Info til billedet: En retningspil placeret ovenpå fodgængertrykket for anmeldelse. En retningspil er beskrevet i BEK nr. 1633 §§254-258. På billedet kan det konstateres, at knoppen ikke vender mod kørebanen, men væk fra kørebanen. Det kan måske give anledning til lidt forvirring for svagsynede. Og nej, det er ikke bare godt nok, at retningspilen er der. Den skal vende rigtigt og give de rigtige informationer til svagsynede.
Info til billedet: Kørestolsbrugere kan ikke eller i hvert fald ikke uden hjælp eller med en vildt teknik forcere en kantsten med fuld lysning. Der mangler en asfaltrampe.
Info til billedet: Standeren er forkrøppet, men burde være flyttet til bagkant fortov, så ikke fodgængere ramler ind i standeren og kan komme omkring standeren uden at skulle ud på cykelstien. Husk også at den forkrøppede del minimum skal være 2,2 m over fortovet, så fodgængere ikke slår hovedet imod standeren eller tavlen. Se mere om frihøjde fx i Håndbogen “Færdselsarealer for alle – Universelt design og tilgængelighed” eller i Håndbogen “Grundlag for udformning af trafikarealer”.
Info til billedet: Konflikten mellem cyklister og buspassagerer er velkendt. Det giver mange trafikulykker – også trafikulykker, der ikke kommer til Politiets kendskab og dermed ikke indgår i de officielle data for trafikulykker i Danmark, hvilke samles i Vejman.dk. På billedet er konflikten dog ekstra udtalt, fordi det er valgt at føre en taktil ledelinje over “cykelstien”. Ved busstoppesteder med bushelle/-perron har fodgængere vigepligten for cyklister. Ved ind- og udstigning fra bussen direkte på cykelstien er det cyklister, der har vigepligten for fodgængere. Ved denne udformning er der rodet rundt i vigepligterne.
Info til billedet: Det er svært at finde en grimasse, der kan passe her i Aarhus. Eneste forklaring på indretningen med taktil ledelinje og retningsfelt er, at svagsynede ledes til muren for at følge muren som naturlig ledelinje videre frem ad fortovet.
Info til billedet: Ja, det er korrekt. Fodgængere, der vil krydse fodgængerfeltet i det signalregulerede kryds, står på cykelstien og afventer “grøn mand”. Arkitekten synes sikkert at det er smart, at cykelsti og fortov er i samme granitflise, men det er bare umuligt at vide, hvor man skal placere sig som fodgænger, når bl.a. fodgængerfeltet er stoppet på kørebanen. Det giver naturligt nok konflikter mellem cyklister og fodgængere og potentielt mellem cyklister og højresvingende biler, hvis cyklister må slange sig mellem fodgængere og bilisten dermed overser en ligeudkørende cyklist. Det er en dyr ommer.
Info til billedet: Fra Aarhus. Den er bare sjov og så alligevel ikke. Hvordan skal en kørestolsbruger hæve penge her? Det er i hvert fald ikke tilgængelighed på højt plan selvom det er et flot gelænder.
Info til billedet: Fra Aalborg. Et opmærksomhedsfelt (knopflise) anvendes ved retningsskift på en taktil ledelinje og måler 90×90 cm. Et opmærksomhedsfelt ved et reguleret krydsningspunkt fx et fodgængerfelt i et signalreguleret kryds, anbringes i hele fodgængerfeltets bredde (medmindre der også anvendes retningsfelt) og i en dybde af 90 cm. Her har der vist været et restparti knopfliser i overskud.