Forkrøppet detalje

Vejregler siger meget tydeligt, at en stander ikke må stå tættere på kørebanekant end 0,5 m og 0,3 m til cykelstikant. Det er en afstand, der måles fra tavlekanten medmindre tavlen hænger i 2,5 ms højde. Det får nogen til at sætte deres færdselstavler med forkrøppet stander således:

Nu står denne stander ikke helt 0,5 m fra kørebanekant, men 0,3 m fra kantsten, hvor der færdes cyklister, og tydeligvis er den forkrøppede del også lavere end 2,2 m over fortovet, men lad det ligge. Det er vel ok?

Eller faktisk ikke ok. Den smarte ingeniør sætter naturligvis den forkrøppede stander således, så der efterlades en fuld fortovsbredde til barnevogne, kørestole, rollatorbrugere og andre bredere mennesker, der gerne vil have glæde af ikke at skulle slange sig afsted.

Placer derfor en forkrøppet stander i bagkant fortov, når du kan. Medmindre du skal bruge standeren til noget markerende, advarende og hårdtslående. Jeg grubler endnu over, hvad det kunne være. Husk på at højden til den forkrøppede del over fortovet skal være mindst 2,2 m.

25.000

Dette korte indlæg er skrevet for blot at konstatere, at min side nu har rundet 25.000 visninger. Tak til alle, der har rundet siden, kigget forbi, lagt en besked eller tidligere et like, nydt nyhederne, hadet indholdet, har haft god hjælp af pointen, har skrevet sig op som mednørd. Det hele.

Ønskelisten 2023

Det ville være blæret at have sådan et cafémiljø derhjemme. Måske jeg skulle kigge mig omkring i nabolaget, hvilke skilte, der kunne trænge til fornyelse. Så ville jeg samtidig gøre almenheden en tjeneste ved at fjerne de gamle og nedslidte tavler i ly af mørket. Kommunen burde alligevel gå en runde i ny og næ og friske op, så tavlerne stadig er tydelige og dermed gyldige for trafikanter.