De fordømte eksisterende forhold

I de sidste 10-20 år har flere store motorvejsudvidelser og nye jernbanespor set dagens lys eller er undervejs. Skærende veje er blevet udsat for reetablering og har undergået trafiksikkerhedsrevision efter alle kunstens regler med vejmyndigheden eller anlægsmyndigheden som fanebærer.

Som trafiksikkerhedsrevisor på en del af disse store projekter har jeg kunnet konstatere mange problemstillinger. Problemstillinger, der bygger på at de eksisterende veje, der reetableres, har været for smalle, for brede, uden korrekt afmærkning (jf. vejreglerne) eller i det hele taget bare er placeret med for små kurveradier horisontalt såvel som vertikalt og for dårlige oversigtsforhold fra tidernes morgen. Når problemstillingerne så konkretiseres i en revisionsrapport, så har den projekterende overfor bygherren på baggrund af udbudsmaterialet kun stillet i udsigt, at forholdene reetableres som eksisterende forhold efter endt projekt. Dermed fremstår selv nye anlæg f.eks. uden stopsigt, med for smalle eller for brede kørespor i forhold til planlægningshastigheden eller andet spændende, der potentielt, hvis omstændighederne en dag tilsiger det, vil give trafikulykker.

Er det et problem for trafiksikkerheden? Jeg synes det.

I en ganske nyligt afleveret revisionsrapport for et større byfornyelsesprojekt, konstaterede jeg nogle uhensigtsmæssigheder som jeg kommenterede på i revisionsrapporten. Svaret fra den projekterende til denne kommentar var (og jeg citerer): “Eksisterende forhold er uden for entreprisegrænsen”.

Hvad mener I?

At have knoppen skruet forkert på

Info til billedet:
En retningspil placeret ovenpå fodgængertrykket for anmeldelse. En retningspil er beskrevet i BEK nr. 1633 §§254-258.
På billedet kan det konstateres, at knoppen ikke vender mod kørebanen, men væk fra kørebanen. Det kan måske give anledning til lidt forvirring for svagsynede. Og nej, det er ikke bare godt nok, at retningspilen er der. Den skal vende rigtigt og give de rigtige informationer til svagsynede.

Godt den er forkrøppet

Info til billedet:
Standeren er forkrøppet, men burde være flyttet til bagkant fortov, så ikke fodgængere ramler ind i standeren og kan komme omkring standeren uden at skulle ud på cykelstien. Husk også at den forkrøppede del minimum skal være 2,2 m over fortovet, så fodgængere ikke slår hovedet imod standeren eller tavlen. Se mere om frihøjde fx i Håndbogen “Færdselsarealer for alle – Universelt design og tilgængelighed” eller i Håndbogen “Grundlag for udformning af trafikarealer”.

Granit. Det bliver rødt med tiden…

Info til billedet:
Konflikten mellem cyklister og buspassagerer er velkendt. Det giver mange trafikulykker – også trafikulykker, der ikke kommer til Politiets kendskab og dermed ikke indgår i de officielle data for trafikulykker i Danmark, hvilke samles i Vejman.dk.
På billedet er konflikten dog ekstra udtalt, fordi det er valgt at føre en taktil ledelinje over “cykelstien”. Ved busstoppesteder med bushelle/-perron har fodgængere vigepligten for cyklister. Ved ind- og udstigning fra bussen direkte på cykelstien er det cyklister, der har vigepligten for fodgængere. Ved denne udformning er der rodet rundt i vigepligterne.

Ingeniørens skræk – Arkitekten 1

Må hellere nummerere denne overskrift!

Info til billedet:
Ja, det er korrekt. Fodgængere, der vil krydse fodgængerfeltet i det signalregulerede kryds, står på cykelstien og afventer “grøn mand”. Arkitekten synes sikkert at det er smart, at cykelsti og fortov er i samme granitflise, men det er bare umuligt at vide, hvor man skal placere sig som fodgænger, når bl.a. fodgængerfeltet er stoppet på kørebanen. Det giver naturligt nok konflikter mellem cyklister og fodgængere og potentielt mellem cyklister og højresvingende biler, hvis cyklister må slange sig mellem fodgængere og bilisten dermed overser en ligeudkørende cyklist. Det er en dyr ommer.