Nu siger jeg det højt

Okay. Nu siger jeg det højt. Træn dit drengebarn i at rydde op på sit værelse så tidligt som muligt i livet og hold fast, hold ud og vær tålmodig. Eller sørg altid for at dit vejarbejdssjak er ledet af en kvinde. Kom så med alle tilsviningerne og fordomsudskamningerne. Ja, jeg rammer måske et ømt punkt for nogen, mens andre siger selvfølgelig i det skjulte.

Når jeg nu siger det så ligeud som her, så er det naturligvis fyldt med mine fordomme, men er der ikke noget om det, når man ser på hvordan vejarbejde ofte ser ud ude i virkeligheden? Det roder. Det er ikke en naturlov at det skal rode, selvom al omdannelse kan se ud til at rode, når arbejdet pågår. Men der er i hvert fald stor sandsynlighed for at et arbejdsområde roder. Og hvorfor roder det? Er det fordi drengebørn ikke lærer at rydde op på deres eget værelse tidligt i tilværelsen og dermed aldrig lærer det og ikke ser det, og det gør pigebørn, som så vil gøre sig glimrende til at lede et vejarbejde, fordi alt så står sirligt og pertentligt? Næppe, men det da en forklaring som er svær at modsige, kontrollere eller godkende.

Fordi det er så vigtigt for særligt synshandicappede men også os andre, at der er ryddeligt omkring vejarbejde på fortovsarealer og i krydsningspunkter. Det er faktisk så vigtigt, at det kan betyde at synshandicappede må bevæge sig med fare for førligheden, hvis den sædvanlige rute er ændret eller der ligger materiel og flyder. Det kan betyde væsentlig barrierer, trafikulykker og farlige situationer.

Men bare rolig, mænd derude bag det dannebrogsfarvede afmærkningsmateriel. Det kan læres og det er faktisk meget let.

1: Brug kun godkendt afmærkningsmateriel dvs. kegler og tværpinde i træ i to højder (eller hegn, men for gudsskyld ikke minestrimmel medmindre politiet har været forbi fordi der er begået et mord). En træpind til maven og en til stokken.

2: Sørg for at al materiale, dvs. opgravet jord, fliser, værktøj mv. kun forefindes bag afmærkningen i arbejdsområdet. Dvs. også jeres store køretøjer.

3: Løft aldrig sten, grus og jord i grabben hen over fodgænger- og cyklistarealer – så skal fortovet og cykelstien afspærres.

4: Sørg for at der er færdselsarealer omkring arbejdsstedet, og hvis det ikke er muligt at komme omkring arbejdsstedet, så sørg for at der er en alternativ rute.

5: Hvis I blokerer et fodgængerfelt på den ene side af et krydsningspunkt, så skal hele krydsningspunktet midlertidig tages ud af funktion.

6: Vær særlig opmærksom på vejarbejde, der afbryder en særlige taktil ledelinje. Så skal der findes en alternativ rute omkring arbejdsområdet.

7: Hold altid arbejdsstedet under opsyn flere gange om dagen på dage, hvor det blæser, og øg patruljeringen af arbejdsstedet i weekender, hvis stedet er bynært og unge drenge er misundelige på den flotte afmærkning og har rodet. Det er lidt ligesom at besøge sin kammerats værelse, hvor man ved, at man ikke selv skal stå for oprydningen bagefter.  

Det er i min verden betænkeligt at håndbog om Færdselsarealer for alle kun beskæftiger sig med vejarbejde på en halv side. Det bør være obligatorisk viden på kurset for Vejen som arbejdsplads og det bør være certifikationsgivende for at kunne lede et vejarbejde og især certifikationsfratagende, hvis der gentagende gange ikke er ryddeligt ved vejarbejder.

Er det kun mig eller har du også et horn i siden på afmærkningen ved vejarbejder eller nærmere på alt det, der stikker ud? Gode råd modtages gerne i kommentarfeltet, hvis nu den næste vejformand læser med på bloggen.

Når det hele bare bliver for ynkeligt

Jeg ved ikke hvad der er værst. En trafikplanlægger, der ikke gør sig tanker om vejenes trafiksikkerhed, eller en trafikplanlægger, der gør sig tanker, men ikke leverer på tankerne.

En øvelse: Vil du selv føle dig tryg ved at stå her som cyklist og afvente fri bane, imens et sættevogntog passerer?

Du behøver ikke svare nu, men må gerne tænke over det.

Spot på slikkepinden

Skolepatruljer. En af dagligdagens heltemodige aktionsstyrker, der trodser vejr og vind, sure bilister og forknytte cyklister, der pakker sig ind i regnslag, halsedisse og aerodynamisk hjelm.

Som flammende skrift på den vintergrå himmel udsætter de sig selv for eder og lemlæstelse. For nærdødsoplevelser og muligvis mobbende kammerater. Hvem ved? Men de står der. Den flammende og selvforklarende skrift i gult siger stop. Midt på vejen i deres obligatoriske flourescerende gule vest med reflekterende hhv. skråtsiddende og dobbelte vandrette bånd og håndskiltet, den såkaldte slikkepind, forsynet med gult reflektsmateriale med en diameter på 17 centimeter. De står der.

Og de står der af en grund. De står der for at andre især de mindre skoleelever kan komme sikkert over veje i skolens nærområde. Skolepatruljen hjælper til at krydsningen sker trafiksikkert.

Et rids i overfladen af regler for en skolepatrulje er, at de kun må udøve deres virke over for skolens elever. Dvs. at de faktisk kun kan appellere til at trafikken standser. De har lovmæssigt sagt ikke hjemmel til at standse eller på anden måde regulere den øvrige trafik. Men det betyder ikke at deres appel ikke skal respekteres. Fx hvis de står ved et fodgængerfelt, som er stedet hvor skolepatruljer fortrinsvist arbejder og viser med deres slikkepind, at de ønsker at sende elever over, så standser du og viser hensyn til den ventende elev på kørebanen.

Skolepatruljens funktion er derfor primært at orientere sig om trafikken og sikre at der er fri bane, så de krydsende skoleelever kommer sikkert over vejen. Ved deres påklædning kan bilister se dem på afstand og tilpasse farten. Men de må ikke bare træde ud på kørebanen og holde biltrafikken tilbage.

Som vejmyndighed pålægges ansvaret sammen med politiet for at træffe foranstaltninger i samråd med skolen, så skolepatruljens arbejde og arbejdssted er så sikkert som muligt. Det er derfor essentielt at trafikforholdene på arbejdsstedet sikrer en lav hastighed på bilerne og synlighed både for bilister til arbejdsstedet og fra skolepatruljeeleven mod indkommende trafik. Derudover er det vigtigt at krydsningsstedet ligger logisk i forhold til, hvor elever normalt eller ellers vil krydse vejen. Det er også noget rod, hvis skolepatruljen arbejder tæt på skolens Kys&Kør/afsætningssted, da trafikken her typisk er kaotisk og det er svært at se og erkende hvilke biler, der standser og hvilke biler, der sætter igang. Hold det derfor tydeligt adskilt. Keep it simple.

Mine bedste råd til de trafiktekniske anlæg, hvor en skolepatrulje skal arbejde, er følgende:

  • Opsæt naturligvis A22 med undertavlen “Skole” påført to gule Z93 blinksignaler, der er tændt, når skolepatruljen arbejder.
  • Etabler permanent eller dynamisk fartdæmpning med C55 til maksimum 40 km/t.
  • Kørebanen bør være fartdæmpet med bump, der er designet til 40 km/t. Om muligt bør du holde dig fra at lave modificerede bump her.
  • Etabler fodgængerfelt, der er afmærket og belyst efter alle kunstens regler (se afmærkningsbekendtgørelsen).
  • Placer arbejdsstedet, så der er mindst 95 meters oversigt til begge sider.
  • Bland ikke skolepatruljens arbejdssted og skolen Kys&Kør sammen.
  • Sørg for at fortovet på begge sider af arbejdsstedet er bredt nok til at huse ventende elever foruden skolepatruljen, så de kan så tryg, når biler kører forbi.
  • Skolepatruljens arbejdssteder bør naturligvis fremgå af kortmaterialet til skolens trafikpolitik, som rundsendes i forældreintra hvert år inden skolestart.
  • Undgå placeringer hvor vejen går mod øst, da en gul skolepatruljefarve kan overses i lavtstående sol.

Se meget mere om skolepatruljer hos Rådet for Sikker Trafik.

Hejs flaget, hvis du er en stolt indehaver af en skolepatrulje og kunne bruge mine råd.

Around the bend

Man bliver helt glad og fredfyldt af at køre en dejlig tur i skoven – men farerne lurer. Især når vejingeniøren ikke har gjort sit arbejdet godt nok som fx at afmærke kurven forsvarligt (jf. Hastighedstilpasning i åbent land) hvilket både omfatter baggrundsafmærkningen, forvarslingen og kørebaneafmærkningen.

Så er vejtræer desværre stadig farlige for personsikkerheden – især i kurver for de bilister, der overser kurven.