Ødelæggelse af en god stemning

Info til billedet:
Her i Hobro har man vovet sig ud i en alternativ afmærkning af et fodgængerfelt ved stationen. Må jeg erindre om, at fodgængerfeltet afmærkes hvidt og kørebaneafmærkning er hvid. Jeg gentager: Hvid. ikke grå, ikke blålig, ikke en eller anden flisetype, men hvid. Det står i BEK nr. 1632 §50. Derfor skal du stoppe med at foreslå dette i dine forsøg med belægningsvarianter. Der er derfor nogle af os ikke kan lide Shared space. Der er mange fordier. Kørebaneafmærkning er hvid.
Det er også rigtigt dumt at vise en fodgængerstrøm, at de skal gå diagonalt over vejen. Gå den korteste vej.

Skadefordobling

Info til billedet
I Hadsten er man nok godt klar over risikoen for at banke ind i den faste genstand her. En mur. Derfor har man fordoblet kantafmærkningen, og sørget for at bilisten i hvert fald ikke kommer til skade på skiltet, der er udført med brudled. Den elegante spærreflade er ligeledes begrænset, så bilisterne trygt ledes uden om forhindringen inden det går galt. Og stedet er naturligvis belyst godt, så spærrefladen ikke blændes men ligger i skygge af kantpladen.
De truende skyer trækker op i baggrunden, for denne udformning er ikke helt god, vel?

Bæredygtighed i transportsektoren

Info til billedet
Billedet kan måske ikke helt leve op til den langhårede overskrift, men ikke desto mindre, så er den dagligdags bæredygtighed i transportsektoren bl.a. at almindelige mennesker – og de dårlige gående – begiver sig ud til fods og bestiger stejle gader, og selvfølgelig kan tage sig et hvil, hvis behovet opstår. Men når så der er gået lige lovlig meget bæredygtighed i vejens sidearealer, så selv bænkene først kan findes efter machetten er trukket og en junglesti er skåret, så synes jeg, at idéen går en smule af, at have placeret en bænk til at hvile sig på. Jeg opfordrer til, at der placeres mange flere bænke rundt omkring, så flere vil gå og ikke køre i bil på de små ture, men at bænkenes placering flisebelægges og driftes, så det bliver en fornøjelse at side og betragte sidearealernes i øvrigt bæredygtige blomsterliv og de summende bier og ikke biler.

R.I.P. Chris Anker

Fotos: David Stockmann

For nogle uger siden mistede vi den forhenværende professionelle cykelrytter Chris Anker Sørensen i en tragisk ulykke i Belgien. Myndighederne har frikendt sig selv og chaufføren af den varebil, der påkørte Chris Anker. Dermed tillægges skylden ham selv, hvor tragisk det end måtte være. Dette indlæg skal ikke tillægge nogen en skyld, men jeg vil gerne kommentere på det jeg ser ud fra de billeder, som har været bragt af ulykkesstedet i diverse danske medier.

De to billeder her viser krydset henholdsvis set cirka fra bilistens synsvinkel og fra cyklisternes synsvinkel. Det mit øje fanger er følgende:

  • Hvordan kan det være, at man i Belgien må afmærke det vi i Danmark kalder et cykelfelt (S21) på tværs af en kørebane, hvor cyklisterne har vigepligt. I Danmark vil denne afmærkning være i modstrid med afmærkningsbekendtgørelsens (BEK nr. 1633) §190.
  • hvordan kan det være, at man i Belgien må opsætte en tavle for bilister, der svare til en E17 bare med en cyklist på. E17 er afmærkningen af et fodgængerfelt og viser, at bilisten har vigepligt, fordi der er afmærket et fodgængerfelt på tværs af kørebanen. Det er der naturligvis ikke her, men i stedet afmærket et cykelfelt.
  • Hvordan kan det være, at der ikke er opsat en stibom på tværs af cykelstien. Det er en helt naturlig foranstaltning i Danmark, når en sti i eget tracé skal passere en kørebane uden for kryds.
  • Så er det hele sagen om vigepligtsmarkeringen er synlig nok for cyklisten, men det bliver en subjektiv vurdering herfra og derfor ligegyldig.

Her gik jeg og troede, at vi i Europa var så kloge, at vi havde fælles internationale regler på sådanne nogle forhold som færdselsregler, færdselstavler og kørebaneafmærkning og i det hele taget trafiksikkerhedsforanstaltninger. Men det har vi jo så åbenbart ikke. Faktisk er de hermed dokumenteret, så godt som vidt forskellige på dette område.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over denne udformning eller om Chris Anker ikke var eller var bekendt med belgiske afmærkningsregler kontra de danske, men jeg finder det skræmmende, at der kan være fuldstændigt modrettede regler i to lignende europæiske lande, der rigtig meget gerne vil fremme cyklismen.

Så alle jer derude, der vil hoppe på cyklen rundt omkring i Europa. Se jer for. Uopmærksomhed på egen sikkerhed i trafikken, kan koste jer livet.

R.I.P. Chris Anker Sørensen. Æret være dit minde.

Iskold tilsidesættelse af trafiksikkerheden

I Hadsten kan man finde denne minirundkørsel. Jeg ved ikke om der sker ulykker, men det er vist mere held end forstand eller måske sidevejstrafikanternes fornemmelse for “korrekt” trafikantadfærd, der gør at der ikke sker noget, for magen til iskold tilsidesættelse af trafiksikkerheden har jeg til dags dato ikke fundet andre steder.

Se rødt på din vej

Her i Ørbæk på Fyn er jeg faldet over denne spændende måde at opsætte en tabelvejviser på. En tabelvejviser placeres altid ved en svingbanes start dvs. ved kilestrækningen eller 25 meter før krydset. Slet ikke som her, på den modsatte side af et kryds, der slet ikke indgår i vejvisningen. Det er ikke bare Ringe, men også trafikfarligt.

Spærretid

Info til billedet
Vi er på Nytorv i Aalborg. Spærreflader afmærkes på kørebanen for biler. Dvs. at skraveringen ikke som her skal udformes begge veje. Dette indikerer i princippet at biler kan køre højre om spærrefladen også. Skraveringen vendes mod biltrafikken selvom cyklister skal køre højre om.