Rud – Side 42 – Thomas Rud

Farvede lamper sender gulligt lys henover byens gulv. Skarpe stroboskopstråler glimter om kap på byens vægge, på dansende gæster og på ventende silhuetter. Sylespidse skygger borer sig ned i gulvet og svajer hurtigt fra side til side i takt med lysshowet fra oven og fra de bevægelige lyskegler i hvide, gule og blå nuancer, der erstattes af røde lamper, som forsvinder i det fjerne, hvis der ikke bremses op. Skygger deformeres og breder sig ud, opløses og skjuler ejeren. Et orgie af lys bader indretningen og i midten står stangen, klar til den næste danser. Langs væggen venter den glubende sorte masse, der er skjult i det blændende lys. Som om gulvet har slugt pitten, og vejen dertil er at overvinde boblen af lys, kaste sig frygtløs ud over scenekanten og vente på at nogen eller noget griber dig.

Fugten i rummet emmer af besvær og vandet driver af væggene.

Musikken spiller. Bassen drøner og dunker i mellemgulvet. Diskanten sender skrigende impulser til synsnerven om at klemme øjet i, holde sig for ørerne, bøje hovedet, miste fokuseringen, bare komme hurtigt videre. Hurtigt videre i blinde.

Og det er så i det øjeblik man kan opleve standeren i midten af fortovet eller den ikke indhegnede kælderskakt.

Nu skal jeg passe på med ikke at lyde alt for pessimistisk endnu en gang, men et synspunkt på kanten er vel mere forståeligt end sådan lidt vævende forklaringer, der ikke fører nogen vegne. Så derfor!

Hvad sker der på fortovet på de to lokaliteter, som jeg har indsat billeder fra, når mørket falder på, gadelys tændes, billygtelys fræser forbi og hæmmer synsnerven, al byinventar laver skygger, der bevæger sig i takt med lysene fra gade- og billygter? Selv kantstenen kaster en næsten uovervindelig barriere af en skygge. Det regner og alt genskinner. Du har travlt med at komme ind i varmen, huen er trukket godt ned over øjnene og du bare vil hjem i tørvejr. Biler og busser larmer, unge mennesker støjer i busskuret på vej til fest og tiltrækker sig opmærksomhed og regnjakken gnider hæmningsløst mod sig selv med en irriterende skurrende lyd som svar.

Eller bare er dårligt seende eller har et synshandicap.

SÅ er der stor risiko for, at du rammer standeren til færdselstavlen med panden eller falder ned i kælderskakten og slår dig selv fordærvet, fordi standeren er placeret midt i fortovet og kælderskakten mangler et rækværk.

Og dette mine damer og herrer, der nok havde håbet at historien virkelig var fra et frækt show i det pulserende natteliv, er ikke ualmindeligt i danske byer. Det er ganske almindeligt at færdselstavler er placeret uhensigtsmæssigt og at trapper til kælderrum i tidens løb har mistet sit rækværk og i øvrigt ligger i fortovets fliseareal.

Men hvad gør man så for at undgå disse rædsler?

I min ideelle verden opbygges fortovet som illustreret her.

Langs husmuren opbygges en udligningszone fx i chaussesten. Udligningszonen etableres så bred, at sådan noget som husmursudhæng, trapper og kælderskakter ligger inden for chaussestensafgrænsningen. Kælderskakter forsynes naturligvis også med nyt rækværk.

Langs kantstenen mod kørebanen eller cykelstien etableres en inventarzone fx af chaussesten, hvor der kan placeres standere til færdselstavler i passende sikkerhedsafstand til den kørende trafik hhv. 0,3 m til cykeltrafikken og 0,5 m til biltrafikken.

Imellem disse to zoner kan fortovet brede sig med gode fliser, hvor der som minimum er en flade på 0,8 m i bredden, så kørestolsbrugere og rolatorbrugere ikke skal køre eller gå på ujævne chaussesten. Ikke at forglemme at fortovets minimumsbredde i sin helhed bør være 1,5 m (hvor dog 1,3 m er et minimum på strækninger og 1,0 m omkring enkeltgenstande).

Er fortovet ikke etableret under ideelle forhold, så er det straks en anden sag. I sådanne tilfælde kan I finde mit telefonnummer i “Kontakt”-menuen og jeg vil tænde de røde, blinkende advarselslamper og finde en løsning, så I undgår “poledancing” og “stage diving” i jeres by.

Det “gode” eksempel

Info til billedet
Overskriften er naturligvis i den grad ment i overført betydning som alt andet end. Her ved Houlkærskolen i Viborg, hvor afmærkningen bestemt ikke er gået foran som det gode eksempel.
Selv en trafiksikkerhedsrevisor kan blive i tvivl om, hvad der menes.

Husk derfor at fodgængerfelter betyder, at biler har vigepligt for fodgængere og ikke at fodgængere har vigepligt for biler. Cyklister derimod må ikke cykle i et fodgængerfelt og har derfor vigepligten ved et fodgængerfelt medmindre de står af og trækker over. Det er nok det som vigelinjen viser. Derfor vil det være problematisk at benytte V21 Cykelsymbol, der jo anvendes i et cykelfelt eller for at fortælle cyklister, hvor det er påbudt at de skal færdes. Et fodgængerfelt skal være mindst 2,5 m bredt i et prioriteret kryds, hvis fodgængerfeltet ligger på sekundærvejen. Det er sjældent en god plan at lave en ensrettet fællessti i eget tracé. Det er stærkt tvivlsomt om det bliver overholdt.

Tja, der kan også rejses spørgsmåltegn ved skiltningen og belysningen omkring krydsningspunktet, men så går jeg også i detaljer.

Umuligt med hen

Når midlertidig bliver permanent

Vejprojekter, der ombygger eksisterende vej og har interimsforanstaltninger, hvor vejforløbet forlægges midlertidig, ender af og til med at ligge hen i måneder eller år med slidt og præget belægning efter ombygningen. Den midlertidige afmærkning ses eller føles fortsat, hvor affræsningen af afmærkningen har skåret dybe furer i asfalten/ slidlaget.

Inden man får set sig om, er den midlertidige tilstand blevet permanent.

Info til billedet
Mariendalsmøllemotorvejen ved Aalborg har ligget sådan her hen i laaaang tid. Arret, ridset og misvisende.

Som oftest har den slidte belægning ikke den store betydning i dagslys. Enkelte steder kan affræsningerne dog være så dybe, at det påvirker kørslen, men det hører til sjældenhederne. Affræsninger af gammel længdeafmærkning kan dog være særlig tydelig i lygtelys i tusmørke og mørke eller i regnvejr og mørke, hvor regnvand kan lægge sig i affræsningen og give genskin, der til forveksling ligner længdeafmærkning.

Dette medfører en visuel optisk ledning af trafikanter, der dermed potentielt kan blive misinformeret om vejens videre forløb.

Det er et problem for trafiksikkerheden, hvilket også håndbogen om Trafiksikkerhedsprincipper behandler og beskriver således:

Manglende, nedslidt eller fejlagtig afmærkning er i bedste fald virkningsløs, i værste fald vildledende og farlig. Synligheden af afmærkning bør både tjekkes i dagslys og mørke.
Kilde: Håndbogen Trafiksikkerhedsprincipper, 2017

Info til billedet
Brokhøjvej i Brædstrup, hvor vejen tidligere har kurvet den modsatte vej, hvilket stadig er synligt i den gamle afmærkning af midterlinje. Google Street View.

I andre tilfælde kan reparationer af affræsninger være udført, men begrænset til hvor skaden i belægningen er sket. Det vil sige en forstærkning af det visuelle indtryk af et forlagt kørespor. Dette efterlader ligeledes en kørebanebelægning, der er uensartet og som under de “forkerte” omstændigheder kan give anledning til forkert optisk ledning, hvilket kan føre til trafikulykker.

Netop besigtigelse i mørke og hvis muligt i regnvejr og mørke er en væsentlig del af vurderingen under og efter etablering af et vejanlæg eller et ombygningsprojekt på en eksisterende vej.

Ved gennemførelse af trafiksikkerhedsrevision på trin 4 Ibrugtagning og trin 5 Overvågning er det mit råd, at der nødvendigvis skal gennemføres besigtigelse i mørke som supplement til besigtigelsen i dagslys. Og at besigtigelsen i mørke naturligvis ligger efter besigtigelse i dagslys, da man i dagslys får en idé om, hvad der skal have særlig fokus. Alt andet vil være en mangelfuld gennemgang.

Det må være en selvfølge, at entreprenøren, der udfører arbejdet, returnerer det omkringliggende kørebaneareal tilbage til sit normale udseende. Dvs. om nødvendigt får udlagt nyt slidlag på strækninger, der har været berørt af ombygning eller udvidelser. Det vil også være en selvfølge at udlægning af ny belægning, der har en anden farvenuance end den gamle belægning, udlægges med en vinkelret afgrænsning i køresporet, således at den nye belægning ikke giver forkert optisk ledning.