Enjoy
Forfatter: Rud
Bløde kurver og faste former
Sjældent har jeg set så stort et ønske om at prøve at tage livet af bilister, der kommer lidt for tæt på kørebanekanten som her tæt på Danmarks nye bro Kronprinsesse Marys Bro i Nordsjælland.
Kampesten og kørebaner hører ikke sammen, heller ikke ved private indkørsler. Sten og andre faste genstande placeres uden for vejens sikkerhedszone, der som bekendt som tommelfingerregel kan beregnes som hastighedsgrænsen divideret med 10 og minus 2. Dvs. her: 80 km/t delt med 10 er lig med 8 minus 2 er lig med 6. Sten placeres her mindst 6 meter fra kørebanen. Regnereglen gælder for lige strækninger. I kurver er sikkerhedszonen større.
Power ranking
Det er så populært at lave en power ranking. Power ranking er, når en såkaldt ekspert rangerer noget ud fra sit eget synspunkt. Det kan være en rangering af de ti bedste fodboldspillere i Europa, de ti flotteste byer at tage på ferie i eller de ti bedste restauranter at besøge i Edinburgh, hvis man absolut vil spise haggis. Det er typisk en rangering, som man kun kan være uenig i. Det er altid et godt udgangspunkt for en diskussion.
Så derfor vil jeg prøve at lave en power ranking af de ti “bedste” observationer i skilte- og afmærkningen, dvs. problemstillinger som jeg hyppigst er stødt på, når gader og stræder, veje og kryds besigtiges, og som derfor kan få en venlig kommentar i en revisionsrapport.
No. 10 – Spejl dig aldrig i denne
Cykel og pil vender modsat hinanden. “Javel, det er kun kosmetisk”, vil nogle nok sige, men ikke desto mindre ser det skide dumt ud. Og der er faktisk en regel for, hvordan cyklen vender på tavlen.
Cyklen på stitavler og stivejvisning samt på undertavler vises den retning som pilen vender. Sker færdslen ligeud, så vendes cyklen mod venstre.
No. 9 – Bevæg dig gerne mod strømmen, men lav det korrekt
På en ensrettet vej, hvor der etableres modstrøms cykelbane skal banen som minimum i kryds etableres med dobbelt spærrelinje frem til stoplinjen/vigelinjen.
Se mere i BEK nr. 1633 §116 stk. 3.
No. 8 – Alle veje fører til …
D16 angiver valgfri passage omkring hellen, men her hvor passagen så at sige ikke er valgfri, fordi du kommer to forskellige steder hen hhv. ligeud eller til venstre, så må tavlen ikke anvendes. I stedet anvendes N43 til markering af skilleheller.
No. 7 – Snæversynet
Dette er en tavle A43-Indsnævret vej (i dette tilfælde A43,3 – Indsnævret vej i højre side).
Tavlen må ikke anvendes som advarsel om, at vognbaneantallet reduceres. Dette afmærkes med E16 Vognbaneforløb eller med en vigepligtstavle hhv. B18 og B19 alt efter, hvem der skal vige for hvem.
Man kan vel som tommelfingerregel sige, at mange fejlagtigt tror at de sorte streger på tavlen angiver kørebanekanten, men de angiver kørespor.
No. 6 – Forbudt, forbudt og atter forbudt
Der opleves ofte brug af forkert forbudstavle i forhold til den restriktion som ønskes.
C 19 Indkørsel forbudt anvendes kun, hvor trafik i modsat retning er tilladt, og der må i øvrigt ikke anvendes andre undertavler end »Trækken med cykel og knallert på kørebanen forbudt. Dvs. hvis indkørsel med cykler og lille knallert er tilladt mod kørselsretningen, så må C 19 ikke anvendes.
C 21 Kørsel i begge retninger forbudt betyder… Kørsel i begge retninger forbudt. Tavlen skal altid opsættes for begge færdselsretninger.
C 22,1 Motorkøretøj, stor knallert, traktor og motorredskab forbudt, C22,2 Motorcykel forbudt, C 23,1 Lastbil forbudt og C 23,2 Bus forbudt. For alle tavler gælder indkørselsforbud for den angivne køretøjstype. Andre køretøjer må gerne køre ind som fx hvis kørsel med cykler tillades dvs. som erstatning for C19.
No. 5 – Kan du den lille tabel?
Tabelvejvisere eller tabelorienteringstavler bør ikke anvendes på sekundærvejen før prioriterede, vigepligtsregulerede kryds (og i øvrigt heller ikke før rundkørsler). Tavlen kan være misvisende i forhold til vigepligtsreguleringen forude.
Brug i stedet diagramorienteringstavlen, hvis der er behov for forvarsling af vejvisningen fra sekundærvejen i krydset. Her kan vigepligtsforholdene synliggøres med stregtykkelser.
No. 4 – Spærretid
Vi har haft den tidligere på bloggen. Nemlig solen. Men det gælder faktisk alle spærreflader.
Overkørbare arealer fx i forbindelse med tilgængelighedskrævende køretøjers manøvrering i kryds må ikke afmærkes som spærreflade. Overkørbare arealer etableres som hævet asfalt eller i en anden belægning.
En lille finte er, at der i mindre kryds såsom ved overkørsler gerne må afmærkes spærreflade med punkteret linje, så bilister til og fra overkørslen kan krydse spærrefladen. MEN… Kun her.
No. 3 – Fritliggende fodgængere
Fritliggende fodgængerfelter skal jf. afmærkningsbekendtgørelsens §189 stk. 4 være 4,0 m bredt. Desuden skal de belyses og afmærkes med E17 i begge sider før fodgængerfeltet set i kørselsretningen.
Husk afmærkning på en eventuel cykelsti og husk at sætte standere mindst o,3 m fra cykelstikant og 0,5 m fra kørebanekant.
No. 2 – Helle for at pege på påbudet …
Ved hastigheder under 60 km/t og på støttepunkter bør der ikke anvendes N42,2 kantplade under D15,3 Påbudt passage. Ulempen ved kantpladen er, at D15,3 kommer så højt op at små trafikanter, der krydser på hellen, ikke kan se trafikken forbi tavlen. Desuden kan kantpladen skjule fodgængere på hellen for bilister.
No. 1 – Hold til højre
Pilvejvisere i kryds placeres som tommelfingerregel altid til højre for den svingende trafikant. Ellers vil der være risiko for at vejvisningen skjules bag en afventende trafikant fra sidevejen. Der er dog enkelte undtagelser. Jf. vejreglen for Tavletyper på almindelige veje er opsætningsvejledningen følgende:
Skulle der ikke være plads på det anbefalede krydshjørne, så sæt hellere vejvisningstavlen på en høj stander, så vejvisningen er synlig over en holdende bil.
Og så er der naturligvis alle de andre betænkeligheder som fra tid til anden kommenteres i mine trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisioner.
Power rankingen er løbet tør for krudt, men DU kan holde liv i vurderingen. Er du uenig i min power ranking, så giv gerne lyd. Kommentarfeltet er til for det samme.
Uendelighed på siden
Fa’ ma cjøut
Ok, indrømmet. Nogle gange er overskrifterne her på bloggen liiiidt for farjokede, dialektede og laaangt ude, men det er dette billede også taget i Aalborg.
Det er fa’me sjovt, at farmaceuten lige nøjagtig skal placere sit reklameskilt oveni den taktile ledelinje for synshandicappede.
Jeg må så også sige, at det ikke er sjovt at gå på den taktile ledelinje, sådan som den er etableret i midten af en asfaltvulst. Forhåbentligt er det blot midlertidig indtil gaden asfalteres endeligt.
Hva’ fa’en er en “molokker”?
Jeg var som barn nok en kende til den generte side. Måske sådan lidt bange anlagt. Bange for det ukendte. Bange for historier, hvor fantasien kunne sætte hugtænder og horn på en knagerække, når natten faldt på, omdanne den vamsede morgenkåbe på stolen til et uhyggeligt spøgelsesmonster, når øjnene blev trætte og tørre, eller sætte gule øjne og blodige skygger på den røde hånd, der kun var 2 blokke væk, og som kun kom nærmere og nærmere.
Mest af alt var jeg bange for de væmmelige børnelokkere. Børnelokkere som kunne finde på at stå på hvert et gadehjørne og holde øje med små, enlige børn. Komme forbi i store biler og med snilde, store poser med tøj, bamser og slik kunne drive selv den mest afvisende, generte og standhaftige 5-årige i fordærv. Ja, altså for slet ikke tale om hele konceptet med at blive snuppet og ført bort til et sted, hvor fantasien slet ikke rakte.
Nu som voksen skal jeg til at blive bange for en nyt koncept, nemlig molokkere. Så hva’ fa’en er så en molokker? Skal jeg virkelig være bange for sådan en fætter?
Ildelugtende, tøndetykke og væmmelige molokkere, der snart står på hvert et gadehjørne og fylder gågadearealet op. Hvilested for store poser med aflagt tøj, slidte bamser, slikposer (forhåbentlig kun de tomme poser) og alskens andet affald.
Og så kommer de store biler. Ufff…. Nu er jeg for alvor bange.
Og her står de så, kun 2 blokke væk fra min bopæl. De farlige molokkere midt i en fodgængers videre færd. Tør du passere?
En molok er naturligvis en affaldsbeholder, men nu må du ikke puste ud og tænke, at der alligevel ikke er noget at være bange for…?! Fordi!
Placering af byinventar i gågader, på pladser, i boligområder, på gadehjørner og fx i shared spaces har en tendens til at være placeret, hvor der er plads. I selv nyanlagte pladsdannelser placeres molokker steder, hvor der sker krydsende cyklist- og fodgængerfærdsel, og hvor lastbiler skal bakke for at komme til affaldscontaineren.
Når det drejer sig om fodgængersikkerhed og cyklistsikkerhed er lastbilers bakkemanøvrer ikke ufarlig.
Kan man dog for pokker ikke placere molokker, så de kan betjenes fra bagsiden og lastbiler kan komme til molokken uden at skulle bakke på arealer forbeholdt fodgængere og cyklister? Er det helt umuligt for arkitekter og byplanlæggere, der indretter nye boligområder at indtænke sådanne naturlige elementer i et boligområdes drift i planlægningsfasen?
Det gør mig lidt bange, at det tilsyneladende ikke kan lade sig gøre.
Har du gode eksempler på placering af en molok, så giv endelig lyd i kommentarfeltet. Jeg vil så gerne have uret og holde op med at være bange.
En blind container
Her i gågaden i København ved Trinitatis Kirke møder man denne indretning.
Bemærk den for arkitekter flotte, men for ingeniører absolut ikke anbefalelsesværdige ledelinje, der fører synshandicappede lige lukt ind i den røde metalvæg. Nu mangler vi bare at Københavns renovation åbner containeren, så vi kan hjælpe de synshandicappede videre på kommunens regning!
For bloggens skarpe læser afslører billedet også, at en spøgefuld sjæl har forsøgt med malede ledelinjer i samme stil som den implementerede i belægningen, at føre synshandicappede over containeren. Jeg vil som tilgængelighedsrevisor gerne stille spørgsmålstegn ved om det virker efter hensigten.
Ét styk højeffektiv ingeniør
Nye bump på vejen
Er man i sin fritid lige inde og kigge lidt på retsinfo.dk, så har man nok opdaget, at der er kommet en ny bekendtgørelse her henover sommeren. Bekendtgørelsen Vejbump og andre hastighedsdæmpende foranstaltninger har fået nyt nummer. Nemlig nr. 620, og det har den fordi der er sket små men gode ændringer. Nok er overskriften en kende negativ ladet, men det er slet ikke meningen.
Jeg vil meget gerne bruge spalteplads her på bloggen til at give nogle små råd med på vejen, når farten skal dæmpes og bump og forsætninger etableres.
Først og fremmest.
Jf. bekendtgørelsen skal bump etableres, så der er overensstemmelse mellem den skiltede hastighed og udformningen af bumpet.
Dette er ikke en ny tekst, men har stået på sin plads i paragraf 4 længe. Det vil sige, at bumpet bør etableres jf. katalog for typegodkendte bump, medmindre man selv har en rigtig god idé til et bump og får denne type testet og godkendt.
Desværre så høres der af og til på vandrørene, at man ved bedre og laver egne regler for bump, rampelængder og effekter. Men det er faktisk slet ikke lovligt. Nu er det sagt.
På andre vandrør kan der høres, at der næsten per automatik bruges modificerede bumptyper. Måske er det blevet et smart ord at sige, altså at bumpet skal være modificeret. Uden egentlig at vide hvorfor valget er faldet på modificerede bumptyper.
Jeg kan så røbe, at modificering anvendes på veje, hvor der færdes busser i rute eller mange lastbiler. Gør der ikke det, så bør der ikke anvendes modificerede bumptyper. Der kan dog være andre hensyn at tage, men sådan som anbefaling giver et traditionelt bump uden modificering bare en bedre fartdæmpning.
Og så til det sidste og nye punkt i BEK nr. 620. Nemlig affasning af kantsten i forsætninger. Smukt emne.
I nyanlæg skal der anvendes affasede kantsten i forsætninger, hvor den lodrettet del af kantstenen ikke må være højere end 5 cm.
Det har mange kommuner sådan set arbejdet med i mange år, men denne regel gælder også rabatkantstenen i forsætninger. Lige netop det ses ofte ikke – heller ikke i nyanlæg.
I vejreglerne kan der findes denne tegning af påkørselsfarlige kantsten i en forsætning.
Rabatkansten vurderes dermed at være farlige, hvor kørebanen forsættes. Det giver god mening. Derfor affases kantstenen også her og sættes ikke højere end 5 cm over kørebanen. Der kan også anvendes svingsten i stedet for affasede kantsten.
Reglen for affasede kantsten og kantstenshøjde anvendes generelt på veje i åbent land og i byer, hvor den skiltede hastighed er 40 km/t eller derover.
Dette var ugens tørre og nørdede indslag herfra.
For evige vige vigepligtsregler
I Odense kan denne installation findes.
For bilisten er dette et bump. Afmærket med tværafmærkning, der angiver rampen og pullerter, der vel angiver kørebanekanten (de er ikke påkørselsvenlige). Men for fodgængeren syner dette som et gennemført fortov. Samme belægning på fortov/gangareal som på tværs af køresporet. Pullerterne angiver kanten af det gennemførte fortov.
Jeg håber I kan se problemstillingen? Hvilke vigepligtsregler gælder her? Jeg vil jo mene, at de er meget vige eller ikke eksisterende.