Faglighed og finurlige fiksfakserier om trafikplanlægning, trafiksikkerhed og tilgængelighed
Et fodgængerfelt-lignende tiltag i Trekroner skiller vandene. Øhh… eller nej. Faktisk ikke. Det er endnu et eksempel på en arkitekt, der i et øjebliks kådhed har følt sig genial. I bedste fald er det farligt, men jeg tror de fleste fodgængere og cyklister kan gennemskue, at det ingen gang på jord har med sådan en fliselægning.
Alt i mig skriger på renovering efter tidens foreskrifter. Selvom trappeforkanten er markeret med hvid betonkantsten, så er chaussesten bare ikke fodgængervenligt. Ujævnhederne er knoglebrækkende. Håndlisten er skrækindjagende og faldet nedad er langt. Tør jeg sige at trappen ligger centralt i Hobro til byens station, der burde være et trafikalt knudepunkt for alle typer trafikanter?
Forbud-skiltning er tilsyneladende kun vejledende. Her i København kan jeg da i hvert fald tælle mindst tre overtrædelse af indkørselsforbudet.
Rådet for Sikker Trafik bringer denne sommer endnu en gang spørgsmålet op, hvem der skal holde tilbage for hvem ved busstoppesteder med cykelsti. Det har foranlediget følgende figur.
Så hermed er der ingen tvivl om vigepligtsreglerne ved busstoppesteder, så hold nu op.
Men det er vigepligtsregler som stort set alle skider højt og flot på som en fuldfed due på en nyanlagt træterrasse (tro mig, jeg har lige bygget den terrasse).
Det er fint med regler, men hvis de virker ulogiske eller det er besværligt at overholde dem, eller hvis bare man er ligeglad, så er det altså svært at råbe nogen som helst op i myldretidstrafikken, hvilket nok heller ikke er så smart i denne tid med en udbredt krænkelseskultur blandt papirsbørnene.
Det er samtidig en velkendt sag, at der sker rigtigt mange trafikulykker ved busstoppesteder, netop fordi buspassagerer og cyklister er delte i spørgsmålet om, hvem der skal holde tilbage for hvem, hvorfor og i øvrigt hvorfor ikke. Samtidig er det ikke nødvendigvis ulykker, der registreres hos politiet, fordi de måske ikke indholder alvorlig personskade eller materielskader for over 5.000 kr. Derfor opdager vi og de, der skal sørge for at der ikke sker trafikulykker, intet.
Busselskaber, bl.a. i Aalborg, gør en del for at gøre buspassagerer opmærksom på problemstillingen inden de stiger ud af bussen med en højttalerstemme, der proklamerer: “Husk at holde øje med cyklister, når du forlader bussen”. Fint nok, men det burde vel ikke gælde, hvis afstigende buspassagerer ikke skal vige for cyklister? Jo selvfølgelig skal de alligevel det, men hvor er den automatiske stemme til påstigende buspassagerer eller cyklister, for den sags skyld?
Nu er det, at jeg i denne forbindelse vil rejse nogle spørgsmål om dette kritiske stykke infrastruktur.
1: Når kommunen etablerer busstoppesteder med bushelle, så er det ofte stramt med plads. Derfor etableres bushellen ikke altid med den anbefalede bredde på 2,0 meter (minimum 1,5 m), men nærmere en flisebredde på 60-80 cm eller sågar med en flisebelægning i niveau med cykelstien. Mit spørgsmål er så: Hvis bushellen ikke en gang har minimumsbredde, hvem har så vigepligten? En fodgænger kan ikke være på en fliserække på 60-80 cm, men en cyklist kan sagtens gennemtrumfe en forbikøring med 30 km/t på 60-80 cm.
2: Når Rådet for Sikker Trafik bringer så flot en illustration som ovenstående, men afmærker cykelstien med et V21 symbol både, når cyklister er prioriteret og når de har vigepligt, hvordan skal vi praktikere, der skal forsøge at redde lette trafikanter fra sammenstød ved busstoppesteder, så nogensinde fortælle buspassagerer og cyklister at V21-symboler betyder noget som helst som foreksempel: Dette areal er dit og du er prioriteret, eller du skal holde tilbage og vige for krydsende færdsel.
3: Hvorfor er der efter utallige forsøg på at løse denne gordiske knude, ingen der tilsyneladende er kommet med de vises sten? Er cyklister bare for åndssvage til at forstå budskabet eller gider de ikke. Eller skal vi simpelthen bare bygge anderledes, når vi nu sidder med den viden som vi gør.
Der har været forsøgt med spærreflader for at guide cyklister væk fra bussens døre, der har været afmærket rumlestriber på tværs af cykelstien for at sætte cyklister hastighed ned, der har været Undgå klask-kampagnen i Aalborg, hvor hele cykelstien blev farvet rød og skrevet på kørebanen: Vis hensyn, der har været prøvet med lys og lygte og lyde til orientering af cyklister, der har været prøvet med fodgængerfelt på tværs af cykelstien. Der har, mig bekendt, været forsøg med lyssignaler til cyklister. Ja, der har vel været prøvet alt. Eller har der?
Kunne vi forsøge med følgende afmærkning:
Dvs. bruge den velkendt S11 vigelinje til at understrege vigepligten hhv. uden bushelle (til venstre) og med bushelle (til højre). Den venstre har været forsøgt før, men måske kan den suppleres med en fartdæmper for cyklister?
Eller ligefrem sørge for at dele de to sekvenser for en buspassagerers rejse op i to uafhængige beslutninger som illustreret på følgende figur.
Hvis du står med en god idé til indretning af fremtidens busstoppested med cykelsti og ønsker at trække sværdet ud af stenen, så hit med den.
Et pudebump kombineret med med en sidehelle har set dagens lys. Vi er nok ovre i afdelingen for spild af penge og i øvrigt også vanvittigt farligt, når der intet er gjort for at markere sidehellen.
Ja… Jeg tror den er sjov.
Jeg spejder efter den ansvarlige arkitekt, der ses spurte fra stedet, for at komme hjem og lave en reference, som han/hun kan tvangsfodre den næste kommune med.
Jeg er ikke fan.
Så kan man snildt blive fanget i en tanketorsk.
Fordi fodgængere har brug for at sænke hastigheden før krydsning eller…
De rumlestriber er da helt malplacerede.
Bloggen tager om ikke en uvending, så en kontrolleret trepunktsvending med sikkerhedsbetragtninger for dig, der byggemodner nye boligområder, og du skal helt sikkert tage overskriften med et gran salt. Men var dig, kære entreprenør og arkitekt! Nye vinde blafrer og roder op i tradition, gamle metoder og dine det-går-nok-alligevel-undskyldninger. Der er i dette blogindlæg dømt erfaringsexercits uden konkrete ulykkestal på det blodrøde bord af ordgejl om økonomi, referenceprojekter og tidligere bedrifter. Så hold fast. Det bliver en overvejelse værd.
Hvordan lyder følgende fremtidsscenarie på dig og hvilket valg ville du tage, hvis du kan skrue tiden tilbage, selvom tiden endnu ikke er gået, dvs. NU faktisk er et virkelig godt tidspunkt at overveje fremtiden på.
Det er dit valg. Eller er det?
Måske er det ikke altid nok at bygge sine vendepladser med viden om hvad der tidligere er sket på stedet eller på lignende steder, men bygge dem på risikoen for at der kan ske noget. Kodeordet er risiko.
Ofte ser jeg, at nye boligudstykninger planlægges med et stort fokus på stiforbindelser mellem boligvejene, og hvad er mere naturligt end at lede stierne ud i enderne af de blinde boligveje – lige ud på vendepladsen. Det er den selvfølgelighed som jeg gerne vil anfægte her. For er det naturligt at stitrafikanter ledes ud på vendepladsen, da det måske er pga. stiforbindelser at forældre tør sende deres poder af sted, fordi de trods alt kører på en sti i eget tracé, men ikke at de skal blande sig med lastbiler i ny og næ på vendepladsen, hvor lastbilen skal vende og bakke og lille Lise kan komme flyvende på sin lyserøde cykel ud fra stien i det øjeblik lastbilchaufføren bakker ind i hammerhovedet.
Indrømmet. De uheldige omstændigheder skal stå i kø for at det sker, men det kan ske. Og det vil ske, hvis vi fortsætter med at bygge vendepladser for lastbiler med en stiforbindelse i enden.
Så lad lille Lise leve og lad være med at bygge vendepladser med stiforbindelser. Før stiforbindelsen omkring vendepladsen indtil det punkt vores lastbilchaufføren kan orientere sig ligeud og tage vare på stitrafikanter.
Da det tidligere har været en udbredt metode, så foreslår jeg at du nu gør følgende på dine eksisterende vendepladser med en uheldig stiforbindelse i enden:
Har du andre forslag til at undgå lille Lises alt for tidligere lemlæstelse på vendepladsen, så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller vend om og kom aldrig tilbage.