Thomas Rud

Skolepatruljer. En af dagligdagens heltemodige aktionsstyrker, der trodser vejr og vind, sure bilister og forknytte cyklister, der pakker sig ind i regnslag, halsedisse og aerodynamisk hjelm.

Som flammende skrift på den vintergrå himmel udsætter de sig selv for eder og lemlæstelse. For nærdødsoplevelser og muligvis mobbende kammerater. Hvem ved? Men de står der. Den flammende og selvforklarende skrift i gult siger stop. Midt på vejen i deres obligatoriske flourescerende gule vest med reflekterende hhv. skråtsiddende og dobbelte vandrette bånd og håndskiltet, den såkaldte slikkepind, forsynet med gult reflektsmateriale med en diameter på 17 centimeter. De står der.

Og de står der af en grund. De står der for at andre især de mindre skoleelever kan komme sikkert over veje i skolens nærområde. Skolepatruljen hjælper til at krydsningen sker trafiksikkert.

Et rids i overfladen af regler for en skolepatrulje er, at de kun må udøve deres virke over for skolens elever. Dvs. at de faktisk kun kan appellere til at trafikken standser. De har lovmæssigt sagt ikke hjemmel til at standse eller på anden måde regulere den øvrige trafik. Men det betyder ikke at deres appel ikke skal respekteres. Fx hvis de står ved et fodgængerfelt, som er stedet hvor skolepatruljer fortrinsvist arbejder og viser med deres slikkepind, at de ønsker at sende elever over, så standser du og viser hensyn til den ventende elev på kørebanen.

Skolepatruljens funktion er derfor primært at orientere sig om trafikken og sikre at der er fri bane, så de krydsende skoleelever kommer sikkert over vejen. Ved deres påklædning kan bilister se dem på afstand og tilpasse farten. Men de må ikke bare træde ud på kørebanen og holde biltrafikken tilbage.

Som vejmyndighed pålægges ansvaret sammen med politiet for at træffe foranstaltninger i samråd med skolen, så skolepatruljens arbejde og arbejdssted er så sikkert som muligt. Det er derfor essentielt at trafikforholdene på arbejdsstedet sikrer en lav hastighed på bilerne og synlighed både for bilister til arbejdsstedet og fra skolepatruljeeleven mod indkommende trafik. Derudover er det vigtigt at krydsningsstedet ligger logisk i forhold til, hvor elever normalt eller ellers vil krydse vejen. Det er også noget rod, hvis skolepatruljen arbejder tæt på skolens Kys&Kør/afsætningssted, da trafikken her typisk er kaotisk og det er svært at se og erkende hvilke biler, der standser og hvilke biler, der sætter igang. Hold det derfor tydeligt adskilt. Keep it simple.

Mine bedste råd til de trafiktekniske anlæg, hvor en skolepatrulje skal arbejde, er følgende:

• Opsæt naturligvis A22 med undertavlen “Skole” påført to gule Z93 blinksignaler, der er tændt, når skolepatruljen arbejder.
• Etabler permanent eller dynamisk fartdæmpning med C55 til maksimum 40 km/t.
• Kørebanen bør være fartdæmpet med bump, der er designet til 40 km/t. Om muligt bør du holde dig fra at lave modificerede bump her.
• Etabler fodgængerfelt, der er afmærket og belyst efter alle kunstens regler (se afmærkningsbekendtgørelsen).
• Placer arbejdsstedet, så der er mindst 95 meters oversigt til begge sider.
• Bland ikke skolepatruljens arbejdssted og skolen Kys&Kør sammen.
• Sørg for at fortovet på begge sider af arbejdsstedet er bredt nok til at huse ventende elever foruden skolepatruljen, så de kan så tryg, når biler kører forbi.
• Skolepatruljens arbejdssteder bør naturligvis fremgå af kortmaterialet til skolens trafikpolitik, som rundsendes i forældreintra hvert år inden skolestart.
• Undgå placeringer hvor vejen går mod øst, da en gul skolepatruljefarve kan overses i lavtstående sol.

Se meget mere om skolepatruljer hos Rådet for Sikker Trafik.

Hejs flaget, hvis du er en stolt indehaver af en skolepatrulje og kunne bruge mine råd.