Forfatter: Rud

Patient zero for hævede flader

I disse tider med den ene og den anden virus i omløb, vil jeg gerne forsøge at sætte en stopper for en bestemt smitsom sygdom. En sygdom vedrørende hævede flader. Den hævede del kan fremgå som både store arealer, plamager, punktformighed og den karakteristiske trapezform. Uha – ikke den. Især ikke hvis den fremstår umodificeret. Den giver voldsomt dårlig komfort i hele systemet. Tilsyneladende er det en voldsom smitsom sygdom, som ingen endnu rigtig har fundet en kur for. Vaccinen lader i hvert fald vente på sig.

Patient zero for denne udbredte misforståelse er ukendt, men ud fra hvad jeg ser ude omkring i det danske samfund, så stammer lidelsen fra en misforstået omsorg for fodgængeren samt en udbredt lyst til hele tiden at skulle finde på noget nyt og lege med farver, flader, niveauer, inventar og vigepligtsregler. Det kan være særdeles farligt og disse personer, der finder på sådanne ting, bør i videst mulige omfang hurtigst muligt bringes i karantæne og isoleres fra især den nyuddannede ungdom, der desværre er set arve disse dårligdomme.

Ja. Dem, der kender mig, har nok lugtet lunten. Eller fanget baksillen – om man vil.

Jeg forsøger at spore mig ind på arkitekten som patient zero i denne sammenhæng.

I Håndbogen om Tværafmærkning henledes opmærksomheden på, at det er vigtigt at et hævet areal på tværs af kørebanen ikke fremstår som en udvidelse af fortovet. Led selv efter kilden i den omfangsrige doktordisputats, der hedder vejreglerne.

Det er ganske vist, at fodgængeren ikke helmer i sin gang på tværs af “kørebanen” før bilisten har givet fortabt, og i bilistens isolerede herredømme hersker egenrådighed og villighed til at påføre skade, hvis han ikke får ret. Han sidder trods alt med våbnet, der slår hårdest. Hele misæren ender til tider med hidsige skældsord i nærmiljøet til skade for vores børn, flippede langemænd og fugtige spytklatter med alskens vira i på bilernes nyvaskede lakoverflader. Det kan vi ikke have, da vi skal overholde afstandskravet på 1 m til hinanden – også i andre sammenhænge kendt som intimsfæren.

Jeg vil derfor appellere til, at vi i samlet flok får stoppet udbruddet og undgår indretning af hævede flader som denne ovenfor, hvor belægningen fra gangarealet føres på tværs af kørebanen, når nu der ikke er vigepligt for biltrafikken, hvilket der sjældent er på bump og hævede flader. Det er både farligt for fodgængeres sikkerhed, utryghedsskabende for synshandicappede og generelt en misforståelse.

Jeg håber at jeg med udgangspunkt i denne krise kan sætte problemstillingen på dagsordenen og måske få flere rådgivere på opgaverne derude hos kommunerne – med løn.

Tak for din tid. Jeg håber du vil like, dele, share, kommentere mv. så nyheden her kan gå vira’lt.

En angrebsstrategi bag kulissen

Med undertitlen: Et vanvittigt naivt blogindlæg uden ret meget indhold andet end brok, et personligt synspunkt og så et forsøg på at gribe et af ugens og årets væsentligste emner i lille Danmark.

Jeg vil starte med at beklage… ikke undskylde. Nej, beklage. Der er jo en verden til forskel på en beklagelse og en undskyldning, sagde en meget kendt og dygtig politiker engang (tror det var i går. red. tirsdag den 25. februar 2020), så derfor må jeg blive ved min første indskydelse. En beklagelse.

Og hvad beklager jeg så for? Jo, ser du. Jeg beklager for dette:

Jeg vil gerne lække en angrebsstrategi på kommunalpolitikere og danske trafikanter, der ikke kan administrere deres ophold ude på vejene. Derfor dette blogindlæg. Det er meget populært at lække sådanne angrebsstrategier eller også er det torskedumt, for man ender jo nok som mig med at skulle beklage. Men ikke desto mindre vover jeg det ene øje.

Så her. Voila!

En lækket angrebsstrategi rettet mod kommunalpolitikere og dele af det danske folk. Ikke bare sådan i al almindelighed, fordi det kender jeg ikke nok kommunalpolitikere til at konkludere og mit netværk på Facebook og LinkedIn er begrænset. Jeg har dog øjne til at se hvad der sker i trafikken. Men fordi kommunalpolitikerne bare ikke bruger penge nok på trafiksikkerhed og mange trafikanter bare ikke kan acceptere den gensidige hensyntagen, der bør råde, når man bevæger sig rundt i trafikken blandt vi andre dødelige.

Politikerne kan måske finde på at sige: “Jamen, så skal vi jo tage pengene fra de syge, de ældre, børnene og de arme stakler uden arbejde, miljøet og klimaet. Vi har ikke råd til minimumsnormeringer og den kommunale udligning rykker tæppet væk under os, der kører rundt i store Audier og Teslaer mv. inden vi får vores velfortjente, enorme “gyldne håndtryk” i afskedigelse efter en dårlig håndtering af offentlige midler…”. Ok. Jeg blev revet lidt med der, men hvem kan argumentere mod, at man da ikke skal tage penge fra de svage i samfundet og da slet ikke fra miljø- og klimainitiativer. Vi kan tale om de enorme eftervederlag og snyd med offentlige midler.

De slemme danske vanvidsbilister siger: “Jeg er sgu da ligeglad”. Tja… De er jo vanvittige, så de siger nok ikke så meget fornuftigt alligevel.

Det er sikkert rigtigt, at pengene skal findes andre steder og politikerne tilsyneladende ikke er mere langsigtede (fordi de kun sidder i 4 år) end at de begynder at rasle med sablerne på andre direkte offentlige udgifter.

Vanvidsbilisterne går måske i en tro om, at jo hurtigere de kommer frem, des mindre belaster de klimaet. Hvem ved? En eller anden tosset undskyldning har de jo nok.

ADVARSEL: Den næste del af angrebsstrategien indholder den kyniske side af trafiksikkerhedsbetragtninger.

Men det er jo ikke fordi der ikke er incitamenter nok for at øge trafiksikkerheden og især undgå de mange personskader, navnlig de mange dræbte personer i trafikulykker, og ad denne vej spare penge. Rigtigt mange penge, som så kan bruges til de svage i samfundet og gøre plads i fængslerne til vanvidsbilisterne.

Tilbage i 2010 og 2012 og deromkring, hvor de nuværende målsætninger blev formet og nedfældet, blev en personskade i trafikken takseret til cirka 2,7 mio. kr., mens en trafikulykke blev takseret til cirka 750.000 kr. Det var og er mange penge. Nu er samfundsøkonomi ikke min stærke side, men hørt på vandrørene, så er de offentlige kasser åbne for cirka 50-60 % af disse penge. Hvis man kunne forudse at spare et par personskader og et par trafikulykker på 5 år, så gav semistore krydsombygningsprojekter nogle pæne førsteårsforrentninger på omkring 50-75%. Helt almindelige løsningsforslag på en sort plet, der kunne være en helt almindelig lokalitet, hvor bilister og andre trafikanter bare ikke kan køre forsvarligt.

Nu står vi så i 2020, og der er sket en alvorlig stigning i antallet af trafikulykker og især personskader herunder dræbte. Men der er også sket en revurdering af, hvad personskader og trafikulykker koster samfundet. Jf. Transportøkonomiske enhedspriser står en personskade til at koste samfundet 6,1 mio. kr., mens en trafikulykke koster 2,9 mio. kr. Det er immervæk en stor forskel i forhold til 2010. Hvis det forudsættes at samme andel af disse regninger tilfalder de offentlige kasser at betale, så er incitamentet til at øge trafiksikkerheden ved at tildele området flere penge steget gevaldigt. Simpelt sagt så kan man købe 2 rundkørsler per personskade i trafikken, hvis personskaden vel at mærke blev forhindret. Det er meget teoretisk og tænkt, men det er jo en forsimpling af samfundsøkonomi for luksusfældedeltagere.

Så hvad venter vi på? Jeg tænker lige nu udligningsreformen, men den er blevet angrebet fra venstre mod Venstre og alle er nu sure og fornærmede eller har travlt med at beklage. Ikke undskylde. Eller står og lapper den krakelerede facade på Christiansborg med billig kit og lovninger om uendelige mængder af penge, der med den nuværende tilgang til sagerne kun kan tages via bøder og afgifter, skatter mv. Vi venter nok også på en ny ambitiøs national handlingsplan, og at nogen tager initiativ til at sætte gang i forbedringer af trafiksikkerheden.

Så det må vi alle beklage. Næh, det er faktisk pænt højrøvet bare at beklage. Derfor må jeg ændre mit første udgangspunkt og undskylde. Undskylde som var det Godhavnsdrengenes tur. Undskylde for at kommunalpolitikerne ikke bruger nok penge på trafiksikkerhed uanset om det er til fysiske projekter eller et forsøg på at ændre vores trafikantadfærd. Og undskylde for vanvidsbilisten, der ikke kører ordentligt og sætter vi andres liv på spil og er ligeglad, fordi han har fået et legetøj med for mange hestekræfter. For cyklisten, der kører uden hjelm og koster samfundet 6,1 mio. kr. ved at blive påkørt og slået til lirekassemand. Undskylde for at man kaster unge mennesker ud i trafikken på løbehjul som forsøgsordning fordi nogle savler over ordet mikromobilitet. Undskylde for at arkitektuddannelsen ikke indeholder bedre kurser i korrekt udformning af trafikarealer. Undskylde for fodgængeren, der krydser en vej uden at se sig for og koster det offentlige mange penge i livslang hagesmæk, plastikrør fra posen med den flydende mad, hjælpemiddelcentralens udlån af kørestole og hjemmesygeplejerskernes stress og jag, fordi de ikke kan nå alle tilskadekomne. Ja, jeg undskylder bare generelt.

Men det er jo bare penge…