Forfatter: Rud

Rystelser i grundvolden

“The world is changed. I feel it in the water. I feel it in the earth. I smell it in the air. Much that once was is lost; for none now live who remember it. It began with the forging of the great rings cykelfelt: three were given to the Elves Vejdirektoratet, immortal, wisest and fairest of all beings. Seven to the Dwarf LordsAmterne; great miners and craftsman of the mountain halls. And nine, nine rings cykelfelter were gifted to the race of men Kommuner, who above all else desire power. For within these rings cykelfelter was bound the strength and will to govern each race cyklisters liv og førlighed. But they were all of them deceived, for another ring regel om cykelfelter was made: in the land of Mordor Vejdirektoratet, in the fires of Mount DoomKøbenhavn, the dark lord SauronVejregelgruppen for afmærkning forged, in secret, a master ring regel for brug af cykelfelter to control all others. And into this ringregel også kaldet afmærkningsbekendtgørelsen, he Vejregelgruppen poured his cruelty, his malice, and his will to dominate all life.”

Redigeret citat fra The Lord of the Rings

Ja ja. Jeg kunne ikke lade være. Det er jo ikke hver dag, at man bliver rystet i sin grundvold. Men det er jeg blevet. Ikke bare for at blive underkendt i en trafiksikkerhedsrevision, men for begrundelsen og svaret.

Det hele tager udgangspunkt i denne lille lækre afmærkning: S21 Cykelfelt. I afmærkningsbekendtgørelsen kan læses følgende:

§ 190. S 21 må ikke etableres for cyklister og førere af lille knallert, som har ubetinget vigepligt eller højre vigepligt.
Stk. 2. Cykelfelt skal afmærkes med bred punkteret linje. Som minimum skal cykelfeltets venstre begrænsning afmærkes frem til adskillelsen mellem færdselsretningerne på den tværgående vej. Linjen kan dog udelades, hvis cykelfeltet afmærkes med blå farve, og feltet føres helt gennem krydset.
Stk. 3. V 21 Cykelsymbol skal altid afmærkes i feltet.
Stk. 4. Hvis belægningen på en sti bliver ført igennem et kryds, skal der afmærkes et cykelfelt med bred punkteret linje og cykelsymbol.

De danske vejmyndigheder bruger i et væk denne gode trafiksikkerhedsforanstaltning i deres signalregulerede kryds. Efter mange år er det blevet en standard, en velintegreret del af afmærkningen i et signalreguleret kryds. Tilmed en afmærkning som selv vejfolk og nogle gange arkitekter husker at få indarbejdet i deres tegningsmateriale. Fantastisk. Et virkeligt godt eksempel på en velintegreret personlighed. En del af den selvforklarende vej.

MEN… Noget har været undervejs. Nogle forsmåede græsrodsbevægelser har tilsyneladende og uden varsel set sig mere end almindeligt sure på denne velintegrerede afmærkning. Under påskud af at være en så velkendt og integreret del af afmærkningen, at den har mistet sin identitet, sin styrke, sit virke, skal der findes en undskyldning for at smide S21-afmærkningen ud med vejvandet, ned i nærmeste nedløbsbrønd, filtreret til ukendelighed i diverse vandrensningskar og ud af danskernes bevidsthed, når det kommer anonymt og pletfrit tilbage med drikkevandet. Ondskaben er groet op gennem asfalten i Nordjylland, hvor den nu sætter sit præg på dagsordenen.

Jeg henleder opmærksomheden på §190 stk. 1. Cykelfeltet må ikke afmærkes, hvor der er ubetinget vigepligt eller højre vigepligt.

Dette er naturligvis en helt igennem god regel, men hvis man så kombinerer denne regel med §61 stk. 2 punkt 7, hvor der står:

§61
Stk. 2. Tavle B 11 skal altid opstilles i følgende tilfælde:
7) Ved signalregulerede kryds, hvis der afmærkes for ubetinget vigepligt. Vigelinje anvendes ikke ved signalregulerede kryds.

Tja… Så har man et problem – ifølge myndigheder i det nordjyske.

Problemet består ifølge myndighederne i det nordjyske i, at hvis nu signalet ikke fungerer, så skal bilisterne køre på vigepligtsreguleringen i krydset.

Konklusionen er derfor, at hvis et signalreguleret kryds ikke er suppleret med B11 Ubetinget vigepligt, og signalet skulle svigte, så gælder reglen om højre vigepligt – og som I kan huske fra §190 stk. 1, så må S21 Cykelfelt ikke anvendes i den situation – ved højre vigepligt.

Er der afmærket B11 Ubetinget vigepligt som supplement til signalreguleringen på sekundærvejen og signalet skulle svigte, så må S21 Cykelfelt ikke afmærkes på tværs af primærvejens krydsben. Altså ud fra sekundærvejens cykelstier.

Illustration af den forbudte afmærkning.

Ak. Det står jo sort på hvidt.

Der står dog også i §204 at:

§ 204. Trafiksignaler skal altid være i drift.

SÅ! Nu vil jeg gerne høre fra jer. Er det ok, at en regel som denne med et snuptag kan fjerne en god trafiksikkerhedsforanstaltning for cyklister i signalregulerede kryds i de ultra korte perioder, hvor en signalregulering skulle være ude af drift, eller bør der findes en skriftlig løsning på at kunne fastholde afmærkningen af cykelfeltet i langt størstedelen af den tid, hvor signalreguleringen er i funktion.

Ja, jeg er rystet af, at voksne ansvarlige mennesker (læs myndigheder) kan henholde sig til en bekendtgørelse, en paragraf og fjerne en væsentlig del af trafiksikkerheden for cyklister i signalregulerede kryds og i konceptet om den selvforklarende vej. Ordet er frit, og der er fri lejlighed til at ryste på hovedet, klaske sig på panden, gå ud for dig selv og råbe skældsord ind i et håndklæde. F*** hvor er det tosset.

Reklame for at rulle en bussemand

På billedet ses et lille udpluk af reklamer på busser. Både danske og udenlandske eksempler.

Jeg vil nødigt stemples som tørvetriller, og jeg synes da bestemt at disse reklamer gør bybilledet sjovere. Det er kreativt og underholdende. Med vilje og enkelte eksempler på modvilligt.

Men er det til fordel for trafiksikkerheden?

Vi ved med sikkerhed, at reklamerne trækker stor opmærksomhed og dermed bliver set, hvor især Nygarts brystereklame har sendt aktivister på gaden. Grænseoverskridende reklamer, der promoverer et bestemt skønheds- og kropsideal.

Flere store reklamebureauer slår sig op på, hvor stor og effektiv en kanal de synlige og rullende reklamesøjler er. Enkelte fidusmagere mener, at det en positiv distrahering, når forbrugerne er ude og omkring, mens de er i et mindset, hvor de er modtagelige over for visuelle budskaber.

Jeg er så nok af en noget anden holdning. I hvert fald i forhold til synspunktet, at det er positiv distrahering. Jeg mener at reklamer især de rullende, visuelle og dynamiske kun hører til, hvor modtageren er i færd med noget simpelt, noget stillestående, noget entydigt og ikke ude i trafikken, hvor fokus alt andet lige må være på at køre bil eller cykel eller der er behov for at opmærksomheden er på den kørende trafik.

Herfra skal lyde en klar opfordring til at bringe de flotte gule/blå/røde/grønne busser tilbage.

Er du enig?

Bataljer om de små detaljer

Ikke for at gå i detaljer, men ofte spændes livremmen så langt ind på et projekt, at man måske glemmer de gode råd, der også kan ligge i at få sit projekt tilgængelighedsrevideret før projektet implementeres og igen efterfølgende, når projektet står fiks og færdig, men inden entreprenøren sætter det sidste punktum. Gi’ derfor tilgængeligheden en chance. Mange gange er det blot finpudsning af de sidste detaljer, der skal til for at undgå at projektet leder til fejltrin, hovedrysten efter et fald, store spørgsmålstegn om hvorfor det gik så galt og alle de andre bataljer.

Jeg har samlet denne lille liste af detaljer, der ofte når at se dagens lys inden de måske rettes.

Gribelister på trapper

Bør altid afsluttes med et 30-40 cm lang vandret stykke. Dette giver mennesker, der har brug for gribelisten, en sikker landing og de der ikke kan se, en indikation af at bunden/toppen af trappen er nået, og de kan forvente at der ikke er flere trin. Det er god stil.

Inventar på ledelinjen

Det er jo ikke et særsyn at se butikker stille udstillingsvarer ud på ledelinjen. Det har jeg vist skrevet om før her på bloggen (Farmacjøut), men når selv kommunens egen drift-afdeling ikke ved, hvad de taktile fliser gør, så står det slemt til. Det ville være en supergod idé at lade informationen sive til drift-afdelingen for slet ikke at tale om at informere butiksejere, hvis der anlægges en fin og flot taktil ledelinjen forbi deres butik, herunder fortælle dem, hvorfor den er der.

Gråt i gråt er aldrig godt

Måske lægges fine flotte insitu støbte betonfliser, men når alt andet i gaderummet etableres med samme grålige nuance, så bliver det svært at se niveauforskellene inden det er for sent. Da projektmateriale til revision sjældent kommer i de rette farver, så vil det give meget god mening at se på projektet, når det er udført. Denne detalje som vist kan løses med at male eller afmærkes betonkanten, der fører ud i gaderummet i en mørk farve, som de lidet kønne arkitektoniske kummer med forskellige græsser i baggrunden.

Trappeskakter

Trappeskakter placeres i udligningsarealet mod husmuren og afskærmes med hegn. Placeres de som vist her i en del af en gangzone, så er der risiko for alvorlige faldulykker. Udvid udligningszonen eller lav en bedre afskærmning.

Nedløbsriste i fodgængerfelter

Det giver lidt sig selv, at nedløbsriste ikke skal ligge i et fodgængerfelt. Dels naturligvis pga. at der ikke skal være et lavpunkt i belægningen, hvor der færdes fodgængere, men ligeså meget for at undgå at blinde med mobilitystok ikke står på næsen, hvis stokken fanges i risten.

Midlertidige forhold

Det vil være ganske umuligt for en svagsynet at færdes igennem sådan en opstilling som vist her. Midlertidige forhold lukkes af og der findes en alternativ rute igennem vejarbejdet, eller også tænkes fodgængeres forhold i anlægsfasen igennem inden arbejdet igangsættes, så denne kaossituation ikke opstår.

Placering af ledelinjer

Nogle gange kan man undre sig over, at der ikke har stået bare en enkelt fliselægger eller tilsynsførende kommunemedarbejder og sagt til sig selv: Det her ser da lidt mærkeligt ud. Kan det virkelig passe? Men jo. Helt nye projekter fødes stadig med uhensigtsmæssige forhold for synshandicappede.

Vejarbejder

Jeg sværmer igen om de der tilsynsførende kommunemedarbejdere. Vejarbejder, der får lov at ligge hen dels med forkert og væltet afmærkning, dels med et stort hul i fortovet, dels med opbragt materiale udenfor afspærringen og hvis man ser lidt længere frem, så med samme dårlige stil ved fodgængerfeltet, der tvinger fodgængere til at krydse ved siden af feltet, så har man altså i mine øjne store problemer med at tage vi andres helbred og førlighed seriøst.

Jeg kunne fortsætte med mindre detaljer som husk nu asfaltramper, hvor fodgængere skal krydse kørebanen eller hvor der kantstensparkering, så man kan komme til og fra sin bil på hjul og hvad med standere til færdselstavler langs kantsten i smalle gader i stedet for at placere den på forkrøppet stander i udligningszonen? Ville det ikke også være rigtigt at afslutte chaussestensbåndet i fortovet, når der er etableret opmærksomhedsfelt?

Så hermed skal en soleklar opfordring lyde: Få nu hjælp fra en certificeret tilgængelighedsrevisor til dine projekter fra start til slut, så du får et par uvildige øjne på tilgængeligheden i dit projekt. Det er jo træls, når der opstår bataljer om de sidste små detaljer, der får et projekt til at blive rigtigt godt.

Du finder telefonnummeret til en tilgængelighedsrevisor i menuen Kontakt her på bloggen.

Dagens kram

På denne internationale kramme dag (den 21. januar 2020) får I alle hermed et kram. Så kram:

Og så kan der også lige blive plads til dagens sjove indlæg.

1. When Danes are surprised they don’t say “holy cow!”… rather, they say “take a whole vacation!” (hold da helt ferie)

2. You won’t hear “Jesus Christ!” in Denmark… instead they use “gentle Moses.” (milde Moses)

3. When a Dane wants to know the agenda, they will ask, “what’s on the wallpaper today?” (hvad er på tapetet i dag?)

4. If someone wakes up early in Denmark, they “woke up before the devil puts his shoes on.” (før fanden får sko på)

5. A Dane doesn’t “kill two birds with one stone”… instead he “hits two flies with one swat.” (slå to fluer med et smæk)

6. If a Dane is very drunk, they are “chicken drunk” (hønefuld) and “fairly withered.” (rimelig vissen)

7. And after having too many, a Dane won’t be “under the table”… they’ll be “in the fence.” (i hegnet)

8. A Dane is also never “wrong”, they have just “gone wrong in the town.” (gået galt i byen)

9. In Denmark you don’t “feel stressed”… instead you’ve “gone down with the flag.” (gået ned med flaget)

10. If a Dane likes to read a lot, they may be referred to as a “reading horse.” (læsehest)

11. When someone in Denmark is very slim, they will be described as “eel slim.” (Åleslank)

12. When it’s really windy, the weather will be described as “half a pelican.” (det blæser en halv pelikan)

13. In Denmark you don’t get lucky… instead you’ll “shoot the parrot.” (skyder papegøjen)

14. When a Dane expresses disbelief in something you’ve done, they might say “you must have eaten nails!” (du må have spist søm)

15. In Denmark you’re never on “on good terms”… instead you are “on a good foot”. (på god fod)

Blue monday

Året mest deprimerende dag – 20. januar 2020 – er i dag, den tredje mandag i januar måned. Dette er videnskabeligt bevist med formlen her:

frac{[W + D-d] T^Q}{M N_a}

Hvor vejr=W, D= løn (pr. måned), gæld=d, tid siden Jul=T, tid siden ikke at efterleve sine Nytårsforsæt=Q, lavt motivationsniveau=M og følelsen af behovet for at tage affære=Na. Der er ikke angivet enhed på formlen.

Så derfor held og lykke derude.

Eller læs alle mine blogindlæg, gå i galleriet og få grineflip eller sidst men ikke mindst besøg menuen Ingeniørhumor, og tril så rundt af grin. Hermed får du humøret tilbage og bliver klogere. Win-win.