Thomas Rud

Alle mennesker kender til at være angste eller bange fra tid til anden. Du er derfor ikke syg, hvis du bliver bekymret over krigen, over inflationen, over at det ser ud til at vi skal fortsætte med at have en rød regering. Du kan dog bekymre dig så meget, at du har svært ved at glæde dig over udvikling eller afvikling, over livet eller over selv små succesoplevelser. Tilstanden kan defineres som udtalt bekymring, angst, nervøsitet og anspændthed i et langt stykke tid. Angsten flyder frit i dit hoved. Det kan være mange forskellige ting, du bekymrer dig om. Det kan være økonomi, arbejde eller skole, din familie eller dit helbred. Det kan også være andre ting, som jeg vil komme ind på lidt senere. Du skal først vide, at den alvorlige angst gør, at du føler dig konstant belastet, anspændt, ikke kan sove om natten og er træt. Du kan også få fysiske symptomer som hovedpine, brystsmerter pga. spændinger i musklerne, tør mund og hjertebanken. Mange af dem, som har en angstlidelse, ved det ikke selv. De ved ikke, at når angsten tager over i deres liv, så er det faktisk en sygdom. Typisk frygter de, at de har forskellige fysiske sygdomme. Eller de tror, de er født bekymrede.

Vedvarende angst medfører, at kroppen hele tiden er i alarmberedskab og ikke slapper af. Du vil derfor ofte føler dig stresset, og det fører til spændinger i musklerne, øget træthed, rysten og uro. Det giver også hyppigt symptomer som sved, kortåndethed, hjertebanken, tør mund, kolde hænder, ørhed, svimmelhed, ubehag i maven – men ikke egentlige panikanfald. Angsten gør, at du hele tiden overvåger omgivelserne. Du føler, du hele tiden skal være ekstra opmærksom. Du har også svært ved at koncentrere dig om det væsentlige. Koncentrationsbesvær vil typisk medføre, at man ikke kan huske så godt. Man glemmer aftaler, og andre ting man egentlig skulle huske.

Lider du af angst? I disse tider er der stort fokus på angst og andre psykiske lidelser, og derfor vil jeg løfte sløret for nogle af de situationer i trafikken og trafikplanlægningen som kan medføre lignende følelser, men som du sikkert ikke skal tage så alvorligt, men dog være opmærksom på ikke griber om sig.

Du ved helt sikkert, hvornår strømmen er billigst, og du sætter først alle dine apparater igang, når dagsgrafen viser den laveste pris. Det gør jeg. Jeg har også installeret afbrydere på alle mine apparater med passivt strømforbrug, når de er slukkede. Dvs. Tv’et, Sonos-højttalerne, Google Home skærmene, PC-skærmen, osv. Jeg er så at sige blevet angst for at bruge strøm. Også selvom strømpriserne aldrig har været et emne, der har bekymret mig. Det gør de nu. Jeg har dog ingen anelse om, hvad standardprisen på el var før krisen.

Hvis du har en el-bil, er du godt klar over, at den bruge strøm, når den lader op, og du ved helt sikkert, hvor langt du kan køre på én opladning. Så du kører måske ikke de lange ture mere. Måske tager du ligefrem cyklen frem og tilbage til job. Eller du kører måske med lavere hastighed for at kunne køre længere. Du har fået rækkeviddeangst.

Du har endnu ikke tændt for radiatorerne, du vasker tøj om natten og du tager kortere bade. Jeg tager selv i FitnessWorld og bader lige så længe, som jeg vil, fordi de bade har jeg jo allerede betalt for via abonnementet. Jeg har fundet uldsokkerne og den hjemmestrikkede sweater frem, selvom jeg ikke fryser endnu. Men jeg tror, jeg fryser. Jeg spiser hellere rugbrød fra fryseren, der er købt nær udløbsdatoen, hvor rugbrødet var særligt billigt. Men jeg spiser kold mad til aften for at undgå at tænde ovnen og kogepladerne. Jeg har mit sengetøj spændt ud i stuen på indtil flere tørrestativer efter vask, selvom det giver dårligt indeklima, fordi jeg starter sgu ikke tørretumbleren. Jeg har fået angst for at have det for koldt.

Min ugentlige hakkebøf er erstattet med linsebøffer med løg og andet rodfrugteguf fra de danske landmænd, der har omstillet produktionen til vegetarmad, og som naturligvis går med håndkraft og hakker ukrudt omkring rodfrugterne. Mine dioxinforgiftede kyllingfiletter er erstattet med salat med mangostykker, avokado dyppet i citron, så det holder længere og granatæble fra det krigshærgede Afganistan. Alle frugter og grønt producerede i kraftigt opvarmede drivhusmiljøer, fra egne af verden med undertrykkelse, vold og drab eller som er fløjet ind fra eksotiske destinationer og som har lagt lidt af junglen øde, er OK. Jeg har fået fødevareangst, Men da jeg ikke regner fødevarernes transporttid til Danmark med ind i mit CO2-regnskab og klimaaftrykket, så er det OK.

Jeg går i mørke i mit boligkvarter om aftenen, fordi min kommune har slukket hver anden belysningsmast eller hele striber af belysningsmaster for at spare på strømmen. Jeg hører braget fra cyklisten, der påkører den uoplyste faste genstand i vejsiden, der altid har stået alt for tæt på cykelstien og som nu er skjult i mørket, men jeg er ligeglad. Cyklisten kunne bare selv have blændende halogenpærebelysning på cyklen. Jeg bliver angst for ikke at hjælpe et medmenneske i nød. Jeg bliver angst for manden på krydshjørnet, der står og ryger for at holde varmen, indtil jeg opdager at det blot er hr. Hansen som jeg altid møder på dette tidspunkt på min gåtur med vovsen. Han hilser pænt som altid, men jeg bliver angst for at have tænkt sådan om ham. Måske har han også været bange for mig og min knurrende tæppetisser.

Jeg sidder i totalt mørke i stuen, når Tv’et er tændt. I stedet har jeg tændt et par stearinlys. Det er hyggeligt og hyggebelysningen fra den dyre designerlampe og Flowerpot skal alligevel ikke æde af ussel billig strøm. Det fortjener den ikke. Jeg bliver angst for aldrig mere at kunne tilbyde ordentligt strøm til mine designerlamper, selvom jeg kun har den ene, som jeg engang fik af min arbejdsplads til jul, men måske er der flere på vej, da jeg klart forventer at min arbejdsplads naturligvis fortsætter med at give de dyre gaver til jul, selvom samfundet lider under inflation.

Jeg er stoppet med at sidde hjemme og arbejde, selvom hjemmearbejdspladsen gav mig frihed og fred fra storrumskontoret. Jeg kan simpelthen ikke forsvare at have en pc tændt sålænge hver dag, eller at brygge min egen kaffe og the, eller at bruge brødristeren til frokost. Det er jo pokkers dyrt. På arbejdspladsen er der jo strøm nok, og det går ikke ud over min elregning eller min frokost og den konstante strøm af middelmådig kaffe. Til gengæld må jeg finde mig i at sidde i et 19 grader koldt lokale, hvor jeg er vant til 21-22 grader varmt. Det er nu for galt.

Jeg tager mine batteridrevne dingenoter med på arbejde for at oplade dem der. Samme princip. På arbejdspladsen er strømmen stadig gratis – for mig. Jeg er hunderæd for at de står og bruger så meget strøm derhjemme, at jeg ikke har råd til at tage på McD om fredagen med ungerne.

Jeg har slukket airconditionen i bilen, og radio samt blæser kører kun ganske kort tid. Simpelthen for at spare på brændstoffet på mit dieselsdrevne urtidsfund af en Ford Fiesta fra 2011. Jeg overvejer at vente med at udskifte mine vinterdæk eller i det hele taget sætte vinterdæk på. Det dybe mønster giver for meget friktion, og dermed forøger det mit brændstofforbrug.

Men angst er også defineret som en følelse, der ikke er forbundet med bestemte situationer eller ting, som f.eks. edderkopper eller flyrejser, hvilket mere er i kategorien “fobi”. Derfor kan du roligt bruge al den strøm og varme og særligt danskproducerede fødevarer, som du har lyst til. Du er ikke syg med angst, men har blot fået en fobi.

Dette var et ikke så trafiknørdet indlæg, men noget jeg havde på hjerte. Tag det som det er og glæd dig blot til den første i næste måned, hvor jeg er tilbage på sporet.