At bakke baglæns tilbage i bakgear i båsen

Bevidst, børnevenligt og bare bedre for brugeroplevelsen. De 9-10 b’er.

Kredit til trafikingeniør Hr. Rud for flotte illustrationer. Illustrationen er ikke udtryk for en faktisk situation eller et kendt parkeringsanlæg. Desuden er skitsen ikke målfast. Design af biler må gerne kopieres frit af bilproducenter, så længe det bliver en el-version.

Uddrag fra håndbogen Anlæg for parkering og standsning:

“Ved udformning af parkeringsanlægget bør det dog overvejes, om det er muligt at etablere sikre og tydelige ganglinjer for at reducere konflikter mellem især fodgængere og biler eller på anden vis synliggøre konfliktpunktet eksempelvis mellem udstigende trafikanter og cyklister, hvor cykelstier passerer parkeringsbaner/-lommer.

Behov for bakning på kørearealerne bør desuden undgås, da det erfaringsmæssigt øger risikoen for uheld mellem bl.a. biler og fodgængere, se HVU´ s temaanalyse om fodgængeruheld.

Sikkerhedsmæssigt vil det være en fordel, hvis parkeringsanlægget kan udformes, så bilisterne skal bakke ind i den enkelte parkeringsbås. Det forbedrer bilistens oversigt i forhold til øvrige trafikanter ved udkørsel fra båsen. Eksempelvis kan det være med til at fremme bakning ind i båsen ved at kombinere ensretning med skråparkering”.

Det anbefales således at indrette parkeringsanlæg og parkeringsbåse, så der i overvejende grad bakkes ind i båsen fremfor den mere almindelig og efterhånden intuitive tilgang med forlæns indkøring i båsen og bakning ud fra båsen. Men hvorfor dog det?

Joh…

Den evidensbaserede del af dette spørgsmål er bl.a. besvaret i en opgørelse fra et leasingselskab, hvilket viser at risikoen for en p-skade falder betydeligt, hvis der bakkes ind i båsen. Faktisk viser opgørelsen et fald på 35% i antallet af p-skader.

HVU har desuden, som i beskrevet i håndbogen, analyseret fodgængeruheld, hvor det tydeligt ses, at bakkemanøvre ud fra parkeringsbåse giver anledning til mange ulykker med fodgængere og cyklister.

Det er jo også logik, at man har bedre udsyn ud af forruden end ud af bagruden. Ved at bakke ind i båsen, bakkes der ind i et lukket rum uden trafik, mens der jo omvendt, når der bakkes ud af båsen, bakkes ud i et trafikrum potentielt fyldt med andre trafikanter.

Så er der hele situationen med vejrlig og en varm/kold bil. Når man ankommer til p-anlægget er bilen varm og uden dug, rim eller sne på ruderne og sidespejlende burde være rene og uden trafikfilm. Derfor gode betingelser for at bakke. Hvis man omvendt kommer ud til en kold bil med dug og måske sne på ruderne og sidespejle med vandperler, er udsynet bagud straks mere begrænset og problematisk. Så igen slår logikken kolbøtter.

I denne illustration, der viser præcis, hvad jeg mener, kom der en måge forbi lige da jeg var færdig. Argh… PS: Hader måger.

Andre fordele ved at vende bilen om ved parkering er bl.a. følgende:

  • At det giver bedre overblik over vejen, når man skal køre ud i trafikken.
  • At børn fra bagsædet automatisk ledes ind på fortovet, frem for ud på vejen.
  • At bagagerummet kan håndteres fra fortovet.

Man kan også spørge sig selv om følgende forhold gør sig gældende, så der bliver endnu flere fordele ved at tænke ind i boksen/båsen på en anden måde:

  • Mon ikke manøvrearealet er lidt mindre ved at bakke ind i båsen?
  • Hvis man bakker ind til kantsten, mon så ikke bilen rager mindre ind over fortovet, og dermed giver færre af de gener som bilers snuder giver på smalle fortove?
  • Kan for og imod sådan en indretning være en kønnet diskussion? – Jeg tør næsten ikke sige det, men henvendelser hos en kommune i Danmark, der har etableret mange af disse ændrede p-forhold tyder lidt på det. Av!
  • Jeg tror, at det er svært at se på ulykkesdata, da mange af denne type trafikulykker nok går ind under mørketallet (altså ikke indberettes til Politiet pga. lav skade eller lignende).
  • Det er nok ikke et trafiksikkerhedstiltag, der revolutionerer statistikkerne for trafikulykker, men måske kan der opnås større tryghed på centrale gader med parkering?

Et par velmenene gode råd til at blive bedre til at bakke for at komme videre ovenpå min påstand om, hvorvidt diskussionen er kønnet:

  • Gør det jævnligt. Altså hold det ved lige og øv dig.
  • Øv dig når du ikke har travlt og på p-anlæg uden væsentlig trafik, intensitet og med mange tomme pladser.
  • Orienter dig. Både i forhold til bagud, når du bakker, men også forud for at se om du rammer andet undervejs i din manøvre.
  • Kør langsomt. Det er lettere at styre. Også selvom du er rutineret.
  • Kig altid bagud. Det er ikke nok at bruge spejlene, da de ikke viser dig forhindringer eller børn lige bag bilen.
  • Invester i en bil med baksensor og -kamera eller automatisk bakkontrol.

Læs også med fornøjelse min beretning “Midtbyens gladiatorarena” i menuen Trafikplanlægning, hvis du gerne vil vide lidt mere om parkering og udfordringerne her ud fra mit begrænsede perspektiv.

Hvis du har input til denne diskussion, så parker endelig en tekst i kommentarfeltet, så vil jeg forsøge at manøvrere videre med synspunktet.

Kan en rundkørsel arte sig?

(skrevet dels med inspiration fra Søren Navntofts artikel “Rundkørslen – Satans egen karrusel” fra ViaRetro samt dels mit eget fagnotat “Kunst/beplantning i rundkørsler”)

Du krammer dit rat bag den transparente forrude, og du føler dig som kongen af vejen. Dit fartøj skyder en god fart. Du har styr på speedometeret. +5 km/t i forhold til fartgrænsen, men længere fremme knejser et signalanlæg stolt med arme udover kørebanen og lokker med sit grønne lys i alle fire lanterne. Farven der angiver, at du har tilladelse til at fortsætte. Du nærmer dig og rammer ikke helt den indlagte men usynlige dilemmazone. Men nu skifter alle lanterner til faretruende gult, og med din erfaring ved du, at om et øjeblik, faktisk lige præcis 4 sekunder, skiftes signalet til endnu mere gruopvækkende rødt og du må acceptere, at pilen i speedometret skal ned for at hvile på nul.

Du kan nu vælge mellem to muligheder.

  1. Træde på speederen for at accelerere! Du vil forsøge at nå det gule lys inden det skifter til rødt.
  2. Acceptere nederlaget, decelerere dit fartøj og bremse helt planmæssigt og kontrolleret op ved stoplinjen, eller 2-3 meter over, mens du kan konstatere at de røde lys vil hovere om et øjeblik.

De fleste af os kender valget, og fornuftens rapkæftede papegøje på venstre skulder skræpper, at valg nummer 2 er det vi bør vælge – snusfornuftigt. Vi har dog alle ofte taget det første valg, fordi nu gik det jo ligeså godt og trafik – det er noget, vi afvikler. Ikke noget, vi går og samler på.

Valg nummer 1 medfører af og til, at hastigheden bliver lige frisk nok, når signalet passeres, som faktisk ofte tilmed er blevet rødt inden stoplinjen og point-of-no-return er overskredet – eller det som i folkemunde har fået den populære farvebetegnelse: orange, eller taxagrønt på dialekt. Man kan fortryde undervejs og forsøge at få køretøjet standset, inden man passerer signalet. Det kan betyde hylende dæk eller at forhjulene ender solidt plantet ude i fodgængernes hvidmalede felter. Begge dele altid lidt pinligt i tilfælde af, at andre trafikanter er tilstede. Ikke et publikum som sætter pris på ens optræden. I værste tilfælde kan det ende med en anden bil klaskende ind i bagenden på ens vogn – hvis chaufføren skulle være lidt uopmærksom eller i den tro, at vi legede kongens efterfølger.

De signalregulerede kryds har til alle tider været arnested for trafikulykker. Bilister overser de røde signal. Tror modparten stopper for gult og man kan fortsætte sit venstresving og komme ud fra den udsatte position midt i krydset. Glemmer at orientere sig over højre skulder mod de bløde trafikanter på cykelstien. Osv.

Løsningen har mange steder været simpel: Man har lavet en rundkørsel. Et cirkelformet anlæg, hvor flere veje mødes og altså en direkte erstatning af det klassiske signalregulerede vejkryds.

Og vupti, så er antallet af ulykker faldet og alvorlighedsgraden af ulykker, der trods alt sker, er faldet tilsvarende. Sådan i runde tal i hvert fald.

Men som tiderne skifter, findes der på løsninger til atter at give bilisten et valg. Eller flere valg faktisk. Fordi nu har kunstnerne set sig varme på det grønne areal i midten af rundkørslen. Rundkørslerne tilbyder jo ligefrem opsætning af kunst, blomsterinstallationer og lokalpatriotisk propaganda af både æstetisk og informativ art. Så valget består nu i om bilisten skal holde fokus på trafikken eller glæde sig over de kreative kreationer lige der midt i synsfeltet som måske endda fortjener en ekstra omgang med et beundrende blik mod alt andet end trafikken.

Men ikke alle kommunale kulturinvesteringer er lige populære eller fornuftige.

Så hvad er god latin vedrørende opsætning af kunst i rundkørsler – særligt i åbent land? Jeg har lavet følgende anbefaling som svar på dette spørgsmål.

Faste genstande herunder kunstværker placeret i midterøen af rundkørsler i åbent land vil udgøre en øget skadesrisiko, hvis en trafikant overser rundkørslen og påkører midterøen. Brug af midterøen til faste genstande vil ikke leve op til målsætningen om at etablere tilgivende veje. Tilgivende veje forstås som veje, hvor skadesrisikoen minimeres, når der sker trafikulykker.
Derfor anbefaler jeg en restriktiv tilgang til brug af en rundkørsels midterø til faste genstande og kunstværker. Det anbefales således ikke at placere faste genstande eller kunstværker i midterøen af rundkørsler, hvor der er hastigheder på eller over 70 km/t i tilfarterne af hensyn til indretning af veje i åbent land som tilgivende veje og risikoen for alvorlige trafikulykker selvom trafikulykken kun er sket pga. trafikantens valg af for høj hastighed. Målte hastigheder umiddelbart ved helleanlæg i tilfarter bør ikke være højere end 50 km/t.

Det anbefales i stedet at etablere midterøen med en højde på mindst 2 m og/eller beplantning som supplement, der lukker vejrummet. Beplantningen må ikke have dimensioner, der svarer til en fast genstand.

Vælges der en mere lempelig tilgang til brug af midterøen i rundkørsler i åbent land til udsmykning med kunstgenstande bør dette ske under afvejning af flere forhold. De kørte hastigheder op til rundkørslen bør ikke være for høje eller vejene op til rundkørslen give anledning til at kunne køre med høje hastigheder.

  • Er den målte 85% fraktilhastighed i bare en enkelt tilfart højere end hastighedsgrænsen +20 km/t bør der gennemføres tiltag for at sænke hastigheden, men samtidig frarådes brug af midterøen til faste genstande.
  • Er den målte 85% fraktilhastighed i bare en enkelt tilfart højere end hastighedsgrænsen +10 km/t anbefales det at gennemføre tiltag til at sænke hastigheden, men samtidig bør brug af faste genstande begrænses mest muligt og helst undgås.

Desuden bør en kunstgenstand så vidt mulig være eftergivelig eller etableret med brudled og ikke have for stor godstykkelse. Yderligere bør genstanden placeres uden for de farligste zoner af en midterø, hvilket betyder at rundkørsler i åbent land med en midterø under 30 m i diameter ikke bør benyttes til faste genstande ligesom at zonen af midterøen bør ligge udenfor den linje som sekundærhellen begrænsningslinje giver.

Det anbefales heller ikke at bruge midterøen til kunstværker, hvis cykeltrafikken færdes i cirkulationsarealet på cykelsti eller cykelbane, da et kunstværk kan fjerne opmærksomheden fra cykeltrafikken. Cykeltrafikken bør ligge i eget tracé udenom rundkørslen.

For rundkørsler i byer gælder i princippet samme anbefaling. Kunst i midterøen vil medføre en negativ distrakter, der fjerner fokus fra trafikken og måske særligt fra de bløde trafikanter. Så kan kunstværket nok så meget bidrage til at lukke vejrummet eller nedsætte hastigheden.

Hvis du vil læse, hvor galt det kan gå, når sådan en anbefaling her rammer gaden, så læs blogindlægget “Årets tåbe 2020”. Eller du kan også give dit besyv med i kommentarfeltet, hvis du har en anbefaling til kunst i rundkørsler.

Otte ni ton snot i Netto

Det er alligevel en del snot. Og jeg må sige, at der findes meget “snot” derude, sådan populært sagt i disse post influenza-tider.

Jeg kunne også have skrevet: “Tak dog dem med god kat”. Det ville også have været passende i dette blogindlæg. Jeg er jo hundemenneske, så dem der har kat og en god en af slagsen, de fortjener virkelig et tak. Behold bare jeres katte.

Eller hvad med: “Latter er et tal”. Jeg griner selv mest på nitallerne. Det er sådan en nasal lyd i ganen, der godt kan kilde. Ligesom The Knight of Ni fra Monty Python. Grineren. Hvilket tal griner du af?

Eller: “Ryd sne, rensdyr”. Eller: “Russerdressur”. Eller: “Trolde med lort”. “Spansk snaps”. “Kontrol-lort nok”. “SOS”.

Åh nej. Skribenten er gået i selvsving. Igen. Vi forstår ikke noget…

Den skarpe mednørd vil jo allerede nu have indset, at alle disse fuldstændigt mærkelige udsagn er det, der hedder palindromer. Det er sætninger, der kan læses både forfra og bagfra. Prøv selv!

Og hvorfor skal vi så lære om palindromer på en blog omhandlende bl.a. trafikplanlægning. Joh… ser du. Det skal du fordi min næste pointe handler om de manglende “palindromer” i trafikplanlægningen… Fanfare…

Ok. Du er helt lost. Det ville jeg måske også være, hvis jeg ikke vidste, hvad jeg tænker på. Så her kommer cluet.

Parkeringsvejvisning i de større danske byer, der har et centrum af en ok størrelse med mange parkeringsanlæg omkring og i centrum og mange ikke stedkendte besøgende, lider i rigtig mange byer under, at der er gjort en del ud af at få parkanterne ind på anlæggene, men ikke effektivt nok væk igen og hurtigst muligt ud på det overordnede vejnet. Der savnes ordentlig geografisk vejvisning væk fra parkeringsanlæggene mod det overordnede vejnet.

Jeg vil i denne anledning derfor gerne anbefale at tænke vejvisningen i centrum af de større byer som palindromer. Bilister, der besøger centrum, og dem der vejvises for, leder jo primært efter et p-anlæg med en ledig p-bås til lige netop dem. Deres mål er således et parkeringsanlæg fra indfaldsvejen og fra centrum vejvisningen. De ledes måske fra indfaldsvejen til en ringrute eller en p-ring. Fra ringen mod et p-anlæg eventuelt med oplysninger om ledige p-båse. De finder anlægget og p-båsen. Princippet er dette:

Så kan man sagtens stoppe op og overveje om parkanten, der nu er blevet til en fodgænger, dog ikke har behov for at finde fra sin p-bås på p-anlægget til sit mål, der måske er gågaden. Dvs. opsætning af en form for synlig informationsø på det nu synlige og fundne p-anlæg. Det kan overvejes, at der fra informationsøen med stivejvisning eller andre serviceoplysninger udstikkes en anbefalet rute for fodgængere til gågaden og evt. et synligt kendetegn for p-anlægget, så fodgængeren uden brug af den ene eller anden app kan finde tilbage til selvsamme p-anlæg. Nå. Det var et sidespring men et “kært træk”.

Fodgængeren bliver på et tidspunkt atter bilist og skal nu væk fra p-båsen på p-anlægget igen. Men nu vender byen helt omvendt og vejen dertil ligner ikke vejen derfra. Det vil herfra været fordelagtigt og CO2-besparende – ikke at forglemme -, at der opsættes geografisk vejvisning fra p-anlægget mod en eventuel ringrute og fra ringruten mod det overordnede vejnet fx indfaldsvejen.

Og således sluttes palindromet for et besøg i centrum. Superservice og så klimavenligt som en tur i bil til centrum nu en gang kan være.

Den helt skarpe kommune kan jo også nedbringe søgetrafikken på særligt belastede p-anlæg ved at have p-vejvisning mellem p-anlæg, så et forgæves besøg på et anlæg hurtigt kan glemmes ved, at der er vejvist mod det næste p-anlæg eller reserveudlæg. Et lille tvist på palindromet.

Det er således vigtigt med “retur ruter” i den samlede parkeringsvejvisningsplan. Hov, der var vist lige endnu et palindrom.

Fuld skrue på tilgængeligheden

Info til billedet
På Budolfi Plads er der ikke sparet på effekterne af “god tilgængelighed” til … toilettet.
Den skarpe revisor vil måske påpege, at der mangler kontrast på trappeforkanter, at gribelisten er varmeledende, at belægningen bestående af brosten og chaussesten er skidt og måske gør det ekstra svært at skelne den ene eller den anden taktile overflade, at det måske liiige er i overkanten at anvende en taktil ledelinje med fire ribber frem mod et toilet i øvrigt på et torv uden kørende trafik omkring samt at blinde måske vil have mere end svært ved at finde knapperne til åbning af døren på toilettet frem for et simpelt håndtag, men alligevel. Det er en flot taktil flise for både ledelinjen og opmærksomhedsfeltet i kontrast til den øvrige belægning.