Faglighed og finurlige fiksfakserier om trafikplanlægning, trafiksikkerhed og tilgængelighed
Vi stoler oftest blindt på vejreglerne – eller i hvert fald henholder os til, at hvis det står i vejreglerne, så er det sådan vi bygger. Som jeg tidligere har hejst flaget for, så er vejreglerne bestemt ikke ufejlbarlige. Se bl.a. mere i blogindlægget Eleverede hjerner.
Med dette blogindlæg vil jeg nok en gang guide dig i retningen af en uoverensstemmelse i en håndbog i vejreglerne, som desværre er ret væsentlig for hvordan vejmyndighederne etablere vej- og stianlæg og i dette tilfælde krydsningspunkter for fodgængere. Det erfarer jeg ofte i mine tilgængelighedsrevisioner.
I håndbogen “Færdselsarealer for alle – Universelt design og tilgængelighed” står følgende i afsnit 3.3.11 Ikke-reguleret krydsning:
En ikke-reguleret krydsning er en krydsningsmulighed over en vej, hvor fodgængerne har vigepligt. Denne løsning bør kun anvendes som supplement til krydsninger med fodgængerfelt, da den ikke anbefales anvendt af personer der er blinde og svagsynede, som har svært ved at orientere sig om de kørende, som de skal holde tilbage for.
Håndbog “Færdselsarealer for alle – Universelt design og tilgængelighed” (afsnit 3.3.11)
Løsningen kan imidlertid målrettes kørestols- og rollatorbrugere og udføres med hele krydsningen i kørebaneniveau. I siden etableres rampe og opmærksomhedsfelt men intet retningsfelt.
Som sådan er dette en rigtig god anbefaling, selvom krydsningspunktet således ikke anbefales for synshandicappede. Det kan jo være et problem eller ej.
Der begynder dog at opstå knas i hvilken anbefaling du som læser skal henholde sig til, hvis du læser videre i håndbogen og falder over ordforklaringen bagerst i håndbogen. Her står nemlig følgende om ikke-reguleret krydsning. Her benævnes denne type krydsning dog som ureguleret overgang.
Ureguleret overgang: En overgang, hvor fodgængertrafikken har vigepligt for den kørende trafik. Markeres ikke med opmærksomhedsfelt.
Håndbog “Færdselsarealer for alle – Universelt design og tilgængelighed” (ordforklaring)
Spørgsmålet er hvordan du nu som læser skal forstå, hvordan et ureguleret/ikke-reguleret krydsningspunkt skal indrettes for at synshandicappede måske undtagelsesvist kan benytte krydsningspunktet.
Ved ikke-reguleret krydsning skal du bruge opmærksomhedsfelt og ikke retningsfelt. Ved ureguleret overgang skal du ikke bruge opmærksomhedsfelt, men måske retningsfelt? Det kan jo læses sådan. Det kan også læses, at der slet ikke etableres taktile elementer. Hvorfor skal kørestolsbrugere i det hele taget have en taktil flise ved ikke-reguleret krydsning? Så blogindlægget: Tilgængelig indretning eller snubletrin for normalbesværede. Hvad er forskellen på en ureguleret overgang og en ikke-reguleret krydsning?
Anbefalingerne som angivet er i mine øjne ganske tvetydig og jeg vil så udmærket forstå, hvis der bygges lidt af hvert rundt omkring. Og det er da slet ikke til fordel for tilgængeligheden.
Det er også vanskeligt at se, hvordan det anbefales at synshandicappede skal forstå, hvordan vi forsøger at indrette et krydsningspunkt, så de kan “læse” hensigten og reguleringsformen. I anden håndbog anbefales at etablere hævet krydsflade ved krydsninger mellem sti og vej. Ved denne indretning fjernes den naturlige stopklods/opmærksomhed, der skabes ved en kantstenslysning på mindst 6 centimeter. Kan vi ikke tillade os at anbefale, at en kantstenslysning på 6 centimeter på tværs af gangbanen er at betragte som denne information om, at gangbanen stopper og den videre færdsel omfatter en krydsning af en vej, hvor krydsningen ikke er reguleret til fordel for fodgængeren? Skal der andet til at skabe denne dobbeltkonfekt, som desværre også hersker andre steder i indretningen for synshandicappede?
Hvad med følgende overvejelser for at en synshandicappet kan anvende en ureguleret krydsning:
Jeg anbefaler stadig: Jo mere enkelt des bedre, idet vi er som fodgængere ganske skrøbelige, når vi blandes med den kørende trafik, og misforståelser i trafikken leder desværre til trafikulykker.
Spørgsmålet er om denne model af en rundkørsel er flyvende eller en død fisk i dansk kontekst? Er det helt fis i kasketten eller skal vi tænde udrykningen og grave dybere. Ikke mindst er spørgsmålet om vi kan lære noget af den hollandske model blandet med en engelsk stil.
Disclaimer: Se venligst bort fra, at bilerne konsekvent kører forkert rundt i rundkørslen. Det samme gør cyklisterne heldigvis, så det er der forholdsvis god konsensus omkring. Jeg er bange for, at det er meningen, men det er ikke kopieringsværdigt i Danmark. Heller ikke lokalt.
Jeg har nummereret ni steder i indretningen, som jeg synes er interessante.
1 – Tiki taka:
Der er afmærket en kantet kantlinje i en zone på vejgrenene i begge sider af både tilfarts- og frafartsspor. Kantlinjen er vel et forsøg på et signalere ønsket om lav hastighed. Afmærkningen er interessant, da den ikke er anvendt i dansk kontekst. Er det noget vi kan drible videre med i Danmark?
2 – Swush:
Kantstenen omkring midterøen er i forhold til dansk standard udskiftet fra en 10 cm høj kantsten til et chaussestensbælte, der er malet som en lang O41 baggrundstavle. Den supplerer de opsætte D11-tavler, men giver en supergod synlighed af både midterø, overkørbart areal foruden den anbefalede kørselsretning i cirkulationsarealet. Er det noget som vi bør kopiere i Danmark, eller blot skylle idéen ud med badevandet?
3 – Trekantsdrama:
Cykelringen er placeret cirka 5 meter fra bilernes cirkulationsareal, men krydsningspunkterne mellem cykelsti og vejgrene er udført med vigepligt for biltrafikken. I stedet er konflikten afmærket med et V11-symbol på kørebanen. I hver fald i én frafart. Idéen må være først at få svingende biler ind på et areal (de 5 m), hvor de ikke generer den øvrige cirkulerende biltrafik, dvs. lidt som et svingspor. Dernæst hvor krydsning af cykelstien sker så vinkelret som muligt og oversigten til cyklister dermed er god og ikke sker i et eventuelt tiliset/vandperlende sidespejl. Måske bør afmærkningen med dobbeltlinje 1-1-0,1 også bemærkes. Er dette en anbefalelsesværdig måde at indrette og afmærke konflikten mellem en svingende bil, bagfrakommende biler og tværkørende cyklister? Kan alle tre parters trafiksikkerhed forbedres så simpelt?
4 – Thumbs up:
Jeg bemærker indretningen for fodgængere og særligt synshandicappede, hvor der er gjort et nummer ud af at indfange de svagsynede med en udvidet L-form. I England er det måske ikke passende at anvende L-ordet for svagsynede? I forhold til dansk kontekst, så er disse fliser opmærksomhedsfelter, altså knopfliser alle steder, men de lange indfangningsfelter er ikke spejlet, men placeret modsat hinanden. Effekten af det er naturligvis at to samtidigt krydsende svagsynede fodgængere fra hver sin retning ikke ramler sammen eller kommer til ufrivilligt at indgå i en kårekamp med mobilitystok i samme side af fodgængerfeltet. Men er det eneste grund eller overser jeg noget? Kan vi sige tommel op til denne indretning eller må det antages at være en fejl i designet?
5 – En anderledes dimension:
Hvis vi prøver at bevæge os videre på et eksistentielt grundlag, så ser jeg, at fodgængerfelterne er afmærket med forskellige dimensioner sådan generelt i hele rundkørslens univers. Jeg har noteret afmærkningen af fodgængerfelt på tværs af kørespor og på tværs af cykelsti. Spørgsmålet er om det er meningen, at dimensionen er forskellige dvs. linjebredden er forskellige for at få plads til mindst to linjer i et spor eller det blot er tilfældigheder – og flere fejl, måske arkitektfejl. Det er jo sket før. Med umiddelbart fjerner det ikke synligheden og betydningen af fodgængerfeltet. Der er for mig ingen tvivl om, at dette er et fodgængerfelt. I DK er en linje i et fodgængerfelt 0,5 m bred – punktum. Kan vi sætte et anderledes punktum i de danske vejregler, så vi undgår at der opstår situationer, hvor der blot er én linje i fodgængerfeltet på tværs af cykelstier mellem fortov og første støttepunkt? Det giver nemlig ingen antydning af fodgængerfeltets tilstedeværelse. Jeg er lidt i frit fald gennem kosmos på denne.
6 – Point taken:
Cyklister møder en omvendt hajtand, når de kører fra cykelringen og skal passere fodgængerfeltet. Jeg forestiller mig, at det skal symbolisere, at cyklisten skal forstå, at de har vigepligt for krydsende fodgængere. Det er jo implicit en del af betydningen i fodgængerfelter, at andre trafikanter har vigepligt for fodgængere, men vil det være så farligt at skabe lidt dobbeltkonfekt og så eksperimentere med at vende hajtanden om. Det kan jo godt virke lidt afskrækkende at cykle ind i gabet på en haj. Er dette den korrekte betydning af afmærkningen og kan vi supplere vores katalog af godkendte afmærkningssymboler med dette? Hvad synes I?
7 – Fart (tøhø):
Nu er det jo en engelsk rundkørsel, så jeg vil undlade at bruge ordet “fart” mere, men på i hvert fald én vejgren er der afmærket med fartdæmpning. Ups… hehe. Nå ja. Nedsat hastighed med en færdselstavle afmærket på kørebanen. Farten må derfor … ej undskyld. Hastigheden må derfor antages at være lav i både tilfart og frafart… Argh… stop nu. I begge retninger guides bilister til at nedsætte farten. Ak… Nedsætte hastigheden. Er det muligt at få danske bilister til at lystre og sænke sin fart i både tilfart og frafart? Fuck det. Nu har jeg p(r)uttet nok ind i bloggen om dette. Kan dette fungere gnidningsfrit og lydløst eller er det blot duftfri luftkasteller?
8 – Er vi på linje?:
Tilsyneladende suppleres fodgængerfeltets tværafmærkning med en punkteret linje som foring omkring feltet. Jeg har ligget søvnløs over betydningen af denne afmærkning, da jeg faktisk har svært ved at komme overens med betydningen og effekten. Jeg antager, at det måske er afslutningen af tiki taka feltet eller en form for respektafstand, så trygheden i fodgængerfeltet opretholdes for krydsende fodgængere. Måske kan du hjælpe mig her? Er der en mening med galskaben? Kan vi forliges over betydningen?
9 – Red asfalten:
Rød asfalt på cykelstien og cykelringen er jo tæt på at være vejmyndighedernes og Politiets største stridspunkt i flere danske kommuner. Dels fordi det er så hammerdyr en belægning, flere steder er ret grovkornet, så en tur i asfalten giver alvorlig asfalteksem, samt ikke har en plads i den danske afmærkningsbekendtgørelse (læs blogindlægget: “Er et rødt mindretal, der gerne vil være blåt, farligt”). Her er blå stadig den “rigtige” farve, hvilket man langt hen ad vejen jo kun kan give bekendtgørelsen ret i. Men er rød asfalt det næste om vi skal have gjort plads til i den danske vejlovgivning, så vi kan opretholde den gode effekt af farvet belægning, som vi tidligere har set med blå cykelfelter?
Lad dig endelig inspirere af denne udformning til en rundkørsel i flyvende hollandsk design. Eller mine kommentarer til, om der er potentiale for læring. Giv også gerne dit skud på flere observationer i designet, som jeg har overset. Kommentarfeltet er til fri afbenyttelse, men undlad venligst at køre i ring om de samme emner.
Det problematiske ved personfølsomheden i håndteringen af ulykkesdata – nu med en skjult besked i illustrationen. 10 point til den første subscriber, der ser den hemmelige besked.
Copyright: Thomas Rud (C)
