Faglighed og finurlige fiksfakserier om trafikplanlægning, trafiksikkerhed og tilgængelighed
Kategori: Trafiksikkerhed
Trafiksikkerhed kan opdeles i faktisk og oplevet sikkerhed i trafikken. Jeg oplever en masse hvide pletter i den faktiske trafiksikkerhed. Under denne overskrift vil jeg løfte sløret for nogle af mine observationer – forhåbentlig til glæde for dig.
Velkommen tilbage til endnu en omgang crossfit. Jeg håber, at du er veludhvilet og frisk, og ikke har for lange armen siden sidste lektion.
Husk at læse og gennemfør Crossfit – del 1 før du begiver dig ud i flere uhyrligheder i dine F-kryds.
Vi fortsætter med dagens WOD, der består af fem øvelser:
Farmer walk
Dette er en verdensklasse core-øvelse, som i bund og grund går ud på, at du samler din assistent, der vejer godt til, op i armene og går en tur med ham/hende.
Assistenten må gerne ligge strakt og i spænd med to malerspande hhv. i udstrakte arme og på fødderne, så der er ligevægt. Det skal bare veje det samme. Formålet med gåturen er først og fremmest at komme rundt i hele krydset og krydsområdet. Dvs. ud i enderne af sidevejene og ad primærvejen og vurder krydset udseende og geometri. Noter bremsespor, optisk vildledning (dvs. beplantning, der vildleder bilister), opkørte rabatter, slidt belægning mv. Er der noget, der springer i øjnene, tager du eller assistenten naturligvis noter. Med malerspandene kan der desuden sættes mærker hist og her, hvis der skal afmærkes nogle observationspunkter til opfølgning. En lille let opvarmning.
Pas på din ryg, når du samler assistenten op. Få numsen med ned, spænd i maven og hold brystet højt, som i squattet.
Øvelsen rammer som sagt din core, men den arbejder også på at styrke de små stabilitetsmuskler, som sidder rundt om dit skulderled. Fremragende øvelse. Og så bliver du god til at handle ind til afdelingens julefrokost.
Stil dig ud i svingspor. Start med fødderne lige under hoften. Lad armene hænge ned langs siden.
Drop ned i et ”kvart” squat med numsen, lås hoften helt ud, sving armene frem og op. Tænk på at presse fødderne igennem asfalten.
Så svæver I hen ad asfalten. Spring 1 m og hvor du lander cirka i en ”kvart” squat med fødderne under hofterne.
Så rejser du dig helt op for at strække hoften ud og vise, at du har kontrol over landingen. Er der kantsten langs svingsporet kontrollerer du naturligvis stabiliteten og affasning ved at vende dig 90 grader og hoppe op og ned igen.
Dette gentages det antal gange som svingbanen er lang. En svingbane bør være 40 – 60 m lang, men dette bør naturligvis eftervises med kapacitetsberegninger, således der er indregnet en kølængde (evt. 25 m) samt en decelerationsstrækning (der er afhængig af hastigheden).
Når du når hen for enden af svingbanen kontrollerer du, at der står en tabelvejviser ud for enden af svingbanen. Gør der ikke det, bør den opsættes der.
Svingbanens længde kontrolleres ved at gentage øvelse tilbage igen.
Slut på øvelse 2.
Power clean and press
Denne øvelse er nok den mest avancerede iblandt de ti. Og det er den fordi der skal medbringes kantpæle, hvis disse ikke forefindes i krydset. Kantpælene løftes fra jorden eller ladet af minilastbilen og hele vejen op over hovedet. Denne øvelse rammer også stort set alle muskelgrupper.
Squat ned, indtil du med strakte arme kan tage fat i kantpælen. Sørg for at skubbe brystet frem, så du ikke kommer til at hænge fremad og runde i ryggen. Baglårene/haserne og coren er spændt.
Herfra rejser du dig eksplosivt op, så eksplosivt, at det ender med, at du hopper op og strækker hoften ud. Kantpælen bliver vægtløs, og i løbet af et splitsekund kommer du ”under” den, så den lander på dine skuldre. Sørg for at få kørt albuerne op og flytte numsen bagover, så du ikke kommer til at stå i en ”limbo-position”, hvor du læner jer bagover.
Fra denne position, som du griber kantpælen i, skal benene bruges til at hjælp med at få kantpælen over hovedet. Spænd i coren, hold overkroppen oprejst og albuerne oppe. Gå lidt ned i knæene, og så eksplosivt som muligt ”låser” du ud i hoften så kantpælen bliver skubbet over hovedet, hvor du presser det sidste stykke med armene. Pas igen på ”limbo-positionen”.
Der skal placeres mindst tre kantpæle per krydshjørne således kantpælene står ud for krydshjørnet og mindst én kantpæl cirka 10 meter ud fra denne i samme rabat. I alt mindst 12 kantpælen.
Kantpælene bidrager til at krydsets hjørner er synlige i tusmørke og mørke og trafikanter kan orientere og afpasse farten ved svingning.
Når kantpælene placeres i krydshjørnerne, så måles rabathøjde naturligvis i samme moment. Dybere rabatter end 5 cm må medføre, at der skal hentes stabilsand fra ladet af kommunebilen og rabatterne fyldes op.
Øvelse tre er afsluttet, når dette er gjort.
Push-ups
Nu skal der kontrolleres afmærkning. Dette gøres ved push-ups, hvor du kommer helt ned i Sherlock Holmes-position med næsen langs asfalten. Det hedder også armbøjninger på dansk. Det er en super øvelse, der rammer bryst og triceps.
Placer hænderne på jorden, cirka lige på ydersiden af skuldrene. Sørg for at have din tommestok med til at måle dimensioner. Spænd i maven, så numsen ikke kommer til at hænge.
Bøj i albuen og lad overkroppen bevæge sig mod jorden. Hold albuerne tæt til kroppen. Der skal være bevægelsesfrihed til at gribe tommestokken og flytte den med når du minutiøst gennemgår al afmærkning i krydset, både kantlinjer, midterlinjer, spærreflader, vigelinjer, varslingslinjer, ledelinjer i kryds osv.
Lad ved hver armbøjning brystet røre jorden og pres jer tilbage i startpositionen.
Kom helt ned og helt op hver gang. Hvis det er for hårdt… nej, øvelsen bliver ikke for hård, så fortsæt kun. Det bliver til en del push-ups, men husk at smerte kun er en ydre fysisk påvirkning, der kan ignoreres.
Alle dimensioner på afmærkning kontrolleres naturligvis jf. håndbog om vejafmærkning, dimensioner.
Med øvelse fire afsluttet giver det os kun én tilbage for, at krydset er basalt fit.
Pull-ups
Også en af de helt store øvelser. Selv for de mest trænede er dette en essentiel øvelse i programmet. Den træner den store rygmuskel (vingen), bagskulderen og alt efter, hvordan man holder, også biceps.
Bevæg dig ud ad primærvejen og find forvarslingsvejvisningstavlen. Kravl op og lad dig hænge i toppen af tavlen.
Håndfladerne skal vende væk fra jer selv. Hvor bredt eller smalt man tager fat er lidt en smagssag. Prøv dig frem, og ”mix” det lidt op, så du træner med forskelligt greb. Dog skal hænderne placeres bredere end bredden på din skulder.
Spænd i maven. Peg tæerne i dine sikkerhedssko så vidt muligt pege fremad.
Hæng ”aktivt”. Lad ikke halsen ”forsvinde” ned mellem armene, men forsøg i stedet at skubbe overkroppen en smule bagover og trække skulderbladene en smule fra hinanden.
Herefter trækker du dig op, så hagen er over toppen af tavlen og sænk dig kontrolleret ned, mens nu læser og memorerer målangivelserne på tavlen, ned til startpositionen igen.
Det er faktisk de færreste, der kan udføre denne øvelse, da den kræver virkelig meget råstyrke. Men det findes der råd for. Der kan laves noget der hedder excentriske pull-ups, hvor man ved hjælp af et hop eller en kasse får hagen over baren. Herfra holder man igen, så meget man overhovedet kan på vej ned.
Øvelsen gentages på hver forvarslingsvejvisning og informationerne kontrolleres naturligvis efterfølgende med vejvisningen i krydset og i de omkringliggende kryds, så der er sammenhæng i vejvisningen.
Hvis man gør det et par gange om ugen i alle kommunens kryds, så er der ikke langt til den første pull-up og en sammenhængende vejvisningsplan.
Grebet kan med lidt fingerfærdighed også vendes ind mod en selv, så hedder øvelsen en ”chin-up”. Her har man lidt smallere fat og jeres biceps gør et større stykke af arbejdet.
Dette var de fem øvelser i dagens program. Husk at med disse ti simple øvelser, der er gennemgået, vil både du, din assistent og kommunens F-kryds opleve en betydelig forbedring af det generelle helbred i kommunens trafiksikkerhed.
Skulle du finde det nødvendigt at gå endnu mere i detaljer, kan du rekvirere din helt egen crossfit-træner i menuen Kontakt øverst på bloggen. Vi ses derude.
WOD’en (workout of the day) for dette blogindlæg er følgende.
Det er en velkendt problemstilling for trafiksikkerheden, at prioriterede firvejskryds i åbent land kan være ulykkesbelastede. Det er ikke sikkert de er, hvilket både kan skyldes, at der er tænkt over trafiksikkerheden, at der er få trafikanter og dermed få konflikter eller måske at hastigheden er lav på de tilstødende veje, så eventuelle konflikter bliver lettere at håndtere for trafikanterne. Eller måske er det blot held.
Men der findes også stadig mange kryds rundt omkring i landet, hvor det blot er et spørgsmål om tid og de rette uheldige omstændigheder før der sker ulykker. Igen.
Dette blogindlæg er del 1 af 2, og har til hensigt at give nogle råd til, hvordan et firvejskryds trafiksikkerhedsmæssigt kan forbedres og hvordan du kan inspicere krydset.
En vigtig forudsætning for at kunne anbefale den rette ændring til et specifikt kryds, er ved at tage på besigtigelse i krydset og vurdere forholdene på stedet. Tag dig tid og udfør AMRAP (as many rounds as possible) indtil du har registreret alle problemstillinger.
Vær opmærksom på trafikken EMOM (every minute on the minute), naturligvis. Husk korrekt beklædning og hvis du ikke allerede har gennemført kurset VSA (Vejen som arbejdsplads), vil jeg kraftigt anbefale det.
Tag højst på besigtigelse en gang om dagen. Det er dog også vigtigt med Tabata (korte intervaller). Da du også lærer af dine erfaringer fra øvrige kryds, når de efterbehandles på kontoret.
Men lad os Master the basics, som man siger.
Air squat
På besigtigelsen bevæger du dig ud på sidevejene 3,0 meter fra vigelinjen. Placer hælene et sted mellem hofte og skulderbredde – det er meget forskelligt, hvor bredt folk står. Fødderne drejer en lille smule ud til siden. Brystet kommer op, mens du let samler skulderbladene, så du får en flot holdning i overkroppen. Spænd i din core. Stille og roligt bevæger du numsen bagover og begynder ’at sætte dig ned’. Tænk på, hvis der stod en stol bag dig. Kom ned i squatten, så du har øjnene cirka én meter over asfalten. Mens du squatter ned, så pas på dine knæ ikke falder indad. Forsøg i stedet aktivt at presse dem ud til siden.
Mens du har bevæget dig ned i squattet, kan du lade armene fortsætte opad. Det giver dig en bedre balance og frigør også skuldrene til at tage noter. Derudover kan det bruges til at skabe moment, når du skal op igen.
Fra denne position skal du vurdere, hvor langt til siderne ad primærvejen du kan se. Drej hovedet langsomt og mærk hvordan din hage rammer skulderen. Lad blikket følge hovedets bevægelser og fokuser langt. Synet bør kunne nå kørebanekanten i en afstand, der svarer til den kørte hastighed (85-fraktil), eller den skiltede hastighed + 20 km/t. Som tommelfinger bør du kunne se mindst 200 meter, så er du fit.
Øvelsen gentages på hver sidevej.
Slut på øvelse 1.
Lunges
Fra startpositionen, der er kørebanekanten i tilfarten gerne cirka 15 meter fra krydset, tager du et ”langt” skridt fremad ud i rabatten, mens du holder fødderne i samme afstand fra hinanden. Hvis fødderne kommer for langt ind mod hinanden, bliver det langt sværere at holde balancen. Armene kan hænge ned langs siden, eller du kan tage dem i siden eller bag nakken. Husk dog at medbringe din notesblok og den blyant. Det er op til dig. Når du har taget skridtet fremad, er det igen vigtigt, at knæet ikke falder indad. Forsøg i stedet at presse det udad. Skinnebenet skal være lodret. Du går nu så vidt muligt ud fra kørebanekanten indtil første faste genstand. Det kan være et træ, en lygtepæl uden brudled eller en grøft/trug uden korrekte sider. Måles afstanden mindre end seks af de lange skridt, kræves en ekstra tur i fitnesslokalet. Længere er det perfekt. Som tommelfingerregel bør der være en afstand fra kørebanekant til faste genstande, der kan beregnes som fartgrænsen delt med ti minus to. F.eks. 80 km/t delt med 10 = 8 minus 2 = 6. 6 meters sikkerhedszone ved 80 km/t. Ved lavere hastigheder er mindre afstand tilfredsstillende jf. formlen.
En ekstra træning vil være, at du fra denne position ved den faste genstand bruger det forreste ben til at ”skubbe” dig tilbage, så du ender i startpositionen igen.
Øvelsen gentages på alle tilfarter til krydset, men vigtigst på primærvejen.
Slut på øvelse 2.
Planken
Sideveje på firvejskryds kan være tilsluttet så uheldigt, at de er placeret lige overfor hinanden og vejen på begge sider af primærvejen ligner hinanden. Det giver en vis risiko for, at sidevejstrafikanter overser krydset. Et godt tiltag til at undgå at sidevejstrafikanter overser krydset, er at etablere sekundærheller. Disse etablerer en forskydning eller en S-kurve på tilfarten, der bevirker at tilfarter på den ene sideveje ikke er lige overfor frafarten på den modsatte sidevej. Desuden medvirker sidehellen til at krydset kan markeres i højden i midten af køresporet, når der placeres B11-tavle og D15,3-tavle.
Derfor placerer du dig nu ved vigelinjen, lægger dig ned på maven på asfalten, kom op på albuerne og tæerne. Knib balderne sammen. Skub skulderbladene fra hinanden. Pas på med at hoften kommer til at hænge, for så kommer der unødvendigt pres på jeres ryg. Fokuser på at holde en så lige vinkel i kroppen som muligt. Som en planke, mærkeligt nok.
Fødderne placeres ved vigelinjen og du vender ansigtet mod sidevejen. Du holder planken i cirka 1 minut. Derefter bevæger du dig frem, således at fødderne sættes der hvor albuerne var sidst.
Denne øvelse gentages minimum 5-6 på hver sidevej. Den længde du nu har udmålt, er minimumslængden for en sekundærhelle.
Det er en øvelse, der rammer størstedelen af din core.
Har du en assistent med i marken, anbefales det at gøre brug af denne, da 5-6 gange pr. sidevej er en kende mere end det anbefales… Men det ved assistenten jo ikke.
Slut på øvelse 3.
Atomic sit-ups
Tag nu en rask joggetur ned ad en af vejgrenene, cirka 150 meter. Vend dig om og læg dig på ryggen på asfalten med hovedet væk fra krydset.
I startpositionen er fødderne over jorden, og armene er strakt bag ved hovedet. Mavemusklerne er spændt, så lænden rører jorden. Tænk på, at du skal suge navlen ind. Herfra bruger du armene til at skabe moment, som hjælper dig opad i mavebøjningen. Lad som om du har en bold imellem hænderne, som skal kastes fremad. Imens trækker du benene op, så hænderne i slutpositionen rammer anklerne. Hvis det er for hårdt, så lad fødderne bliver i jorden. Bum, så er det almindelige mavebøjninger. Når du har krummet dig mest sammen, kigger du ligefrem og mod krydset. Kan du se vigepligtstavlen eller hele krydset, så er du fit.
Du gentager øvelsen så mange gange du kan eller indtil krydset ikke længere er synligt, når du er oppe med hovedet. Du skal ikke tage dig af, hvis krydset forsvinder, når du rammer 50-60 gentagelser.
En dejlig eksplosiv øvelse til mavemusklerne og for at vurdere om sekundærvejsbilister kan erkende krydset.
Du rejser dig op og spurter frem i krydset og ned ad næste vejgren, hvor øvelsen gentages ca. 150 m fra krydset. Dette gøres i alle krydsets vejgrene. Igen er det en fordel med en assistent til at holde momentum.
Slut på øvelse 4.
Burpees
Når øvelse 4 er afsluttet, må du løbe retur mod krydset. Stands dog op på sidevejene 20 meter før krydset (vigelinjen).
Du starter stående med benene spredt. Lad benene blive i samme afstand gennem hele øvelsen. Herefter squatter du ned som du lærte i øvelse 1, sætter hænderne i jorden og ”sparker” fødderne bagud. Spænd i mave og balder, så du lander i en planke position. Herfra lægger du dig helt ned på brystet. Når du skal op, kan du lave en armbøjning eller ”rulle” op. I en eksplosiv bevægelse hopper du op, så fødderne lander i startpositionen. Herfra kigger du ned ad primærvejen. Først i den ene retning og derefter den anden retning. Herfra må ikke være fuld oversigt ad primærvejen. Øvelsen sluttes til sidst i et højt hop, hvor alle led bliver ”låst ud”, så du er helt strakt. Og et klap bag ved hovedet for en god ordens skyld. Fra denne position kan du nøjes med 10 gentagelser for at være sikker på, at oversigten ad primærvejen ikke er til stede.
Du bevæger dig fem meter frem, så du står 15 meter fra krydset og gentager øvelsen 20 gange. Herfra må du gerne kunne se primærvejen til begge sider.
Du gentager øvelsen på hver sidevej. Husk antallet af gentagelser eller gør brug af din assistent, hvor antallet af gentagelser naturligvis sættes op, så I begge er sikre på oversigtsforholdene.
Burpees rammer stort set alle muskler i kroppen. Og så tager den luften fra selv den bedste. 50 af de her, og så er træningen hjemme for i dag. En øvelse, som alle elsker at hade.
Men sagen er. Hvis oversigten var god fra første position dvs. 20 meter før krydset, så skal der gerne gøres en indsats for at hæmme oversigten herfra f.eks. med beplantning. For god oversigt medvirker til at nogle bilister ikke sænker farten før krydset og blot orienterer sig bredt ad primærvejen, hvorved der så kan overses trafikanter tæt på krydset. Det giver anledning til ulykker.
Slut på øvelse 5.
Dette var slut på dagens fem træningsøvelser. Se med næste gang (om cirka 14 dage), når jeg kigger videre på de sidste fem øvelser i crossfitten.
Jeg er en enhed af en population, der ikke er statistikhaj eller familiær med de vilde og voldsomme matematiske begreber. Indrømmet. Faktisk ikke en gang en lille fisk i det enorme variable farvand af store matematikere og tænkere, der gerne vil sætte det meste på formel. Måske i en søgen efter modus eller en form for multimodalitet. Eller hvad sådan noget skidt ellers hedder.
Til gengæld er jeg tilhænger af evaluering. Evaluering af projekters effekt på trafiksikkerheden. Opnåelse af en middelværdi for sine erfaringer, så der næste gang kan optimeres på en udformning. Måske opnås en endnu bedre effekt. Måske endda helt fjerne risikoen for trafikulykker på den pågældende lokalitet eller ved den pågældende standardudformning.
Jeg afviser med dette blogindlæg på ingen måde, at medianen af anstrengelser for bedre trafiksikkerhed er bedst tjent med at sætte trafiksikkerheden på formel og ud fra disse erfaringer, opsætte anbefalinger. Jeg tillader mig dog at stille spørgsmålstegn ved valg af metode og valg af præsentation af sine resultater.
Faget har i de sidste mange år set flere studier af detaljer for forskellige udformninger. Fx af rundkørsler eller cykelbokse eller måske hvordan byzonetavler skal stå tæt på byen og på høj stander fremfor længere fra byen og på lave galger. Alle sådan nogle helt-nede-på-jorden udformninger, der repræsenterer et gennemsnit eller en form for standardudformning.
Når effekten af en standardudformning skal undersøges, udvælges et undersøgelsesdesign. Der inddrages lignende lokaliteter i en så stor population som muligt for at sikre et retvisende resultat. Altså et retvisende resultat for en effekt fra en særlig udformning til en anden. Der gennemføres flere justeringer, så udformningens betydning over tid ikke influeres af en generel udvikling og sådanne tendenser. Der spejdes bl.a. efter effekter på historiske trafikulykker, nærvedulykker eller gennemføres en spørgeskemaundersøgelse, hvor brugere påpeger utryghedsfaktorer mv.
Men med ethvert design følger der en række forudsætninger for standarden.
Fornyligt har jeg siddet på sidelinjen til et evalueringsprojekt om rundkørselsdesign. Rigtigt mange rundkørsler indgår i undersøgelsen. Rigtigt mange værdier inkluderes i undersøgelsesdesignet for et lede efter en tendens eller måske ligefrem en forklaring. For herudfra at kunne give en anbefaling.
Men så stiller jeg det mærkelige spørgsmål: Kan det tænkes, at rundkørslernes omgivelser har noget at sige? Kan det tænkes at den hosliggende benzintank hæmmer den visuelle identifikation af en cyklist med sit store, farverige banner? Kan det tænkes, at bilisterne har svært ved at skelne cyklist fra mursten eller en blomstrene have, når de drejer hovedet inde i kabinen eller nøjes med at kigge dybt i sidespejlet inden de foretager deres højresving?
Svaret var ikke overraskende: Nej! Det indgår ikke i undersøgelsesdesignet. Dette vækker mine kritiske hjernevindinger.
Nå, men en anden sag.
For ganske nyligt er der kommet nye anbefalinger til fremført kontra tilbagetrukket cykelsti. En stor undersøgelse, der skal dokumentere, hvad der er mest trafiksikkert. At føre en cykelsti fem meter frem foran bilernes stoplinje i signalregulerede kryds eller afkorte cykelstien ved højresvingsbanens start og lade cyklisterne og bilerne færdes sammen frem mod den fælles stoplinje i kø. Det er samtidig blevet et spørgsmål om den trygge kontra den utrygge udformning.
Undersøgelsen viser klart og tydeligt efter en masse statistiske krumspring, sorteringer og designmæssige tilstræbelser, at afkortet cykelsti er den sikreste løsning. De nyhedshungrende journalister oversætter dette til den velkendte tommelfingerregel: Utrygge lokaliteter er de sikreste.
Men i min verden bliver jeg nødt til at spænde hanen og bruge dette blogindlæg til måske uforpligtende at rejse et stort spørgsmålstegn ved den anbefaling og en generel betragtning.
Jeg vil her tillade mig at stille endnu et par mærkelige spørgsmål: Kan det tænkes at grunden til, at der i de valgte signalregulerede kryds, der indgår i undersøgelsen, ikke har været mange højresvingende biler, hvorfor højresvingspilen kan undværes og dermed cykelstien kan afkortes? Det ville give mening, for ellers må cykelstien jo ikke afkortes. Der skal jf. afmærkningsbekentgørelsen være cykelsti frem i et signalreguleret kryds, hvis der skal anvendes højresvingspil. Men det betyder jo omvendt, at der ikke er mange konflikter mellem højresvingende og cyklister. Ergo færre ulykker. Er dette den simple grund til, at afkortede cykelstier fremstår sikrere end fremførte cykelstier? Tja, måske.
Et andet spørgsmål, der vækker bekymring: Der indgå kun Politiregistrerede trafikulykker i undersøgelsesdesignet. Hvad ville der ske, hvis man inkluderede skadestuedata? Vi ved efterhånden med sikkerhed, at Politiet kun får kendskab til cirka 10% af alle cykelulykker. Primært dem med alvorlig personskade. Kan man forestille sig, at højresvingsulykker med en fremført cykelsti er mere alvorlige ulykker end trængningsulykker eller bagendekollisioner i en højresvingsbane, hvilket medfører mindre knubs til cyklisten og dermed færre registreringer hos Politiet? Eller blot færre involverede trafikanter fordi ulykken ikke hindrer passage i et kryds, hvorfor der ikke involveres Politi? Er dette den simple grund til, at afkortede cykelstier fremstår sikrere end fremførte cykelstier? Tja, måske.
Jeg vil afslutte blogindlægget med den påstand, at på trods af en fancy måde at sikre at de færreste forstår terminologierne, så er undersøgelsesdesignet til disse evalueringer af trafiksikkerhedsfremmende tiltag og anbefalinger i bedste fald gode nok. Men undersøgelsesdesignet kan være usikkert, hvorfor resultatet bliver mangelfuldt. I værste fald er resultatet direkte misvisende.
Nogle gange skal man blot lede efter de naturlige og letforståelige forklaringer…
Det er let at kritisere. Straks sværere at komme med konstruktive alternativer. Jeg vil dog gerne konkludere dette lettere febrilske forsøg på at kritisere, at anbefalinger til en given udformning altid bør vurderes nøje på den pågældende lokalitet. Et godt råd, som jeg anser som en generelt gældende anbefaling er, at stile efter det enkle design, den entydige udformning, den letlæselige trafikantadfærd.
Måske har dette blogindlæg en potentiel poissonmæssig tilgang, men lad mig høre dit bidrag til om det giver mening, at skrive anbefalinger så skråsikkert ud fra halve sandheder. Før eller senere bliver halve sandheder nemlig ofte til løgne.
Husk at lave dine rævestreger på den rigtige side af loven. Noget i den stil sagde en meget kendt opfinder mm. engang.
Med denne farformaning vil jeg vende dette udsagn og dette blogindlæg mod noget så inspirerende som ulykkesdata og den danske datalovgivning fra en lægmands side. Selvom jeg har beskæftiget mig med netop datalovgivning eller med andre ord persondataforordningen/ dataforordningen/ databeskyttelses-forordningen eller internationalt forkortet som blot GDPR, så er jeg nok stadig blot en amatør. Jeg kan dog bruge lidt af min opnåede viden vedrørende GDPR, når vi taler om ulykkesdata, til at orientere dig. Måske er dette derfor blot en storm p i et glas vand.
Men lad mig slå fast. GDPR og ulykkesdata. Det er helvede på jord. Sådan mildt sagt. Ikke at forstå som at lovgivningen er unødvendig eller dårlig på nogen måde. Den er lige det modsatte. Lovgivningen har nemlig til hensigt at sikre at det data, der findes derude om dig og mig, der kan identificere os, bliver behandlet fortroligt. Og det er vigtigt. Men at sidde i en ende af perlerækken, hvor loven vender op og ned på, hvordan man altid har behandlet ulykkesdata og derfor har fjernet gulvtæppet for alle de hjemmedyrkede regneark, der har automatiseret meget arbejdet, er helt forfærdeligt. Mange årsværk arbejde skyllet ud i toilettet. Øv. Sådan rigtigt øv. Det er dog en linedans med mange faldgruber, hvis du ikke sætter dig ind i lovgivningen om datahåndtering.
Vi er ikke Roberter alle sammen, og man kan altid blive klogere, så hold ud og læs indlægget til ende. Det lysner nemlig mod enden.
Lad mig male med den brede pensel lidt endnu på dette støvede emne, fordi det er efterhånden blevet en kunst at kunne efterleve lovgivningen.
GDPR er et andet ord for databeskyttelsesloven. GDPR står for General Data Protection Regulation og er en lov vedtaget af EU. Loven omfatter alle de oplysninger, der kan identificere dig og mig.
Politiregistrerede ulykker er ikke direkte personidentificerende data i den form, der ligger mere eller mindre offentligt tilgængeligt eller i hvert fald tilgængeligt for fagområdet, der behandler politiregistrerede trafikulykker. Men… Data er meget tæt på ved at indeholde personhenførbare data, hvor der blot skal én ekstra information til for at du er genkendt, hvis du har været involveret i en trafikulykke. Og det tilmed med din eventuelle lovovertrædelse, din skadeshistorie, dit ulovlige forbrug af spiritus kombineret med kørsel eller euforiserende stoffer eller andet som du synes vil være pænt træls at din mor fandt ud af og stoppede dig i. Eller måske blot din næste arbejdsgiver, en mand med et roterende blinklys på hovedet eller en eller anden russer eller kineser, der vil afpresse dig til at betale bitcoins eller få adgang til dit nyeste spil Counterstrike. Altså sådan nogle megatrælse ting.
Så hvis du poster et billede på Instagram af dig og din ødelagte bil i et kryds med en vejnavnetavle i baggrunden, og med en bedrøvet mine fortæller, at du er kommet galt af sted og behøver et kram og en masse trøstelikes, som politimændene ikke kunne give dig, så kan din mor i forvaltningen let gå ind og finde din ulykke i datasættet og se om du f.eks. var fuld eller på stoffer eller du kørte for stærkt. Andre værre situationer kan naturligvis opdigtes, men det er reelt sådan man skal forstå begrebet personhenførbarhed.
Man kan som fagekspert få adgang til ulykkesdata f.eks. enten ved at sidde i en kommune med ansvaret for trafiksikkerhed eller hos en rådgiver, der skal lave et job for en kommune om trafiksikkerhed eller ombygning af vejanlæg. Det kræver blot en underskrevet sikkerhedsaftale… Eller nej. Nu kræves rent faktisk også en databehandleraftale. Altså en aftale, hvor du skriver under på, at du behandler data godt og sikkert og kun efter instruks fra vejmyndigheden. Hvis du som rådgiver skal lave et bestillingsjob om trafiksikkerhed, så skal kommunen fortælle dig, hvad du skal lave. Der er ikke længere fri leg.
Fordi du har nogle troværdige holdninger og et troværdigt ærinde, som bestilleren gerne vil have udført, så burde det ikke være svært at opnå adgang til ulykkesdata hos Vejdirektoratets system vejman.dk.
Det er nu tingene spidser til. Fordi nu kan du hente rådata. Du kan simpelthen via et sql-udtræk hente alle de data du vil i databasen ned på din egen pc eller på dit firmas servere, hvor du jo ved at skulle der gå ged i noget, altid har backup at dit arbejde og selvfølgelig dine data. Du kan faktisk ikke blot hente data fra bestillerkommunen, men også alle de andre kommuner i Danmark, som du jo i princippet ikke har indgået sikkerhedsaftale eller databehandleraftale med. Uh, det er for fristende for nogen. Du har jo bare skrevet under på kun at hente data fra bestillerkommunen, så det gør du selvfølgelig kun!
Du får hentet data ned på firmaserveren og begynder opbygning af dit regneark med pivottabeller og jeg skal gi’ dig. Det er så nemt, når rådata ligger integreret i regnearket. Men… Det er jo selvfølgelig blot den irriterende “nye” ting, at du nu med GDPR-lovgivningen skal dokumentere, at persondata opbevares sikkert og du ved hvor data er og ingen uvedkommende kan tilgå data og sprede dem hæmningsløst. Og det, kære læser, kan du ikke, når data ligger på en firmaserver og der tages backup af serveren hver nat eller hvad firmapolitikken nu end er. DU er faktisk pænt langt ude på tynd is ved at gøre som du plejer.
Tør jeg minde om, at der medfølger sanktioner, hvis GDPR-lovgivningen ikke overholdes. Fx kan der gives bøder på op til 4% af firmaets årsomsætning for ikke at efterleve GDPR-lovgivningen. Men det er jo blot penge. Værre er det, at nogens oplysninger kan spredes utilsigtet, fordi du ikke tog datahåndteringen seriøst.
Så hvad er anbefalingen?
Anbefalingen må først og fremmest være, at du lever op til det der står i Datatilsynets skabelonaftale for håndtering af data. Det medfører, at du til en hver tid skal vide hvor dit data er, vide og sikre dig at data ikke kan tilgås af uvedkommende, sikre og logge hvis der skulle ske utilsigtet deling eller hacking af systemet, og meget mere. Et regneark med rådata, der ligger på en server med mulighed for at kunne tilgås af kolleger eller en kineser derude i verden, er ikke sikret på nogen som helt måde under den definition som er angivet i Datatilsynets optik. Så find du blot checkhæftet frem, klar til at underskrive beløbet på bødens størrelse. Hvis du altså er lidt af en gambler.
Du kunne også gøre dit til at undgå denne situation ved at passe på dit lånte data, så du ikke ligner en klovn, hver gang du kigger dig i spejlet.
Det indebærer, at du enten holder dig til brug af et kendt system såsom vejman.dk eller Uheldsportalen og ikke flår rådata ud i intetheden og almenheden.
Det sidste punkt på dagsordenen er så: Hvad er rådata?
Rådata er csv-filen/Excel-filen fra vejman.dk med det komplette sæt af oplysninger i særligt elementniveau og personniveau. Det er udsnit af data, hvor datasættet er så småt at enkeltulykker kan identificeres. Det er grundrapporter. Det er kollisionsdiagrammer, hvor der er angivet f.eks. spiritus, rødkørsel eller høj hastighed.
Jeg lovede, at det lysnede mod enden. Det var blot noget jeg sagde for at få dig til at læse hele dette kedelige blogindlæg, fordi emnet er supervigtigt, hvis du arbejder med ulykkesdata.
DU skal passe på de rådata, du får adgang til og ikke bare arbejde som du plejer, og som nogen fortsat insisterer på er korrekt håndtering, for det går jo nok.
Jeg må beklage, at jeg ikke kunne holde mine rævestreger inden for god pli og ikke lyve tilsigtet. Jeg håber du læser med næste gang og ikke lader dig præge af det gamle eventyr om Peter og Ulven. Det er så men blot mig, der fabler.
You cannot pass….I am a servant of the Secret Fire, wielder of the flame of Anor. You cannot pass. The dark fire will not avail you, flame of Udûn. Go back to the Shadow! You cannot pass.
Gandalfs citat, da han blokerer vejen for Balrog’en, Ringenes Herre
Gandalf står ikke vagt om alle vejadgange langs de danske hovedveje, men måske burde han. Regulering af vejadgange og styring af anvendelse af tilstødende arealer til vejen er nemlig ganske vigtig for at minimere risikoen for trafikulykker.
Således skriver håndbogen Trafiksikkerhedsprincipper:
Veje med direkte facadeadgang har i almindelighed ulykkesfrekvenser på op mod det dobbelte af veje med få adgange. Norske undersøgelser viser, at hvor der er randbebyggelse med intensiv aktivitet, kan ulykkesfrekvensen være helt op til 10-20 gange så høj som på veje med få adgange. Antallet af adgange til vejen bør derfor holdes på et minimum. En halvering af det oprindelige antal adgange og tilhørende trafik kan medføre ulykkesreduktioner på 25-30 %.
Nye trafikveje bør som udgangspunkt have en adgangsbegrænsning, der også omfatter markoverkørsler. Antallet af ulykker i forbindelse med markoverkørsler og udkørsler fra private ejendomme er betragteligt, og omfatter især påkørsler bagfra, frasvingningsulykker og vigepligtsulykker. Også nye lokalveje, der har karakter af lokale fordelingsveje, bør kun have direkte facadeadgang, hvis der i hvert enkelt tilfælde er tungtvejende grunde til det. Tilslutninger af lokalgader bør undgås i nærheden af kryds mellem overordnede veje for at begrænse antallet af mulige konfliktpunkter. Afhængigt af bl.a. vejtype findes i vejreglerne yderligere anbefalinger om valg af krydstype, krydsafstand og facadeadgang. Vejadgange bør ikke placeres i eller nær skarpe kurver. Dette gælder både horisontale (< 1.000 m radius) og vertikale kurver. Især placering af vejtilslutninger i indersiden af skarpe horisontale kurver, på stejle stigninger eller ved bakketoppe kan give problemer på grund af bl.a. oversigtsbegrænsninger, varierende hastigheder for bil og tung trafik mv. Husk at oversigtskravene for adgange til ejendomme er de samme som for vejtilslutninger. Blinde sideveje bør være forsynet med vendemuligheder for at undgå bakning ud på befærdede veje.
A11 – Farligt vejkryds
Kan en væsentlig grund til det spredte og tilfældige ulykkesbillede, der efterhånden ses, nu hvor hovedparten af trafikulykker og lokaliteter med ulykkeskoncentrationer er udbedret, skyldes, at der ikke er sket en systematisk oprydning i antallet af vejadgange til overordnede veje i åbent land.
Jeg vil påstå, at der ikke er den landkommune i det ganske land, der ikke bør se på muligheden for at begrænse antallet af vejadgange til det overordnede vejnet og på den måde forebygge de trafikulykker, der sker efter et ikke nærmere defineret tilfældighedsprincip.
Et princip for nedlæggelse af vejadgange er illustreret på den følgende figur:
Fordelene ved at lukke vejadgange er mange og bl.a. følgende (ikke udtømmende liste): – Færre og mindre hastighedsforskelle på det overordnede vejnet – Færre konfliktpunkter – Bedre mulighed for at etablere trafiksikre forhold for svingende trafik – Bedre mulighed for at opretholde gode oversigtsforhold på færre kryds – Øget fremkommelighed – Minimere antallet af F-kryds (firevejskryds, der erfaringsmæssigt er et problem for trafiksikkerheden) – Minimere generne ved gennemfartskørsel på mindre veje – Holder bilister på det overordnede vejnet i længere tid – Evt. bedre vejæstetik og mindre skæmmende skiltning – Mindre vejvedligholdelsesudgifter – Mv.
For at vise princippet i praksis har jeg taget et udsnit af et tilfældig vejnet i en tilfældig kommune og vurderet potentialet for adgangsregulering til det overordnede vejnet.
Et tilfældigt sted i Danmark. De røde streger indikerer mulige vejlukninger for at minimere antallet af sideveje/adgange. Billedet viser ikke antallet af markoverkørsler. Dermed er potentialet større end vist på kortudsnittet.
Dette forslag vil teoretisk kunne fjerne/nedlægge 15 vejadgange på et vejnet på cirka 4 km uden nævneværdigt at begrænse lokalområderne fra at kunne komme nemt til det overordnede vejnet.
Men jeg indrømmer gerne, at tiltaget vil have mere end en svær gang på jord og vil nok føre til massive lokale protester. Så hvordan kan en kommune slippe afsted med at forbedre trafiksikkerheden med formlen om adgangsregulering? Giv et bud i kommentarfeltet og lad os eventuelt lære af dine erfaringer.
Jeg er nomineret til Årets Tåbe 2020. Stolt over at blive bemærket på trods af titlen, men trods alt bemærket.
Lad os prøve at se på nomineringen…
Nogle gange bliver man som selvindforstået trafiksikkerhedsekspert overhalet af virkeligheden. Virkeligheden er … ja dagligdagen for mange. Den kritiske sans, som mange i dette land har lært at tage i brug, når de har stærke holdninger til et emne, bliver til et våben som under dække af ytringsfriheden kan nedfældes i et læserbrev og sendes til pressen. Med dette veloverståede arbejde, kan forfatteren af læserbrevet læne sig tilbage og ellers godte sig over at få bragt sin version af virkeligheden ud i mediesphæren. Så kan man som uddannet et eller andet råbe nok så højt om titler, erfaring, uddannelse, teori, praktik, magt og alt det andet, der bl.a. har dannet mig gennem de sidste 10 år som fungerende trafiksikkerhedsrevisor, 17 år som trafikplanlægger og 23 år i faget (mere eller mindre). Jeg kan ikke slå 70 års livserfaring gange 2 og udokumenteret navlepilleri.
Nomineringen til årets tåbe udspringer af en rapport, som jeg udarbejdede i mit daglige virke som trafiksikkerhedsekspert og -revisor for en kommune i det sydlige Danmark. Rapporten omhandlede en trafiksikkerhedsvurdering af kunst og andre faste genstande i midterøen på 1-sporede rundkørsler i åbent land. Med baggrund i et vejregelforberedende notat fra Vejdirektoratet om trafiksikkerheden forbundet med kunst i rundkørsler og vejreglerne via håndbog om Rundkørsler i åbent land, tog jeg min tommestok i baglommen og drog ud og så på 9 rundkørsler med kunst eller beplantning i denne kommune. Mine konklusioner var at lægge mig i slipstrømmen af Vejdirektoratets anbefaling og vurdere at midterøen i rundkørsler er et vejareal og derfor bør friholdes for påkørselsfarlige genstande på trods af det indbydende og uudnyttede, lækre areal. Men også præcisere hvilke kriterier, der skal til, hvis kommunen ville vælge en mere lempelige tilgang til det at kunne placere kunst og beplantning i rundkørsler. Metoden blev testet på de 9 besigtigede rundkørsler og gav anledning til justeringer og et enkelt afslag på ønske om at opsætte en 4 m lang, 1,5 m høj og 10 cm tyk stålkonstruktion af en speedwaycykel i en rundkørsel, der i forvejen var semipræget af historiske trafikulykker og i øvrigt alt for høje gennemsnitshastigheder på vejene omkring rundkørslen. Ærgerligt men nødvendigt.
Sådan en kritik eller et afslag skal man tilsyneladende ikke servere til en række borgere i denne kommune og i dette lokalsamfund, har jeg nu erfaret.
Jeg vil tillade mig her at bringe to uredigerede læserbreve fra JydskeVestkysten, dog uden forfatterkredit, hvilket ikke vil være iht. GDPR-bestemmelserne, men citaterne kan findes på JydskeVestkystens online platform med forfatterkredit (PS: det er ikke mig selv):
Trafikalt. Kunst i rundkørsler kan være dødbringende
Læserbrev fra JydskeVestkysten den 27. april 2020: Nu er det vel bilistens kørsel, der kan være dødbringende!
Kunstværket foretager sig jo ikke noget. Men den der naive trafiksikkerhedsrevisor får saftsusemig travlt. Der er kunst i hundredvis af rundkørsler. Der skal bruges mange millioner på at fjerne genstandene. Men det sætter da gang i beskæftigelsen efter coronapausen.
Hvad med de huse, der ligger for enden af en vej, der munder ud i en tværvej? Vi er jo en del, der kan huske bilen, der krydsede Nørregade og nærmest væltede huset over for. Vi skal vel logisk set også have fjernet betonværnene ved veje med skarpe sving. De er jo farlige.
Politiet må også have forbud mod at standse bilister på landeveje for at idømme bøder. Det er jo dødsensfarligt, når der holder to biler i det ene spor, når sikkerhedsrevisoren kommer drønende rundt for at kontrollere rundkørsler.
Men som cyklist, der jævnligt overhales af vilde bilister, forstår jeg selvfølgelig, at det er vigtigere at beskytte disse stakler end den svage, ja, den stillestående på eget areal. Tænk, hvis jeg cyklisten stod og hvilede mig på en rundkørsel uden et kunstværk, ja, så var jeg selv ansvarlig for at blive skadet. Men jeg vil gerne være med til at indstille revisoren til tåbeprisen 2020.
Trafik. Endnu en dødbringende trussel
Læserbrev fra JydskeVestkysten den 1. maj 2020: Så skete det ulykkeligvis igen. En bilist påkørte et krondyr på Esbjergmotorvejen mellem 68 Vejen og 69 Brørup.
Selv hvor der findes skiltning, hjælper det ikke nok, for krondyr lader sig jo ikke sammenligne med læseheste, og med tanke på hvilken vanskelig situation det stiller en vis trafiksikkerhedsrevisor i, så må vi nok belave os på, at alle krondyr bliver afskaffet. Præcis lige som de dødsensfarlige kunstværker og træer i (blandt andet) Vejens rundkørsler.
Det betyder ikke, at der skal sås tvivl, om de stygge får skal afskaffes ved samme lejlighed, fordi de lusker rundt på markerne og opfordrer de søde ulve til at kaste sig ud i drabsorgier. Det kan man nok kalde farligt, men slet ikke sammenlignet med den nu kendte dødsensfarlige trafiksikkerhedsoverskyggende kunst.
Ak ja… det var vel nok en “kløgtig” øjenåbner, vi der fik fra dansk topspecialiseret trafiksikkerhedsekspertise, såsom …revisor og politi. Nu ved vi alle i det mindste, hvad der er dødsens farligt på gader og stræder.!
Men… måske lige bortset fra Vagn Sørensen, formand for Udvalget for teknik og miljø, der åbenbart kun har mod til at pippe om, at andre kommuner har farligere kunst end Vejen!
Helt ærligt Vagn Sørensen. Nu må du træde i karakter og sætte dig i respekt, og hvor svært det end må være…. vise bare en flig af kritisk sans overfor en ikke specielt kyndig trafiksikkerhedspatrulje, der argumenterer højt henover enhver rundkørsel (læs: ud i det blå). Hvad enten vi er folkevalgte eller embedsfolk, bør vi vist alle lægge os på sinde, at man ikke nødvendigvis har ret, fordi man har en titel eller magt.
Hermed må jeg indrømme, at jeg med disse verbale lussinger hellere må pakke mit gode grej, mine 23 års erfaring, mine velovervejede og velmenende råd og lade mig overvælde af almenvellets formuleringsevner og konsekvensudredninger.
Og så alligevel ikke. Fordi dette blogindlæg har naturligvis en pointe, der ikke bare er at sætte ballerne frem i klaskehøjde.
Disse to læserbreve er skrevet af henholdvis en tidligere og nu pensioneret erhvervsleder og en folkevalgt kommunalpolitiker, der er løsgænger men udbryder fra DF. Jeg må dog forbavses over deres manglende tiltro til, at nogle mennesker trods alt har lidt bedre indsigt i erfaringer vedrørende trafik for ikke at tale om fagligt indsigt i trafiksikkerhed herunder geometrisk udformning af vejarealer og trafikantadfærd end blot en holdning, der er dannet fordi en beslutning ikke gik deres vej (i første omgang i hvert fald).
Jeg må her opfordre og uddybe følgende: – at vi trafiksikkerhedsrevisorer elsker at have travlt med at trafiksikre de danske veje til glæde for den danske befolkning, så færre kommer til skade eller i værste tilfælde dræbes i trafikken. Det skal måske her understreges at ét trafikdræbt menneske foruden de ulykkelige menneskelige konsekvenser, koster samfundet omkring 12 mio. kr. (sådan i gennemsnitstal). Kan bare én dræbt i trafikken i en rundkørsel i hele Danmark spares ved at fjerne en kunstgenstand, så er det min påstand at min tid og kommunernes økonomi til dette er tjent hjem. Men det er heller ikke gængs viden, så alt forladt. – at den pågældende kommune for alt i verden ikke må lytte til rådet om at fjerne autoværn fra vejene, da konsekvensen de pågældende steder garanteret er værre for en forulykkende bilist end at påkøre “betonværnet” selvom vi alle godt ved eller tror vi ved, at det også gør avs. Jeg har ikke prøvet det. – at man selvfølgelig godt ved som bilist, at ser man en Politi-motorcyklist antaste en bilist og får bilen bragt til standsning, så nedsætter man selv sin hastighed og tager hensyn til situationen og en politimand i funktion. Det er logik – også for erhvervsledere herunder tidligere erhvervsledere. – at Politiet straks rykker ud og fjerner eventuelle cyklister fra rundkørslers midterø, fordi det rent faktisk er ulovligt at færdes derude. Den pågældende cyklist bør erhverve sig en klækkelig afgift for at opføre sig tosset og måske endda også have sin ret til gå rundt blandt vi andre dødelige op til revision. – at påkørsel af råvildt er farligt og når en bilist ser en advarselstavle med vildt på vejen selvfølgelig kører efter forholdene dvs. at man er særlig opmærksom på vildt på vejen, især hvis det er skumringstid eller lige omkring overgangen mellem vinter- og sommertid, da de kære dyr jo ikke render rundt med et armbåndsur ved kloven. Mennesket burde være den klogeste af de to individer. – at ulve og får ikke har noget som helst med trafik at gøre, men da ulvene er indvandrere fra sydligere himmelstrøg, og nogle har et anstrengt forhold til netop indvandringen, så kan der jo være en underliggende grund til at netop disse “trafikanter” inddrages i en diskussion om kunst i rundkørsler. – at eksperter naturligvis bør spørges og at en trafiksikkerhedsrevisor er en certificeret titel. Dette inkluderer også Politiet, der er eksperter på mange områder, men først og fremmest en myndighed, som man bør udvise respekt omkring. – at den pågældende formand for Udvalget for Teknik og Miljø fremstår med overbevisning som den intelligente i denne sammenhæng, da han har helt ret. Der er kommuner derude, der har farligere kunst i rundkørsler end denne kommune. Det er bare om at få det fjernet i en fart inden vi slår flere bilister ihjel. – at den udarbejdede rapport har dybe rødder i erfaringsmateriale, faglige tekster fra mange andre nationale såvel som internationale studier, besigtigelse samt i vejreglerne, hvilket tydeligt fremgår af rapportens indledning. Men dette er der nok i forvildelsen sprunget let og elefant henover for at dykke ned i konklusionen. Men jeg forstår godt begrundelsen, at skribenten af læserbrevet intet har forstået og fagteksten kan fremstå med en masse fremmedord. – og slutteligt at en titel bunder i en uddannelse – ikke blot et valg om at være professionel holdningsytrer – og rent faktisk giver både faglig stolthed, indsigt, klogskab og noget at have sine ord i, og dermed også magt til at anbefale det mest hensigtsmæssige ud fra en vurdering af det samlede hele.
Så for at gøre en lang smøre kort, så hvis dette – gud må forbyde det – er den generelle holdning eller i hvert fald en holdning, der kryber frem i krogene vedr. trafiksikkerheden i Danmark, så er der dæleme lang vej til at vi kan gøre det uacceptabelt at færdes i trafikken som hovedløse høns og skabe trafikfarlige situationer.
Jep. Hertil slut blev jeg lidt spids. Det var ikke min mening, da der ingen faglig belæg er for nogle af mine udtalelser – det var kun min holdning med en tilknyttet begrundelse.
Så med denne holdning i baghovedet må jeg desværre sende nomineringen retur til skribenterne af disse to læserbreve. De fortjener prisen mere end jeg. Tillykke og tak for jeres indspil. Det er altid fornøjeligt men også til tider skræmmende at blive mødt af virkelighedens Danmark.
Jeg har også et kommentarfelt her på bloggen, som jeg ikke er bange for at bruge, hvis tonen dog holdes sober og ikke nedladende. Giv los (åh nej, dette er jo et uddød dyr i DK. Det må være en kunst at få den bragt tilbage til naturen, så også den kan indgå i debatten på linje med kronhjorte, ulve, får, cyklister der glaner på midterøen i rundkørsler, fulde mennesker på bænke der vælter ned og slår sig selv ihjel og lignende).
Stribe af Morten Ingemann. Det giver vist det bedste billede af essensen vendt på hovedet.
FSKNH anbefalede i 2010 at indføre stræknings-ATK pga. de stigende hastigheder og målte 85% fraktilhastigheder på hovednettet i DK ASAP. Også TØI anbefaler brug af ATK primært for PB, men også i henhold til de nye fartgrænser for LV og SVT. Studier fra bl.a. AAU viser desuden at tiltaget har stor effekt på UHF.
Det er derfor helt nærliggende, at S-regeringen i dag den 1. april 2020 har suppleret BEK nr. 1633 med en ny §, hvor der på alle veje med ÅDT > 5.000 mtkj og en gns. hast. over den C55 skiltede hastighed skal have opsat måleudstyr. Alle 40.000 nylige arbejdsløse ps ansættes af staten til adm. af systemet. § træder i kraft fra d.d. og vil samtidig blive en del af FL.
Politichef Dreyfus udtaler: “LMAO. FYI er anbefalingen sket på baggrund af en TSR og er i fuldstændig hht. GDPR. NP. Håbet er, at tiltaget vil have stor effekt på både PSKUH og MSKUH OFC og en nærmere beskrivelse af metode vil hurtigst muligt blive indskrevet i relevante HB, hvis VRG ikke opfatter påbuddet som PITA”. Politichefen fortsætter: “AFAIK er der ingen tvivl om, at FYR for tiltaget er enormt. BTW kan FAQ stiles direkte til den enkelte politikreds, PLZ”.
Transportminister Engelbræk anmoder om samfundssind i denne sag. Han udbryder: “OMG! Vi er jeres POS. Selvom HDT er stærkt påvirket for tiden har vi med hjælp fra vores DPO udarbejdet relevant DBA, og ingen pers. vil blive krænket af tiltaget, LOL. GZ til DK. HTH”.
PM fra redaktionen: Vi ser bestemt et potentielt FTW her. Men IMHO er regeringen N008 men hellere nu end 2L8.
En ny virus truer verdenssundheden. Udbruddets epicenter er efter sigende den kinesiske megaby Chongqing. Herfra har den bredt sig mod nordvest og er allerede nu at finde i Europa, hvor den er nået til Belgien og byen Antwerpen.
Vira forårsager en form for zombielignende tilstand, hvor den inficerede vært intet ænser men går som i sin egen verden, hvilket medfører mange farlige situationer for både den inficerede vært, men også for andre.
Symptomerne er i kraftig vækst og i Danmark ses kimen allerede. Spørgsmålet er om vi i Danmark når at opfatte faren og reagere på den før det er for sent. Denne altødelæggende virus går målrettet efter den danske ungdom, hvor smittefaren er enorm og ikke som tidligere set den ældre del af befolkningen. Spørgsmålet er om de unge atter er ligeglade med symptomerne, drikker og fester, mødes med vennerne i solen, lader som ingenting og kommer af dage som en inficeret vært.
I epicenteret og i Belgien er der allerede omfattende tiltag for at stoppe udbredelsen og smittefaren. Spørgsmålet er om der er grebet ind i tide.
Vil politikerne gøre noget? Vil Statsministeren lukke skoler og uddannelser? Vil det koste arbejdspladser? Kort sagt. Vil Danmark lukke ned?
Tak til Kristian Løbner for at lede mig på sporet.
Denne advarselstavler er endnu ikke at finde i de danske vejregler, men kigges der længere mod syd, så er der ligesom i Danmark fokus på uopmærksomhed i trafikken. Uopmærksomhed på grund af den lille lommecomputer, smartphonen. Her har tavlen set dagens lys til skræk og advarsel over den tiltagende mængde af smartphone zombies eller mere mundtret – smombies.
Med næsen dybt begravet i telefonen jaywalkes der for vildt, hvilket leder til mange trafikulykker – sikkert også mange der slet ikke når at se en Politirapport. Kan der ligge et væsentligt mørketal her?
Jaywalkerne går som zombier og sms’er, instagrammer, tweeter, snap chatter, tik tok’er eller surfer uden øje for trafikken og vi andre medtrafikanter. Smombierne er kort sagt til fare for sig selv og trafiksikkerheden.
Spørgsmålet er om en advarselstavle i godt 2 meters højde er synlig for smombierne eller det er bilisterne, der skal advares fx tæt på højere læreanstalter, hvor advarselstavlen A22 Skole bare er for provokerende.
Er det kørebaneafmærkning, der skal til?
Eller skal vi slet og ret til at indrette alle vores signalregulerede kryds med et hav af lanterne og et lysshow, der vil gøre selv Jean-Michel Jarre misunderlig.
Hvad er det egentlig vi har rodet os selv ud i med den her mobile galskab? Kan vi gøre noget drastisk eller er vi alle hjælpeløst inficerede?
Er du en smombie? Og hvis ja. Hvordan kan vi være dig behjælpelig?
Med undertitlen: Et vanvittigt naivt blogindlæg uden ret meget indhold andet end brok, et personligt synspunkt og så et forsøg på at gribe et af ugens og årets væsentligste emner i lille Danmark.
Jeg vil starte med at beklage… ikke undskylde. Nej, beklage. Der er jo en verden til forskel på en beklagelse og en undskyldning, sagde en meget kendt og dygtig politiker engang (tror det var i går. red. tirsdag den 25. februar 2020), så derfor må jeg blive ved min første indskydelse. En beklagelse.
Og hvad beklager jeg så for? Jo, ser du. Jeg beklager for dette:
Jeg vil gerne lække en angrebsstrategi på kommunalpolitikere og danske trafikanter, der ikke kan administrere deres ophold ude på vejene. Derfor dette blogindlæg. Det er meget populært at lække sådanne angrebsstrategier eller også er det torskedumt, for man ender jo nok som mig med at skulle beklage. Men ikke desto mindre vover jeg det ene øje.
Så her. Voila!
En lækket angrebsstrategi rettet mod kommunalpolitikere og dele af det danske folk. Ikke bare sådan i al almindelighed, fordi det kender jeg ikke nok kommunalpolitikere til at konkludere og mit netværk på Facebook og LinkedIn er begrænset. Jeg har dog øjne til at se hvad der sker i trafikken. Men fordi kommunalpolitikerne bare ikke bruger penge nok på trafiksikkerhed og mange trafikanter bare ikke kan acceptere den gensidige hensyntagen, der bør råde, når man bevæger sig rundt i trafikken blandt vi andre dødelige.
Politikerne kan måske finde på at sige: “Jamen, så skal vi jo tage pengene fra de syge, de ældre, børnene og de arme stakler uden arbejde, miljøet og klimaet. Vi har ikke råd til minimumsnormeringer og den kommunale udligning rykker tæppet væk under os, der kører rundt i store Audier og Teslaer mv. inden vi får vores velfortjente, enorme “gyldne håndtryk” i afskedigelse efter en dårlig håndtering af offentlige midler…”. Ok. Jeg blev revet lidt med der, men hvem kan argumentere mod, at man da ikke skal tage penge fra de svage i samfundet og da slet ikke fra miljø- og klimainitiativer. Vi kan tale om de enorme eftervederlag og snyd med offentlige midler.
De slemme danske vanvidsbilister siger: “Jeg er sgu da ligeglad”. Tja… De er jo vanvittige, så de siger nok ikke så meget fornuftigt alligevel.
Det er sikkert rigtigt, at pengene skal findes andre steder og politikerne tilsyneladende ikke er mere langsigtede (fordi de kun sidder i 4 år) end at de begynder at rasle med sablerne på andre direkte offentlige udgifter.
Vanvidsbilisterne går måske i en tro om, at jo hurtigere de kommer frem, des mindre belaster de klimaet. Hvem ved? En eller anden tosset undskyldning har de jo nok.
ADVARSEL: Den næste del af angrebsstrategien indholder den kyniske side af trafiksikkerhedsbetragtninger.
Men det er jo ikke fordi der ikke er incitamenter nok for at øge trafiksikkerheden og især undgå de mange personskader, navnlig de mange dræbte personer i trafikulykker, og ad denne vej spare penge. Rigtigt mange penge, som så kan bruges til de svage i samfundet og gøre plads i fængslerne til vanvidsbilisterne.
Tilbage i 2010 og 2012 og deromkring, hvor de nuværende målsætninger blev formet og nedfældet, blev en personskade i trafikken takseret til cirka 2,7 mio. kr., mens en trafikulykke blev takseret til cirka 750.000 kr. Det var og er mange penge. Nu er samfundsøkonomi ikke min stærke side, men hørt på vandrørene, så er de offentlige kasser åbne for cirka 50-60 % af disse penge. Hvis man kunne forudse at spare et par personskader og et par trafikulykker på 5 år, så gav semistore krydsombygningsprojekter nogle pæne førsteårsforrentninger på omkring 50-75%. Helt almindelige løsningsforslag på en sort plet, der kunne være en helt almindelig lokalitet, hvor bilister og andre trafikanter bare ikke kan køre forsvarligt.
Nu står vi så i 2020, og der er sket en alvorlig stigning i antallet af trafikulykker og især personskader herunder dræbte. Men der er også sket en revurdering af, hvad personskader og trafikulykker koster samfundet. Jf. Transportøkonomiske enhedspriser står en personskade til at koste samfundet 6,1 mio. kr., mens en trafikulykke koster 2,9 mio. kr. Det er immervæk en stor forskel i forhold til 2010. Hvis det forudsættes at samme andel af disse regninger tilfalder de offentlige kasser at betale, så er incitamentet til at øge trafiksikkerheden ved at tildele området flere penge steget gevaldigt. Simpelt sagt så kan man købe 2 rundkørsler per personskade i trafikken, hvis personskaden vel at mærke blev forhindret. Det er meget teoretisk og tænkt, men det er jo en forsimpling af samfundsøkonomi for luksusfældedeltagere.
Så hvad venter vi på? Jeg tænker lige nu udligningsreformen, men den er blevet angrebet fra venstre mod Venstre og alle er nu sure og fornærmede eller har travlt med at beklage. Ikke undskylde. Eller står og lapper den krakelerede facade på Christiansborg med billig kit og lovninger om uendelige mængder af penge, der med den nuværende tilgang til sagerne kun kan tages via bøder og afgifter, skatter mv. Vi venter nok også på en ny ambitiøs national handlingsplan, og at nogen tager initiativ til at sætte gang i forbedringer af trafiksikkerheden.
Så det må vi alle beklage. Næh, det er faktisk pænt højrøvet bare at beklage. Derfor må jeg ændre mit første udgangspunkt og undskylde. Undskylde som var det Godhavnsdrengenes tur. Undskylde for at kommunalpolitikerne ikke bruger nok penge på trafiksikkerhed uanset om det er til fysiske projekter eller et forsøg på at ændre vores trafikantadfærd. Og undskylde for vanvidsbilisten, der ikke kører ordentligt og sætter vi andres liv på spil og er ligeglad, fordi han har fået et legetøj med for mange hestekræfter. For cyklisten, der kører uden hjelm og koster samfundet 6,1 mio. kr. ved at blive påkørt og slået til lirekassemand. Undskylde for at man kaster unge mennesker ud i trafikken på løbehjul som forsøgsordning fordi nogle savler over ordet mikromobilitet. Undskylde for at arkitektuddannelsen ikke indeholder bedre kurser i korrekt udformning af trafikarealer. Undskylde for fodgængeren, der krydser en vej uden at se sig for og koster det offentlige mange penge i livslang hagesmæk, plastikrør fra posen med den flydende mad, hjælpemiddelcentralens udlån af kørestole og hjemmesygeplejerskernes stress og jag, fordi de ikke kan nå alle tilskadekomne. Ja, jeg undskylder bare generelt.