Herhjemme kedes jeg med en nedsmeltet, kremeret hjerne. Cellen er ens. Den klemte nerve er enstrenget. Jep! Verden drejer, men det er et helvede. Spejlet er den bedste ven. De eneste, jeg ser, er vel den drengede serverdesk, der beser den fejlende enhed MS Edge med engelske termer, eller pedellen Peter, der fejer hvert eneste bjerg med grene ned ved hjemstedet. Ekstremt stressende. Jeg er helt svedt. Never the less gennes jeg frem efter en lederhenvendelse med vejledende tenders ved Vejle, Vejen eller Lejre eller hvem der ellers er med. Der er pengesedler flere steder end jeg selv ser.
Jeg spenderer en vej her, klemmer en helle der, beregner steder med stenmel efter egne beskedne evner eller veksler begreber med Else. Hende med den sexede stemme. Flere Excel-dele ekstenderer. Kedlen med te emmer. Jeg deler rettelser med Jeppe, mens jeg bestemmer det der berettes. Sender beskeder med pelleterede engle. Nej! Slet denne seneste tekst. Ser en “heks” eller “hejre”, der mestrer enkelheden med en frelst tv-presse, der leverer emner med egne stemmer. Ellers vender jeg fede termer med den generelle frelser, pc’en. Den redder verdenen. Dette her er hermed blevet en meget mere peppet tekst.
Centeret er strengt nedlempet med jerntremmer. Det er en bet. Dessertstedet er belejret med mennesker, der fejrer de fregnede men blege ben. Det hede nederdele-dress lettes, mens herrerne gemmer deres senede eller fede ben. Mennesker, der vender neglen ned ved selv de mest enkle regler. Hjerner, der decelereres ekstremt ved de fleste regler, der serveres med pressen. Nej! Meget mere leg herhjemme letter hjertet. Letter dellerne bedre end en western med stjernelegenden Lee V. Cleef.
Jeg kender en leg. En leg jeg belemrer jer venner med her, mens feberen deler mennesker eller deles mellem mennesker. Dette her er vel et event med den slemme, pelsede legehelt, hr. T. R. Jensen. Hmmm… Jep, det er “me sjelv”.
Jeg beder jer lege med. Legen er enkel. Det er en gemmeleg. En bette fed secret. Leg med én, fem eller seks medlemmer eller flere. Femten, seksten eller tres. Leg med eller se med eller del beskeden mellem venner, bekendte, levende svenskere, fregnede pennevenner, tretten jenter, celebre ledere eller hvem der ellers menes med denne leg. Selv en regent med en benet hest, ser jeg gerne beskeden delt med. Send en SMS, Frede! Jeg leger gerne med de fleste.
Hermed serveres reglerne. De er ret regelrette.
Vejreglerne…
Er de beregnende, drevne, fejlbevendte, dekreterede, snerrende remme, belemrende, eksede, stedse eller tjekkede? Eller med slemme eksempler? Er det bedst med slettede regler? Er det rent mel eller hverken eller?
Flere delegerede men vegeterede mennesker mestrer hver regel med en bekvem evne, men ser ej fejlene. De dementerer hellere. De freder tests eller ser elementer ved enkeltheder, der ej er der. De ejer reglerne, plejer dem. Cementerer reglerne ved hver enkel term. Men tjekker de dem selv?
De, der kender vejreglerne, ved bedre. De ved fejlene er der. De kender dem.
Flere deler vejreglerne, men er reglerne blevet gennemset? Testes eksemplerne? Jeg ser der er fejl med eksemplerne. Fejl, der pletter det, der er reglerne ved veje, heller eller hjemlede regler med mere. Men er det slemt? Hvem ved!
Med denne reference ser jeg gerne vejreglerne testet. Gemmelegen er denne: Led efter fejl med vejreglerne. Test eksemplerne med et gennemgreb her eller der. Det er en sejr med jer, nemme elever. Ensemblets helte her er jer. De reelle “nerds”. Det er jer, der ser flere fejl end enkle mennesker, der let glemmer det de ser. Se efter steder der hverken er enkle eller fremmer det bedre eksempel. Hellere “tsetsekneppe” vejreglerne end frede dem. Hellere kende enkelthederne end kende en reference med fejl. Det mener jeg.
Én med en bedre hjerne end jeg, ser det jeg mener. Det er de eleverede hjerner, der ser bedre. Er der et menneske med her, der ser fejlene eller leder jeg ej det rette sted?
Send gerne en besked eller en meddelelse her eller senere med de fejl, der er. Jeg ser med. Dette er en reel hjernetest med den stegte sveske.
– For sygt slemme anbefalinger eller mangel på samme
Tegning lånt med tak her www.tegninger.no.
I denne søde Påsketid kan det være på sin plads at tage en lille rundtur i de danske anbefalinger vedrørende tilgængelig indretning og stille spørgsmålet:
Kan dette virkelig være det vi som samfund anbefaler?
Eller bør vi nærmere påpege de sygdomme, der har indfundet sig i anbefalingerne og især i den gængse praksis for tilgængelig indretning og finde en vaccine hurtigst muligt?
Her kommer nogle af mine bud på “anbefalinger”, der nok lige bør have et vådt omslag på panden, en ekstra tanke og måske lede os hen mod en bedre løsning.
1) Opmærksomhedsfelter ved signalregulerede fodgængerfelter ved siden af retningsfelter
Mig bekendt har de færreste kørestolsbrugere fødderne i fliserne og de knoppede fliser (de blå fliser på skitsen) giver større besvær for både kørestolsbrugere og rollatorbrugere at komme forbi. De små hjul hænger simpelthen fast i knopperne og giver derudover en god massage for arm- og numsemuskler.
Udklip fra håndbogen Færdselsarealer for alle, 2013
Jeg stiller mig derfor spørgsmålet: hvad dælen er det for en funktion de fliser tjener, nu hvor retningsfeltet (de røde fliser på skitsen) til de blinde og svagsynede er introduceret?
Den gamle håndbog beskriver formålet, at det er en varsling om, at mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede nærmer sig kørebanen og fodgængerfeltets start. Dvs. feltet intet har med kørestolsbrugere at gøre, men er en forvarsling for synshandicappede. Der er således lagt et irritationsmoment ind for kørestolsbrugere for at advare synshandicappede. Det forekommer mig som en kende overflødigt, hvis der ellers er indlagt et retningsfelt i hele fortovets bredde på tværs af en taktil eller naturlig ledelinje, der kan det samme.
Vil det være helt utænkeligt, at opmærksomhedsfeltet udfases ved signalregulerede fodgængerfelter, hvor der etableres retningsfelter? Det ville klæde det universelle design, synes jeg.
Er dette L-formens død?
2) Tvunget fodgængertryk ved signalregulerede fodgængerfelter med retningsfelt og fuld kantstenslysning
Det er i mine øjne en god idé kun at give “grøn mand” i signalregulerede fodgængerfelter, hvis der er fodgængere, der har anmeldt deres ankomst. Det kan betyde en del for optimeringen af trafikafviklingen, men også for fodgængeres forståelse og tålmodighed med signalvisningen. Men når der etableres flere og flere retningsfelter og fuld kantstenslysning i signalregulerede kryds med tvunget fodgængertryk til glæde for de synshandicappede, så opstår der det problem, at kørestolsbrugere ikke har en knap ved “deres” side af fodgængerfeltet. Kørestolsbrugere skal svinge forbi retningsfeltet, trykke på knappen og ellers rulle hen til rampen for at komme ned på kørebanen. Det gælder både på fortovet og på eventuelle støtteheller undervejs, der er etableret med fuld kantstenslysning og er særlig slem i fodgængerfelter med kort grøntid.
I håndbogen om Færdselsarealer for alle er der introduceret et supplerende fodgængertryk til kørestolsbrugere på modsatte side af fodgængerfeltet, men det er ikke et krav og dermed blot en ekstraudgift for vejmyndigheden og entreprenøren ved etablering af nye signalregulerede fodgængerfelter. Derfor bliver de supplerende fodgængertryk i vid udstrækning ikke etableret.
Bør det ikke være et krav (en bindende bestemmelse), at hvis der etableres et signalreguleret fodgængerfelt med tvunget fodgængertryk og retningsfelt med fuld kantstenslysning, så skal der etableres supplerende fodgængertryk på fortove og støttepunkter. Det mener jeg. Det er så meget nemmere at overbevise vejmyndigheden om fornuften i sådan et tiltag, hvis det ikke blot er en anbefaling.
Kravet kunne passende indsættes i Afmærkningsbekendtgørelsen ved siden af kravet om kvitteringslys i armaturer til fodgængertryk samt på linje med at der altid skal være retningspil ved et fodgængerfelt med lydgiver.
3) Busstoppesteder med bushelle er den næste på bloggen
Den nyeste håndbog anbefaler at etablere noget der ligner et opmærksomhedsfelt ved bussens udstigningsdør på begge sider af cykelstien ved den lokalt nedsænkede kantsten.
Udklip fra håndbogen Færdselsarealer for alle , 2017
Dette svarer vel til den metode, der anbefales ved ikke-regulerede krydsningspunkter, men her er der direkte noteret, at løsningen ikke egner sig til synshandicappede. Alligevel bruges denne anbefaling ved bustransport, der vel i bund og grund er synshandicappedes eneste mulighed for at komme rundt på egen hånd udover til fods, hvis de da ikke vil pantsætte deres nedlagte bondegård til en taxa. Vi ved, at der sker mange trafikulykker ved busstoppesteder, så her er måske en årsag til mørketallet.
Er det snart på tide at få helt klare vigepligtsregler og et universelt design for busstoppesteder generelt og så lad denne anbefaling gå i den grumme glemmebog?
4) Opmærksomhedsfeltet
Tja. Denne velintegrerede mulighed for at guide synshandicappede er desværre næste element på min liste over anbefalinger, eller mangel på samme. For hvad er opmærksomhedsfeltet og hvad er idéen? Nu gætter jeg kvalificeret, men mon ikke opmærksomhedsfeltet er til for at gøre opmærksom på, at der sker noget, som den synshandicappede skal tage stilling til eller som den synshandicappede kan bruge til at vide, hvor han/hun er på sin vante rute? For eksempel retningsskifte, et reguleret krydsningspunkt eller enden på den særlige taktile ledelinje ved overgangen til en rute, der er udformet som naturlig ledelinje. Korreks mig, hvis jeg er på afveje.
Men! Hvorfor indgår der så ikke en anbefaling, der fortæller direkte, at et opmærksomhedsfelt skal afbryde en taktil ledelinje. Jeg ved godt at dette kan læses “mellem linjerne”, men set ud fra hvordan nogle vejmyndigheder forvalter anbefalingerne, så er den savnet. En ikke afbrudt ledelinje og et opbygget opmærksomhedsfelt omkring er jo til fare for at være intet værd.
Dette er hermed en opfordring til at skrive en lille linje ind i den næste opdatering af håndbogen. Et opmærksomhedsfelt SKAL afbryde den taktile ledelinje eller måske endda afbryde både den taktile ledelinje og den naturlige ledelinje.
5) Handicapbussen
En umage størrelse på den almindelige parkeringsplads. Men også en størrelse, der indgår i kommunernes norm for indretning og dimensionering af større parkeringsanlæg. De anbefalinger, der p.t. ligger til rådighed for os fagnørder er, at der skal etableres en større p-bås til en bus afhængig af, hvor mange øvrige p-båse, der er på parkeringsanlægget. Dette sker på baggrund af en SBI-anvisning. Størrelsen på p-båsen til en bus er 4,5 x 8 m. Efter sigende udvides den anbefalede størrelse til 4,5 x 9 m. Men det ændrer ikke just på det problem, som jeg ser.
Der anvendes i vid udstrækning denne følgende skitse, der rummer de givne anbefalinger.
SBI
Men i praksis, så fungerer denne skitse ikke og det kommer som en stor overraskelse for de fleste, at jeg påpeger dette, når de har gjort sig umage og etableret de anbefalede pladser efter det de kan se på skitsen.
Fordi! I håndbogen om Færdselsarealer for alle omtales båsens størrelse som et brugsareal. Altså et areal, der både bruges til at placere skrumlet af en kassevogn og så muligheden for at komme ud og ind i bussen for kørestolsbrugere. Det er meget prisværdigt. Men skitsen viser at brugsarealet tages fra den gennemkørende vej og dermed giver et mindre manøvreareal for øvrige bilister samt et ulige vejforløb på parkeringsanlægget, hvis handicapbussens bås placeres midt på en strækning – nærmest indgangen eller på vejen videre mod målet. Derudover vil det vel aldrig være en anbefaling, at store busser med begrænsede orienteringsmuligheder bagud skal bakke på et parkeringsareal, hvor der færdes mange fodgængere. Traditionelt bygges der jo ikke fodgængerarealer på parkeringsarealer endnu selvom der er flere fodgængere end biler. Mere om det i blogindlægget “Midtbyens gladiatorarena”.
Anbefalingen i SBI og håndbogen burde vel i stedet være, at brugsarealet til de store busser skal tages fra fortovet som det ses i anbefalingen til kantstensparkering, hvilket samtidig løser problemstillingen med at busserne ikke skal bakke ud fra båsen igen.
Måske en anbefaling til at udfordre skitsen fra SBI og i stedet se på, hvordan handicapbusser placeres bedst på parkeringsanlæg i sin helhed og ikke kun isoleret set ud fra de handicappedes forgodtbefindende.
Tegning lånt med tak her www.tegninger.no.
Se, det synes jeg er gode anbefalinger til ændringer for bedre tilgængelig indretning.
Kunne det samtidig være på sin plads at få lidt frisk luft ind på gangene hos Vejregelgruppen for tilgængelighed, så der ikke blot graves dybere ned i det forkerte hul. Jeg er tilhænger af enkelthed og ikke flere og flere lag på lagkagen, som desværre bliver sværere og sværere at forstå og giver mange individuelle fortolkningsmuligheder til fare for trafiksikkerheden. Se her blogindlægget “Tilgængelig indretning eller snubletrin for normalbesværede”.
Kan du komme på flere problemstillinger, så hit med dine tanker og brug gerne kommentarfeltet, så vil jeg se på sagerne…
FSKNH anbefalede i 2010 at indføre stræknings-ATK pga. de stigende hastigheder og målte 85% fraktilhastigheder på hovednettet i DK ASAP. Også TØI anbefaler brug af ATK primært for PB, men også i henhold til de nye fartgrænser for LV og SVT. Studier fra bl.a. AAU viser desuden at tiltaget har stor effekt på UHF.
Det er derfor helt nærliggende, at S-regeringen i dag den 1. april 2020 har suppleret BEK nr. 1633 med en ny §, hvor der på alle veje med ÅDT > 5.000 mtkj og en gns. hast. over den C55 skiltede hastighed skal have opsat måleudstyr. Alle 40.000 nylige arbejdsløse ps ansættes af staten til adm. af systemet. § træder i kraft fra d.d. og vil samtidig blive en del af FL.
Politichef Dreyfus udtaler: “LMAO. FYI er anbefalingen sket på baggrund af en TSR og er i fuldstændig hht. GDPR. NP. Håbet er, at tiltaget vil have stor effekt på både PSKUH og MSKUH OFC og en nærmere beskrivelse af metode vil hurtigst muligt blive indskrevet i relevante HB, hvis VRG ikke opfatter påbuddet som PITA”. Politichefen fortsætter: “AFAIK er der ingen tvivl om, at FYR for tiltaget er enormt. BTW kan FAQ stiles direkte til den enkelte politikreds, PLZ”.
Transportminister Engelbræk anmoder om samfundssind i denne sag. Han udbryder: “OMG! Vi er jeres POS. Selvom HDT er stærkt påvirket for tiden har vi med hjælp fra vores DPO udarbejdet relevant DBA, og ingen pers. vil blive krænket af tiltaget, LOL. GZ til DK. HTH”.
PM fra redaktionen: Vi ser bestemt et potentielt FTW her. Men IMHO er regeringen N008 men hellere nu end 2L8.
Info til billedet Her i det østlige Aalborg har skilteproducenten kronede dage. Der er tilsyneladende ingen ende på hvor mange forskellige typer af stivejvisningstavler, der skal sættes op i samme kryds. Kunne man forestille sig en forenkling af stivejvisningen til glæde for både stitrafikanten men også den generelle forskønnelse af stinettet? Mere er ikke altid bedre…
En ny virus truer verdenssundheden. Udbruddets epicenter er efter sigende den kinesiske megaby Chongqing. Herfra har den bredt sig mod nordvest og er allerede nu at finde i Europa, hvor den er nået til Belgien og byen Antwerpen.
Vira forårsager en form for zombielignende tilstand, hvor den inficerede vært intet ænser men går som i sin egen verden, hvilket medfører mange farlige situationer for både den inficerede vært, men også for andre.
Symptomerne er i kraftig vækst og i Danmark ses kimen allerede. Spørgsmålet er om vi i Danmark når at opfatte faren og reagere på den før det er for sent. Denne altødelæggende virus går målrettet efter den danske ungdom, hvor smittefaren er enorm og ikke som tidligere set den ældre del af befolkningen. Spørgsmålet er om de unge atter er ligeglade med symptomerne, drikker og fester, mødes med vennerne i solen, lader som ingenting og kommer af dage som en inficeret vært.
I epicenteret og i Belgien er der allerede omfattende tiltag for at stoppe udbredelsen og smittefaren. Spørgsmålet er om der er grebet ind i tide.
Vil politikerne gøre noget? Vil Statsministeren lukke skoler og uddannelser? Vil det koste arbejdspladser? Kort sagt. Vil Danmark lukke ned?
Tak til Kristian Løbner for at lede mig på sporet.
Denne advarselstavler er endnu ikke at finde i de danske vejregler, men kigges der længere mod syd, så er der ligesom i Danmark fokus på uopmærksomhed i trafikken. Uopmærksomhed på grund af den lille lommecomputer, smartphonen. Her har tavlen set dagens lys til skræk og advarsel over den tiltagende mængde af smartphone zombies eller mere mundtret – smombies.
Med næsen dybt begravet i telefonen jaywalkes der for vildt, hvilket leder til mange trafikulykker – sikkert også mange der slet ikke når at se en Politirapport. Kan der ligge et væsentligt mørketal her?
Jaywalkerne går som zombier og sms’er, instagrammer, tweeter, snap chatter, tik tok’er eller surfer uden øje for trafikken og vi andre medtrafikanter. Smombierne er kort sagt til fare for sig selv og trafiksikkerheden.
Spørgsmålet er om en advarselstavle i godt 2 meters højde er synlig for smombierne eller det er bilisterne, der skal advares fx tæt på højere læreanstalter, hvor advarselstavlen A22 Skole bare er for provokerende.
Er det kørebaneafmærkning, der skal til?
Eller skal vi slet og ret til at indrette alle vores signalregulerede kryds med et hav af lanterne og et lysshow, der vil gøre selv Jean-Michel Jarre misunderlig.
Hvad er det egentlig vi har rodet os selv ud i med den her mobile galskab? Kan vi gøre noget drastisk eller er vi alle hjælpeløst inficerede?
Er du en smombie? Og hvis ja. Hvordan kan vi være dig behjælpelig?
