Zoneterapeut

Der er noget, der trykker i skoen. Nogle gange er det bare en sten, og så skal man såmænd og som bekendt blot være glad for at der ikke er to. Andre gange er det komplicerede emner, der har fundet derned og kræver øjeblikkelig behandling. Her har jeg erfaret, at en zoneterapeut kan udrette mirakler ved en halv times trykken på ømme steder.

I denne i dagens anledning korte blogtekst, vil jeg agere zoneterapeut og trykke på et ømt punkt. Eller ømt er så meget sagt. Dette indlæg er i kategorien undtagelser i vejreglerne og disses faktiske anvendelse i virkeligheden, og så ved I nok, at det bliver godt. Lad mig starte kort med at introducere den bekendtgørelsestekst, som jeg er faldet over og som udgør sagens kerne.

I afmærkningsbekendtgørelsen og den, der mundret kaldes BEK nr. 2510 skal I lede efter §142 og §146 i underkapitlerne for Zonetavler om parkering forbudt, standsning forbudt og parkering tilladt. og Zonetavler om lokal hastighedsbegrænsning. Nu har I nok også opdaget den lille finurlige finte, der berører blogtekstens overskrift.

Nuvel. Nogle gange skal vittigheder man selv er stolt af forklares – især når den er søgt.

Men i §142 står følgende:

Et område afmærket med zonetavler om standsningsrestriktioner, parkeringsrestriktioner eller en kombination af disse skal indeholde mindst 2 vejstrækninger og være et mindre afgrænset område i henhold til § 148, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. E 68,3 Zone om parkering må anvendes for et større afgrænset område end det i stk. 1 nævnte afgrænsede område, når E 70 Zoneoplysning anvendes i henhold til § 156.
Stk. 3. E 68 og E 68, 2 samt E 69 og E 69,2 må anvendes ved vendeplads.

Det første jeg lige bemærker, er naturligvis at zonetavler SKAL gælde mere end én vejstrækning og lige efter i stykke 3 er der allerede indskrevet en undtagelse om, at zonetavler for parkerings- og standsningsforbud naturligvis må bruges på vendepladser. Det ser i øvrigt således ud:

Udklip fra håndbogen Afmærkning af parkering i vejregelserien om Færdselsregulering.

Det er OK med undtagelser for en regel, men alligevel sidder man tilbage med sådan en uafklarethed og et øv. Reglen udvandes så at sige. Men pyt. Lette løsninger til at sikre korrekt og forståelige skiltning har altid været et godt middel til at få mig til at acceptere sådanne hensigtsmæssigheder.

I §146 står næsten tilsvarende:

En hastighedszone, afmærket med E 68,4, skal omfatte mindst 2 vejstrækninger, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En delstrækning af en vej kan dog i særlige tilfælde med politiets tilladelse afmærkes med E 68,4, hvis den ligger i umiddelbar tilknytning til andre vejstrækninger i områder afmærket med E 68,4.

Dvs. faktisk ret tilsvarende, at zonetavlen skal omfatte mindst 2 vejstrækninger. Og det her er netop sagens kerne, hvor reglen ikke efterleves i virkeligheden.

I observerede tilfælde er zonetavlen for lokal hastighedsbegrænsning anvendt til markering af korte strækninger på én vejstrækning fx omkring et krydsningspunkt for lette trafikanter. Ifølge afmærkningsbekendtgørelsen er dette således ikke tilladt.

Men fortvivl ej. Og det er her den lindrende behandling fra zoneterapeuten kommer ind i billedet. Fordi her må jeg henlede opmærksomheden på §137, der omhandler E53 Område med fartdæmpning.

I §137 står følgende:

E 53 skal opsættes ved enhver indkørsel til et område, hvor kørebanen gennem fysiske foranstaltninger på vejarealet er indrettet således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne.
Stk. 2. Vejdirektoratet kan tillade, at tavlen undlades opsat, hvis et nyanlagt område er indrettet specielt med henblik på lave hastigheder.
Stk. 3. Der skal anvendes hastigheder mellem 20 km/h og 45 km/h. Hastighedsangivelse på 45 km/h må alene anvendes ved fartdæmpende veje, der er indrettet til hastigheder på 45-50 km/h.
Stk. 4. Der må ikke opsættes særlige advarselstavler ved de hastighedsdæmpende foranstaltninger i området.

Det er således med denne tavle tilladt helt lokalt at skilte en lavere ANBEFALET hastighed på en kort del af en strækning med den simple grund, at reglen om at gælde flere vejstrækninger ikke er nævnt. Tja… Det kan være forvirrende at vide noget, fordi det er udeladt.

Nu vil jeg ikke gøre et godt råd til en lang udredning og ikke tage horrible timepriser for behandling af jeres sten i skoen, men blot minde om, at den dårlige lugt også kan behandles med et ordentligt lag kamfer. Jeg kan nemlig ikke med ro i maven redegøre for, hvorfor der er forskel på brug af zonetavler (E68-tavlerne) og område med fartdæmpning (E53). Men det er der. Baseret på princippet om undtagelse.

Hvis du derude i det blålige skær fra PC-skærmen sidder med ømme fodballer og har svaret på, hvorfor der er denne forskel i regler for opsætning af disse to tavletyper, der er tæt på at være i kategori med hinanden, så giv dit bud i kommentarfeltet og om ikke andet gøre mig klogere.

Hacket

FUUUUUUCK! Jeg er blevet hacket. Nisserne er her. Det er jul og vi har lige fået løn, men slet ikke nok til alle de julegaver, der skal indkøbes og så…så… så hacket. Øv! Jeg har ryddet forsiden og vil nu vise, hvad jeg er blevet udsat for i 1:1.

Mere information om hvordan du skal forholde dig efterfølgende e-mailen.

En ny kommentar til dit indlæg “Bum! Cykelgymnastik på den lave barre” afventer din godkendelse
https://thomasrud.dk/bum-cykelgymnastik-paa-den-lave-barre/

Forfatter: Marita Holman (IP-adresse: 156.146.62.218, unn-156-146-62-218.cdn77.com)
E-mail: hacker@lingeservicepunt.com
URL:
Kommentar:
Your Site Has Been Hacked

PLEASE FORWARD THIS EMAIL TO SOMEONE IN YOUR COMPANY WHO IS ALLOWED TO MAKE IMPORTANT DECISIONS!

We have hacked your website https://thomasrud.dk and extracted your databases.

How did this happen?

Our team has found a vulnerability within your site that we were able to exploit. After finding the vulnerability we were able to get your database credentials and extract your entire database and move the information to an offshore server.

What does this mean?

We will systematically go through a series of steps of totally damaging your reputation. First your database will be leaked or sold to the highest bidder which they will use with whatever their intentions are. Next if there are e-mails found they will be e-mailed that their information has been sold or leaked and your https://thomasrud.dk was at fault thusly damaging your reputation and having angry customers/associates with whatever angry customers/associates do. Lastly any links that you have indexed in the search engines will be de-indexed based off of blackhat techniques that we used in the past to de-index our targets.

How do I stop this?

We are willing to refrain from destroying your site’s reputation for a small fee. The current fee is $2500 in bitcoins (BTC).

Please send the bitcoin to the following Bitcoin address (Copy and paste as it is case sensitive):

bc1qmghwkrrxlh62k4r530lgfxucum65087ya00wvz

 Once you have paid we will automatically get informed that it was your payment. Please note that you have to make payment within 7 days after receiving this e-mail or the database leak, e-mails dispatched, and de-index of your site WILL start!

How do I get Bitcoins?

You can easily buy bitcoins via several websites or even offline from a Bitcoin-ATM.

What if I don’t pay?

If you decide not to pay, we will start the attack at the indicated date and uphold it until you do, there’s no counter measure to this, you will only end up wasting more money trying to find a solution. We will completely destroy your reputation amongst google and your customers.

This is not a hoax, do not reply to this email, don’t try to reason or negotiate, we will not read any replies. Once you have paid we will stop what we were doing and you will never hear from us again!

Please note that Bitcoin is anonymous and no one will find out that you have complied.

Citat slut fra Hackeren aka Nissen

Jeg valgte så, at forwarden e-mailen til mig selv. Det bad de jo om, og hermed gjort. Man skal gøre som hackeren siger. Nu er det chefen i denne biks, der taler. Altså mig selv. Ja, du ved, hvad jeg mener. Det tæller vel for noget.

Men nu står jeg i den situation, at jeg da mægtigt gerne vil have dem til at lave lidt larm derude for mig. De må hjertens gerne dele min database og alle mine oplysninger både på Google, på Yahoo, på Amazon til nedsat pris eller på Wish, hvis de kan lave en billig plastikmodel af mine udsagn og synspunkter, eller hvor de ellers truer med at gøre det. Også selvom det er til havs, og også selvom konsekvensen vil ”ødelægge” mit ry hos jer kære læsere og verdens befolkning i øvrigt.

Jeg har regnet lidt. For ganske kort tid siden læste jeg, at verdens befolkning nu havde rundet 8 milliarder mennesker. Det er alligevel en sjat. Jeg har cirka 20-30 læsere om dagen, så hvis vi bare siger, at de har måneden ud til at gøre alvorlig af deres trusler og at jeg laver en gennemsnitsbetragtning hvor jeg runder op til 35 læsere om dagen, så får jeg med dette stunt 7.999.999.8950 nye læsere fra 1. januar 2023. Det kan da også noget.

Men er det at ødelægge mit ry og gode navn? Hvad betyder Rud egentlig på udenlandsk? På svensk betyder det “grov”. På engelsk noget, der minder om “ru” og ja, så forstod jeg ikke resten. Jeg vil i den kommende måned lægge mærke til, at nogen i det svenske eller engelske taler om at være grov eller ru. Men ødelagt alligevel. Jeg er forsøgt at blive ødelagt af selveste Vejdirektoratet (eller i hvert fald af enkeltpersoner hos Vejdirektoratet med deres egen agenda), så det går nok. Hvad kan en hacker eller en nisse finde på?  

Så, hvordan skal du så forholde dig? Det er vel væsentligt i disse tider at tage stilling til. Helt i ro ligesom mig. Lad os finde ud af det sammen. Finde ud af, om de virkelig mener det. Betaling får de i hvert fald ikke noget af. Jeg gør det her gratis, og det skal de så også gøre. Jeg venter med spænding på, at mit navn dukker op i New York Press eller på forsiden af Pravda. Gerne med alle mine artikler med underforstået fornurlighed, ingeniørhumor og billeder gemt i mit galleri.

Jeg venter… Så blev det alligevel jul med noget at se frem til. Glædelig jul fra mig til dig.

Hvor mange bitcoins kan man egentlig få for 2.500 dollars? Svar gerne i kommentarfeltet. Tror ikke det er muligt at hacke et kommentarfelt. Men man ved sgu aldrig i zulu(jule)tid.

Angst

Alle mennesker kender til at være angste eller bange fra tid til anden. Du er derfor ikke syg, hvis du bliver bekymret over krigen, over inflationen, over at det ser ud til at vi skal fortsætte med at have en rød regering. Du kan dog bekymre dig så meget, at du har svært ved at glæde dig over udvikling eller afvikling, over livet eller over selv små succesoplevelser. Tilstanden kan defineres som udtalt bekymring, angst, nervøsitet og anspændthed i et langt stykke tid. Angsten flyder frit i dit hoved. Det kan være mange forskellige ting, du bekymrer dig om. Det kan være økonomi, arbejde eller skole, din familie eller dit helbred. Det kan også være andre ting, som jeg vil komme ind på lidt senere. Du skal først vide, at den alvorlige angst gør, at du føler dig konstant belastet, anspændt, ikke kan sove om natten og er træt. Du kan også få fysiske symptomer som hovedpine, brystsmerter pga. spændinger i musklerne, tør mund og hjertebanken. Mange af dem, som har en angstlidelse, ved det ikke selv. De ved ikke, at når angsten tager over i deres liv, så er det faktisk en sygdom. Typisk frygter de, at de har forskellige fysiske sygdomme. Eller de tror, de er født bekymrede.

Vedvarende angst medfører, at kroppen hele tiden er i alarmberedskab og ikke slapper af. Du vil derfor ofte føler dig stresset, og det fører til spændinger i musklerne, øget træthed, rysten og uro. Det giver også hyppigt symptomer som sved, kortåndethed, hjertebanken, tør mund, kolde hænder, ørhed, svimmelhed, ubehag i maven – men ikke egentlige panikanfald. Angsten gør, at du hele tiden overvåger omgivelserne. Du føler, du hele tiden skal være ekstra opmærksom. Du har også svært ved at koncentrere dig om det væsentlige. Koncentrationsbesvær vil typisk medføre, at man ikke kan huske så godt. Man glemmer aftaler, og andre ting man egentlig skulle huske.

Lider du af angst? I disse tider er der stort fokus på angst og andre psykiske lidelser, og derfor vil jeg løfte sløret for nogle af de situationer i trafikken og trafikplanlægningen som kan medføre lignende følelser, men som du sikkert ikke skal tage så alvorligt, men dog være opmærksom på ikke griber om sig.

Du ved helt sikkert, hvornår strømmen er billigst, og du sætter først alle dine apparater igang, når dagsgrafen viser den laveste pris. Det gør jeg. Jeg har også installeret afbrydere på alle mine apparater med passivt strømforbrug, når de er slukkede. Dvs. Tv’et, Sonos-højttalerne, Google Home skærmene, PC-skærmen, osv. Jeg er så at sige blevet angst for at bruge strøm. Også selvom strømpriserne aldrig har været et emne, der har bekymret mig. Det gør de nu. Jeg har dog ingen anelse om, hvad standardprisen på el var før krisen.

Hvis du har en el-bil, er du godt klar over, at den bruge strøm, når den lader op, og du ved helt sikkert, hvor langt du kan køre på én opladning. Så du kører måske ikke de lange ture mere. Måske tager du ligefrem cyklen frem og tilbage til job. Eller du kører måske med lavere hastighed for at kunne køre længere. Du har fået rækkeviddeangst.

Du har endnu ikke tændt for radiatorerne, du vasker tøj om natten og du tager kortere bade. Jeg tager selv i FitnessWorld og bader lige så længe, som jeg vil, fordi de bade har jeg jo allerede betalt for via abonnementet. Jeg har fundet uldsokkerne og den hjemmestrikkede sweater frem, selvom jeg ikke fryser endnu. Men jeg tror, jeg fryser. Jeg spiser hellere rugbrød fra fryseren, der er købt nær udløbsdatoen, hvor rugbrødet var særligt billigt. Men jeg spiser kold mad til aften for at undgå at tænde ovnen og kogepladerne. Jeg har mit sengetøj spændt ud i stuen på indtil flere tørrestativer efter vask, selvom det giver dårligt indeklima, fordi jeg starter sgu ikke tørretumbleren. Jeg har fået angst for at have det for koldt.

Min ugentlige hakkebøf er erstattet med linsebøffer med løg og andet rodfrugteguf fra de danske landmænd, der har omstillet produktionen til vegetarmad, og som naturligvis går med håndkraft og hakker ukrudt omkring rodfrugterne. Mine dioxinforgiftede kyllingfiletter er erstattet med salat med mangostykker, avokado dyppet i citron, så det holder længere og granatæble fra det krigshærgede Afganistan. Alle frugter og grønt producerede i kraftigt opvarmede drivhusmiljøer, fra egne af verden med undertrykkelse, vold og drab eller som er fløjet ind fra eksotiske destinationer og som har lagt lidt af junglen øde, er OK. Jeg har fået fødevareangst, Men da jeg ikke regner fødevarernes transporttid til Danmark med ind i mit CO2-regnskab og klimaaftrykket, så er det OK.

Jeg går i mørke i mit boligkvarter om aftenen, fordi min kommune har slukket hver anden belysningsmast eller hele striber af belysningsmaster for at spare på strømmen. Jeg hører braget fra cyklisten, der påkører den uoplyste faste genstand i vejsiden, der altid har stået alt for tæt på cykelstien og som nu er skjult i mørket, men jeg er ligeglad. Cyklisten kunne bare selv have blændende halogenpærebelysning på cyklen. Jeg bliver angst for ikke at hjælpe et medmenneske i nød. Jeg bliver angst for manden på krydshjørnet, der står og ryger for at holde varmen, indtil jeg opdager at det blot er hr. Hansen som jeg altid møder på dette tidspunkt på min gåtur med vovsen. Han hilser pænt som altid, men jeg bliver angst for at have tænkt sådan om ham. Måske har han også været bange for mig og min knurrende tæppetisser.

Jeg sidder i totalt mørke i stuen, når Tv’et er tændt. I stedet har jeg tændt et par stearinlys. Det er hyggeligt og hyggebelysningen fra den dyre designerlampe og Flowerpot skal alligevel ikke æde af ussel billig strøm. Det fortjener den ikke. Jeg bliver angst for aldrig mere at kunne tilbyde ordentligt strøm til mine designerlamper, selvom jeg kun har den ene, som jeg engang fik af min arbejdsplads til jul, men måske er der flere på vej, da jeg klart forventer at min arbejdsplads naturligvis fortsætter med at give de dyre gaver til jul, selvom samfundet lider under inflation.

Jeg er stoppet med at sidde hjemme og arbejde, selvom hjemmearbejdspladsen gav mig frihed og fred fra storrumskontoret. Jeg kan simpelthen ikke forsvare at have en pc tændt sålænge hver dag, eller at brygge min egen kaffe og the, eller at bruge brødristeren til frokost. Det er jo pokkers dyrt. På arbejdspladsen er der jo strøm nok, og det går ikke ud over min elregning eller min frokost og den konstante strøm af middelmådig kaffe. Til gengæld må jeg finde mig i at sidde i et 19 grader koldt lokale, hvor jeg er vant til 21-22 grader varmt. Det er nu for galt.

Jeg tager mine batteridrevne dingenoter med på arbejde for at oplade dem der. Samme princip. På arbejdspladsen er strømmen stadig gratis – for mig. Jeg er hunderæd for at de står og bruger så meget strøm derhjemme, at jeg ikke har råd til at tage på McD om fredagen med ungerne.

Jeg har slukket airconditionen i bilen, og radio samt blæser kører kun ganske kort tid. Simpelthen for at spare på brændstoffet på mit dieselsdrevne urtidsfund af en Ford Fiesta fra 2011. Jeg overvejer at vente med at udskifte mine vinterdæk eller i det hele taget sætte vinterdæk på. Det dybe mønster giver for meget friktion, og dermed forøger det mit brændstofforbrug.

Men angst er også defineret som en følelse, der ikke er forbundet med bestemte situationer eller ting, som f.eks. edderkopper eller flyrejser, hvilket mere er i kategorien “fobi”. Derfor kan du roligt bruge al den strøm og varme og særligt danskproducerede fødevarer, som du har lyst til. Du er ikke syg med angst, men har blot fået en fobi.

Dette var et ikke så trafiknørdet indlæg, men noget jeg havde på hjerte. Tag det som det er og glæd dig blot til den første i næste måned, hvor jeg er tilbage på sporet.

Venstre(hånds)svingbanearbejde

Norge. Et underligt land mod nord. Langstrakt, kuperet, grønt, kantet, vådt. Og folket. De er noget for sig selv. Taler med meget mere melodi i stemmen end vi flade danskere. Som Tarzan, der svinger sig i lianerne. Fjeldaberne. Altid med røde kinder og røde snuder samt evigt omvandrende med hjemmestrikkede luffer. De har lært at gå ned i knæ, når der er glat. Ikke som os danskere, der går på stive ben og skøjter rundt. De kører i elbiler. De kører rigtigt meget i elbiler. Gider ikke være med i EU. Altså. De har deres oliepenge og holder sig for sig selv. Men kød. Det vil de gerne købe i Danmark. De tager gladeligt med færgen fra Oslo, det gamle Christiania, til Hirtshals eller Frederikshavn og velfarter til Hjørring eller Aalborg og bunkeindkøber kød. De hamstrer, gør de. Går amok i køledisken. De er et land, der ikke engang kan finde ud af at tale eller skrive på samme måde i hele landet. Man skal ikke længere end til Bergen-området, så kunne man ligeså godt stå i Sydsudan. Men fatter minus. Og så deres veje. Uha. Smalle, kringlede, snoede, fyldt med sne året rundt, men nye. De bygger på livet løs deroppe. Bruger uanede milliarder norske kroner (som jo er meget mindre værd end den stærke danske krone) på at gøre deres land til en asfaltjungle. De skal jo kunne bruge deres elbiler. På de gamle veje skal man virkelig læse en advarselstavle om kurve forude som eksempel, fordi vejen forude kurver sgu og slår næsten krøller på sig selv. Ikke som her i Danmark, hvor man roligt kan holde en hastighed på mindst 80 km/t i de fleste skiltede kurver. Men i Norge, der ryger du fandeme ned ad fjeldsiden, hvis du overser sådan en færdselstavle. Det gælder sikkert også alle de andre tavler. I Norge har de regler. Vejregler. De har deres ‘handboks’. Sådan som vi i Danmark også har. Håndbøger. Og hvis de møder udfordringer med deres linjeføring til en ny motorvej pga. et eller andet enormt fjeld eller lignende, så har de to løsninger. 1) de sprænger lortet i luften eller 2) så laver de bare et ‘fravik’ fra reglerne. Det er megaenkelt at være trafikplanlægger i Norge.

Men de kan noget deroppe.

En af de ting, de kan, det er at sætte en venstresvingsbane på formel, eller måske nærmere graf. For ser du. Mens vi i Danmark skal lave først den ene og snart den anden kapacitetsberegning for bevise, at der er brug for en venstresvingsbane i prioriterede kryds, ja så slår en nordmand bare op i deres graf. Den ser således ud:

Fra handbok N100 Veg og gateutforming.

Tallene i grafen er for den dimensionsgivende time.

Men kort sagt. Det er dæleme da nemt, og for ikke at sige tidsbesparende og ressourceoptimerende. Er der over 400 indkørende biler i krydset i spidstimen og mindst 20 af disse er venstresvingene, så bum. Venstresvingsbane. Hvorfor er vi danske ikke ligeså smarte?

Nu sidder den kloge professortype sikkert bag skærmen derude et sted og skal være utilfreds eller på kanten af stolen, når han ser noget så nemt. Fordi der er jo altid en hage, når det bliver for nemt og ikke administrativ tung, så man kan prale en smule, når den veludførte kapacitetsberegning er lavet. Er det så en rentabel måde at gøre det på, når tildelingskriteriet for en venstresvingsbane slet ikke har noget med trafiksikkerhed at gøre. Kun indkørende trafik. Måske. Måske ikke. Men det er ligemeget. Ganske ligemeget. Det her er enkelt og let forståelig.

Heja Norge!

Vil du bidrage med et synspunkt på min nyligt genfundne optimisme og positivitet overfor Norge, så skyd endelig løs i kommentarfeltet.

Når kæpheste aes mod hårene

Når interne uenigheder kvæler konsensus. Når personlige udfordringer udpiner pointer og gode anbefalinger. Når modvilje mod at se andres synspunkter ødelægger det essentielle for almenvellet. Når DJØF’ere eller for den sags skyld tekniske tegnere får for meget magt og anvender den snæversynet. Når lommeregneren er det eneste virkemiddel til god trafiksikkerhedsviden. Når alternativet er så meget bedre end det nedfældede ord. Når der bare gives plads til forskellige holdninger, men det formidlede ensrettes. Når for mange kokke fordærver maden (der skal være plads til en kendt floskel). Når styringen bliver for demokratisk. Når magtcentrummet ligger under for et internt diktatur. Når demokratiet fordærves af den mest højråbene og påståelige. Når rapkæftethed og syrlighed kombineres. Når rådgivere og personlige assistenter får for meget at sige. Når det bare er tid til at holde mund.

Det er alligevel mange når’er, og derfor vil jeg gerne åbne op for et “hvad nu hvis?” istedet. Fordi “hvad nu hvis” er måske ikke så påståelig, ikke så anklagende, ikke så voldsom, og lægger måske i højere grad op til dialog, debat og fælles forståelse.

I min serie om udfordringer i vejreglerne, har jeg endnu en pointe, der i sin grundessens helt sikkert kan findes i kategorien: religionsspørgsmål. Og hvis du spørger, hvad det betyder, og du ikke er vanlig læser her på siden, så vil jeg henvise til blogindlægget “Et religionsspørgsmål“. Med denne viden i baggagen vil du være bedre rustet til at se min pointe i det lys, som jeg ønsker. Det er måske intimiderende, men prøv for min skyld.

Fordi der jo som bekendt er uoverensstemmelser på tværs af de danske vejregler. Det er måske naturligt. Måske er det forventeligt med så digert et værk. Måske er det uheldigt i forhold til at yde den bedste rådgivning for de håbefulde sjæle, der begiver sig ud i at søge viden i vejreglerne, og forventer at finde ensartede anbefalinger. Det er jo en umulighed at søge viden et sted, for så at få at vide, at samme viden bare anderledes findes et andet sted af samme forfatter.

Denne gang vil jeg slå mit falkeblik ned på den tilbagetrukne stoplinje. Det er en anbefaling, der i min verden er logisk. Det er logisk og et godt trafiksikkerhedsvirkemiddel, at stoplinjen for cyklister ligger 5 meter foran stoplinjen for biler i signalregulerede kryds, hvor der er cykelsti eller cykelbane, fordi det øger muligheden for at bilister kan se en cyklist ved stoplinjen, når der bliver grønt og de skal svinge til højre og dermed krydse cyklisters bane. Det er især logisk, fordi høje køretøjer såsom lastbiler, hvor chaufføren sidder højere og skal kigge skråt ned, kan have udfordringer med at se cyklister, hvis der ikke er denne afstand. Dette er naturligvis set med de briller, at der ikke er lavet signaltekniske spidsfindigheder såsom førgrønt for cyklister eller separat fase for cyklister for at undgå samme situation. Det er samtidig her vigtigt og logisk, at der er anbefalet en så klar og entydig afstand. Det giver tryghed og ensartethed.

Anbefalingen ser således ud på skitseform i håndbogen om Vejkryds i by.

Fremført cykelsti i signalregulerede kryds, Håndbog om Vejkryds i By. Vejreglerne.

Denne anbefaling er samtidig at finde i den publikation, der hedder “Håndbog, Trafiksikkerhed – Effekter af vejtekniske virkemidler, 2. udgave” eller mere mundret rapport nr. 507.

Selvom sidstnævnte rapport angiver nogle udfordringer med at sikre signifikans for tiltaget, så slår logikken i mine øjne kolbøtter. Med bedre synlighed kan ulykker mellem højresvingende biler og ligeudkørende cyklister fjernes eller i hvert fald minimeres. Denne manglende signifikans kan måske findes i, at ikke alle cyklister holder ved stoplinjen, når signalet skifter til grønt eller skyldes andre distraktorer, der ikke i undersøgelsen af dette er fundet værdige at inkludere. Hvem ved? Dette har jeg jo også beskæftiget mig med i en anden blogtekst. Læs fx “Ugler i mosen“.

Så burde den ged jo være barberet endegyldigt. Eller hvad?

Nej, ikke helt. For ved du hvad? Det er her jeg bliver oprigtigt bedrøvet og min indledende brandtale når sig selv og slutter ring. Nogle har i den håndbog, der hedder “Afmærkning på kørebanen, Tværafmærkning” gjort sig den ulejlighed at være upræcis i sin anbefaling. Her er, hvad denne håndbog ønsker at vise:

Håndbog om afmærkning på kørebanen, tværafmærkning.

I stedet for en afstand på 5 meter mellem stoplinjer, er det pludselig 5 meter i forhold til fodgængerfeltet, hvilket så i praksis betyder, at der kun er 4 meter mellem stoplinjer.

Hvorfor denne uoverensstemmelse? Det er jo fuldstændig overflødigt, at jeg skal sidde her og bruge tid på uoverensstemmelsen. Spild af tid for dig, at du læser dette blogindlæg. Hvorfor? Fortæl mig hvorfor.

Vejreglerne bør udvise ensartethed. Alt andet er i min verden problematisk. De, der har et problem med at give sig på visse punkter for at sikre ensartetheden i vejreglerne, burde finde sig et andet sted at være. Det er min personlige holdning, og da jeg er enehersker og ganske grum diktator her på bloggen, vil jeg nu opfordre til en demokratisk proces i kommentarsporet. Giv dit besyv med på denne problemstilling, der helt sikkert ikke er enestående i mit forsøg på at vise en uoverensstemmelse. Er det helt umuligt at blive enige og vise vores enighed udadtil?

Hvad nu, hvis vi kan blive enige?

10 hurtige fra hoften

Verden er fuld af selvfølgeligheder. Fuld af gode råd. Sådan-skulle-du-have-gjort-råd. Anbefalinger som er indlysende og måske utroligt simple foranstaltninger, hvis de bare var overvejet før den pågældende lokalitet blev ombygget og indarbejdet i det projekt, der blev sendt til entreprenøren til udførelse.

Men det går nogle gange sådan, at der bliver bygget nogle spændende, men også nogle gange problematiske projekter, hvor det er den sidste detalje, der mangler, før et udmærket projekt bliver fremragende.

Dette er sådan et indlæg. Ikke at jeg ved, at du kommer til at bygge sådan, men fordi jeg samler på erfaringer via mit arbejde som trafiksikkerhedsrevisor og derfor ser nogle uhensigtsmæssigheder efter lokaliteter er bygget om. Og det er træls.

I cyklens år og i året, hvor der nu er uddelt puljemidler til cykelstier og andre cykelfaciliteter, vil jeg hermed gerne komme med en top 10 liste over anbefalinger til dit kommende cykelprojekt. Se om du har overvejet følgernde:

  1. Længdefald/tværfald. I en cykelstis kurver, hvor stien samtidig falder fx før en underføring af vej, ser jeg ofte at belægningen er udført så uhensigtsmæssigt at der ved større regnskyl etableres en vandføring, der løber på tværs af cykelstien lige i kurven. Som sådan er det ikke et problem i sommermånederne, men hvis der efterfølgende opstår frost eller der ligger sne, som smelter og så fryser igen om natten, så bliver denne kurve forfærdelig glat og dermed farlig. Derfor skal du sørge for at placere en nedløbsrist i tangentpunktet over kurven på ydersiden af kurven eller sikre at det meste vand skifter side og løber nedad og på tværs af stien før kurven og til indersiden af kurven, hvor der samles op. Vand er farligt, når det bliver til is.
  2. Nedløbsriste. Dem jeg lige har anbefalet og i øvrigt, bør du placere uden for cykelstien og uden for cykelbanen. Selvom de placeres så godt som i niveau, så vil en cyklist meget ofte forsøge at undgå at køre på dem. Især langs vej kan det være farligt med en cyklist, der slingrer uden om nedløbsriste. Overvej derfor altid den bedste placering af din nedløbsrist. Det laves ikke om efterfølgende.
  3. Skal du igang med en cykelsti i eget tracé dvs. ude i naturen et sted, så anbefaler jeg altid en kantlinje, som minimum i den ene side, hvis du da ikke afmærker midtlinje. I tusmørket og mørke kan en linje, selvom den ikke er retroreflekterende, være en god støtte for cyklisten, så de ikke rammer asfaltkanten og rabatten og vælter. Husk en kørebaneafmærkning på stier i åbent land.
  4. Desuden kan jeg anbefale samme trick, hvis du har et kantstensforløb, der er overraskende fx hvis stien knækker. Placer en kantlinje langs kantstenen. Det burde kunne forhindre mange eneulykker på cykel, hvis cyklisten overser den grå kantsten. Det er sådanne eneulykker sygehusernes cyklistuheld, der aldrig har nået Politiets bog, bugner af. De kan minimeres med noget så simpelt som en kantlinje. Det er min overbevisning.
  5. Vi bliver ved kantlinjen, fordi jeg oplever ofte at faste genstande, såsom lygtepæle, styrebokse til signalanlæg, rækværk eller autoværn placeres tættere på cykelstikanten end 0,3 m. Det er kun en nødløsning at placere kantlinje omkring disse faste genstande, men er du i mangel på plads, så gør det hellere.
  6. I afmærkningsbekendtgørelsens §199 (BEK 2510) stk. 4 er der gjort rede for at “Hvis belægningen på en sti bliver ført igennem et kryds, skal der afmærkes et cykelfelt med bred punkteret linje og cykelsymbol.” Dvs. S21. Det bliver så en definition af, hvad der er et kryds, men hvis man graver en smule dybere i denne anbefaling, så viser det sig, at foranstaltningen hjælper til bedre trafiksikkerhed i forhold til de venstresvingende biler ind på sidevejen. Så i stedet for blot at nøjes med et V21 Cyklistsymbol, som det er meget udbredt, så brug hele molevitten nemlig S21.
  7. Stier i eget tracé kan være svære at finde rundt på for ikke-stedkendte cyklister. Cyklister på landet og mellem større mål har brug for stivejvisning. De har måske brug for servicevejvisning til de mål, de kan finde, hvis de forlader stien. Dette betyder også at kunne finde tilbage til denne sti efter et besøg ved det større mål. Så husk at tænke stivejvisning ind.
  8. I de senere år og i forbindelse med især supercykelstiernes indmarch er fodstøtter ved cyklisters stoplinje i signalreguelrede kryds blevet populær. Den er også populær i min bog, fordi den er en god service for cyklisterne, men samtidig forhindres fodgængere, der vil benytte fodgængerfeltet, i at gå for tidligt ud på cykelstien ved grøn mand gå – også inden de har orienteret sig mod indkommende cyklister. Det giver ulykker. Fodstøtten er dog blevet udfordret af de nye regler om tilladt højresving ved rødt for cyklister. Den såkaldte U7 tavle. Det er en uløst konflikt, der skal overvejes, når der etableres cykelsti ved signalreguelrede kryds. Tænk det igennem.
  9. Krydsningspunkter, hvor der etableres heller, bliver ofte så smalle som muligt, dvs. 2,0 meter mellem kantsten. Jeg vil altid anbefale minimum 2,5 m som det anbefales i åbent land. Så er det nemlig muligt at en cyklist kan stå der med sin cykel, og i øvrigt kan en forældre med sin barnevogn også stå der. Er det ikke noget værd?
  10. Der ses stadig flere cykelgader og stadig flere forsøg på at gøre især de indre bygader mere cykelvenlige og det fremfor bilen. Alt ære og respekt for det, men at tiltvinge cyklistsignalet i signalreguelrede kryds en plads ved siden af hovedsignalet for biler er dog stadig ikke tilladt jf. afmærkningsbekendtgørelsens §229 (BEK 2510) stk. 2, hvis de placeres på samme stander. Cyklistsignalet placeres altid under bilisternes signal.

10 hurtige fra hoften. Der er sikkert mange andre gode råd, som du bør overveje, inden du sætter entreprenøren igang med at regne pris, og efterfølgende implementerer.

Mine mednørder vil nu i kommentarfeltet komme med nogle af deres erfaringer og gode råd. Værsgo.

Tillykke til mig selv

Hele dagen i dag, den 22. maj 2022, har jeg ventet på lykønskninger, men måske er jeg den eneste der husker, at på dagen i dag for 3 år siden blev denne blog født.

Så stort tillykke til bloggen og mig selv. 3 år. Det må blive et stort WOW!

Nu vil jeg ikke gøre et stort nummer ud af sagen, men jeg vil dog påpege, at det er slut med at gå med ble. Det er slut med sutten. Bloggen og jeg er fremme i skoen og allerede oprejst på to ben og går rutineret rundt for at rage en masse kostbare genstande på gulvet. Genstande, der åbenbart betyder noget for folk. Således oplever jeg stadig, at enkeltindivider bliver så støt over indholdet på min blog, at de er villige til at gå efter manden og ikke indholdet. Det er jo sørgeligt at være vidne til. Der er andre, der finder mig på det store internet og stiller mig store spørgsmål om deres hverdag og de trafikale problemer, som de støder på. Tak til jer. Jeg har en stemme derude. Det er ikke blot brok og bissetricks, men jeg ved faktisk en masse om det jeg skriver om, og jeg har en holdning. Det må regnes for noget.

Men som sagt har jeg gjort mig selv synlig i markedet og i masserne med min blog. Jeg håber du kan lide indholdet, og hvis du ikke kan lide indholdet eller mig, så må jeg desværre fortælle dig, at du slipper ikke for mig, og du slipper ikke for at jeg udøver min viden om vejreglerne og trafikken, og forsøger efter bedste evne at videndele til glæde for dem, der kan lide den side af sagen. Nemlig at blive klogere. Klogere på trafik, tilgængelighed og trafiksikkerhed. Klogere på den teori og virkelighed som gerne skal kunne forstås af trafikanterne.

Jeg glæder mig til at tage fat på bloggens fjerde år.

Vel mødt på blokken her hos mig og min blog om trafikplanlægning, trafiksikkerhed og tilgængelighed. Det er finurligt.

En verden af paradokser

Det er ikke vandskeligt at cykle

2022 er cyklens år. Det har et stort set enigt flertal i Folketinget bestemt i forbindelse med infrastrukturplan 2035. Det betyder, at der i år gøres ekstra meget ud af at fremme cyklismen i Danmark, fordi det gavner klimaet, folkesundheden og kan være med til at begrænse trængslen. Der er ikke et øje tørt. Samtidig må vi heller ikke glemme, at der til sommer er Tour de France i Danmark, hvor vi er vært for prologen og yderligere to etaper. Professionelle cykelrytteren skal slange sig gennem det danske landskab ad småveje fra øst mod vest med snuden mod Frankrig, skærmet ind i hegn og med en official ved alle sideveje og en politibetjent udstationeret alle de steder, hvor en bilist kan komme til at benytte ruten til transport. De skal holdes tilbage, koste hvad det vil.

Der er også sat rigtigt mange undersøgelser i gang i faget med udgangspunkt i cyklen og nok især omkring, hvordan vi gør cyklen og andre mikromobile køretøjer til et konkurrencedygtigt transportmiddel i forhold til privatbilen og herunder naturligvis sikrer god fremkommelighed og undgår ulykker. Disse undersøgelser omfatter som nævnt også el-løbehjul, speed pedelecs, el-cykler og andre hurtigkørende transportmidler på to hjul, der i mikromobilitetens navn skal øge mulighederne for unge mennesker, studerende, kvinder over 30 år med en lav eller middelindkomst til at komme rundt og deltage i samfundets trafik.

Det har bl.a. ført til, at staten udlodder midler til mange flere cykelstier rundt omkring, hvis man laver en god ansøgning og er villig til at medfinansiere disse projekter ude i kommunerne. Fra centralt hold har det været nødvendigt at lave lovgivning , så det er påkrævet, at el-løbehjulsløbere skal benytte hjelm, fordi transportmidlet er møgfarligt. Dette blev der i øvrigt nævnt allerede, da man indførte mulighed for el-løbehjul i trafikken, men dengang blev det negliseret.

Det har også ført til, at universiteter modtager millionbevillinger fra private organisationer til at undersøge uheldsbilledet med cykler og andre lette trafikanter. Universiteternes millionbevillinger går bl.a. ud på at kortlægge cyklisters eneuheld. Hvorfor sker de? Med hvem og hvornår? Cyklister får mulighed for selv at indrapportere deres uheld og så samles disse informationer i en stor pulje som giver mening for dem, der sætte tallene op i tabeller og udregner procenter og hyppigheder. Samtidig anbefales der andets steds, at hver lokalitet er sin egen og der i hvert projekt skal tænkes meget over hvilken løsning for cyklister og i krydsningspunkter, der er bedst under de lokale forhold (den er jeg meget enig i). Nytter det noget, når disse uddannelsesinstitutioner trækker stikket og har brugt pengene? Og hvad skal vi egentlig bruge resultatet til? Hvad får vi ud af at vide om en cyklist er strittet af cyklen på en kantsten et sted i byen og har fået en hudafskrabning fordi vedkommende var fuld. Hvad fortæller dette resultat i forhold til, hvad vi ellers ved som fageksperter, fordi vi har indsigt i risicis i for høje kantsten eller for mange promiller.

Flere rådgivende ingeniørfirmaer hyres af staten til at lave statistikker og udforme gode råd til, hvordan vi skal afmærke og indrette cykelstinettet og krydsningspunkter mv. ud fra, hvor det statistisk er mindst sandsynligt, at der sker ulykker, selvom selvsamme undersøgelser kun omfatter politiregistrerede trafikulykker, som vi jo ved kun indeholder 10% af det faktiske antal ulykker med cyklister. Jamen er dette ikke direkte i modstrid med forrige bloktekst? Separate undersøgelser, der ligger til grund for vejreglernes anbefalinger? Tjo… Det er jo paradoksalt.

Man alligevel har nogle af disse undersøgelser ført til, at der i vejregelregi skal gennemføres anbefalede ændringer, så især dobbeltrettede stier skal breddeudvides, så de dermed kan huse de større hastighedsforskelle, der er mellem en fodgænger og en k-cyklist (konventionel cyklist) og en e-cyklist (selvsagt elcyklisten). Her er fremgangsmåden at kigge på bl.a. ulykker fra skadestuer og måske fra selvrapporterede ulykker. Hvem ved.

Hurra!

Nu bliver det anbefalet fra øverste sted i faget, nemlig Vejdirektoratet og dermed i vejreglerne, at de store hastighedsforskelle på stierne er ok. Her skal vejreglerne nu justeres til, så de fartglade cyklister kan komme til og suse derudaf og måske sætte skub i de andre langsomme cyklister med deres slipvindseffekt. Dermed opfordrer vejreglerne nu fremover til, at der skal og kan være endnu større hastighedsforskelle på vores cykelstier og dermed potentielt … eller må jeg sige garanteret være et stigende antal væsentlig alvorligere ulykker på stierne. Hvor er fornuften i det?

Andet steds i de nye anbefalinger foreslås rundkørsler indrettet, så cyklister får vigepligt i kryds. Det er statistisk set det sikreste og tryggeste, når det sker 10-15 meter nede af hver vejgren. Dvs. der sættes alligevel en prop i hastigheden hist og her. Men flere kommuner oplever en borgerstorm, fordi cyklister/borgere da ikke gider holde for bilister omkring rundkørsler. De vil frem og foran bilerne. Meeeen… Vil der ikke være større borgerstorm, hvis lille Berta på 12 år, der løb på løbehjul uden cykelhjelm, blev kørt ihjel i selvsamme rundkørsel, fordi vejmyndigheden ikke tog deres ansvar alvorligt og sørgede for at etablere den cykelring? Se det er også et paradoks eller ligefrem en syllogisme.

Men undskyld mig nu en gang.

Er det blot mig eller har vi at gøre med et efterhånden meget ugennemtænkt eller ligefrem overtænkt trafiksystem for cyklister? Anbefalinger stritter i alle retninger og undersøgelserne og dataindsamlingerne sker vilkårligt og i et uset omfang uden resultaterne vel sådan egentlig kan bruges til noget effektivt.

Fordi.

Det er for mig logik, at cyklisters trafiksikkerhed bedst tilvejebringes, hvis de er herre over egen sikkerhed i trafikken og at store hastighedsforskelle som blandt biler er problematisk. Men det er jo ikke sådan vejreglerne er ved at blive opdateret.

Det er sgu en verden af paradokser. Fordi et paradoks jo er en situation eller en ytring som er virkelig eller sand, men virker selvmodsigende, bagvendt eller måske fuldstændig absurd.

De 10 bud

1: Du må ikke have andre holdninger end min.

Derfor skal du læse og forstå min blog, stille spørgsmål, kommentere og dele mine synspunkter vidt og bred. Du skal holde dig for god til at søge viden andre steder og da slet ikke tilbede andre synspunkter, som du tilbeder min. Hjembring alle former for ny viden og overbring dem hertil. Så vil selveste Rud se på sagen.

2: Du må ikke misbruge mine blogtekster eller mit navn Rud.

Derfor skal du altid til ethvert middagsselskab citere ordret dagens tekst fra bloggen og ve dig, hvis du ikke udtaler hver en stavelse med påskønnelse og benovelse.

3: Du skal holde hviledagen hellig.

Hviledagen er den første i hver måned, hvor der kommer en ny tekst fra blogværkstedet. Du skal bruge hviledagen på at læse og forstå, repetere og adaptere indholdet.

4: Du skal ære din far og mor og bloggens skribent Rud.

Det betyder, at nok er jeg ikke i familie, men du skal bruge mine tekster i din selvopfattelse og opdragelse og videregive budskabet til dine børn, ligesom du skal lære dem om disse 10 bud. De er hjørnestenene i din fremtidige religion.

5: Du skal ikke slå andres tekster ihjel.

Ikke uden min opfordring i hvert fald. Du skal bruge al din viden fra bloggen for at mane alle onde tunger og andres uvæsen i jorden. Om nødvendigt må vi ty til grove metoder så som en offentlig henrettelse af meninger. Men først efter intensive udskamninger.

6: Du må ikke bryde ægteskabet med bloggen.

Du kan derfor ikke tillade dig at læse andres blogtekster eller orientere dig andet steds om nye trafikfaglige tendenser og udvikling. Næh. Her på siden finder du alt du skal bruge og jeg accepterer ikke udmeldelse fra bloggen og det universelle prædikatet som Mednørd.

7: Du må ikke stjæle.

Dvs. at den viden du opnår via mine blogtekster skal citeres ordret, når du vælger at udbrede dem til pøblen. Du må således ikke forestille dig, at du er et selvtænkende væsen, der kan have dine egne holdninger. Nej! Du kan dele og henvise. Skulle du støde på andre meningsdannere på din vej, der vel kan betragtes som fornuftige, skal du uden at tage denne viden ind, give bloggens forfatter Rud et praj. Herefter vil der opstå en proces med udvaskning og afvaskning af budskabet, inden det kan overvejes at lægge disse nye oplysninger og denne nye viden på bloggen.

8: Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste.

Medmindre de trænger til lidt ekstra opfordring. Skulle der komme lettere eksotiske og uforståelse holdninger frem her på siden, vil det altid være falsk vidensbyrd, hvis du bringer dette videre til andre, som kan have et særdeles stramt forhold til netop den holdning. Skam dig.

9: Du skal ikke begære min blog.

Du kan starte din egen blog med henvisning til min blog og citere alt det du ønsker, men i henvisningen skal du altid starte med følgende tiltale: Den store, mægtige og alvidende Rud skriver i sit tredje brev eller titlen på blogindlægget til apostlen >> eget navn << følgende…

10: Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til.

Men det er trods alt ok at dele sin viden på bloggen.

Disse 10 bud er en række leveregler, der eftersigende er skrevet af selveste Rud og overdraget til bloggen om ikke på stentavler, så på et hakkebræt af et tastetur en sen aftentid, hvor mørket var slukket, verden er i oprør, statsministeren dum og efter en ualmindelig træls og hektisk uge, hvor der på den syvende dag ikke var mere tankevirksomhed til at udtænke en bedre hilsen til jer disciple her på den 15. april i Påskeferien i det herrens år 2022.

‘Sinai’ til at lade andre bjergtage dig og diktere din holdning, men lad dig endelig inspirere og brug det, som du finder relevant. Kommenter på bloggen, lad dig ikke kue og knus ikke disse 10 bud i arrigskab, men tilgiv hvis jeg har givet falske forhåbninger om et forjættet land. Jeg er ikke klogere end som så.

Den sorte politik

Fremtiden er NU! Eller… måske nærmere nu. Eller ved du hvad? Den kommer hele tiden og derfor er det også nødvendigt hurtigt at lægge en tydelig og god strategi og dernæst plan og så efterkorrigere den løbende. Det handler om kommunikation og er lige noget for den siddende Regering. Første, anden og tredje korrektion er allerede kommet i ly af natten og udviklingen i verden – primært fra lande med kommunistisk styre eller anden diktatur. Korrektioner, der trækker den fremtid vi alle så i perspektivet for lidt siden, til et tidspunkt, der hedder NU! Eller som en eller anden græsrodsbevægelse kunne finde på at sige: Fandeme NU! Fordi verden ændrer sig. I disse uger sker udviklingen tilmed lynhurtigt. Det, vi troede var fremtiden for tre år siden, sker vel rettere 10-15 år hurtigere end forventet. Det er nu vi skal handle hurtigt og korrigere med kirurgisk præcision. Derfor skal vejreglerne omskrives.

Transportminister Trine Bræhmsen har – med støtte fra gode gamle Benny med baggrund i hans senest afsluttede eksamen, nemlig den fra 9. klasse, – formået at skrive følgende 1. april-tale imellem hendes ellers ihærdige valgkampsforberedelser fra et af forsvarets krigsskibe, der på dagen var til rådighed i taxiberedskabet. Og det tilmed i høj bølgegang:

Fremtiden er NU! Hvad vi troede var gældende, da vi overtog regeringskontorerne er ikke længere gældende. Det er den gamle regerings skyld, udtaler min kollega Nicolai Klammen og jeg stoler på ham, fordi han har sagt det. Vi kan ikke længere bruge undskyldninger som, at der muligvis findes olie i Grønlands undergrund. Vi kan ikke længere stole på at få gas eller olie fra Rusland og Puhatin. Derfor må vi nu spare. Vi må fordele. Vi må og skal være kritiske og fordele ressourcerne fornuftigt. Vi kommer til at pålægge mange flere og også ugennemsigtige skatter, momser, afgifter og dummebøder på brug af biler, lastbiler og busser, som vi overhovedet ikke overvejer at trække tilbage. Vi vil heller ikke overveje at ændre på dem, medmindre vi taler udbetaling langt ind i det nye år, hvor Danmarks overskud på BNP alligevel er forvandlet til et enormt underskud. Og det endda uden mulighed for at redde det, medmindre der sker udskiftning til en borgerlig Regering. Vi må i langt højere grad fokusere megasuperkolifantaslistisk meget på mikromobilitet og andre køretøjer, der kører på vedvarende energikilder, naturlige gasser efter et sønderjysk kagebord eller rugbrød. Vi har jo også allerede sagt, at dette er cyklens år, så vi har været dygtige, forudseende, ufatteligt kompetente og utroligt velforberedte, når vi, Regeringen støtter op om det danske samfund og styrker velfærden. Selvom vi dog ikke gider at holde hånden under sygehusene og det personale, der alle er slendrianer og bare skal arbejde hårdere og hurtigere, samtidig med at de er der for den enkelte borger.

Fremtiden er igår! Derfor skal vi handle nu, og da de fleste anvender vejreglerne i deres arbejde med trafik, er det helt elementært, at vejreglerne gennemgribende skal laves om. Det betyder derfor, at alle anbefalinger i vejreglernes 147 håndbøger (eller lignende) skal vurderes i forhold til, hvilket CO2-aftryk anbefalingerne medfører. Klimaaftrykket af anbefalingerne skal vægtes mindst på lige fod eller gerne 9 fod over andre prioriterede fagområder som trafiksikkerhed, fremkommelighed, tilgængelighed mv. Eller måske er det disse emner, der graves 9 fod under? Nuvel. Alle nye vejprojekter i Infrastrukturplanen skrinlægges og pengene kanaliseres i stedet ind i et projekt om opbygning af et større og bedre net af el-løbehjul. Her skal der mindst 500 fuldtids- og statsansatte DJØF’ere til at administrere de regler, det måtte medføre foruden et utal af politibetjente, der skal håndhæve reglen om påkrævet hjelmbrug. Vi har nemlig erfaret at løbehjulsbrugere alligevel ikke gider bruger hjelm, da de fleste el-løbehjul jo kan lejes på gaden. Og dernæst indføres et omfattende roadpricing-system, der som minimum skal dække alle statslige veje og indenfor området af de 15 største danske byer. Det bliver påkrævet, at alle benzin- og dieseldrevne biler udfases senest ved udgangen af 2022, hvilket også vil sige at udbygningen af det store H med knopskydningen bortfalder og alle 2-sporede veje bliver opfræst, så alle kan lære det. Vi neddrosler dermed til det lille h (egen note: spørg lige Benny, hvad pokker det betyder med de H’er). Det resterende motorvejsnet, der nu består af ensporede veje vil få indlagt induktionsspoler, så elbiler kan oplades på vejen.

Fremtiden er ikke længere vores! Vi må og skal i langt højere grad underlægge os statens kontrol ligesom unge ikke må ryge og smage på et glas champagne, når valgbussen er kørt i remisse og S endnu en gang har sejret over fornuften. Nu må I have mig undskyldt, for jeg skal nå at komme med forsvarets skib retur inden det sejler mod Sortehavet, hvor det skal forsvare de europæiske grænser.

Glædelig 1. april..pril…ril…il…l.

Trine Bræhmsen, fungerende transportminister lidt endnu