Vigtige feriemål skal naturligvis være synlige under alle tænkelige forhold, så vi undgår u-vendinger på primærvejen eller andre uhensigtsmæssige manøvrer i trafikken, der kan give anledning til trafikulykker.
Pilvejvisere, der som på billedet, er placeret i den forkerte side af sekundærvejen, kan være én af de årsager, der under uheldige omstændigheder giver anledning til trafikulykker, der efterfølgende kan være svære at identificere årsagen til.
Derfor bør du altid placere pilvejvisere til højre for svingende trafikanter, så afventende biler på sekundærvejen ikke skjuler vejvisningen.
Skulle du som på billedet rende ind i problemer med at placere pilvejviserne på det korrekte krydshjørne og er der mange vejvisningsmål, der er væsentlige for ikke-stedkendte trafikanter, vil jeg altid anbefale en placering af tabelvejvisere før krydset (25 meter før eller ved start af en eventuel svingbane) eller sågar en forvarsling af vejvisningen fx med G14 diagramorienteringstabel eller G18 tabelorienteringstavle, der typisk står 150-250 m før krydset. Er der få vejvisningsmål af sidevejen kan der anvendes pilvejviser på høj stander på det korrekt krydshjørne.
Har du andre spørgsmål til vejvisning i din kommune, så tøv ikke med at lægge en kommentar eller kontakte mig direkte. Jeg vil så gerne vise den korrekte vej mod bedre trafiksikkerhed.
Vi kender det alle. Vi går med årene hen og bliver grå og måske lidt triste at se på. De sorte rander under øjnene bliver fremtrædende og poserne fyldes ud. Rynkerne bryder frem og vidner om, at din kollega eller bedre halvdel bliver ældre. Leddene begynder at værke og åndedrættet bliver dybere og tungere og elevatoren bliver et godt argument for at spare på kræfterne til arbejdsdagen. For nogle skal der investeres mere i farverige hårprodukter eller giver den ekstra med knald på øjenskyggen. Nogle skjuler ansigtets rynker med bredstellede briller. For andre bliver tøjet prioriteret og skoene finpudsede. Skægget trimmes mere skarpt og frisørens opgave bliver endnu mere umulig men stadig ladsiggørlig til en stadig højere pris. Der findes på stadig mere kreative frisurer. Nogle går tilmed mere i solarium for at fjerne det blege look, men glemmer eller undervurdere måske den efterfølgende risiko for sygdom. Andre tager livet op til overvejelser og prøver snart den ene snart den anden kur for at råde bod på de mange års manglende vedligeholdelse.
Andre lader bare stå til.
Og hvor vil jeg så gerne hen med det? Billedet overfor viser det ganske tydeligt. Man kan lade stå til eller gennemføre en fornyelse på den ene eller den anden måde.
Når man virkelig kigger efter, så kan der findes flere og flere gamle travere langs vejene. Ikke at forstå som de ældre medborgere, der forsøger med lidt motion til at tage julesulet, der er blevet hængende, men mere de gamle færdselstavler, der mister deres glans og retroreflekterende overflade jo mere sol, vejr og vind de er blevet påvirket af i deres levetid.
Flere steder er det stærkt kritisk for trafiksikkerheden, at færdselstavlernes ellers så vigtige funktion ikke er vedligeholdt. Det er som om de med ansvar, glemmer deres tavler og at forny dem med jævne mellemrum, når tavlernes tid er kommet.
Andre steder er det den generelle service, der åbenbart ikke længere er så vigtig.
Uanset om det er med trafiksikkerhedsbriller eller servicebriller, så har færdselstavler og vejvisning en funktion, siden de er sat op. Den funktion forsvinder helt eller måske forværres sikkerheden ved færdslen, som det følgende billede illustrerer.
En vigtig del af vejens drift og dermed at håndtere vejmyndighedsopgaven med at sikre trafiksikre færdselsarealer er, at gennemføre den nødvendige fornyelse af færdselstavler og dermed sørge for, at de gamle travere forlader vejen hurtigst muligt.
Har du brug for hjælp til at skaffe et overblik over alle dine færdselstavler, så sig bare frem. Jeg kender nogle stykker, der har helt styr på vejens vedligeholdelse.
Det er alligevel en del snot. Og jeg må sige, at der findes meget “snot” derude, sådan populært sagt i disse post influenza-tider.
Jeg kunne også have skrevet: “Tak dog dem med god kat”. Det ville også have været passende i dette blogindlæg. Jeg er jo hundemenneske, så dem der har kat og en god en af slagsen, de fortjener virkelig et tak. Behold bare jeres katte.
Eller hvad med: “Latter er et tal”. Jeg griner selv mest på nitallerne. Det er sådan en nasal lyd i ganen, der godt kan kilde. Ligesom The Knight of Ni fra Monty Python. Grineren. Hvilket tal griner du af?
Åh nej. Skribenten er gået i selvsving. Igen. Vi forstår ikke noget…
Den skarpe mednørd vil jo allerede nu have indset, at alle disse fuldstændigt mærkelige udsagn er det, der hedder palindromer. Det er sætninger, der kan læses både forfra og bagfra. Prøv selv!
Og hvorfor skal vi så lære om palindromer på en blog omhandlende bl.a. trafikplanlægning. Joh… ser du. Det skal du fordi min næste pointe handler om de manglende “palindromer” i trafikplanlægningen… Fanfare…
Ok. Du er helt lost. Det ville jeg måske også være, hvis jeg ikke vidste, hvad jeg tænker på. Så her kommer cluet.
Parkeringsvejvisning i de større danske byer, der har et centrum af en ok størrelse med mange parkeringsanlæg omkring og i centrum og mange ikke stedkendte besøgende, lider i rigtig mange byer under, at der er gjort en del ud af at få parkanterne ind på anlæggene, men ikke effektivt nok væk igen og hurtigst muligt ud på det overordnede vejnet. Der savnes ordentlig geografisk vejvisning væk fra parkeringsanlæggene mod det overordnede vejnet.
Jeg vil i denne anledning derfor gerne anbefale at tænke vejvisningen i centrum af de større byer som palindromer. Bilister, der besøger centrum, og dem der vejvises for, leder jo primært efter et p-anlæg med en ledig p-bås til lige netop dem. Deres mål er således et parkeringsanlæg fra indfaldsvejen og fra centrum vejvisningen. De ledes måske fra indfaldsvejen til en ringrute eller en p-ring. Fra ringen mod et p-anlæg eventuelt med oplysninger om ledige p-båse. De finder anlægget og p-båsen. Princippet er dette:
Så kan man sagtens stoppe op og overveje om parkanten, der nu er blevet til en fodgænger, dog ikke har behov for at finde fra sin p-bås på p-anlægget til sit mål, der måske er gågaden. Dvs. opsætning af en form for synlig informationsø på det nu synlige og fundne p-anlæg. Det kan overvejes, at der fra informationsøen med stivejvisning eller andre serviceoplysninger udstikkes en anbefalet rute for fodgængere til gågaden og evt. et synligt kendetegn for p-anlægget, så fodgængeren uden brug af den ene eller anden app kan finde tilbage til selvsamme p-anlæg. Nå. Det var et sidespring men et “kært træk”.
Fodgængeren bliver på et tidspunkt atter bilist og skal nu væk fra p-båsen på p-anlægget igen. Men nu vender byen helt omvendt og vejen dertil ligner ikke vejen derfra. Det vil herfra været fordelagtigt og CO2-besparende – ikke at forglemme -, at der opsættes geografisk vejvisning fra p-anlægget mod en eventuel ringrute og fra ringruten mod det overordnede vejnet fx indfaldsvejen.
Og således sluttes palindromet for et besøg i centrum. Superservice og så klimavenligt som en tur i bil til centrum nu en gang kan være.
Den helt skarpe kommune kan jo også nedbringe søgetrafikken på særligt belastede p-anlæg ved at have p-vejvisning mellem p-anlæg, så et forgæves besøg på et anlæg hurtigt kan glemmes ved, at der er vejvist mod det næste p-anlæg eller reserveudlæg. Et lille tvist på palindromet.
Det er således vigtigt med “retur ruter” i den samlede parkeringsvejvisningsplan. Hov, der var vist lige endnu et palindrom.