Skoleveje

Gennem mit virke har jeg den seneste tid set rigeligt med skoleveje. Jeg må og skal ikke kommentere på dem her, men jeg er kommet i besiddelse af nogle ret fine generelle råd til den gode skolevej. Rådene kan anvendes hvis du selv skal ud for at kigge på skoleveje, og hvad og hvor der er trafikfarlige og utrygge lokaliteter.

Du får dermed mine foreløbige liste, der bunder i nyligt registrerede observationer:

  • Cykelsti på indersiden af kantstensparkerede biler bør have afmærket en udstigningsperron – også selvom cykelstien lokalt bliver smal. Dette bør gøres, så cyklister visuelt nudges til at holde til højre og dermed undgår at blive ramt af en åben bildør. Det kan få nogle cyklister, der ellers kører i par til at falde ind på linje.
  • Fortovet ved fodgængerfeltet, hvor skolepatruljen arbejder bør være bredt nok så der kan være nogle elever, der afventer og skolepatruljen ikke tvinges ud på kørebanen, så snart der begynder at blive trængt på fortovet.
  • Cykelstier i åbent land og i eget tracé bør have belysning også selvom der blot er tale om belysning med bevægelsessensor. Dette kan med fordel suppleres med kantlinje/midtlinje, så cykelstibelægningens afgrænsning til rabat er synlig i lygtelys.
  • Undgå stitilslutninger på vendepladser og i indersiden af kurver samt ved udstigningsområder fx ved skolens ankomstareal.
  • Synliggør stikrydsninger for trafikken – også på villaveje, så bilister ikke overraskes af cyklister, der pludselig dukker op fra en villahave.
  • Fodgængerfelter, der er fritliggende, skal altid være 4 m brede.
  • Fortov på tværs af mindre sideveje dvs. hvor trafikken fra sidevejen er begrænset til under 500 biler i døgnet kan med fordel etableres gennemført, så der ikke opstår tvivl om, hvem der har vigepligten på trods af vigepligtsafmærkning med V11 og B11. Fodgængere har tendens til at tro, at vigepligtsreguleringen også gælder i forhold til deres krydsning af sidevejen.
  • Stibomme skal være synlige (fx med O45) og belyst, og selvfølgelig skal muligheden for at lave elefantstier uden om bommene ikke være til stede.
  • Krydsningspunkter, hvor skoleelever skal krydse kørebanen uden regulering skal forenkles så meget som muligt. Dvs. er det et problem, hvis der i umiddelbar nærhed er p-båse, andre sideveje, reklamebannere fx ved tankstationer el. lign., beplantningsbede fx med hæk eller vejkurver.
  • Det er de færreste elever, der tør opholde sig på en krydsningshelle, hvis hastigheden forbi hellen er højere end 50 km/t og slet ikke, hvis hellen er smallere end 2,0 m fx hvis en eller anden vejingeniør har været smart at lave gennembruddet skråt for at opnå 2,0 meter i diagonalen.
  • Skrå cykelstitilslutninger fordi cykelstien ophører skal undgås – især de steder, hvor der samtidig er afmærket spærrelinje for biltrafikken, hvilket gør det umuligt at biler kan holde en afstand på 1,5 m til cyklen. Ingen holder nemlig tilbage, hvis de først er oppe i fart.
  • Hvis der afmærkes en vigelinje, skal trafikken bag vigelinjen have tilstrækkelig oversigt til den trafik, de skal vige for. ALTID.
  • Vær sikker på at belysningen omkring stitunneler er gode – selvfølgelig også inde i tunnellen.
  • Fodgængerfelter på hævet flade er en god idé, men sørg for at den hævede flade er lang nok og dermed ikke kun omkring feltet. Alternativt fungerer bump på begge sider af fodgængerfeltet også fortrinligt.
  • Lad være med at lave modificering af bump og ramper, hvis der ikke kører bus i rute på strækningen.
  • Undgå en skilteskov. Sørg for at indretningen er intuitiv.
  • Der skal gerne etableres cykelsti helt til cykelstativerne og gerne fortov helt til skolens indgang. Således er et parkeringsanlæg altså ikke er fællesområde for biler, cyklister og fodgængere. Adskil trafikanterne her og forsøg at undgå bakkende biler.
  • Det er okay at begrænse cyklisters fart fx med knallertbump, hvor det kan være farligt for biltrafikken og fodgængere. Det kan også være før kurver, hvor lav cyklisthastighed er vigtig for at overholde oversigtsforhold eller forhindre at cyklister skrider på asfalten i glat føre.

Denne liste kan blive meget lang, hvis jeg fortsætter med de gode råd. Herfra skal lyde et sidste godt råd. Kontakt mig gerne, hvis du skal have dine skoleveje gennemgået af en professionel trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisor.

Fuldemandssnak

Kan vi opsætte færdselstavler for fodgængere i et område, hvor vi ikke vil have at de drikker som her i Amsterdam? Der er nok at kigge på i dette kvarter, men hvad siger I derude?

Tavler kunne jo sættes op, hvor vi ikke vil have fulde mennesker, eller bandemedlemmer med våben, eller popup telefonsælgere, eller mennesker med et synshandicap, eller nul mobiltelefon i hånden områder, eller… ja eller hvad. Virker det?

Indsigt i oversigt

Jeg vil så gerne forstå vejreglerne. Nogle gange er det dog svært og derfor behøver jeg hjælp. Hjælp til at nogen fortæller mig om mine observationer er mystiske, indsigtsfulde, en ahaoplevelser, en aj, det havde jeg aldrig tænkt over, eller måske, det må vi da gøre noget ved (læs vejregelgruppen ser dette opslag og laver det om prompte i relevante vejregel) eller bare i det hele taget fortæller mig, hvad der foregår.

I min serie af fejl og mangler i vejreglerne er jeg stødt på denne observation vedr. oversigtsforhold i prioriterede vejkryds.

Dette udklip er taget fra håndbog om Planlægning af vejkryds i åbent land og vedrører oversigten i det mest simple vigepligtsregulerede prioriterede kryds, T-krydset uden kanalisering.

Lsek måles i åbent land til 3 meter bag vigelinjen, der formodes at være øjepunktet på en standardbil, og Lpri er den oversigt, som bilister fra 3 meter bag vigelinjen skal kunne se til hver side.

Bemærk venligst at oversigtsfladen er det gråskraverede område, der skal kunne overskues og som dækker et areal, der tager hensyn til – til venstre – at der skal kunne overskues fx en motorcykel, der kører 1 meter fra kørebanekanten og – til højre – at bilister fra sidevejen skal kunne overskue, hvis en overhaling er i gang i modsatte kørespor dvs. 1 m fra kørebanekanten.

Det er vigtige informationer, der skal fortælle sidevejstrafikanten om det er sikkert at køre ud på primærvejen uden at give anledning til en trafikulykke eller bare utrygge forhold fx ved at indkørende primærtrafikanter skal foretage kraftig deceleration for at undgå en trafikulykke.

Hertil og så langt er jeg helt med på anbefalingerne.

Så er det vi møder denne figur i håndbog om Prioriterede vejkryds i åbent land.

Som den skarpe læser har bemærket, er der nu tilføjet en højresvingsbane med slips – en spærreflade mellem højresvingsbanen og ligeudbanen for at øge oversigten for sidevejs trafikanter forbi højresvingende, hvilket ellers kan give nogle væmmelige trafikulykke. Det er faktisk en voldsom god ide at indføre slips allerede ved projekteringen, hvis man som vejmyndighed insisterer på anlæg af en højresvingsbane – læs mere om højresvingsbaner her i “De fire temperamenter”.

Igen har vi en Lsek, der i åbent land er 3 meter. Og vi har en Lpri, der er den nødvendige oversigt til … jamen hov. Jamen hov.

Nu skal den afventende sekundærtrafikanter kun kunne skimte lakken på ydersiden af en indkørende bil ved midtlinjen. Altså ikke længere tage højde for motorcyklisten 1 meter fra kørebanekant, men kun til ydersiden af en personbiler.

Træk mig nu lige baglæns ind i fuglekassen. Hvad hvis der kommer en motorcykel, der ligger i slipvinden på den bil, der trækker ind i højresvingsbanen. Så kan oversigtslængden ikke længere holdes. Faktisk begrænses oversigtslængden til motorcyklisten betragteligt. Det er da noget rod.

Jeg kunne også sætte et sættevogntog ind i højresvingsbanen, hvilket oftest er den primære grund til at etablere højresvingsbaner. Gør jeg vil oversigtslængde blive endnu mere begrænset til den indkomne motorcyklist, der måske tager den i fuld throttle uden om sættevogntogets bagende. Så har vi den klassiske 650/660-trafikulykke.

Hvis jeg går lidt nærmere ind i de anbefalinger, der står under illustrationen i vejreglen, står der simpelthen som vejledning, at spærrefladen, det såkaldte slips afmærkes 2,5-3 m bred, hvorved oversigten er opfyldt med forudsætning om en retlinet primærvej. Hvis jeg tegner situationen op, kan jeg ikke få min spærrefladebredde længere ned end 3,5 meter, fordi der jo helst skal være 1 meter kantbane mellem kantlinjen til primærvejen og vigelinjen på sekundærvejen. Dvs. også her kan jeg ikke få vejreglens anbefaling til at give mening i virkeligheden.

Nu er vi kommet til den del af indlægget, hvor jeg beder om din hjælp. Hvad er det jeg overser, hvis noget? Hvorfor er anbefalingerne ikke kongruente? Er vi der, hvor vejreglerne lige præcis her faktisk udgør en væsentlig risiko for trafiksikkerheden?

Jeg glæder mig til at læse jeres kommentarer.