Venstre(hånds)svingbanearbejde

Norge. Et underligt land mod nord. Langstrakt, kuperet, grønt, kantet, vådt. Og folket. De er noget for sig selv. Taler med meget mere melodi i stemmen end vi flade danskere. Som Tarzan, der svinger sig i lianerne. Fjeldaberne. Altid med røde kinder og røde snuder samt evigt omvandrende med hjemmestrikkede luffer. De har lært at gå ned i knæ, når der er glat. Ikke som os danskere, der går på stive ben og skøjter rundt. De kører i elbiler. De kører rigtigt meget i elbiler. Gider ikke være med i EU. Altså. De har deres oliepenge og holder sig for sig selv. Men kød. Det vil de gerne købe i Danmark. De tager gladeligt med færgen fra Oslo, det gamle Christiania, til Hirtshals eller Frederikshavn og velfarter til Hjørring eller Aalborg og bunkeindkøber kød. De hamstrer, gør de. Går amok i køledisken. De er et land, der ikke engang kan finde ud af at tale eller skrive på samme måde i hele landet. Man skal ikke længere end til Bergen-området, så kunne man ligeså godt stå i Sydsudan. Men fatter minus. Og så deres veje. Uha. Smalle, kringlede, snoede, fyldt med sne året rundt, men nye. De bygger på livet løs deroppe. Bruger uanede milliarder norske kroner (som jo er meget mindre værd end den stærke danske krone) på at gøre deres land til en asfaltjungle. De skal jo kunne bruge deres elbiler. På de gamle veje skal man virkelig læse en advarselstavle om kurve forude som eksempel, fordi vejen forude kurver sgu og slår næsten krøller på sig selv. Ikke som her i Danmark, hvor man roligt kan holde en hastighed på mindst 80 km/t i de fleste skiltede kurver. Men i Norge, der ryger du fandeme ned ad fjeldsiden, hvis du overser sådan en færdselstavle. Det gælder sikkert også alle de andre tavler. I Norge har de regler. Vejregler. De har deres ‘handboks’. Sådan som vi i Danmark også har. Håndbøger. Og hvis de møder udfordringer med deres linjeføring til en ny motorvej pga. et eller andet enormt fjeld eller lignende, så har de to løsninger. 1) de sprænger lortet i luften eller 2) så laver de bare et ‘fravik’ fra reglerne. Det er megaenkelt at være trafikplanlægger i Norge.

Men de kan noget deroppe.

En af de ting, de kan, det er at sætte en venstresvingsbane på formel, eller måske nærmere graf. For ser du. Mens vi i Danmark skal lave først den ene og snart den anden kapacitetsberegning for bevise, at der er brug for en venstresvingsbane i prioriterede kryds, ja så slår en nordmand bare op i deres graf. Den ser således ud:

Fra handbok N100 Veg og gateutforming.

Tallene i grafen er for den dimensionsgivende time.

Men kort sagt. Det er dæleme da nemt, og for ikke at sige tidsbesparende og ressourceoptimerende. Er der over 400 indkørende biler i krydset i spidstimen og mindst 20 af disse er venstresvingene, så bum. Venstresvingsbane. Hvorfor er vi danske ikke ligeså smarte?

Nu sidder den kloge professortype sikkert bag skærmen derude et sted og skal være utilfreds eller på kanten af stolen, når han ser noget så nemt. Fordi der er jo altid en hage, når det bliver for nemt og ikke administrativ tung, så man kan prale en smule, når den veludførte kapacitetsberegning er lavet. Er det så en rentabel måde at gøre det på, når tildelingskriteriet for en venstresvingsbane slet ikke har noget med trafiksikkerhed at gøre. Kun indkørende trafik. Måske. Måske ikke. Men det er ligemeget. Ganske ligemeget. Det her er enkelt og let forståelig.

Heja Norge!

Vil du bidrage med et synspunkt på min nyligt genfundne optimisme og positivitet overfor Norge, så skyd endelig løs i kommentarfeltet.

20.000

Tak til jer alle for at læse med.

De fleste er jer er godt nok udenlandske snydere, hackere, reklamefolk og andre snyltere, men I er der. I får ikke taletid på min blog, og I kan ikke greje min adgangskode, så tak for det, men bliv helst væk.

De, I seriøse trafiknørder, mednørderne, og nysgerrige er meget velkomne til at læse med. Som I nok har bemærket, er mine like-knapper forsvundet. Jeg opdagede, at de blev brugt for sjældent, og jeg havde tendens til kun at vurdere mit indhold efter, hvor mange likes, der var kommet 1 time efter udgivelse, 2 timer, 5 timer, 1 døgn osv. Det er ikke, hvad bloggen handler om. Skriv en kommentar i stedet. Det er gratis og uforpligtende, og jeg svarer hver gang på seriøse henvendelser.

Vi ses herinde til flere nørderier.

Man tror ikke sine egne øjne

Info til billedet
På Langå Mark skal du som bilist være umådeligt påpasselig, lokalkendt eller bare heldig. Midt ude mellem marker, lavtsvævende svaler og mastodontiske grønne beplantningsbælter skal du også lige lægge mærke til en fartdæmper. En indsnævring til ét spor med skarpkantende kantsten, et træ med stammediameter over 10 cm helt op ad kørebanen, og prise dig lykkelig for dit liv, hvis du slipper forbi med livet i behold. Det er jo livsbekræftende at være på den anden side, men også en voldsom fejltolkning af god trafiksikkerhedsviden at denne fartdæmper endnu består. Få den venligst fjernet straks. Kærlig hilsen en bekymret nørd. Tak til en mednørd for henvisningen.

Når kæpheste aes mod hårene

Når interne uenigheder kvæler konsensus. Når personlige udfordringer udpiner pointer og gode anbefalinger. Når modvilje mod at se andres synspunkter ødelægger det essentielle for almenvellet. Når DJØF’ere eller for den sags skyld tekniske tegnere får for meget magt og anvender den snæversynet. Når lommeregneren er det eneste virkemiddel til god trafiksikkerhedsviden. Når alternativet er så meget bedre end det nedfældede ord. Når der bare gives plads til forskellige holdninger, men det formidlede ensrettes. Når for mange kokke fordærver maden (der skal være plads til en kendt floskel). Når styringen bliver for demokratisk. Når magtcentrummet ligger under for et internt diktatur. Når demokratiet fordærves af den mest højråbene og påståelige. Når rapkæftethed og syrlighed kombineres. Når rådgivere og personlige assistenter får for meget at sige. Når det bare er tid til at holde mund.

Det er alligevel mange når’er, og derfor vil jeg gerne åbne op for et “hvad nu hvis?” istedet. Fordi “hvad nu hvis” er måske ikke så påståelig, ikke så anklagende, ikke så voldsom, og lægger måske i højere grad op til dialog, debat og fælles forståelse.

I min serie om udfordringer i vejreglerne, har jeg endnu en pointe, der i sin grundessens helt sikkert kan findes i kategorien: religionsspørgsmål. Og hvis du spørger, hvad det betyder, og du ikke er vanlig læser her på siden, så vil jeg henvise til blogindlægget “Et religionsspørgsmål“. Med denne viden i baggagen vil du være bedre rustet til at se min pointe i det lys, som jeg ønsker. Det er måske intimiderende, men prøv for min skyld.

Fordi der jo som bekendt er uoverensstemmelser på tværs af de danske vejregler. Det er måske naturligt. Måske er det forventeligt med så digert et værk. Måske er det uheldigt i forhold til at yde den bedste rådgivning for de håbefulde sjæle, der begiver sig ud i at søge viden i vejreglerne, og forventer at finde ensartede anbefalinger. Det er jo en umulighed at søge viden et sted, for så at få at vide, at samme viden bare anderledes findes et andet sted af samme forfatter.

Denne gang vil jeg slå mit falkeblik ned på den tilbagetrukne stoplinje. Det er en anbefaling, der i min verden er logisk. Det er logisk og et godt trafiksikkerhedsvirkemiddel, at stoplinjen for cyklister ligger 5 meter foran stoplinjen for biler i signalregulerede kryds, hvor der er cykelsti eller cykelbane, fordi det øger muligheden for at bilister kan se en cyklist ved stoplinjen, når der bliver grønt og de skal svinge til højre og dermed krydse cyklisters bane. Det er især logisk, fordi høje køretøjer såsom lastbiler, hvor chaufføren sidder højere og skal kigge skråt ned, kan have udfordringer med at se cyklister, hvis der ikke er denne afstand. Dette er naturligvis set med de briller, at der ikke er lavet signaltekniske spidsfindigheder såsom førgrønt for cyklister eller separat fase for cyklister for at undgå samme situation. Det er samtidig her vigtigt og logisk, at der er anbefalet en så klar og entydig afstand. Det giver tryghed og ensartethed.

Anbefalingen ser således ud på skitseform i håndbogen om Vejkryds i by.

Fremført cykelsti i signalregulerede kryds, Håndbog om Vejkryds i By. Vejreglerne.

Denne anbefaling er samtidig at finde i den publikation, der hedder “Håndbog, Trafiksikkerhed – Effekter af vejtekniske virkemidler, 2. udgave” eller mere mundret rapport nr. 507.

Selvom sidstnævnte rapport angiver nogle udfordringer med at sikre signifikans for tiltaget, så slår logikken i mine øjne kolbøtter. Med bedre synlighed kan ulykker mellem højresvingende biler og ligeudkørende cyklister fjernes eller i hvert fald minimeres. Denne manglende signifikans kan måske findes i, at ikke alle cyklister holder ved stoplinjen, når signalet skifter til grønt eller skyldes andre distraktorer, der ikke i undersøgelsen af dette er fundet værdige at inkludere. Hvem ved? Dette har jeg jo også beskæftiget mig med i en anden blogtekst. Læs fx “Ugler i mosen“.

Så burde den ged jo være barberet endegyldigt. Eller hvad?

Nej, ikke helt. For ved du hvad? Det er her jeg bliver oprigtigt bedrøvet og min indledende brandtale når sig selv og slutter ring. Nogle har i den håndbog, der hedder “Afmærkning på kørebanen, Tværafmærkning” gjort sig den ulejlighed at være upræcis i sin anbefaling. Her er, hvad denne håndbog ønsker at vise:

Håndbog om afmærkning på kørebanen, tværafmærkning.

I stedet for en afstand på 5 meter mellem stoplinjer, er det pludselig 5 meter i forhold til fodgængerfeltet, hvilket så i praksis betyder, at der kun er 4 meter mellem stoplinjer.

Hvorfor denne uoverensstemmelse? Det er jo fuldstændig overflødigt, at jeg skal sidde her og bruge tid på uoverensstemmelsen. Spild af tid for dig, at du læser dette blogindlæg. Hvorfor? Fortæl mig hvorfor.

Vejreglerne bør udvise ensartethed. Alt andet er i min verden problematisk. De, der har et problem med at give sig på visse punkter for at sikre ensartetheden i vejreglerne, burde finde sig et andet sted at være. Det er min personlige holdning, og da jeg er enehersker og ganske grum diktator her på bloggen, vil jeg nu opfordre til en demokratisk proces i kommentarsporet. Giv dit besyv med på denne problemstilling, der helt sikkert ikke er enestående i mit forsøg på at vise en uoverensstemmelse. Er det helt umuligt at blive enige og vise vores enighed udadtil?

Hvad nu, hvis vi kan blive enige?

Hold afstand

Info til billedet
Vi skal nok lige ridse reglerne op igen vedr. at du skal holde afstand. Det gælder både intimsfæren, så vi undgår – jeg ved snart ikke hvilken bølge coronasmitte, men også afstanden mellem færdselstavler. Vejreglerne forskriver generelt 50 meter mellem tavler. Her på billedet er forbudstavlen dominerende i forhold til advarselstavlen. Det er jo ikke så smart.