Forfatter: Rud

Hvid røg

Godt Nytår derude! Så er årets første blogindlæg landet, og denne gang er det ikke et oplæg til nytårsforsæt, som sidste år, hvor I kunne læse mine gode råd om det. Se her Nytårsforsæt.

I år udsender jeg hermed hvid røg, som betyder, at jeg er kommet til en konklusion. Jeg har taget en beslutning. Jeg er pavestolt over at kunne fortælle, at jeg i år vil prøve at fokusere mere på klimavenlige trafiktiltag og spare på ressourcerne. Der vil blive brugt mindre computerkraft på at fortælle om mine bedrifter og også spare på de råd, der allerede er fortalt. Jeg er gået helt plantebaseret. Til gengæld må jeg begive mig ud på nye veje, skabe mere rum for tankebaner på indfaldsvejene, hvis I forstår sådan et lille lækkert ordspil. Se mig om efter positive historier, der kan være med til at inspirere og motivere. Ikke kun kritisere og påpege fejl. Det må være mit personlige nytårsforsæt.

Hvid røg kan betyde mange ting. Det er det signal alle kardinalerne sender ud til omverdenen, når der er valgt en ny pave. Det er det vi alle ser i spidstimerne fra bilernes udstødning. Uskyldig hvid røg. Kræft- og astmafremkaldende og bare i sin grundform dødelig Det er måske det røgslør, der lægges ud over arkitekters designforslag for at hindre udsynet til de problemer, der vil opstå med trafikken, hvis utopien indtræder og designforslaget realiseres. Teksten i idéforslaget var trods alt velvalgt pakket ind i floskler og store ord for at saliggøre de kreative tanker. Jeg må forsøge at samle til konklave, så arkitekterne i højere grad foreslår ladsiggørlige vejstrukturer og velovervejede byplaner. Hvid røg kan også efterhånden findes i større og stigende grad på gangene på Christiansborg, hvor snart det ene lovdiktat efter det andet følges af en ny skjult skat, og så vil ministeren i øvrigt udstikke en række dispensationer, der hvor den nye regel rammer skævt og det er synd for nogen. Ja, jeg beklager inderligt, hvis jeg lader en flig af politisk lede kommer til overfladen. Helt aktuelt har kommunerne vidst, at alle byzonetavler nu skal sættes på høj stander, så de fremgår synlige, hvorved en bilist kan se, at der køres ind i bymæssig bebyggelse med dertilhørende hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Det koster at udskifte alle de gamle tavler, der står lavt og for langt fra byzonen (som der i øvrigt for nogen flere år siden stod i vejreglerne var en god idé) og flere kommuner beklager sig. Enkelte landsbysamfund beklager sig også, fordi deres byzonetavle er sat flot og dekorativt op i en særlig særegen galge. Transportministeren udtaler, at han er klar til at udstikke dispensationer til de steder, hvor byzonetavlen er skjult godt i blomsterbede og andre krummelurer. Fordi her er det ikke nødvendigt at lade bilisten vide, at de kører ind i en byzone. Eller noget. Jeg ønsker ikke at tage parti her, da jeg selv finder det besynderligt at bruge så meget krudt på at regulere placeringen og formen af byzonetavler, men ikke desto mindre bør en regel ikke, så snart den er landet, følges af en række dispensationer. Så udvandes regelsættet og planlægningen kommer igen til at lide under “The social proof”.

Ja, undskyld. Her overtrådte jeg vidst igen mit eget nytårsforsæt. Men det lader jeg mig ikke slå ud af. Velkommen 2022. Lad os så komme igang.

Gamle travere langs vejene

Vi kender det alle. Vi går med årene hen og bliver grå og måske lidt triste at se på. De sorte rander under øjnene bliver fremtrædende og poserne fyldes ud. Rynkerne bryder frem og vidner om, at din kollega eller bedre halvdel bliver ældre. Leddene begynder at værke og åndedrættet bliver dybere og tungere og elevatoren bliver et godt argument for at spare på kræfterne til arbejdsdagen. For nogle skal der investeres mere i farverige hårprodukter eller giver den ekstra med knald på øjenskyggen. Nogle skjuler ansigtets rynker med bredstellede briller. For andre bliver tøjet prioriteret og skoene finpudsede. Skægget trimmes mere skarpt og frisørens opgave bliver endnu mere umulig men stadig ladsiggørlig til en stadig højere pris. Der findes på stadig mere kreative frisurer. Nogle går tilmed mere i solarium for at fjerne det blege look, men glemmer eller undervurdere måske den efterfølgende risiko for sygdom. Andre tager livet op til overvejelser og prøver snart den ene snart den anden kur for at råde bod på de mange års manglende vedligeholdelse.

Andre lader bare stå til.

Og hvor vil jeg så gerne hen med det? Billedet overfor viser det ganske tydeligt. Man kan lade stå til eller gennemføre en fornyelse på den ene eller den anden måde.

Når man virkelig kigger efter, så kan der findes flere og flere gamle travere langs vejene. Ikke at forstå som de ældre medborgere, der forsøger med lidt motion til at tage julesulet, der er blevet hængende, men mere de gamle færdselstavler, der mister deres glans og retroreflekterende overflade jo mere sol, vejr og vind de er blevet påvirket af i deres levetid.

Flere steder er det stærkt kritisk for trafiksikkerheden, at færdselstavlernes ellers så vigtige funktion ikke er vedligeholdt. Det er som om de med ansvar, glemmer deres tavler og at forny dem med jævne mellemrum, når tavlernes tid er kommet.

Andre steder er det den generelle service, der åbenbart ikke længere er så vigtig.

Uanset om det er med trafiksikkerhedsbriller eller servicebriller, så har færdselstavler og vejvisning en funktion, siden de er sat op. Den funktion forsvinder helt eller måske forværres sikkerheden ved færdslen, som det følgende billede illustrerer.

En vigtig del af vejens drift og dermed at håndtere vejmyndighedsopgaven med at sikre trafiksikre færdselsarealer er, at gennemføre den nødvendige fornyelse af færdselstavler og dermed sørge for, at de gamle travere forlader vejen hurtigst muligt.

Har du brug for hjælp til at skaffe et overblik over alle dine færdselstavler, så sig bare frem. Jeg kender nogle stykker, der har helt styr på vejens vedligeholdelse.

Gæt, hvad jeg tænker

Colourbox

En tanke. Hvad er det? Eller hvad er tænkning? Det kunne være som det store internet skriver, at tænkning er de bevidste processer, der vedvarende foregår i menneskers psyke. Tænkning er en del af kognitionen og vedrører primært processer relaterede til hukommelse, forestillinger og bearbejdning og forståelse af sindsindtryk. Dette er hentet fra Wikipedia.

Hvis vi skal forstå, hvor tanker kommer fra, er det oplagt at kigge på hjerneaktivitet. Hjernen er lavet af neuroner, der udveksler elektroniske signaler alt fra 20 til 1.000 gange i sekundet. Det er meget aktivitet, og det meste af det når aldrig til overfladen for at blive en bevidst tanke.

Meget af den underbevidste aktivitet skyldes, at hjernen forsøger at få mening ud af de mange input, den får. Men der er forskel på tanker og perception. Vi kan for eksempel tænke over ting, der ikke er direkte foran os, eller ting som måske ikke engang eksisterer.

Vi og jeg kan derfor ikke give et entydigt svar på, hvor tanker præcis kommer fra, og hvorfor du og jeg har så svært ved at styre dem, men alligevel opfordrer jeg dig til at prøve at gætte mine tanker. 

Hvis du skal gætte, hvad jeg tænker, så står du dermed nok overfor en pænt svær opgave. Det er jo i sig selv ganske svært at styre sine egne tanker, så hvorfor skulle du kunne det – medmindre du er decideret tankelæser eller hvis du ligefrem er Jan Hellesøe. Noget er det, er tricks. Måske er det hele. Det ved kun Jan selv. Men du er nok ikke tankelæser, men alligevel opfordrer jeg dig med dagens blogindlæg til at gætte mine tanker.

Lidt ligesom vejregelgruppen for vejafmærkning gør.

Et svar, der nok hjælper dig på vej, kunne være:

“Det står naturligvis i afmærkningsbekendtgørelsen?”

Se. Det er rigtigt, ikke. Du er allerede nu godt på vej til at gætte, hvad jeg tænker.

Et andet svar kunne være:

“Det er tegneteknisk og blot en anbefaling”.

Jeg forestiller mig, at du nu er så klar til at gætte, så du slet ikke behøver den sidste ledetråd, men den kommer alligevel her:

“Vejreglerne er primært kun vejledende”.

JA! Nu er den der, ikke? Så sig frem. Hvad tænker jeg på?

…

…

…

…

Nå nej. Du er lidt ligesom jeg. Jeg kan sgu ikke gætte, hvad andre tænker, og derfor vil jeg gerne hjælpes på vej. Især hjælpes de steder, hvor man egentlig reklamerer med at kunne få hjælp. Der hvor man forventer at kunne få hjælp. Såsom i den eksempelsamling, der hedder Afmærkning på kørebanen. I min serie af uhensigtsmæssigheder i vejreglerne tillader jeg mig at lægge dette blogindlæg op til udbredelse i fagkredse. Fordi en eksempelsamling om kørebaneafmærkning skal da være informativ og kunne bruges som eksempel. Den skal vise, hvordan det skal se ud hele vejen rundt vedrørende kørebaneafmærkning. Det er nemlig sådan for de fleste, at hvis de ser et eksempel, og der ikke står soleklart, hvilke dimensioner der er valgt, så begynder de at gætte eller antage. Man begynder at måle på de ikke målebare skitser for at se, om man kan sjusse sig frem til et mål, der får den tegning, man selv sidder med og skal have færdig eller kontrollere, til at se rigtig ud. Som bestilleren – eller vigtigst – som bilisten forventer i underbevidstheden. Vejanlæg skal jo gerne fremstå entydige og vante, så man som trafikant ved, hvordan man skal gebærde sig.

Men, for at gøre en lang historie kort. Det er altså ikke tilfældet i eksempelsamlingen for afmærkning på kørebanen, selvom den lægger godt fra land.

Figur 3.24 fra eksempelsamlingen. Hvad er hvad og hvad måler de? Hvad er krav og hvad er anbefaling? Hvor finder jeg yderligere informationer og er der andre opmærksomhedspunkter?

I alle de små til store krydstyper, som de roder sig ud i, er der ingen benævnelser som viser, hvad man skal gribe og gøre i. Ingen afmærkningstyper. Ingen tekst, der løfter sløret for den viste afmærkning. Der er tilmed fejl i enkelte eksempler – se blot figur 3.25 – og led efter fejlen, der ikke stemmer med BEK nr. 1633 §190 stk. 2 eller figur 3.35, der ikke følger §206 i selv samme bekendtgørelse. Det kunne også være figur 8.1a og 8.1b , der er endog meget kriminel i forhold til afmærkning af fritliggende fodgængerfelt, der ikke ser ud til at være 4,0 meter bredt og ovenikøbet ikke er afmærket på tværs af cykelstien.

Det er derfor som om afmærkningsgruppen gerne vil have os alle til at gætte, hvad de tænker om alle eksemplerne. Gætte os til dimensioner på kørebaneafmærkning. Joh, jeg kan da bare læse lidt i indledning og få de meste basale linjetyper angivet, og jeg kan da se, hvor de placerer V21-symbolerne og vigelinjen mv., men det er slet ikke nok, og slet ikke som jeg gerne så en eksempelsamling om kørebaneafmærkning. Nemlig, at den viser eksempler og angiver linjetypen for de linjer, der er vist på skitsen. Og at det er korrekt, hvad der er skitseret. Det er da logisk.

Måske er det bare mig, men andet steds i vejreglerne er det anbefalet, at man holder sig fra vigepligtsregulerede F-kryds. Mest i åbent land, men dog alligevel, holder sig fra dem. Kunne dette fx synliggøres ved at skrive sådan en lille anbefaling ind ved de eksempler, der omhandler F-kryds? Så er de, der laver vej, nemlig godt hjulpet på vej. Eller er det for meget besvær at tænke andre anbefalinger ind, der hvor man viser konkrete anbefalinger til trafiksikker indretning og afmærkning.

Nu tænker jeg, at du tænker. “Hold da op! Det havde jeg slet ikke tænkt over”. Men måske er det fordi, at jeg er tankelæser og ved, at det her lige nøjagtigt var den viden, som du havde behov for, så du kan komme videre i dit liv. Send mig gerne en venlig tanke for dette blogindlæg, men allerhelst så skriv det ind i kommentarfeltet, så vil jeg sende dig en kærlig tanke. Jeg tænker, at du gør dig tanker, om ikke andet.

Getty images

Ødelæggelse af en god stemning

Info til billedet:
Her i Hobro har man vovet sig ud i en alternativ afmærkning af et fodgængerfelt ved stationen. Må jeg erindre om, at fodgængerfeltet afmærkes hvidt og kørebaneafmærkning er hvid. Jeg gentager: Hvid. ikke grå, ikke blålig, ikke en eller anden flisetype, men hvid. Det står i BEK nr. 1632 §50. Derfor skal du stoppe med at foreslå dette i dine forsøg med belægningsvarianter. Der er derfor nogle af os ikke kan lide Shared space. Der er mange fordier. Kørebaneafmærkning er hvid.
Det er også rigtigt dumt at vise en fodgængerstrøm, at de skal gå diagonalt over vejen. Gå den korteste vej.