Tag: Tilgængelighed

Godt den er forkrøppet

Info til billedet:
Standeren er forkrøppet, men burde være flyttet til bagkant fortov, så ikke fodgængere ramler ind i standeren og kan komme omkring standeren uden at skulle ud på cykelstien. Husk også at den forkrøppede del minimum skal være 2,2 m over fortovet, så fodgængere ikke slår hovedet imod standeren eller tavlen. Se mere om frihøjde fx i Håndbogen “Færdselsarealer for alle – Universelt design og tilgængelighed” eller i Håndbogen “Grundlag for udformning af trafikarealer”.

Granit. Det bliver rødt med tiden…

Info til billedet:
Konflikten mellem cyklister og buspassagerer er velkendt. Det giver mange trafikulykker – også trafikulykker, der ikke kommer til Politiets kendskab og dermed ikke indgår i de officielle data for trafikulykker i Danmark, hvilke samles i Vejman.dk.
På billedet er konflikten dog ekstra udtalt, fordi det er valgt at føre en taktil ledelinje over “cykelstien”. Ved busstoppesteder med bushelle/-perron har fodgængere vigepligten for cyklister. Ved ind- og udstigning fra bussen direkte på cykelstien er det cyklister, der har vigepligten for fodgængere. Ved denne udformning er der rodet rundt i vigepligterne.

Vær særdeles opmærksom!

Info til billedet:
Fra Aalborg. Et opmærksomhedsfelt (knopflise) anvendes ved retningsskift på en taktil ledelinje og måler 90×90 cm. Et opmærksomhedsfelt ved et reguleret krydsningspunkt fx et fodgængerfelt i et signalreguleret kryds, anbringes i hele fodgængerfeltets bredde (medmindre der også anvendes retningsfelt) og i en dybde af 90 cm. Her har der vist været et restparti knopfliser i overskud.

Blinde scootere og en grønthandler, der træder i spinaten

Info til billedet:
En taktil ledelinje ved Lindholm station i Nørresundby er udfordret af parkerede scootere, og dermed scooterkørere, der ikke viser respekt for flisen, samt en Nettobutik, der har valgt at afbryde ledelinjen til deres butik med udstillingsvarer. Det er ikke så god stil.
I øvrigt bør en taktil ledelinje stå i kontrast til den omkringliggende belægning, hvilket ikke er tilfældet her. En taktil ledelinje er normalt ifølge ISO-standarden ikke knopfliser men aflange taktile elementer og på stationsområder i øvrigt også med mindst tre parallelle elementer for større sikkerhed. Læs mere i håndbogen “Færdselsarealer for alle – Universelt design og tilgængelighed”.

Midtbyens gladiatorarena

Rationalet for centernære parkeringsanlæg er i langt de fleste tilfælde flest p-båse per kvadratmeter. Et rationale, der i bund og grund skyldes håbet om flest mulige parkanter og dermed potentielle kunder i byens butikker. Eller at skulle leve op til en unanceret kommunale p-norm.

Hvis rationalet i stedet var trafiksikkerhed eller tilgængelighed, så ville midtbyens parkeringsarealer højst sandsynligt se væsentligt anderledes ud. På det traditionelle parkeringsanlæg er der ikke tænkt på fodgængerarealer, krydsningspunkter eller somme tider heller ikke fartdæmpning eller sikre ventearealer. Selvom der er flere fodgængere end der er biler. Færdsel til fods foregår typisk bag de parkerede biler, og fodgængeres sikkerhed og tryghed – særligt de små af slagsen – er ofte overladt til andre bilisters omhyggelige navigering i et 8×20 cm bakspejl. Bilister, der i øvrigt er trådt ind på midtbyens drabelige gladiatorarena, hvor det handler om at komme først til den næste ledige p-bås.

Havarikommissionen for vejtrafikulykker nævner problemstillingen i deres temarapport 11 omkring ulykker med fodgængere.  

Er dette et problem for trafiksikkerheden og tilgængeligheden og trafikplanlægningen i det hele taget? Kan man tillade sig at spare fodgængerarealer væk på midtbyens parkeringsarealer?

Info til billedet:
En gladiatorarena i Fjerritslev.