Forfatter: Rud

Agurketider

Det er sommer og jeg er nok på ferie et sted i Danmark eller Europa, hvor vindene nu en gang blæser hen. Jeg har derfor forberedt lidt grøntsager, mineralvand og letsaltede rodfrugter til jer, der følger bloggen.

Jeg faldt over en artikel i en nordjysk avis med følgende indhold (gengivet i 1:1 – dog anonymiseret for personnavne):

Når bilisterne kører mod Hobro, har de den seneste tid kunnet se en meget fremtrædende tekst på en skråning, hvor der står VOLSTRUP GOLF. Men indehaveren af golfanlægget modtog for et par uger siden påbuddet om at fjerne reklamen på golfbanen i sin e-boks, da Vejdirektoratet havde vurderet, at reklamen var ulovlig. 

– Vi modtog meddelelsen om, at der ikke måtte opsættes plakater, afbildninger, fritstående skilte og lysreklamer eller andre anordninger eller reklameøjemed, siger indehaveren af Volstrup Golf.

Jeg håber dog ikke, det kommer så langt. Jeg mener, at man som offentlig myndighed til en start må være villige til at indgå i en dialog. [Indehaver, Volstrup Golf].

Indehaveren forstår ikke, hvorfor det er så slemt.

– Det er ikke en reklame for et stjerneskud til 89 kroner. Det er trods alt navnet på vores golfklub, siger indehaveren.

Han har også direkte henvendt sig til Vejdirektoratet og opfordret til dialog. 

– Jeg har spurgt, hvis ikke man kan gøre sådan her, hvordan kan det så lade sig gøre, siger indehaveren.

Vejdirektoratet: ”Vi vil ikke have sydeuropæiske tilstande”

Hos Vejdirektoratet, som har bedt Volstrup Golf om at fjerne det tydelige navn i græsset,  begrunder man påbuddet med ønsket om ikke at få sydlandske tilstande i det sydlige Himmerland. 

– Det er klart, at vi skal sætte grænsen et sted, for ellers risikerer vi, at der kommer tilstande som på de sydeuropæiske landeveje, og det ønsker vi ikke, siger en afdelingsleder fra Vejdirektoratet.

På spørgsmålet om, hvorvidt Vejdirektoratet er villige til at indgå i dialog er afdelingslederen positiv.

– Vi er meget villige, og vi mener også, at der har været en dialog, men den har selvfølgelig foregået gennem e-boks, så derfor har den nok virket langsom for golfklubben, siger afdelingslederen fra Vejdirektoratet.

Ifølge påbuddet skulle teksten på golfbanen være fjernet i fredags, ellers ville indehaveren, risikere at blive anmeldt til politiet.

– Jeg håber dog ikke, det kommer så langt. Jeg mener, at man som offentlig myndighed til en start må være villige til at indgå i en dialog, siger indehaveren. 

Nordjyske Stifttidende (dog redigeret i forhold til personnavne)
Info til billedet
Det famøse “skilt”, der vækker Vejdirektoratets vrede. [Nordjyske Stifttidende]

Der er flere ting ved denne situation, som jeg finder værd at lægge op på min blog.

Først og fremmest er det jo tydeligt for enhver, at sceneriet her ved golfbanen er fortryllende. Vejen kurver, græsset er grønt, der ligger en rødstensvilla med hvide sprosvinduer i siden af vejen og vindmøllerne drejer på bakketoppen, effektivt, energivenligt og dansk. Det er da idyllisk.

I det lidt mere trafikfaglige hjørne, så er der vist ret høje rabatkanter i kurven (>5 cm), der kan vidne om dårlige vedligeholdelse af vejen og evt. give anledning til trafikulykker ligesom kurvens radius heller ikke i mine øjne er suppleret godt nok med kurveafmærkning, selvom kantpælene, da yder en vis form for vejledning i kurveforløbet. Det kan diskuteres om der er stopsigt ved 80 km/t pga. beplantningen i indersiden af kurven, men det bliver en vurderingssag.

Hvad værre er, så er vejens forløb frem mod kurven i lige linje understreget visuelt med beplantningen i baggrunden. Beplantningen står henover bakketoppen og kan derfor i tusmørke, dvs. aftenlys og mørke fremstå som en tydelig kant, der visuelt kan fungere som en optisk ledning af trafikanterne på vejen. Når der så samtidig står flotte vindmøller i baggrunden som tager opmærksomheden fra bilisterne, kan denne kombination give anledning til, at bilister overser kurven og enten kører af vejen eller opdager kurven for sent og dermed kommer over i modsatte kørespor. Det giver selvsagt stor risiko for trafikulykker i kurven enten som eneulykker ved afkørsel til venstre eller frontalulykker. Lige sådanne to ulykketyper som vi på landsplan forsøger at komme til livs.

Javist, så er der afmærket et stednavn i græsset, der kun vil have en gavnlig effekt på hastigheden dvs. bilister vil sænke farten for at se det flotte mesterværk.

Jeg deltog en gang i et seminar på universitetet, hvor en gut fra Vejdirektoratet afholdt oplæg om projekteringen af motorvejen ved Skanderborg. Det var et godt oplæg og ja, det er længe siden. Vejdirektoratet var så glade for linjeføringen, da de havde formået at føre motorvejen direkte mod Skanderborg Kirke som et smukt pejlemærke i horisonten. Herefter smøg motorvejen sig i respektafstand højre om kirken og fortsatte i det uvisse. Dengang var Vejdirektoratet glade og lykkelige for, at de havde formået at placere et stykke infrastruktur sådan, at bilister kunne nyde omgivelserne og se smukke landskaber.

Jeg hopper tilbage til Volstrup Golfs græsplæne. For er dette ikke samme metode? Er dette ikke netop oplevelsen af landskabet. Er der forskel på en kirke og en golfbane eller i hvert fald kunst i græsset? Når teksten nu er så kort.

Jeg synes jo at det er noget pjat, at Vejdirektoratet gerne må, når de selv projekterer, men når en indehaver af en golfbane bruger den nærliggende infrastruktur til at promovere beliggenheden af sin golfbane på smuk og kreativ vis, så bliver det forbudt med nogle stive regler i en bekendtgørelse. Sydlandske tilstande: næppe. I så fald burde Vejdirektoratet også få fjernet de mange skilte i 20 meters højde for IKEA, Bauhaus, Rosengårdscentret og de rullende reklamesøjler fra de store indfaldsveje i de store byer. I min verden er dette netop en besynderlig rigid tankegang, som jo desværre nok har direkte forbindelse til mine elskede vejregler.

Hvad med denne løsning:

Vejdirektoratet får styr på vejens vedligehold dvs. rabatsanering og laver en bedre kurveafmærkning i ydersiden af kurven foruden med retningspile også fx med et beplantningsbælte uden for vejens sikkerhedszone som vist i blogindlægget “Grøn omstilling“. Det kunne tilmed være beplantning (med en mindre stammetykkelse end 10 cm), der rager godt op, tager udsigten til både den kreative græskunst men også den uheldige optiske ledning – beplantningskanten i horisonten. De flotte vindmøller skal nok vise sig bag sådan en beplantning alligevel. Hermed er Vejdirektoratet fri for at fremstå rigide i deres beslutninger, fri for at involvere Politiet og kan gøre noget, der er til gavn for trafiksikkerheden.

Det er da godt fundet på i disse agurketider…

Hvad siger bloggens læsere til forslaget?

Spærretid

Info til billedet
Vi er på Nytorv i Aalborg. Spærreflader afmærkes på kørebanen for biler. Dvs. at skraveringen ikke som her skal udformes begge veje. Dette indikerer i princippet at biler kan køre højre om spærrefladen også. Skraveringen vendes mod biltrafikken selvom cyklister skal køre højre om.

C’est le ton qui fait la musique

"Det er tonen, som skaber musikken" 
Stærkt inspireret af Rolf Dobelli - Kunsten at tænke klart - kapitel 43 - Framing

Hvad vil du helst?
1) Forbedre trygheden
2) Forbedre trafiksikkerheden

Hvad vil du helst?
1) Reducere antallet af personskader i trafikulykker med 50 %, eller
2) Reducere antallet af personskader i trafikulykker med 9 styk

Hvad vil du helst?
1) Etablere tilgivende veje
2) Friholde sikkerhedszonen for faste genstande

Hvad vil du helst?
1) Etablere selvforklarende veje
2) Etablere veje, hvor der er muligt via skiltning af se oplysninger om fællesskabets forventning til din hastighed, placering, vigepligt, opmærksomhedssteder

Hvad vil du helst?
1) Etablere shared spaces
2) Etablere kaostrafikarealer, hvor der gælder regler om gensidig hensyntagen mellem biler, cykler og fodgængere

Hvad vil du helst?
1) Etablere ensartede vejarealer, hvor trafikantadfærden er ensartet
2) Etablere uensartede vejarealer, hvor ny vejafmærkning forvirrer så meget så trafikanternes adfærd er svær at forudsige, men vi forventer at alle sænker farten og reagerer positivt og tager højde for medtrafikanter

Jeg kan røbe så meget så stort set alle svarmuligheder i hver gruppe kan være den samme (eller lige gyldig) bortset fra i en gruppe, hvor jeg lader pointen med dette blogindlæg skinne igennem. Kan du gætte hvilken gruppe det er?

Som overskriften tilsiger er det tonen, der skaber musikken eller med andre ord er det netop ordene, der skaber rammen for, hvad vi læser og forstår. Det er måske endda omgivelserne, der medfører hvad vi opfatter og reagerer på. Det er også vores personlighed, der giver vores adfærd.

Der kan i bund og grund lægges utroligt meget i det udsagn: Det er tonen, der skaber musikken. I et orkester skal der ikke meget mere end en dårlig violinist til at ødelægge melodien. En ukoncentreret slagtøjsmusiker til at ødelægge rytmen. En uerfaren dirigent til at ødelægge helhedsbilledet. Det samme gælder i øvrigt for et heavy metal band, hvor dog fejlene kan skjule sig i larmen.

Tja… I et symfoniorkester er rollerne veldefineret, fordi musikerne går på scenen med hvert sit instrument og vi forventer ikke at de skifter pladser undervejs eller gør noget andet end, hvad de er uddannet til og følger de øvrige musikere. Desuden er de veluddannede inden de får deres stol i orkesteret.

I trafikken er situationen anderledes. For det første findes der erfarne bilister, lidt for erfarne bilister, lidt for selvbevidsterfarne bilister, uerfarne bilister og bilister med hovedet under armen (læs: det er faktisk ligegyldigt, hvor erfarne de er). Derudover går man også på scenen med sit eget instrument. Der er sammenligningen relevant. Men vi kan ikke være sikker på, at alle vil eller kan eller opfatter musikken ens. Derfor er det min påstand, at det er ganske vigtigt, at rammen er fastlåst, rytmen er ens, nummeret er veldefineret, dirigenten er veltrænet, erfaringsrig og streng, så de der vil, kan eller som i øvrigt bevidst udfordrer musikken, ikke kan gøre det. Sagt på en anden måde. Jeg opfordrer til, at der ikke er fri leg med afmærkningsbekendtgørelsen eller vejbygningshåndbogen eller for den sags skyld hastigheden.

Jamen er det muligt? Svaret er nok desværre nej. Det er ikke muligt og måske endda slet ikke ønskeligt at have en gennemkontrolleret plan for vej- og stiudbygning. Ikke desto mindre så er dette utopia for trafik, trafikafvikling og trafikantadfærd måske ikke længere væk end, at vi hver især gør os den tanke, at gøre det bedste vi kan for at opnå harmoni.

Når det så er sagt, så mener jeg at vi der er uddannet og som har ansvaret for at indrette færdselsarealer og ansvarlig for pengene til at realisere det, har et stort ansvar for at gøre vores bedste – hver dag og med hvert projekt. Vi har et ansvar for, at det der bygges er så ensartet som muligt. Der sidder nogle ‘røvere’ rundt omkring og forestiller sig at de sidder med de vises sten om en afmærkning og implementerer den, fordi de har ansvaret over en sum penge, men jeg må her advare om at netop den ikke forventede eller kendte afmærkning får nogle trafikanter til at handle som ønsket og andre til at handle uønsket. Der findes desværre ikke én løsning, der kan håndtere alle trafikanters opfattelse og strømline reaktionen. Til gengæld findes der beviseligt metoder til at håndtere trafikanttypernes placering og fart ganske håndgribeligt, så de bl.a. tilpasser en lav hastighed og dermed en mulighed for at reagere overfor andres adfærd.

Lad os følge de regler, der allerede findes og ikke eksperimentere os frem uden reelt selv at følge op og evaluere effektivt om, hvorvidt vores løsning giver ensartet trafikantadfærd.

Lad os få styr på, at der ikke er tvetydige anbefalinger derude i vores regler, der gør at vi mister forståelsen og mister modet til at følge rytmen.

De der beviseligt ikke vil og formår at gøre sig fortjent til at færdes på egen hånd, skal ikke have muligheden. Stop med at være naiv og tro at det løser sig med en færdselstavle eller to. Eller sågar en bøde med rabat, hvis de tilfældigvis falder i en fotofælde eller Politiet får afsat ressourcer til en pågribelse.

Du skal være klar over, at vi ikke kan udtrykke os uden en ramme og at alle forhold er underlagt en form for ramme. Uanset om rammen er dine dejlige daglige kolleger i kommunen, dine rådgivningsvenner på kontoret, vejreglerne, Politiet. politikere eller eksperterne, der bestemmer, hvilket du absolut stoler på. Alle er underlagt en ramme for deres bevæggrunde. Det gælder i øvrigt også dette blogindlæg, der nok ikke har de store muligheder for at påvirke verdenens gang derude. Men tak for at du læste så langt og lyttede til klagesangen og alle de blå toner.

Bevar mig vel

Info til billedet
Her Ved Verdens Ende vil nogle ihærdige aalborgensere ikke ha en motorvej. Det er naturligvis Den tredje Limfjordsforbindelse og motorvejen over Egholm i Limfjorden, jeg taler om. Som hyldest til deres kamp mod overmagten, bringer jeg dette billede. Mon David besejrer Goliat denne gang? Som endnu en hyldest kommer her teksten til deres egenproducerede protestsang:

Aalborg er skide grøn

Vers 1
Vi nyder naturen, hvor vi bor
Vi elsker vor by og land og fjord
Vi elsker hver mark, hver eng, hver kilde og hver å
Hvorfor synes no’en at der skal asfalt ovenpå?

Omkvæd
Åh ja for Aalborg er skide grøn, den er så skide grøn
Lad øjnene hvile lidt på fjordens blide strøm
Åh ja for Aalborg er skide grøn, den er skide grøn
En firsporet motorvej vil være skide synd

Vers 2
I Aalborg kommune drikker man
det dejligste klare drikkevand
Når vi asfalterer vores grundvandsdrikkelag
Kan vi nok se frem til kildevand med dieselsmag

Omkvæd

Vers 3
Bli’r larmen fra bilerne mon høj?
Bli’r Hasseris pakket ind i støj?
Trafikken vil næppe hærge Aalborg som en pest
Medmindre at vinden altså blæser ind fra vest

Omkvæd

Vers 4
Borgmester’n i Aalborg han er glad
For Aalborg – “Den grønne hovedstad”
“Den vildeste by i Danmark” – Det vil være nyt
Hvorfor står vi her og føler os en smule snydt…?

Omkvæd
Når nu at Aalborg er skide grøn, den er så skide grøn
Lad øjnene hvile lidt på fjordens blide strøm
Åh ja for Aalborg er skide grøn, den er skide grøn
En firsporet motorvej vil være skide synd

Vers 5
Naturen den nydes allerbedst
Når solen den synker ned i vest
Og fuglene ligger her i vandet i det fri
Vi hører kun vinden og en enkelt måges skrig

Omkvæd
Åh ja for Aalborg er skide grøn, den er så skide grøn
Lad øjnene hvile lidt på fjordens blide strøm
Åh ja for Aalborg er skide køn, den er skide køn
En firsporet motorvej vil være skide synd

Skrevet og spillet af Else Marie Tolbøll og Martin Granum.

Og denne anden hyldestsang: Egholm Motorvej Nej tak

En kort, en lang, en trekant, en stang

…en ‘ambulance’, der siger ding-dang.

Sådan er teksten til den populære og lettere sjofle børnesang da ikke? Eller! Det kunne den måske ligeså godt være, hvis der kunne udjævnes et par stavelser.

Fordi man kan ikke gå en tur i en dansk by uden at finde forbløffende mange eksempler på, at det med at opsætte standere til færdselstavler vist har været op til entreprenørens forgodtbefindende og ikke gennemtænkt fra en ingeniør med viden om tilgængelighed (og delvis trafiksikkerhed).

Her kommer nogle råd til at placere standerne.

1) En taktil og særlig ledelinje friholdes typisk 0,5 meter til begge sider fra kanten af ledelinjen. De nyeste regler tilsiger dog, at på den ene side af ledelinjen bør der være 0,8 meter. Dette således kørestolsbrugere, rollatorbrugere mv. kan køre her og ikke rumle afsted på den taktile del og stadig passere eventuelle standere.

2) En gangbane fx indrettet som naturlig ledelinje har ikke standere i arealet. Slet ikke standere, der falder i et med omgivelserne (læs grå) og i en højde, der ikke sådan fanger øjet. Tilmed er det en rigtig dårlig ide at placere standere sådan at en eventuel påkørsel (som fodgængere eller cyklist) medfører, at man falder ud på kørebanen.

3) En stander eller andet, der kan opfattes som en pullert, steler mv. bør ikke stå tættere på cykelstikant end 0,3 meter og ikke tættere på kørebanekant end 0,5 meter. Dette skyldes dels risikoen for, at standeren fanger et cykelstyr eller slår spejle af en bus eller en lastbil.

4) Standere langs kantsten mod kørebanen bør stå i det, der hedder inventarzonen, hvilket er et areal, typisk et chaussestensareal, der afgrænser en zone uden for gangarealet. Dermed vil en fodgænger, der ikke ser så godt ikke gå ind i en stander (-ere) hver gang de må placeres af hensyn til de gældende regler for strækningen.

5) trappeskakter, trapper og standere under smalle forhold fx i bygader placeres i bagkant fortov i det der kaldes en udligningszone. Det kan være endnu et chaussestensareal. Udligningszonens væsentligste formål er igen at hjælpe synshandicappedes færdsel gennem gaden ved at de går på en gangbane, der er friholdt for udstyr, inventar mv. I udligningszonen udlignes bygningsfremspring mv.

6) En standers færdselstavle placeres altid i en højde til underkanten af tavlen på mindst 2,2 meter, hvis der er gangbane eller cykelsti nedenunder.

Se mere om dette i blogindlægget “Indianerklipning”

7) Kæder mellem standere er bare ‘so last year’. Det er naturligvis ingen hemmelighed, at de skal undgås. For alt i verden. Der er simpelthen bare så mange måder at de kan overses på, så det er dumt at prøve.

8) Ja. Og så er der alle de andre mulige og umulige måder at placere standere på, der bare ved sin blotte tilstedeværelse simpelthen er for dumt.

Jeg sætter en stand still periode på dette blogindlæg, hvis du måtte have sindsoprivende eksempler på standerplaceringer eller lignende, der bare er træls eller du da sagtens kan leve med nogle af disse eksempler ovenfor.