Troldmanden fra Osvejen

Fundet på Google Street View

Denne løsning for en knækket prioritet kan så ikke anbefales uanset hvad den troldmand, der i sin tid har skitseret løsningen og sat den til udførelse, har tænkt og gjort i sit tidligere liv. Der er en masse problemer med vigepligtsreglerne og bilisters mulighed for at køre ind og ud af sidevejene uden at sænke farten.

Det er en ommer.

The missing link

Vi skal i dette blogindlæg op på den store kæde af væren (Great Chain of Being), men vi dropper det 18. århunderedes oplysningstid og i særdeles Alexander Pope og Jean-Jacques Rousseau. Vi ser bort fra, at udtrykket om the missing link opstod for at beskrive den hypotetiske mellemform i den evolutionære række af antropoide forfædre til anatomisk moderne mennesker (hominisering). Vi anerkender ikke, at udtrykket er faldet i unåde hos antropologer, fordi det antyder, at den evolutionære proces er et lineært fænomen, og at former stammer fra hinanden i en kæde. I stedet foretrækker vi sidste fælles forfader, da dette ikke har konnotationen af ​​lineær evolution, da evolution er en forgreningsproces.

Ja, sådan cirka.

Vi vil nu bruge udtrykket, som det ofte bruges af alle, der ikke har læst og studeret præ-darwinistisk evolutionsteori. Udtrykket bruges nemlig ofte i populærvidenskab og i medierne til enhver ny overgangsform. Og selvom vi i mange år har talt om en overgangsform i trafikplanlægningen vedrørende udbredelsen af cykelstinettet, så nærmer vi os nu en situation, hvor det er ikke så uoverskuelig en opgave, som det tidligere har været. Vi kan efterhånden overskue at forbinde de manglende cykelstiforbindelser – også over kommunegrænser. De såkaldte missing links, som kommunernes og fagets kommunikationsorakler så flot kalder det.

Tilbage i januar 2022 udgav KL, Danske Regioner og Region Hovedstaden en publikation, der hedder National kortlægning af cykelinfrastruktur, hvor cyklisme omtales som transportsektorens Kinderæg. Det gør det fordi cyklisme er løsningen på hele tre problemstillinger, som vi ønsker at løse. 1) Klimaudfordringen, 2) Trængselsudfordringen og 3) Sundhedsudfordringen. Jeg vil vurdere, at chokoladen er sundhedsudfordringen, trængsel er spændingen og ikke mindst må klimaudfordringen være legetøjet. Måske du er af en anden holdning, meeeeen det lyder problematisk i sig selv, hvis vi fortsætter med at lege med vores klima.

Nuvel. I publikationen ønskes det at fremskaffe et meget bedre datagrundlag til cykelplanlægningen. Hørt. Det ønskes at lave en fælles referenceramme og begrebstermonologi. Også hørt. Det ønskes at få en samlet viden om, hvor der er cykelfaciliteter. Og så ønskes det at få en viden om cykeltrafikken, så der kan regnes et potentialet for, hvor der bør investeres i ny cykelinfrastruktur, og hvor det dermed kan betale sig at forbinde missing links. Hørt, hørt, hørt.

Den fælles begrebsmodel ser således ud i publikationen:

Jeg vil kort indskyde her, at der således ikke i denne begrebsverden om en sti, anvendes nødløsningen cykelstrimmel (som det ellers anvendes i håndbogen om Tværprofiler i byer) eller anbefales at skubbe cykler ud på en bred kantbane og så kalde det for en stiforbindelse.

Med det forbedrede datagrundlag og forsøget på at kvalificere data og planlæggernes kompetencer, kan vi også i langt højere grad begynde at håbe, at ethvert nyt projekt, der bygges rundt omkring, i en eller anden form kan tage stilling til potentialet i at udbygge cykelfaciliteterne, selvom det enkeltstående projekt ikke under eksisterende forhold har cykelfaciliteter. Det er nemlig sådan, at det er billigere at bygge noget, hvis man allerede er igang med at bygge noget andet. Det er sådan cirka samme princip for cykelplanlægningen som for tilgængelighedsplanlægningen. Sørg for at tænke den store sammenhæng ind, inden du tager det første spadestik.

Det kan så godt være – for at blive i tankegangen om mellemformer og den gradvise sammenhæng i kæder, – at der opstår en masse links derude og man derfor bygger sig til flere missing links, men de bliver kortere og kortere og til sidst er kæden samlet.

Spørgsmålet er dog, om det er farligt. Det kan i min verden godt være farligt at indbyde cyklister til at tage en rute, der ikke er samlet. Dvs. at der opstår strækninger, hvor cyklister skal færdes med biltrafikken fx på større veje over kommunegrænser. En cyklist kan jo ikke gennemskue hele strækningen fra start til mål, men en cykelsti inviterer til at blive brugt. De vil møde links og cykelfacililiteter på deres vej men skal også blande sig med biltrafikken, hvor bilisterne ikke nødvendigvis regner med at møde cyklister på kørebanen. Men er der er en anden vej? Er det muligt at investere så meget i cykelfaciliteter over kommunegrænser langs større veje, så de prioriterede ruter fra start for sammenhængende faciliteter. Selvfølgelig er det det. Men det kræver økonomiske midler og vilje.

Nu vil jeg ikke stå tilbage her og ligne en neandertaler. Hvis du har erfaring med at lave projekter undervejs på en prioriteret cykelrutestrækning, der på et tidspunkt skal forbindes til en samlet cykelrute, så giv gerne dit bidrag i kommentarfeltet. Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi bygger links, men forøger antallet af ‘missing links’?

Forkrøppet detalje

Vejregler siger meget tydeligt, at en stander ikke må stå tættere på kørebanekant end 0,5 m og 0,3 m til cykelstikant. Det er en afstand, der måles fra tavlekanten medmindre tavlen hænger i 2,5 ms højde. Det får nogen til at sætte deres færdselstavler med forkrøppet stander således:

Nu står denne stander ikke helt 0,5 m fra kørebanekant, men 0,3 m fra kantsten, hvor der færdes cyklister, og tydeligvis er den forkrøppede del også lavere end 2,2 m over fortovet, men lad det ligge. Det er vel ok?

Eller faktisk ikke ok. Den smarte ingeniør sætter naturligvis den forkrøppede stander således, så der efterlades en fuld fortovsbredde til barnevogne, kørestole, rollatorbrugere og andre bredere mennesker, der gerne vil have glæde af ikke at skulle slange sig afsted.

Placer derfor en forkrøppet stander i bagkant fortov, når du kan. Medmindre du skal bruge standeren til noget markerende, advarende og hårdtslående. Jeg grubler endnu over, hvad det kunne være. Husk på at højden til den forkrøppede del over fortovet skal være mindst 2,2 m.

Imens tid er…

Evidens og stærke kræfter anbefaler at fjerne løbehjulet fra gader og stræder igen, så imens tid er, vil jeg bringe denne oversigt over regler for brug af el-løbehjul.

Erfaring med elløbehjul drypper ind fra Europas byer i disse måneder.

I London har de konstateret, at leje el-løbehjul har leveret 2,5 million ture og 93,5% af de ture har erstattet ture, der ellers ville være taget med gang, cykel eller kollektiv trafik. De resterende 6,5% har taget ture fra taxi og privatbilisme. Samtidig har myndighederne fået at vide fra udlejningsselskaberne, at under 0,01% af turene har givet anledning til alvorlig skade på føren i en trafikulykke. Det lyder jo af lidt, men hvis vi laver regnestykket, så er det alligevel 25.000 alvorlige personskader på 2 år. Det er dog en sjat. Og bemærk, at dette tal kun dækker de alvorlige personskader. Vi kan godt regne med at det samlede antal af ulykker med personskader derfor er betydeligt større.

I Frankrig har de måtte erkende, at der sker hundredevis af ulykker og adskillige er døde i trafikulykker med el-løbehjul, hvilket har betydet at myndighederne har strammet reglerne betragteligt. Nu ligner reglerne for brug af el-løbehjul mere de regler, vi har i Danmark. Men er det nok til at gøre el-løbehjulet sikkert at anvende?

Og så har vi Danmark. Erfaringer fra Danmark viser, at det er 7-8 gange farligere at tage el-løbehjulet i forhold til at cykle. Det har bl.a. betydet, at det nu er lovpligtigt at have cykelhjelm på, når man kører på el-løbehjul. Den regel trådte i kraft 1. januar 2022. Samtidig er der kommet aldersgrænse på 15 år på el-løbehjulet (nogle udlejningsselskabet har en aldersgrænse på 18 år) og fartgrænsen er sænket til 20 km/t.

Et samlet fag indsendte bekymringssvar i forbindelse med forsøgsperioden med el-løbehjul for snart mange år siden. Det var stort set kun de virksomheder, der ønskede at lave forretning på udlejning af el-løbehjul samt politikerne, der synes det var en god idé. Nu står vi så med det store problem, at befolkning har vænnet sig til, at el-løbehjulet er blevet en mulighed til svipture. Det vil derfor være ufatteligt upopulært at fjerne transportmidlet igen for ikke at sige fyldt med dommedagsprofetier fra de politikere, der fik deres vilje og måske også fra inkanerede el-løbehjulsbrugere. Spørgsmålet er, om de ansvarlige politikere tør stoppe forsøgsperioden og fjerne el-løbehjulet igen fra bybilledet. Det kan også være, at tiden er til at det er et opgør mod privatbilismen i byerne, der står for skud for at gøre det sikkert at færdes på el-løbehjul i byerne.

Jeg tror, at politikerne hellere vil gå målrettet efter privatbilismen end tage el-løbehjulet fra os. Det er også mere i tidens ånd at neddrosle brugen af fossile brændstoffer og forbedre miljøet i byens gader. Mon de samme politikere kan løse den konflikt som opstår mellem el-løbehjulet og fodgængere? Det giver ikke nødvendigvis alvorlige personskader, så det kan måske accepteres.

Jeg forudser, at el-løbehjulet kommer på den politiske dagsorden og muligvis er en saga blot til næste sommer for at vente på at tiden er moden. Beklager på fagets vegne, at så mange skulle nå at blive kvæstet før det gik op for politikerne med stærke røde rødder, at det var en åndsvag idé uden at behandle de åbenlyse konflikter, der er mellem den personlige frihed og den gensidige hensyntagen, som så mange af el-løbehjulets brugere endnu mangler at få installeret i bevidstheden.

Mit kig i krystalkuglen er naturligvis et sats, da jeg som beskrevet vurderer at det er flere stemmer i at begrænse brugen af bil i byerne med begrundelsen, at det er for menneskehedens overlevelse. Jeg har en fornemmelse at mikromobilitet er her for at blive uanset de skader, den forringede trafiksikkerhed og de åbenlyse problemer med trygheden som det giver.

Hvad tror du? Tror du at de gamle eksperter, der altid med lys og lygte leder efter hudafskrabningen i sygehusenes journaler og kalder det en personskade, eller tror du at klimaaktivisten med de rigtige holdninger vinder kampen om retten til at bruge byens gader til mikrobilitet med fart? Kommentarfeltet er til fri leg.