Info til billedet I Frederikshavn har man forsøgt sig med brug af taktile felter som adgang til et fint og attraktivt mindre park- og legeområde tæt på rådhuset. Problemet er blot, at det er henved umuligt for synshandicappede/blinde at finde frem til gangstien, da opmærksomhedsfeltet er placeret uden for fortovets gangbane. Opmærksomhedsfeltet burde have være placeret i fortovet. Info til billedet I park- og legeområdet har man også lavet et svært valg for den blinde. Hvilken vej vælger du? Den der fører gennem området eller den der leder dig lige lukt ud på en græsmark næsten uden mulighed for at finde tilbage til nogen form for civilisation igen. Hehe…
You cannot pass….I am a servant of the Secret Fire, wielder of the flame of Anor. You cannot pass. The dark fire will not avail you, flame of Udûn. Go back to the Shadow! You cannot pass.
Gandalfs citat, da han blokerer vejen for Balrog’en, Ringenes Herre
Gandalf står ikke vagt om alle vejadgange langs de danske hovedveje, men måske burde han. Regulering af vejadgange og styring af anvendelse af tilstødende arealer til vejen er nemlig ganske vigtig for at minimere risikoen for trafikulykker.
Således skriver håndbogen Trafiksikkerhedsprincipper:
Veje med direkte facadeadgang har i almindelighed ulykkesfrekvenser på op mod det dobbelte af veje med få adgange. Norske undersøgelser viser, at hvor der er randbebyggelse med intensiv aktivitet, kan ulykkesfrekvensen være helt op til 10-20 gange så høj som på veje med få adgange. Antallet af adgange til vejen bør derfor holdes på et minimum. En halvering af det oprindelige antal adgange og tilhørende trafik kan medføre ulykkesreduktioner på 25-30 %.
Nye trafikveje bør som udgangspunkt have en adgangsbegrænsning, der også omfatter markoverkørsler. Antallet af ulykker i forbindelse med markoverkørsler og udkørsler fra private ejendomme er betragteligt, og omfatter især påkørsler bagfra, frasvingningsulykker og vigepligtsulykker. Også nye lokalveje, der har karakter af lokale fordelingsveje, bør kun have direkte facadeadgang, hvis der i hvert enkelt tilfælde er tungtvejende grunde til det. Tilslutninger af lokalgader bør undgås i nærheden af kryds mellem overordnede veje for at begrænse antallet af mulige konfliktpunkter. Afhængigt af bl.a. vejtype findes i vejreglerne yderligere anbefalinger om valg af krydstype, krydsafstand og facadeadgang. Vejadgange bør ikke placeres i eller nær skarpe kurver. Dette gælder både horisontale (< 1.000 m radius) og vertikale kurver. Især placering af vejtilslutninger i indersiden af skarpe horisontale kurver, på stejle stigninger eller ved bakketoppe kan give problemer på grund af bl.a. oversigtsbegrænsninger, varierende hastigheder for bil og tung trafik mv. Husk at oversigtskravene for adgange til ejendomme er de samme som for vejtilslutninger. Blinde sideveje bør være forsynet med vendemuligheder for at undgå bakning ud på befærdede veje.
A11 – Farligt vejkryds
Kan en væsentlig grund til det spredte og tilfældige ulykkesbillede, der efterhånden ses, nu hvor hovedparten af trafikulykker og lokaliteter med ulykkeskoncentrationer er udbedret, skyldes, at der ikke er sket en systematisk oprydning i antallet af vejadgange til overordnede veje i åbent land.
Jeg vil påstå, at der ikke er den landkommune i det ganske land, der ikke bør se på muligheden for at begrænse antallet af vejadgange til det overordnede vejnet og på den måde forebygge de trafikulykker, der sker efter et ikke nærmere defineret tilfældighedsprincip.
Et princip for nedlæggelse af vejadgange er illustreret på den følgende figur:
Fordelene ved at lukke vejadgange er mange og bl.a. følgende (ikke udtømmende liste): – Færre og mindre hastighedsforskelle på det overordnede vejnet – Færre konfliktpunkter – Bedre mulighed for at etablere trafiksikre forhold for svingende trafik – Bedre mulighed for at opretholde gode oversigtsforhold på færre kryds – Øget fremkommelighed – Minimere antallet af F-kryds (firevejskryds, der erfaringsmæssigt er et problem for trafiksikkerheden) – Minimere generne ved gennemfartskørsel på mindre veje – Holder bilister på det overordnede vejnet i længere tid – Evt. bedre vejæstetik og mindre skæmmende skiltning – Mindre vejvedligholdelsesudgifter – Mv.
For at vise princippet i praksis har jeg taget et udsnit af et tilfældig vejnet i en tilfældig kommune og vurderet potentialet for adgangsregulering til det overordnede vejnet.
Et tilfældigt sted i Danmark. De røde streger indikerer mulige vejlukninger for at minimere antallet af sideveje/adgange. Billedet viser ikke antallet af markoverkørsler. Dermed er potentialet større end vist på kortudsnittet.
Dette forslag vil teoretisk kunne fjerne/nedlægge 15 vejadgange på et vejnet på cirka 4 km uden nævneværdigt at begrænse lokalområderne fra at kunne komme nemt til det overordnede vejnet.
Men jeg indrømmer gerne, at tiltaget vil have mere end en svær gang på jord og vil nok føre til massive lokale protester. Så hvordan kan en kommune slippe afsted med at forbedre trafiksikkerheden med formlen om adgangsregulering? Giv et bud i kommentarfeltet og lad os eventuelt lære af dine erfaringer.
Info til billedet Mens Silkeborg Kommune har travlt med at bygge snart det ene snart det andet store parcelhusområde tæt på den i øvrigt trafikbelastede midtby og indfaldsveje til motorvejen, så opstår der store driftsproblemer på kommunale anlæg i de små oplandslandsbyer. Her i min hjemby har en kommunalt anlagt trappe store vanskeligheder ved ikke at gå i et med omgivelserne. Et forkert afsæt på de i øvrigt stærkt forvitrede trappetrin kan medføre lemlæstelse og det der er værre for den uheldige. Så hermed en opfordring til alle kommuner. Tænk nu også drift ind i arbejdet og ikke kun nybyggeri mv. Det gælder for både anlæg, men også for skiltning og kørebaneafmærkning.
Hvor passer de egentlig ind? Eller hvordan passer vi dem ind? Eller hvorfor passer de ikke ind? Eller hvilke tiltag skal der gøres for at de passer ind? Hvem er de egentlig? Hvad? Mig? …. Ja, og dig?
Spørgsmålene hober sig op.
Men det væsentligste spørgsmål i dette blogindlæg er hvorfor er det så svært at indtænke mennesker med et handicap i byplanlægningen? Enten mennesker med et permanent handicap eller et midlertidigt handicap. Jeg tænker mest på byplanlægningen i de centrale byområder, men også i planlægningen af adgangen til naturen, adgangen til de bynære parker eller turistattraktioner. Vi er vel efterhånden blevet kloge på mange af de udfordringer, som mennesker med et handicap møder.
Men er vi kloge nok?
Man kan jo spørge sig selv om anbefalingerne er blevet så kompliceret, at vejledningerne i vejreglerne er svære at hitte ud af? Man kan også spørge om de planlæggere, entreprenører, arkitekter mv., der planlægger og etablerer områderne, har spurgt de rette eksperter til råds inden de kaster sig ud i at bygge. Kan man tillade sig at spørge om de fageksperter, der er spurgt til råds, har de rette kompetencer til at vejlede om tilgængelighed, når nu der tilsyneladende opstår så mange uhensigtsmæssigheder, når der etableres bl.a. centrale byområder? Tror nogle få eksperter (måske som jeg selv, når jeg nu kaster mig ud i at skrive et blogindlæg om emnet), at vi altid ved bedre og derfor bare skal knytte sylten og lade kommunerne derude selv begå fejl og forhåbentlig lære heraf? Hvem er de rette eksperter i øvrigt? Er det os med en uddannelse, en certificeret titel eller er det brugerne af arealerne? Skal man ikke i højere grad benytte sig af praktiske erfaringer end stilrene vejledninger?
Man kan også frygte, at det for nogle (ikke for at nævne navne eller fagdiscipliner) måske ikke er nok at lave det enkle, men partout skal finde på noget nyt og revolutionerende hver gang de vender papiret. I øvrigt uden at tænke på funktionaliteten.
Det er meget muligt at ufejlbarlighed og perfektionisme er uopnåeligt, men derfor kan man sagtens håbe på, at tilgængelighed tænktes bedre og mere ind, hver gang der ændres på indretningen af fortove, gangarealer, pladser/torve, trapper og ramper, busstoppesteder, adgange til offentlig service, museer, kulturelle tilbud mv. og måske endda også naturstier, badestrande, skove og vandreruter. Kort sagt det hele. Er det for meget at håbe på, at der anvendes de samme simple og enkle tricks til at forbedre tilgængeligheden hver gang, så gader og stræder bliver lette at læse og bevæge sig i?
Når jeg som tilgængelighedsrevisor bliver bedt om at vurdere tilgængeligheden i et projekt – enten udført eller på tegnebrættet, så er mit udgangspunkt altid følgende formel:
Eller med andre ord:
Funktionsnedsættelse + Barriere = Handicap
Dvs. det er først, når et menneske med en funktionsnedsættelse møder en barriere, at der opstår et handicap. Derfor starter jeg altid med at kigge efter barrierer for den frie bevægelighed eller måske mere konkret på den eller de ruter, som jeg forudsætter er primære.
Når barriererne er opdagede og udpegede, går jeg videre til at vurdere om de almindeligste værktøjer til at styre de to store “dimensionsgivende” trafikantgrupper, nemlig synshandicappede og kørestolsbrugere gennem eller til og fra området mest enkelt, er anvendt bedst muligt. Det er oftest her jeg støder på de største problemstillinger. For hvad er bedst muligt og hvordan anvendes fx taktile felter under ikke optimale og vinkelrette forhold (dvs. som angivet i håndbogen), og i det hele taget på hvor mange forskellige måder kan vejledningerne læses og “ikke læses”.
Når jeg har dannet mig dette billede, så er det tid til at være kreativ. For hvad vil være den mest almindelig brug af lokaliteten? Hvor vil butiksejeren sætte sine varer eller sine skilte? Hvor vil cyklisten placere sin cykel? Hvor vil der opstå konflikter mellem gående og kørende? Hvor kan der opstå tvivl om indretningen og meget mere? Det er nemlig her, at man som ekspert skal vise sit værd. Forestillingsevnen til at forudse konflikter med den indretning, der etableres.
I mine øjne er en rigtig ekspert, den der kan danne sig dette simple men alligevel vildt svære billede af projektet ud fra almindeligt og praktisk brug.
Min opskrift på succes for tilgængeligheden i et projekt er derfor i korte træk denne:
1: Kig efter barrierer 2: Vurder projektets brug af tilgængelighedens værktøjskasse 3: Vær kreativ og vurder fremtidig hensigtsmæssige og uhensigtsmæssig brug
Er du en rigtig ekspert? Lad mig endelig høre, hvis du har synspunkter eller forslag til at forbedre tilgængeligheden i projekter.
Læs meget mere i mit blogindlæg: “5 tilgængelighedshacks”. Der er desuden en masse skøre opdagelser af allerede etableret tilgængelighed i mit Galleri. Se om du kan finde alle de sære forsøg på at indrette med tilgængelighed for øje uden at have rådført sig med en ekspert.
Find navnet og telefonnummeret på et forsøg på en tilgængelighedsekspert i toppen af bloggen under Kontakt.
Info til billedet En taktil ledelinje bør jo nok følges af et seriøst bud på, hvor cyklister skal parkere, så denne situation i Slotsgade i Aalborg undgås. Info til billedet …og således slutter den lede linje i samme gade. Mon der har været arkitekter på spil?
Info til billedet Når puslespillet “ikke helt passer” så presser man da bare til, så skal det nok ligne ikke eller andet. Her i et kryds i Aalborg har praktikanten fået hjælp til at skære fliser, men måtte klare placeringen selv med et ikke helt rigtigt resultat til følge.
