Faglighed og finurlige fiksfakserier om trafikplanlægning, trafiksikkerhed og tilgængelighed
I Hurup er de fucking ligeglade. Ligeglade med ikke mindst de farvede fliser, der burde angive p-båse. Så længe der er plads på gladiatorarenaens SF-belægning, så kan kreaturtransport henslænges efter behov.
jeg er i øvrigt heller ikke vild med supermarkedernes fidus med at lægges SF-belægning og så lade båsene være “afmærket” med mørkere sten. Måske jeg burde flytte til Hurup?
Jeg har lidt svært ved at se, hvordan en person med et handicap skal fortsætte herfra. Bemærk handicapskiltet over båsen. Nååhhh… De mener naturligvis personer med et synshandicap, fordi de også kører biler… eller…
Lad os atter påføre de runde Onkel Anders nørdebriller og kigge dybt i afmærkningsbekendtgørelsen med Far for at fire på, at jeg atter kommer til at fremstå som en sur, dum og måske bedrevidende ingeniør. Væn jer til det, for jeg rammer nok rigtigt i mindst halvdelen af tilfældende.
Lad os sætte til Søs og se på sagerne.
Således bekendtgøres det i vores alle sammens “bibel”: Afmærkningsbekendtgørelsen (nr. 1632) i tillægget nr. 1055 af 2018, §56 (uddrag):
T 33 Parkeringsbås
Parkeringsbåse afmærkes med smalle ubrudte kantlinjer eller markeres med væsentligt afvigende belægning. Mod kørebanen kan dog anvendes bred kantlinje. Ved parkering i afmærkede parkeringsbåse skal køretøjet parkeres inden for båsen…
I et område, der specielt er udlagt til parkering, og hvor færdsel primært foregår med henblik på parkering (parkeringsplads), og hvor der er afmærket parkeringsbåse, må parkering ikke finde sted uden for en bås…
Olé!
En parkeringsbås er dermed som anført, afmærket med smal kantlinje. Parkeringsbåsen er defineret som arealet indenfor kantlinjerne. Kantlinjerne må ikke regnes med i p-båsen. Vi må derfor som parkanter på en parkeringsplads med afmærkede smalle kantlinjer finde os i, at det med denne paragraf i hånden er ulovligt at parkere på kantlinjen med hjulet og naturligvis også udover kantlinjen. Dvs. udenfor båsen. Samme regler må alt andet end også gælde for kantlinjen i forkant og bagkant af p-båsen. Der står jo at køretøjet ved parkering skal være at finde inden for kantlinjerne. Når en parkeringsbås ikke er lukket med kantlinje, gælder det at båsen er defineret ud for enderne af kantlinjerne mellem båsene – som hvis man trak en sytråd eller snubletråd mellem kantlinjeenderne. Ellers ville en ikke-lukket p-bås i princippet være uendelige lang. Og det er jo noget vås.
En p-bås har jf. håndbogen Anlæg for parkering og standsning dimensionen 2,5 x 5 m som anbefalet mål. En Lille Per-sonbil vil således ikke have nogen som helst problemer med at parkere indenfor båsen. Vejdirektoratets typekøretøj er 1,85 m bred og 4,8 m lang. Typekøretøjet er således heller ikke nogen stor blå elefant på hjul og vil også kunne parkere fornuftigt indenfor båsen med nogenlunde plads til at holde sig fra kantlinjerne, åbne døre, stige ud, gå rundt om bilen, anvende fortovet til og fra køretøjet ligesom alle de andre parkanter, der nu har forladt deres køretøj og skal til at blande sig med de øvrige fodgængere. Fodgængere, der måske er ankommet til byen i bil eller på cykel eller måske i bus, fordi de er blinde eller svagsynede.
Måske ligger parkeringsanlægget med 90 graders p-båse eller en anden vinkling op ad et fortovsareal, hvor der måske/måske ikke er etableret en ledelinje, som de blinde kan følge, fordi det er deres chance for at finde rundt i byen på gangarealerne.
Når alt dette er sagt og udpenslet, hvorfor ser vi så denne situation så hyppigt.
Køretøjet her holder jo med al synlighed ind over kantstenen, der er p-båsens afgrænsning i bagkant. Ind over en måske taktil ledelinje for synshandicappede (selvom den ikke er taktil her på billedet). Jf. føromtalte paragraf er det jo ulovligt at holde udenfor p-båsen. Dette bør alt andet end medføre en præ-Mie i forruden på bilen til betaling for forkert parkering? Eller hvad?
Denne situation er absolut ikke ualmindelig at støde på, og giver bare en masse gener på gangarealer, der ligger i bagkant af vinklede parkeringsbåse hhv. 90, 75, 60, 45 og 30 grader. Især smalle gangarealer. Skal parkeringsvagter og politi ikke til at være mere på mærkerne, så denne uartighed fjernes fra parkanters adfærd?
Hvad mener I derude? Er jeg helt ude i sneen, på landet, på japansk eller til søs, eller er jeg på toppen, med fuld musik i solen og nu i højt humør?
Gi’ aldrig op, men hvis I er på hjemmebane her og i stor stil har styr på dette emne, så send mig en kommentar med på vejen, så jeg må gå tilbage til naturen eller i byen, måske på vild ferie og finde på nye narrestreger.
Hold nu fast, inden det her bliver for langhåret. Dette indlæg tager sit udgangspunkt i følgende bekendtgørelsestekst:
BEK nr. 1633 §193:
Parkeringsbåse skal have dimensioner, så relevante køretøjer kan holde inden for båsen, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning.
Den jf., der henvises til, er nok denne i BEK nr. 1632 §56, hvor der står følgende:
T 33 Parkeringsbås
Parkeringsbåse afmærkes med smalle ubrudte linjer eller markeres med væsentligt afvigende belægning. Mod kørebanen kan dog anvendes bred linje. Parkering i afmærkede parkeringsbåse skal ske inden for båsen. I et område, der specielt er udlagt til parkering, og hvor færdsel primært foregår med henblik på parkering (parkeringsplads), og hvor der er afmærket parkeringsbåse, må parkering ikke finde sted uden for en bås. Hvor parkeringsbåse er afmærket på eller ved kørebane uden for parkeringsplads, må parkering finde sted uden for en bås, hvis dette ikke strider mod andre bestemmelser.
Andet steds i afmærkningsbekendtgørelsen er bekendtgjort, at der ikke må parkeres på smalle kantlinjer.
Dette er i håndbog om parkering og standsning samt i håndbog om afmærkning på kørebanen – dimensioner oversat til følgende bestemmende/anbefalede mål for parkeringsbåse:
Men her holder lighederne også op. Dam-da-dahhhh….!
For i håndbog om Parkering og standsning anvendes følgende målemetode:
De viste dimensioner for parkeringsbåse er inkl. linjer. Linjerne er 10 cm brede. For linjer mellem to båse måles afstanden fra midten af linjen.
I håndbog om afmærkning på kørebanen om dimensioner en anført en note, hvor der står dette:
De angivne bredder er eksklusiv bredden på den udbrudte kantlinje.
Nu er scenen da for alvor sat til en diskussion, for hvad gælder og hvad er praktikken?
Udgangspunktet må være afmærkningsbekendtgørelsen for det er lovgivning.
Her skal en p-bås dimensioneres, så det relevante køretøj kan holde inden for båsen. Da kantlinjen i en p-bås er smal og der i afmærkningsbekendtgørelsen står, at denne ikke må overskrides eller anvendes som en del af båsen (dvs. at en parkeret bil, der rører kantlinjen, får en bøde), så må båsen være defineret som længde og bredde inden for kantlinjerne. Alt andet vil jo være at tage parkanterne som gidsler, ik?
Men i håndbogen om Parkering og standsning står jo noget andet. JA! Her står at båsen er defineret inklusiv bredden af linjen – i hvert fald en halv en af slagsen.
Tages dette således for gode varer, så må det alt andet lige medføre, at de nævnte dimensioner for parkeringsbåse er indvendige mål af p-båse, hvorfor der skal dimensioneres efter dette princip:
Men det er jo ikke praktikken, når der skitseres p-båse. Er det? Næh, her er det så let at arbejde med de vante mål 2,5×5 m. Men det er jo forkert jf. afmærkningsbekendtgørelsen.
Den nye praktisk vil medføre, at der pr. 25 løbende meter forsvinder én p-bås.
Jamen kan man så ikke bare sænke den anbefalede båsbredde til 2,4×4,9 m. Joh… Men nu leder vi efter fejl, ik. Og det er jo ikke det der står på skitserne. Lad os prøve at køre linen lidt mere ud for hvad der reelt står i vejreglerne i dag.
Vejreglernes skitser af anbefalede mål viser således en normal båsstørrelse på 2,5×5 m. Dette anvendes i praktikken som udvendige mål og anvendes også på skitserne for udvendige mål for ellers passer de anviste mål, der er fælles for håndbog om Parkering og standsning og håndbog om kørebaneafmærkning – dimensioner jo ikke.
Hvis vi prøver at vende de anbefalede mål sådan, lade os sige 45 grader, som dette eksempel:
Så er der angivet nogle mål for båsens udbredelse i et kørebaneareal. En samlet længde for en p-bås etableret som 45 graders p-bås ud i et gadeareal er her angivet som 1,8 m + 3,5 m = 5,3 m
Nu skal du huske tilbage på din trælse trigonometrilærer fra folkeskolen og prøve dig frem med sinusrelationen, hvis du vil kontrollere hvad jeg her fortæller dig. Ellers må du stole på det.
Med målemetode 1 indenfor båsen dvs. ekskl. kantlinje kan der regnes en ”bredde”=1,77 m og en ”højde”=3,54 m, dvs. samlet 5,31 m
Med målemetode 2 dvs. inkl. halv kantlinje kan der regnes en ”bredde”=1,84 m og en ”højde”=3,61 m, dvs. samlet 5,45 m
Husk at de angivne mål i håndbøgernes skitser er ”bredde” = 1,8 m og ”højde” = 3,5 m, dvs. samlet 5,3 m
Som det fremgår af mit regneeksempel her så vil de angivne mål og den anvendte målemetode på skitserne svare bedst til nr. 1 – angivelse af indvendige mål for båsen og dermed ekskl. kantlinje.
Dette er hermed et klokkeklart bevis for, at der er rodet godt og grundigt rundt i målene på skitserne, men værst af alt, så lever dette i praktikken ikke op til afmærkningsbekendtgørelsen. Av!
Dette leder direkte til og får direkte indflydelse på det angivne manøvreareal, der er angivet til 3,2 m. Dette manøvreareal bliver i realiteten 3,06 m dvs. cirka 15 cm smallere. Nu er jeg helt sikkert på, at den helt normale ingeniør, vejprojekterende og parkant slet ikke tænker dette som et problem. Men vejreglerne og afmærkningsbekendtgørelsen er jo vores ansvar som fagnørder, at holde vedlige og udforme, så det der står, rent faktisk passer.
Hvad kan vi så bruge denne taleksercits til? Først og fremmest, at der er fejl i vejreglerne. Det påstod jeg allerede under Eleverede hjerner, men her var I sådan alle … tjaaa… måske.. njaahh.. det tror vi da ikke … osv. Men her er et konkret bevis. Dernæst kan denne gennemgang vise, at vi enten skal lave praktikken vedrørende afmærkning af p-båse og dermed parkeringspladser om, så vi indtænker linjebredden i udformningen eller lave de vejledende skitser om, så alle “forstår”, hvordan parkeringspladser og dermed p-båse dimensioneres.
Fordi lovgivningen (afmærkningsbekendtgørelsen) skal overholdes.
Vil du teste denne tese yderligere, så står jeg gerne til rådighed for sparring i kommentarfeltet. Lad mig høre, hvad du tænker.
Bevidst, børnevenligt og bare bedre for brugeroplevelsen. De 9-10 b’er.
Uddrag fra håndbogen Anlæg for parkering og standsning:
“Ved udformning af parkeringsanlægget bør det dog overvejes, om det er muligt at etablere sikre og tydelige ganglinjer for at reducere konflikter mellem især fodgængere og biler eller på anden vis synliggøre konfliktpunktet eksempelvis mellem udstigende trafikanter og cyklister, hvor cykelstier passerer parkeringsbaner/-lommer.
Behov for bakning på kørearealerne bør desuden undgås, da det erfaringsmæssigt øger risikoen for uheld mellem bl.a. biler og fodgængere, se HVU´ s temaanalyse om fodgængeruheld.
Sikkerhedsmæssigt vil det være en fordel, hvis parkeringsanlægget kan udformes, så bilisterne skal bakke ind i den enkelte parkeringsbås. Det forbedrer bilistens oversigt i forhold til øvrige trafikanter ved udkørsel fra båsen. Eksempelvis kan det være med til at fremme bakning ind i båsen ved at kombinere ensretning med skråparkering”.
Det anbefales således at indrette parkeringsanlæg og parkeringsbåse, så der i overvejende grad bakkes ind i båsen fremfor den mere almindelig og efterhånden intuitive tilgang med forlæns indkøring i båsen og bakning ud fra båsen. Men hvorfor dog det?
Joh…
Den evidensbaserede del af dette spørgsmål er bl.a. besvaret i en opgørelse fra et leasingselskab, hvilket viser at risikoen for en p-skade falder betydeligt, hvis der bakkes ind i båsen. Faktisk viser opgørelsen et fald på 35% i antallet af p-skader.
HVU har desuden, som i beskrevet i håndbogen, analyseret fodgængeruheld, hvor det tydeligt ses, at bakkemanøvre ud fra parkeringsbåse giver anledning til mange ulykker med fodgængere og cyklister.
Det er jo også logik, at man har bedre udsyn ud af forruden end ud af bagruden. Ved at bakke ind i båsen, bakkes der ind i et lukket rum uden trafik, mens der jo omvendt, når der bakkes ud af båsen, bakkes ud i et trafikrum potentielt fyldt med andre trafikanter.
Så er der hele situationen med vejrlig og en varm/kold bil. Når man ankommer til p-anlægget er bilen varm og uden dug, rim eller sne på ruderne og sidespejlende burde være rene og uden trafikfilm. Derfor gode betingelser for at bakke. Hvis man omvendt kommer ud til en kold bil med dug og måske sne på ruderne og sidespejle med vandperler, er udsynet bagud straks mere begrænset og problematisk. Så igen slår logikken kolbøtter.
Andre fordele ved at vende bilen om ved parkering er bl.a. følgende:
Man kan også spørge sig selv om følgende forhold gør sig gældende, så der bliver endnu flere fordele ved at tænke ind i boksen/båsen på en anden måde:
Et par velmenene gode råd til at blive bedre til at bakke for at komme videre ovenpå min påstand om, hvorvidt diskussionen er kønnet:
Læs også med fornøjelse min beretning “Midtbyens gladiatorarena” i menuen Trafikplanlægning, hvis du gerne vil vide lidt mere om parkering og udfordringerne her ud fra mit begrænsede perspektiv.
Hvis du har input til denne diskussion, så parker endelig en tekst i kommentarfeltet, så vil jeg forsøge at manøvrere videre med synspunktet.
Det er alligevel en del snot. Og jeg må sige, at der findes meget “snot” derude, sådan populært sagt i disse post influenza-tider.
Jeg kunne også have skrevet: “Tak dog dem med god kat”. Det ville også have været passende i dette blogindlæg. Jeg er jo hundemenneske, så dem der har kat og en god en af slagsen, de fortjener virkelig et tak. Behold bare jeres katte.
Eller hvad med: “Latter er et tal”. Jeg griner selv mest på nitallerne. Det er sådan en nasal lyd i ganen, der godt kan kilde. Ligesom The Knight of Ni fra Monty Python. Grineren. Hvilket tal griner du af?
Eller: “Ryd sne, rensdyr”. Eller: “Russerdressur”. Eller: “Trolde med lort”. “Spansk snaps”. “Kontrol-lort nok”. “SOS”.
Åh nej. Skribenten er gået i selvsving. Igen. Vi forstår ikke noget…
Den skarpe mednørd vil jo allerede nu have indset, at alle disse fuldstændigt mærkelige udsagn er det, der hedder palindromer. Det er sætninger, der kan læses både forfra og bagfra. Prøv selv!
Og hvorfor skal vi så lære om palindromer på en blog omhandlende bl.a. trafikplanlægning. Joh… ser du. Det skal du fordi min næste pointe handler om de manglende “palindromer” i trafikplanlægningen… Fanfare…
Ok. Du er helt lost. Det ville jeg måske også være, hvis jeg ikke vidste, hvad jeg tænker på. Så her kommer cluet.
Parkeringsvejvisning i de større danske byer, der har et centrum af en ok størrelse med mange parkeringsanlæg omkring og i centrum og mange ikke stedkendte besøgende, lider i rigtig mange byer under, at der er gjort en del ud af at få parkanterne ind på anlæggene, men ikke effektivt nok væk igen og hurtigst muligt ud på det overordnede vejnet. Der savnes ordentlig geografisk vejvisning væk fra parkeringsanlæggene mod det overordnede vejnet.
Jeg vil i denne anledning derfor gerne anbefale at tænke vejvisningen i centrum af de større byer som palindromer. Bilister, der besøger centrum, og dem der vejvises for, leder jo primært efter et p-anlæg med en ledig p-bås til lige netop dem. Deres mål er således et parkeringsanlæg fra indfaldsvejen og fra centrum vejvisningen. De ledes måske fra indfaldsvejen til en ringrute eller en p-ring. Fra ringen mod et p-anlæg eventuelt med oplysninger om ledige p-båse. De finder anlægget og p-båsen. Princippet er dette:
Så kan man sagtens stoppe op og overveje om parkanten, der nu er blevet til en fodgænger, dog ikke har behov for at finde fra sin p-bås på p-anlægget til sit mål, der måske er gågaden. Dvs. opsætning af en form for synlig informationsø på det nu synlige og fundne p-anlæg. Det kan overvejes, at der fra informationsøen med stivejvisning eller andre serviceoplysninger udstikkes en anbefalet rute for fodgængere til gågaden og evt. et synligt kendetegn for p-anlægget, så fodgængeren uden brug af den ene eller anden app kan finde tilbage til selvsamme p-anlæg. Nå. Det var et sidespring men et “kært træk”.
Fodgængeren bliver på et tidspunkt atter bilist og skal nu væk fra p-båsen på p-anlægget igen. Men nu vender byen helt omvendt og vejen dertil ligner ikke vejen derfra. Det vil herfra været fordelagtigt og CO2-besparende – ikke at forglemme -, at der opsættes geografisk vejvisning fra p-anlægget mod en eventuel ringrute og fra ringruten mod det overordnede vejnet fx indfaldsvejen.
Og således sluttes palindromet for et besøg i centrum. Superservice og så klimavenligt som en tur i bil til centrum nu en gang kan være.
Den helt skarpe kommune kan jo også nedbringe søgetrafikken på særligt belastede p-anlæg ved at have p-vejvisning mellem p-anlæg, så et forgæves besøg på et anlæg hurtigt kan glemmes ved, at der er vejvist mod det næste p-anlæg eller reserveudlæg. Et lille tvist på palindromet.
Det er således vigtigt med “retur ruter” i den samlede parkeringsvejvisningsplan. Hov, der var vist lige endnu et palindrom.
Rationalet for centernære parkeringsanlæg er i langt de fleste tilfælde flest p-båse per kvadratmeter. Et rationale, der i bund og grund skyldes håbet om flest mulige parkanter og dermed potentielle kunder i byens butikker. Eller at skulle leve op til en unanceret kommunale p-norm.
Hvis rationalet i stedet var trafiksikkerhed eller tilgængelighed, så ville midtbyens parkeringsarealer højst sandsynligt se væsentligt anderledes ud. På det traditionelle parkeringsanlæg er der ikke tænkt på fodgængerarealer, krydsningspunkter eller somme tider heller ikke fartdæmpning eller sikre ventearealer. Selvom der er flere fodgængere end der er biler. Færdsel til fods foregår typisk bag de parkerede biler, og fodgængeres sikkerhed og tryghed – særligt de små af slagsen – er ofte overladt til andre bilisters omhyggelige navigering i et 8×20 cm bakspejl. Bilister, der i øvrigt er trådt ind på midtbyens drabelige gladiatorarena, hvor det handler om at komme først til den næste ledige p-bås.
Havarikommissionen for vejtrafikulykker nævner problemstillingen i deres temarapport 11 omkring ulykker med fodgængere.
Er dette et problem for trafiksikkerheden og tilgængeligheden og trafikplanlægningen i det hele taget? Kan man tillade sig at spare fodgængerarealer væk på midtbyens parkeringsarealer?
