Vend om eller dø

Bloggen tager om ikke en uvending, så en kontrolleret trepunktsvending med sikkerhedsbetragtninger for dig, der byggemodner nye boligområder, og du skal helt sikkert tage overskriften med et gran salt. Men var dig, kære entreprenør og arkitekt! Nye vinde blafrer og roder op i tradition, gamle metoder og dine det-går-nok-alligevel-undskyldninger. Der er i dette blogindlæg dømt erfaringsexercits uden konkrete ulykkestal på det blodrøde bord af ordgejl om økonomi, referenceprojekter og tidligere bedrifter. Så hold fast. Det bliver en overvejelse værd.

Hvordan lyder følgende fremtidsscenarie på dig og hvilket valg ville du tage, hvis du kan skrue tiden tilbage, selvom tiden endnu ikke er gået, dvs. NU faktisk er et virkelig godt tidspunkt at overveje fremtiden på.

  1. Jeg gør som jeg plejer og lirker selvfølgelig gerne lille Lises lyserøde cykel ud fra skærmkassen på min lastbil for at kunne komme ind til lille Lise, der er mast fast derinde
  2. Jeg bygger fremadrettet min vendepladser i boligområder trafiksikkert som et særligt trafikareal forbeholdt lastbiler

Det er dit valg. Eller er det?

Måske er det ikke altid nok at bygge sine vendepladser med viden om hvad der tidligere er sket på stedet eller på lignende steder, men bygge dem på risikoen for at der kan ske noget. Kodeordet er risiko.

Ofte ser jeg, at nye boligudstykninger planlægges med et stort fokus på stiforbindelser mellem boligvejene, og hvad er mere naturligt end at lede stierne ud i enderne af de blinde boligveje – lige ud på vendepladsen. Det er den selvfølgelighed som jeg gerne vil anfægte her. For er det naturligt at stitrafikanter ledes ud på vendepladsen, da det måske er pga. stiforbindelser at forældre tør sende deres poder af sted, fordi de trods alt kører på en sti i eget tracé, men ikke at de skal blande sig med lastbiler i ny og næ på vendepladsen, hvor lastbilen skal vende og bakke og lille Lise kan komme flyvende på sin lyserøde cykel ud fra stien i det øjeblik lastbilchaufføren bakker ind i hammerhovedet.

Indrømmet. De uheldige omstændigheder skal stå i kø for at det sker, men det kan ske. Og det vil ske, hvis vi fortsætter med at bygge vendepladser for lastbiler med en stiforbindelse i enden.

Så lad lille Lise leve og lad være med at bygge vendepladser med stiforbindelser. Før stiforbindelsen omkring vendepladsen indtil det punkt vores lastbilchaufføren kan orientere sig ligeud og tage vare på stitrafikanter.

Da det tidligere har været en udbredt metode, så foreslår jeg at du nu gør følgende på dine eksisterende vendepladser med en uheldig stiforbindelse i enden:

  1. Sørger for at stiforbindelsen har en stibom, der er belyst
  2. Bygger fortov på vendepladsen – gerne adskilt med en græsrabat til kørebanearealet, men naturligvis kantstenbegrænset
  3. Evt. kan du også bygge en cykelsti uden om vendepladsen, men det er der sjældent plads til
  4. Sørger for at vendepladsen er indrettet så f.eks. kantstensforløbet viser hvilken vej chaufføren skal styre forhuset ind og hvilken vej bagende skal bakkes – dvs. ind i et lukket vejrum
  5. Sikrer, at cyklister ikke kan komme i fart ud på kørebanen bag lastbiler f.eks. med et hegn med spærrebom O45, der leder cyklister på langs af vendepladsen eller f.eks. sørger for fuld kantstenslysning ud for stien og asfaltrampe ved siden af
  6. Evt. skilter med risiko for lastbiltrafik fra stien, hvilket nok kræver en ny tavle, men som midlertidig foranstaltning kan A99 Anden fare vel anvendes tilsat en undertavle med problemstillingen.

Har du andre forslag til at undgå lille Lises alt for tidligere lemlæstelse på vendepladsen, så giv dit besyv med i kommentarfeltet eller vend om og kom aldrig tilbage.

Valgfrit påbud

På signalstanderen forude ser du en D16-tavle, der hedder Valgfri passage, så her i København giver de ikke meget for om du skal den ene eller den anden vej, men sikkert er dog, at tavlen er brugt forkert, da du helt sikkert ikke kommer det samme sted hen, som tavlen ellers påstår.

D16 bruges kun der hvor det er ligegyldigt hvilken vej omkring en helle du tager, fordi du ender samme sted.

På dette sted skulle der være valgt en N43 kantplade.

Lovløse Hurup

I Hurup er de fucking ligeglade. Ligeglade med ikke mindst de farvede fliser, der burde angive p-båse. Så længe der er plads på gladiatorarenaens SF-belægning, så kan kreaturtransport henslænges efter behov.

jeg er i øvrigt heller ikke vild med supermarkedernes fidus med at lægges SF-belægning og så lade båsene være “afmærket” med mørkere sten. Måske jeg burde flytte til Hurup?

Nu siger jeg det højt

Okay. Nu siger jeg det højt. Træn dit drengebarn i at rydde op på sit værelse så tidligt som muligt i livet og hold fast, hold ud og vær tålmodig. Eller sørg altid for at dit vejarbejdssjak er ledet af en kvinde. Kom så med alle tilsviningerne og fordomsudskamningerne. Ja, jeg rammer måske et ømt punkt for nogen, mens andre siger selvfølgelig i det skjulte.

Når jeg nu siger det så ligeud som her, så er det naturligvis fyldt med mine fordomme, men er der ikke noget om det, når man ser på hvordan vejarbejde ofte ser ud ude i virkeligheden? Det roder. Det er ikke en naturlov at det skal rode, selvom al omdannelse kan se ud til at rode, når arbejdet pågår. Men der er i hvert fald stor sandsynlighed for at et arbejdsområde roder. Og hvorfor roder det? Er det fordi drengebørn ikke lærer at rydde op på deres eget værelse tidligt i tilværelsen og dermed aldrig lærer det og ikke ser det, og det gør pigebørn, som så vil gøre sig glimrende til at lede et vejarbejde, fordi alt så står sirligt og pertentligt? Næppe, men det da en forklaring som er svær at modsige, kontrollere eller godkende.

Fordi det er så vigtigt for særligt synshandicappede men også os andre, at der er ryddeligt omkring vejarbejde på fortovsarealer og i krydsningspunkter. Det er faktisk så vigtigt, at det kan betyde at synshandicappede må bevæge sig med fare for førligheden, hvis den sædvanlige rute er ændret eller der ligger materiel og flyder. Det kan betyde væsentlig barrierer, trafikulykker og farlige situationer.

Men bare rolig, mænd derude bag det dannebrogsfarvede afmærkningsmateriel. Det kan læres og det er faktisk meget let.

1: Brug kun godkendt afmærkningsmateriel dvs. kegler og tværpinde i træ i to højder (eller hegn, men for gudsskyld ikke minestrimmel medmindre politiet har været forbi fordi der er begået et mord). En træpind til maven og en til stokken.

2: Sørg for at al materiale, dvs. opgravet jord, fliser, værktøj mv. kun forefindes bag afmærkningen i arbejdsområdet. Dvs. også jeres store køretøjer.

3: Løft aldrig sten, grus og jord i grabben hen over fodgænger- og cyklistarealer – så skal fortovet og cykelstien afspærres.

4: Sørg for at der er færdselsarealer omkring arbejdsstedet, og hvis det ikke er muligt at komme omkring arbejdsstedet, så sørg for at der er en alternativ rute.

5: Hvis I blokerer et fodgængerfelt på den ene side af et krydsningspunkt, så skal hele krydsningspunktet midlertidig tages ud af funktion.

6: Vær særlig opmærksom på vejarbejde, der afbryder en særlige taktil ledelinje. Så skal der findes en alternativ rute omkring arbejdsområdet.

7: Hold altid arbejdsstedet under opsyn flere gange om dagen på dage, hvor det blæser, og øg patruljeringen af arbejdsstedet i weekender, hvis stedet er bynært og unge drenge er misundelige på den flotte afmærkning og har rodet. Det er lidt ligesom at besøge sin kammerats værelse, hvor man ved, at man ikke selv skal stå for oprydningen bagefter.  

Det er i min verden betænkeligt at håndbog om Færdselsarealer for alle kun beskæftiger sig med vejarbejde på en halv side. Det bør være obligatorisk viden på kurset for Vejen som arbejdsplads og det bør være certifikationsgivende for at kunne lede et vejarbejde og især certifikationsfratagende, hvis der gentagende gange ikke er ryddeligt ved vejarbejder.

Er det kun mig eller har du også et horn i siden på afmærkningen ved vejarbejder eller nærmere på alt det, der stikker ud? Gode råd modtages gerne i kommentarfeltet, hvis nu den næste vejformand læser med på bloggen.