Rud – Side 44 – Thomas Rud

Personalegoder?

Nu gør vi noget vildt for trafiksikkerheden…

… vi opsætter lokal hastighedsbegrænsning!

Med et tilpas antal og tilpas velplacerede C55-tavler hist og her, så kører bilisterne ordentligt, holder den skiltede (max) hastighed og trafiksikkerheden forbedres. Det er ganske vist. Såre simpel, super effektivt og … ja da, dejligt billigt!

Men er det nu bare så såre simpelt, super effektivt … og ja da, ubehageligt nærigt!

C… øh… C-“et-eller-andet-ikke-vejregelgodkendt-nummer”-tavle

Erfaringer viser rent faktisk, at opsætning af lokal hastighedsbegrænsning med C55 ikke er så dumt endda. I hvert fald ikke, når det kommer til lokal hastighedsbegrænsning f.eks. i tilfarter til rundkørsler, i vejkurver, gennem prioriterede kanaliserede kryds i åbent land eller også ved opskiltning af hastigheden på motortrafikveje. Mange undersøgelser har vist en positiv effekt på den målte hastighed ved brug af lokal hastighedsbegrænsning – sådan som en gennemsnitsfartsbetragtning. Ved opskiltning af hastigheden viser erfaringer, at gennemsnitshastigheden falder. Godt nok aftager effekten lidt over tid, men i bund og grund viser det nuværende erfaringsmateriale, at det virker.

Det kan virke.

Samtidig vurderer erfaringsmaterialet nemlig, at effekten kan aftage, hvis der tillige anvendes lokal hastighedsbegrænsning på strækninger og tiltaget i det hele taget udbredes for meget. Bilisterne bliver simpelthen immune overfor tiltaget.

Immune overfor tiltaget!!!?

Kan man blive immun overfor at øge trafiksikkerheden lokalt for dem, der bor langs den vej man har forbudstavlerne på? Kan man blive immun overfor risikoen ved at køre et andet menneske ihjel eller lemlæste et cyklende barn? Jeg er sådan set ligeglad med, at man bliver immun overfor at få en bøde for en fartovertrædelse, men det andet? Ja, jeg spørger bare virkeligt dumt. Men det er der åbenbart nogen der kan …

Måske bliver bilisterne immune overfor tiltaget, fordi der i rigtige mange tilfælde med opsætning af lokal hastighedsbegrænsning simpelthen ikke er synlige risikoelementer set fra bilisternes synspunkt. Bilisterne kan jo ikke se risikomomenter, men kan i langt de fleste tilfælde kun vurdere risikoen ved elementer som vejens udformning, elementer som helleanlæg eller lignende på vejen eller sidearealernes udformning. Risikomomenterne som en blå by med mange husstande, der medfører mange potentielle lette trafikanter og/eller udkørende biler, den hoppende bold efterfulgt af et barn i spurt, en sidevejstrafikant uden tilpas orienteringskundskaber, et nedbremsende svingende landbrugskøretøj, og mange andre lignende risikomomenter. De opleves først…tja for sent ved for høj hastighed.

Et eksempel af utallige på brug af lokal hastighedsbegrænsning på en almindelig dansk landevej i åbent land er her (“blå by”):

Bemærk venligst, at der absolut intet sker med vejens eller kørebanens udformning i øvrigt. Absolut intet. Ikke en Skygge af ændringer. Ingen synlige risikoelementer. Måske ligger landbetjent Hansen i ly af skoven længere fremme med sit 4k kamera og en enorm velpolstret blanketblok med standardformularer for en fartbøde som et risikomoment. Men han tager måske kun den første på den dag, hvor han står der. Resten er advaret med Saphe og Ono (dette er ikke en reklame!!!).

Og det er ganske normalt, hvis man kører sig en tur rundt på de danske landeveje. Altså at der opsættes C55-tavler uden der sker andre ændringer.

Men er det så unormalt at tænke, at dette er et problem for trafiksikkerheden? Et problem, at man kan opsætte lokal hastighedsbegrænsning i den tro, at trafiksikkerheden forbedres sådanne steder som her. At man vel i bund og grund medvirker til, at underminere respekten for C55-tavlen alle de andre steder.

Hvad med at ændre kørebaneafmærkning synligt de steder, hvor man opsætter en lokal hastighedsbegrænsning. Således bliver det også synligt at der sker mere end blot den tavle, der prikker lidt til den dårlige samvittighed – for nogen. Kan man gøre det til et krav, at brug af C55-tavle til nedskiltning af hastigheden i åbent land skal følges af ændret kørebaneafmærkning, hvis der ikke er synlige risikoelementer på vejen?

Det må da lige være et spørgsmål til alle mine følgere, der gerne vil debattere? Lad mig høre fra jer.

Rødt lys til grøn pil

Info til billedet:
På denne lokalitet i Aalborg kan en cyklist komme i voldsom bekneb for plads, når der bliver grøn pil i signalreguleringen. Det skal påpeges, at tilfarten her bl.a. leder sættevogntog fra Føtex til højre mod motorvejen mod nord. Ergo så kan en cyklist få en ufrivillig tur ind i skærmkassen på en travl lastbil, hvor chaufføren måske glemmer cyklisten i den blinde vinkel.
Der burde naturligvis have været kantstensafgrænset cykelsti i tilfarten, når der nu er valgt at etablere en signalregulering med grøn højresvingspil.

Den uendelige historie

Imponerende præcision

Info til billedet:
Et opmærksomhedsfelt ved Musikkens Hus i Aalborg er på imponerende vis (eller måske bekymrende vis) placeret lige nøjagtig oveni brønddækslet. Risikoen er jo, at den synshandicappede for sent opdager højre-om signalet og fortsætter lige lukt ud på kørebanen og bliver galionsfigur på en NT-bus.
Iøvrigt er valg af ledelinje også en del af det bekymrende. Det er så nemt at vælge aflange taktile elementer til ledelinje og knopper til opmærksomhedsfelter. Så hvorfor, arkitekt…?
Lidt længere fremme på ledelinjen langs kantstenen bliver de synshandicappede, der slap væk, klippet af en lav galge. Det skriger til Himmelb(l)au’en…
(for de ikke-stedkendte er Coop Himmelb(l)au arkitekten bag Musikkens Hus. Hmmm. Hader at forklare en vittighed).

Mandsligningen

Bloggen stråler som en sol

Sommeren er omme og det er tid til at skråle efter “Solen”.

For nogle er “Solen” en helt almindelig stjerne, som der i øvrigt findes tæt ved en milliard af rundt omkring i universet. For andre er “Solen” noget, der kan observeres hyppigst i det sydlige Danmark.

For nogle er “Solen” centrum i Solsystemet og kilden til al liv på Jorden. Planter vil ikke kunne gro, dyr vil ikke kunne leve. For andre er “Solen” det der får trafikafviklingen til at flyde, manøvreringen til at ske, anlægs-udgiften til at bære.

“Solen” er for nogen, den der driver årstider, havstrømme, vejret og klimaet her på Jorden. Man kan derfor roligt sige, at uden “Solen” ville Jorden se helt anderledes ud. For andre er “Solen” det æstetiske og kreative arkitektprægede design og økonomisk ansvarlige, og uden den ville især det sydlige Danmark helt sikkert se grå og trist ud.

For nogle er temperaturerne i “Solens” kerne lig med sådan cirka 15,5 millioner grader, og selvom dens overflade ’kun’ er omkring 5500 grader, er den alligevel så varm, at alt stof fordamper og bliver til gas. For andre der forsvarer “Solen” kan en ophedet debat let blive ligeså rødglødende uden at det bliver til det rene gas.

For nogle er “Solen” langt langt væk og ganske utilnærmelig. Vi befinder os 150 millioner km fra den, og i denne afstand nyder vi godt af dens lys og varme. For andre er “Solen” den eneste “stjerne”, vi kan studere på nært hold, fordi den indbygges flere og flere steder. Men heldigvis kan vi lægge afstand til “Solen” ved hjælp af afmærkningsbekendtgørelsen.

For nogle er “Solen” over hundrede gange tungere end alle planeterne tilsammen og udgør mere end 99 % af solsystemets samlede masse. For andre er “Solen” der hvor køretøjer, der er tungere end alle andre tilsammen, kan færdes.

Nogle mener, at dannelsen af “Solen”er sket sammen med planetsystemet for over 4½ milliarder år siden, da en stor gassky i galaksen faldt sammen og dannede en gruppe af stjerner, hvor “Solen” var en af dem. For andre er det lige lovlig lang tid siden, og mon ikke den er opfundet i skyggen af en eller anden arkitektlampe på et støvet kontor et sted?

For nogle kredser der udover Jorden, syv andre planeter og et utal af kometer, asteroider og andre småting omkring “Solen”. For andre er det kun biler og andre dimensionsgivende køretøjer, der kredser.

OK. Det er nu pointen skinner igennem…

“Solen” er en betegnelse for det overkørbare areal, som kan ses i efterhånden mange rundkørsler i Danmark. Et par eksempler på “Solen” kan ses her:

”Solen” er dermed en spærreflade, der udgør overkørselsarealet i en rundkørsel.

Overkørselsarealet anvendes af det tilgængelighedskrævende køretøj for at kunne manøvrere i rundkørsler. Det dimensionsgivende køretøj skal kunne anvende cirkulationsarealet uden brug af overkørselsarealet.

I Afmærkningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1633 står følgende:

§ 176.
I vejkryds skal Q 45 Spærreflade afbrydes, hvor der er krydsende trafik. Punkteret begrænsningslinje uden afbrydelse af skraveringen anvendes kun ud for ind- og udkørsler, hvor man vil tillade krydsning af spærrefladen. Den punkterede begrænsningslinje skal udføres som Q 42 Varslingslinje.

I projekteringsvejledningen for modulvogntog er der lavet lempelser i forhold til overskridelse af fuldt optrukne kantlinjer, men dette gælder ikke spærreflader kun kantlinjer f.eks. ved indmundingslinjer ved kryds.

Jf. VD’s typetegning 25825 etableres et overkørselsareal omkring midterøen ved at hæve arealet og afgrænse det enten med granitkantsten eller med en asfaltkile med bred kantlinje. Alternativt kan overkørselsarealet etableres i brosten eller anden afvigende belægning.

For at dele sol og vind lige, så må det dermed konkluderes, at der ingen lovlighed er i anvendelse af spærreflade som overkørbart areal i rundkørsler.

Nu er forventningen, at denne afmærkning forsvinder som dug for solen, hvilket nok vil få nogle derude til at se sol, måne og stjerner. Velkommen til efteråret og de grå, runde skyer.

Kommentarfeltet er frit til varme input og hede slagudvekslinger.

Forfatter: Rud