Trafikplanlægning – Side 3

Tal hundsk

Jeg har fået hund! Sådan en rigtig lille lækker vaps med en kampvægt på 5 kg, men stadig på vej derop med godt 3,5 kg. I skal da lige se hende.

Åhhh… Er hun ikke sød. Eller undskyld. Det er øjnene, der ser og jeg skal ikke belemre jer for meget med mine synspunkter, selvom det vel er det, jeg gør herinde. Nuvel. Åhhh… Jeg synes, hun er sød og har de smukkeste mandelformede tegnefilmsøjne.

Det er en Bichon Havanais og den er fantastisk livlig, legesyg, velopdragen, spiser godt af den velnærende hundemad og er vild med sunde madvarer som agurk, rød peber og gulerod. Det falder i meget god jord her. Og så er hun udstyret med en utrolig tålmodighed, når hun skal finde sig i, at jeg sidder her på hjemmekontoret og arbejder. Enten med rigtigt arbejde, med bloggen eller med min forfatterhjemmeside og bøger. Selvfølgelig skal hun stimuleres med leg og masser af gåture, men det klarer vi også. Ellers leger hun bare selv med alle sine legesager eller bideben.

Hun hedder Edith. Det blev hun kaldt fra sin fødefamilie, så det var nærliggende at tage det velkendte og gamle danske navn i arv. Så hun hedder Edith og hun kender sit navn. Hun kan til nød give pote, hvis der er godbidder i farvandet og så sitter hun gerne på kommando. Det er godkendt herfra efter fire måneder. Min hænder og fingre er fulde af små bidehuller og sår, og jeg skal til at passe på, hvis hun ikke en dag ufrivilligt amputerer mine to væsentligste redskaber, de to pegefingre. Det arbejder vi stadig på.

Forleden bed hun mig i skulderen, fordi hun faktisk gerne ville være med til at sige et par kloge ord her på bloggen. Hun vil så at sige gerne edithere lidt på bloggen. Hun ønsker, at jeg skal starte formelt og ordentligt, så det ikke blive en kritik, men blot en overvejelser for de respektive tiltalte at tage i tanke. Hendes synspunkter kommer her.

Kære cyklist og løbehjulskører. Vil du ikke nok ringe med din cykelklokke, når du nærmer dig mig bagfra, så jeg og min herre kan høre, at du kommer. Jeg elsker at snuse og så er min opmærksomhed ikke på dig og dit lydløse transportmiddel. Det vil i øvrigt være god pli at gøre til en vane sådan generelt, da det er dig, der kommer med fart og burde have overblikket på din færd.

Kære arkitekt. Vil du ikke nok undgå at lege alt for meget med belægninger, hvor der færdes mennesker og hunde. Jeg ved, hvad en kantsten er, og kan hurtigt lære at den skal jeg kun gå ned fra, hvis min ejer er med. Jeg aner ikke hvad brostensbelægninger, jetbrændte eller huggede er, og hvis de ligger i overkørsler, så suser jeg altså bare over, selvom det er farligt. Derfor bør du vise med alt synlighed, hvordan vigepligten er mellem biler og fodgængere hver gang du overvejer at lave et krydsningspunkt med konflikt mellem biler og mennesker bl.a. med hund.

Kære gartner og vicevært. Min favoritbeskæftigelse er at gå ture og inhalerede det høje græs, snappe efter langstilkede planter og måske en gang i mellem lade vandet eller det der er større i naturlige omgivelser, hvor jeg ved at min herre samler op efter mig. Men jeg savner det høje græs med blomster og bier. Bierne kommer, når der er blomster, så kan vi ikke nok bevare mange flere af de vilde rabatter og græsplæner. Ikke alt det der græsklipning. En tue ved man, hvad er… et potentielt sted for en besked mellem hunde.

Kære ingeniør. Jeg elsker at køre bil, og jeg falder sådan til ro, når motoren brummer og vinden summer i bilens chassis. Og når vi så skal ud af bilen og måske gå tur, så er jeg ellevild. Men her bliver min herre nødt til at tage mig i meget kort snor, fordi vi går direkte på kørebanen blandt andre biler. De kan ikke se mig, da jeg er meget bette. Hvorfor ikke bare lave de fortove, så jeg får en smule mere snor og kan trække vejret frit i halsbåndet? Der er jo trods alt altid flere fodgængere og eventuelt dyr på et parkeringsanlæg end der er biler, så hvorfor ikke have fodgængeren med i tanken, når du projekterer parkeringsanlæg?

God tur derude, snus til et vejtræ og hils gerne på en hund på din vej.

By the way

Rundt om i Danmark ligger der stadig utallige små velfungerende landsbysamfund og luner sig i landskabet. De er der, men du ser dem sikkert ikke så tit, fordi du drøner intetanende forbi på den nærliggende store vej. Det er en by ved vejen. Og det er jo fantastisk for udviklingen, at vi som trafikanter kan komme hurtigt videre og ikke hænge fast i trafikken på de snørklede og irriterende smalle veje, der går gennem landsby efter landsby. Og inde i landsbyen er trafikken væk. Den til tider så utryghedsskabende og farlige trafik er flyttet ud. De skruppelløse BMW-ejere, der førhen kastede deres svinedyre, sortchangerende og tilmed bredfælgende monster rundt om hjørnerne, så hundeluftere, småbørn og ældre med gangstativ måtte kaste sig i grøften for at redde livet, er væk. De ræser ude på den regelrette vejstrækning med nogle ikke så regelrette tanker om, hvorvidt hastighedsgrænsen er bindende eller blot vejledende. Det var i gamle dage, at der herskede kaos i landsbyerne. Og det er langt de fleste helt sikkert tilfredse med, at dette skrækscenarium nu er slut.

Men nu er trafikken som nævnt væk fra landsbyerne, og dermed er beregningsgrundlaget for at etablere rentable trafikale løsninger her, dvs. både trafiksikkerhedsmæssige og tilgængelighedsmæssige løsninger, på de små veje også forduftet. Kommunerne lader vejanlæggene stå og holder dem vel kun nødtørftigt i fornuftig drift. Og det er da ganske forståeligt. Mantraet er stadig “Mest trafiksikkerhed for pengene”. Jeg ved faktisk ikke, hvad mantraet er for tilgængelighed. Bum bum. Måske bare “Færdselsarealer for alle”, men det siger jo mere om et ønske om et uendeligt forbrug af midler for at når det mål dvs. i den modsatte grøft af mest trafiksikkerhed for pengene? Altså nu vil jeg ikke stille mig som dommer over disse to vinkler på to fagområder, men trafiksikkerhedsmantraet er fra det økonomiske perspektiv klart mest tiltalende. Omvendt er mantraet for tilgængelighed på den faglige og forståelsesmæssige front mest … tja… forståelig. Men never the less så er det forståeligt, at de små næsten ubrugte veje ikke ser skyggen af anlægsmidler til at forbedre trafiksikkerheden og trygheden. Også selvom her bor mennesker. Rigtigt levende mennesker. Men de er jo vant til at gå tværmarker, så de klarer sig nok.

Tja… Det var introduktionen til dette blogindlægs intension, der også kunne hedde “Forresten er der en by ved vejen”. For er der en rest af midler, så synes jeg bestemt, at vi ikke skal glemme de muligheder der ligger i, at forbedre både trafiksikkerhed og tilgængelighed i de små landsbyer. For kan man dog gøre noget godt for at de små landsbysamfund føler sig set og delagtiggjort i den finansiering af trafikarealer, som landsbyboerne jo også betaler til via skatten? Jo da. Men vi taler jo nok små penge for at holde det rentabel. Dette blogindlægs mantra er at præsentere en række billige løsningsforslag til forbedring af trafikken, trafiksikkerheden og tilgængeligheden i små landsbysamfund.

Det er velkendt, at der fra tid til anden gennemføres landsbyplaner og landsbyfornyelser. Fx har Real Dania og andre fonde mange gange medfinansieret sådanne projekter og varme zoner. Typisk betyder det, at de sætter en landskabsarkitekt for bordenden, og så får landsbyens belægning et drag over nakken. Granitbelægninger plastres ud over det meste og bruger stort set hele den økonomiske ramme og enkelte fartdæmpende foranstaltninger kastes ind på vejene, hvor der lige er plads, eller hvor det ser pænt ud. Men lært af erfaring fra en arkitekttegnet landsbyfornyelser ti år efter er, at den valgte belægning ikke holder til tung trafik og derfor må plastres til og huludfyldes med asfaltplamager, og de uhensigtsmæssigt placerede sideheller eller andre flotte fartdæmpere er påkørte og fremstår nu ukønne.

Men hvad fungerer så og hvad forbliver pænt? Jeg mener at følgende helt sikkert ikke udtømmende liste rummer de virkemidler, der er billigst, pæneste, mest holdbare og understøtter trafiksikkerhed og tilgængelighed:

Landsbyens borgere går også tur og rundt til naboer, så etabler kantstensafgrænset fortov og læg fortovsfliserne i to rækker. Dette er enkelt, pænt, holdbart og tilgængeligt for ikke at sige tryghedsskabende for gående, at de kan gå adskilt fra kørebanen. Og så giver det struktur.
Etabler byporte. Overgangen fra land til by markeres bedst med en fartdæmper. Naturligvis skal byzonetavlen være synlig og nu på høj stander, men farten skal ned. Herefter vil de fleste bilister opleve, at de også kører roligt i landsbyen, selvom de har travlt eller er gennemkørende. Men skal der alligevel placeres en fysisk fartdæmper på lange lige strækninger, der er længere end 250 meter, så benyt bumpet. Det er den mest effektive, den mest holdbare og den kønneste mulighed i længden.
Brug asfalt og kun asfalt. Alt det der med at bruge særlige fliser mv. Det hører torve og pladser i de større byer til. Brug asfalt.
Brug beplantning. Til pænt brug men også som visuel fartdæmper og begrønne af landsbygaderne.
Undgå arealer, der kun fungerer med en masse linjer og termoplast. Det slides af og sandsynligheden for at den genafmærkes hyppigt eller bare ved behov er sådan cirka lig nul.
Brug zonetavler med fx 30-40 km/t i områder omkring sportsanlæg, skoler, indkøb mv. Husk på, at hvis de er blå, så skal området fremstå med fartdæmpning. Det kan godt blive dyrere end som så.
Plej de små smutveje rundt i byen. Grusstien til fodboldbanen, asfaltstien rundt om boligkvarteret, gåturen til branddammen. Alt det der gå landsbylivet så smukt.
Forskøn busstoppestedet. Gør det hyggeligt og rart at være på og afstige fra.
Indret naturlige steder til børn og unge. Legepladser, skaterbaner, parkourbaner, cykelringe, mountainbikeruter, fitnessområder, pentanquebanen, gå- og løberuter, rulleskøjtehockeybaner. Det er attraktivt for børnefamilier og ældre, og så undgår landsbyen at dø ud, når alderssammensætningen bliver for koncentreret høj. Det er de unge, der driver fornyelser og sociale netværk. Ikke de gamle gubber, selvom pensionisten naturligvis gladeligt give en gratis hånd med i forsamlingshuset eller i sportsklubben.

Det var et par motiverende og gode råd til landsbyfornyelsen. Samtidig bunder dette i billige løsningsforslag og ikke alt det der fisefornemme belægningscirkus, som vil være en arkitekts våben, og som bare ikke fungerer de fleste steder. Indret landsbyen som din dagligstue. En god og solid bundfarve og så kan du altid pynte efter med farverige puder og andet midlertidigt inventar, så det ikke bliver kedeligt og gråt og ingeniøragtigt.

Hvad har du af gode eksempler på gode tiltag, som bør være en del enhver landsbyfornyelse? Sig frem og lad mig lære af dine erfaringer.

Info til billedet
Google Street View fra landsbyen Linå i Østjylland, hvor der blev forsøgt med kinesisk granit og nogle uheldigt placerede sideheller i stedet for at håndtere de problematiske vejforløb og sikre gode fortove i hele landsbyen. Som billedet viser, har der været brug for at forstærkt og udbedre mange huller og revner i den ellers flotte granit. Uheldigt og sørgeligt.

Hvid røg

Godt Nytår derude! Så er årets første blogindlæg landet, og denne gang er det ikke et oplæg til nytårsforsæt, som sidste år, hvor I kunne læse mine gode råd om det. Se her Nytårsforsæt.

I år udsender jeg hermed hvid røg, som betyder, at jeg er kommet til en konklusion. Jeg har taget en beslutning. Jeg er pavestolt over at kunne fortælle, at jeg i år vil prøve at fokusere mere på klimavenlige trafiktiltag og spare på ressourcerne. Der vil blive brugt mindre computerkraft på at fortælle om mine bedrifter og også spare på de råd, der allerede er fortalt. Jeg er gået helt plantebaseret. Til gengæld må jeg begive mig ud på nye veje, skabe mere rum for tankebaner på indfaldsvejene, hvis I forstår sådan et lille lækkert ordspil. Se mig om efter positive historier, der kan være med til at inspirere og motivere. Ikke kun kritisere og påpege fejl. Det må være mit personlige nytårsforsæt.

Hvid røg kan betyde mange ting. Det er det signal alle kardinalerne sender ud til omverdenen, når der er valgt en ny pave. Det er det vi alle ser i spidstimerne fra bilernes udstødning. Uskyldig hvid røg. Kræft- og astmafremkaldende og bare i sin grundform dødelig Det er måske det røgslør, der lægges ud over arkitekters designforslag for at hindre udsynet til de problemer, der vil opstå med trafikken, hvis utopien indtræder og designforslaget realiseres. Teksten i idéforslaget var trods alt velvalgt pakket ind i floskler og store ord for at saliggøre de kreative tanker. Jeg må forsøge at samle til konklave, så arkitekterne i højere grad foreslår ladsiggørlige vejstrukturer og velovervejede byplaner. Hvid røg kan også efterhånden findes i større og stigende grad på gangene på Christiansborg, hvor snart det ene lovdiktat efter det andet følges af en ny skjult skat, og så vil ministeren i øvrigt udstikke en række dispensationer, der hvor den nye regel rammer skævt og det er synd for nogen. Ja, jeg beklager inderligt, hvis jeg lader en flig af politisk lede kommer til overfladen. Helt aktuelt har kommunerne vidst, at alle byzonetavler nu skal sættes på høj stander, så de fremgår synlige, hvorved en bilist kan se, at der køres ind i bymæssig bebyggelse med dertilhørende hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Det koster at udskifte alle de gamle tavler, der står lavt og for langt fra byzonen (som der i øvrigt for nogen flere år siden stod i vejreglerne var en god idé) og flere kommuner beklager sig. Enkelte landsbysamfund beklager sig også, fordi deres byzonetavle er sat flot og dekorativt op i en særlig særegen galge. Transportministeren udtaler, at han er klar til at udstikke dispensationer til de steder, hvor byzonetavlen er skjult godt i blomsterbede og andre krummelurer. Fordi her er det ikke nødvendigt at lade bilisten vide, at de kører ind i en byzone. Eller noget. Jeg ønsker ikke at tage parti her, da jeg selv finder det besynderligt at bruge så meget krudt på at regulere placeringen og formen af byzonetavler, men ikke desto mindre bør en regel ikke, så snart den er landet, følges af en række dispensationer. Så udvandes regelsættet og planlægningen kommer igen til at lide under “The social proof”.

Ja, undskyld. Her overtrådte jeg vidst igen mit eget nytårsforsæt. Men det lader jeg mig ikke slå ud af. Velkommen 2022. Lad os så komme igang.

Gæt, hvad jeg tænker

En tanke. Hvad er det? Eller hvad er tænkning? Det kunne være som det store internet skriver, at tænkning er de bevidste processer, der vedvarende foregår i menneskers psyke. Tænkning er en del af kognitionen og vedrører primært processer relaterede til hukommelse, forestillinger og bearbejdning og forståelse af sindsindtryk. Dette er hentet fra Wikipedia.

Hvis vi skal forstå, hvor tanker kommer fra, er det oplagt at kigge på hjerneaktivitet. Hjernen er lavet af neuroner, der udveksler elektroniske signaler alt fra 20 til 1.000 gange i sekundet. Det er meget aktivitet, og det meste af det når aldrig til overfladen for at blive en bevidst tanke.

Meget af den underbevidste aktivitet skyldes, at hjernen forsøger at få mening ud af de mange input, den får. Men der er forskel på tanker og perception. Vi kan for eksempel tænke over ting, der ikke er direkte foran os, eller ting som måske ikke engang eksisterer.

Vi og jeg kan derfor ikke give et entydigt svar på, hvor tanker præcis kommer fra, og hvorfor du og jeg har så svært ved at styre dem, men alligevel opfordrer jeg dig til at prøve at gætte mine tanker.

Hvis du skal gætte, hvad jeg tænker, så står du dermed nok overfor en pænt svær opgave. Det er jo i sig selv ganske svært at styre sine egne tanker, så hvorfor skulle du kunne det – medmindre du er decideret tankelæser eller hvis du ligefrem er Jan Hellesøe. Noget er det, er tricks. Måske er det hele. Det ved kun Jan selv. Men du er nok ikke tankelæser, men alligevel opfordrer jeg dig med dagens blogindlæg til at gætte mine tanker.

Lidt ligesom vejregelgruppen for vejafmærkning gør.

Et svar, der nok hjælper dig på vej, kunne være:

“Det står naturligvis i afmærkningsbekendtgørelsen?”

Se. Det er rigtigt, ikke. Du er allerede nu godt på vej til at gætte, hvad jeg tænker.

Et andet svar kunne være:

“Det er tegneteknisk og blot en anbefaling”.

Jeg forestiller mig, at du nu er så klar til at gætte, så du slet ikke behøver den sidste ledetråd, men den kommer alligevel her:

“Vejreglerne er primært kun vejledende”.

JA! Nu er den der, ikke? Så sig frem. Hvad tænker jeg på?

…

Nå nej. Du er lidt ligesom jeg. Jeg kan sgu ikke gætte, hvad andre tænker, og derfor vil jeg gerne hjælpes på vej. Især hjælpes de steder, hvor man egentlig reklamerer med at kunne få hjælp. Der hvor man forventer at kunne få hjælp. Såsom i den eksempelsamling, der hedder Afmærkning på kørebanen. I min serie af uhensigtsmæssigheder i vejreglerne tillader jeg mig at lægge dette blogindlæg op til udbredelse i fagkredse. Fordi en eksempelsamling om kørebaneafmærkning skal da være informativ og kunne bruges som eksempel. Den skal vise, hvordan det skal se ud hele vejen rundt vedrørende kørebaneafmærkning. Det er nemlig sådan for de fleste, at hvis de ser et eksempel, og der ikke står soleklart, hvilke dimensioner der er valgt, så begynder de at gætte eller antage. Man begynder at måle på de ikke målebare skitser for at se, om man kan sjusse sig frem til et mål, der får den tegning, man selv sidder med og skal have færdig eller kontrollere, til at se rigtig ud. Som bestilleren – eller vigtigst – som bilisten forventer i underbevidstheden. Vejanlæg skal jo gerne fremstå entydige og vante, så man som trafikant ved, hvordan man skal gebærde sig.

Men, for at gøre en lang historie kort. Det er altså ikke tilfældet i eksempelsamlingen for afmærkning på kørebanen, selvom den lægger godt fra land.

Figur 3.24 fra eksempelsamlingen. Hvad er hvad og hvad måler de? Hvad er krav og hvad er anbefaling? Hvor finder jeg yderligere informationer og er der andre opmærksomhedspunkter?

I alle de små til store krydstyper, som de roder sig ud i, er der ingen benævnelser som viser, hvad man skal gribe og gøre i. Ingen afmærkningstyper. Ingen tekst, der løfter sløret for den viste afmærkning. Der er tilmed fejl i enkelte eksempler – se blot figur 3.25 – og led efter fejlen, der ikke stemmer med BEK nr. 1633 §190 stk. 2 eller figur 3.35, der ikke følger §206 i selv samme bekendtgørelse. Det kunne også være figur 8.1a og 8.1b , der er endog meget kriminel i forhold til afmærkning af fritliggende fodgængerfelt, der ikke ser ud til at være 4,0 meter bredt og ovenikøbet ikke er afmærket på tværs af cykelstien.

Det er derfor som om afmærkningsgruppen gerne vil have os alle til at gætte, hvad de tænker om alle eksemplerne. Gætte os til dimensioner på kørebaneafmærkning. Joh, jeg kan da bare læse lidt i indledning og få de meste basale linjetyper angivet, og jeg kan da se, hvor de placerer V21-symbolerne og vigelinjen mv., men det er slet ikke nok, og slet ikke som jeg gerne så en eksempelsamling om kørebaneafmærkning. Nemlig, at den viser eksempler og angiver linjetypen for de linjer, der er vist på skitsen. Og at det er korrekt, hvad der er skitseret. Det er da logisk.

Måske er det bare mig, men andet steds i vejreglerne er det anbefalet, at man holder sig fra vigepligtsregulerede F-kryds. Mest i åbent land, men dog alligevel, holder sig fra dem. Kunne dette fx synliggøres ved at skrive sådan en lille anbefaling ind ved de eksempler, der omhandler F-kryds? Så er de, der laver vej, nemlig godt hjulpet på vej. Eller er det for meget besvær at tænke andre anbefalinger ind, der hvor man viser konkrete anbefalinger til trafiksikker indretning og afmærkning.

Nu tænker jeg, at du tænker. “Hold da op! Det havde jeg slet ikke tænkt over”. Men måske er det fordi, at jeg er tankelæser og ved, at det her lige nøjagtigt var den viden, som du havde behov for, så du kan komme videre i dit liv. Send mig gerne en venlig tanke for dette blogindlæg, men allerhelst så skriv det ind i kommentarfeltet, så vil jeg sende dig en kærlig tanke. Jeg tænker, at du gør dig tanker, om ikke andet.

Sikken trængsel og alarm

Der er ved at gå automatik i krydsudformningen af signalregulerede kryds. Er det bare mig, der ser det? Det er jo positivt, hvis det så betyder, at signalkrydset udformes ensartet og entydigt, hvilket nok betyder øget trafiksikkerhed og tilgængelighed. At der tænkes trafiksikkerhed og i vid udstrækning tilgængelighed ind i udformningen, højner målet som vi stiler efter, nemlig ingen personskader i trafikken og færdselsarealer for alle. Det vil faktisk sige, at det lange seje træk, som jeg og mange af mine kolleger har gjort med at få implementeret vejreglernes anbefalinger og krav, ser ud til at nå ud til de vejprojekterende og entreprenørerne. Trafiksikkerhedsrevision og til dels tilgængelighedsrevision er snart mere standarden end undtagelsen, når kommuner får udført store tekniske vejanlæg. Om det så efterleves, er en anden sag. Men igen er dette positivt. Det hjælper åbenbart at være vedholdende, informativ og funktionalitetsbevidst, og ikke kun æstetisk bevidst. De tvivlsomme arkitektoniske fiksfakserier ser ud til at være udryddet og manet til jorden. Det lader til, at der er en forståelse for, hvor det er tilladt at være kreativ, og hvor det absolut er en dum idé.

Men der er gået automatik i den. I mange tilfælde etableres støtteheller per automatik 2,5 m eller til nød 2,0 meter. Cykelstiens tilfartsspor opdeles i to hhv. for de ligeudkørende og for de højresvingende, der får lov at køre frem og gennemføre svingning under vigepligtsreglen, hvilket bl.a. er skiltet med U7. Cykelstier etableres 1,8 meter brede, fordi det er vejledende minimumsmål. Man glemmer nogle gange og nok for det meste, at vurdere om disse forhold er store nok i forhold til den forventede trafik, når det drejer sig om forhold for lette trafikanter.

Biltrafikken skal vi nok lave kapacitetsberegninger for. De skal kunne være der, før vi kan kalde krydset for afviklingsmæssigt godkendt. Have et godt og tilfredsstillende serviceniveau. Der findes programmer til at beregne kapaciteten for biltrafik, hvor cyklister kan indlægges som en biting i forhold til bilernes fremkommelighed. Er det virkelig der, vi er?

Fordi det kan let gå hen at blive farligt, hvis forholdene er for smalle for de lette trafikanter, eller den afmærkede eller geometriske indretning bare ikke kan rumme antallet af lette trafikanter.

Store strømme af cyklister, der ikke kan være på et krydshjørne inden grønt lys er trafiksikkert under betingelsen om safety by numbers (det er en anden historie), men hvis bagfrakommende cyklister ikke kan benytte sig af afmærkningen af højresving uden om signalet, så giver det frustration. Det gjorde det ikke før, hvor cyklister, der alligevel foretog højresvinget godt vidste, at de gjorde noget, der var imod reglerne. Hvor er det frustrerende, hvis der ikke er plads nok på støttehellen, fordi der er andre fodgængere. Fordi det er ikke en mulighed at gå tilbage eller skubbe andre ud på kørebanen. Det kan føre til uhensigtsmæssige manøvrer, der i sidste ende er trafikfarlige eller utrygge.

Jeg vil på denne dag, hvor der er 15 dage til juleræset kalendermæssigt starter, opfordre til at undgå alarmen i trængslen og sikre brede forhold de steder, hvor der er behov for det – under hensyntagen til andre trafiksikkerhedsforhold som oversigt, naturligvis. Men gennemfør vurderingen af forhold for mange lette trafikanter i myldretiden, inden du bare skitserer det sædvanlige.

Diskrimination langs vejene

STOP! Du må ikke bevæge dig videre, hvis du ikke forstår humor, ikke forstår satire og ironi og har et anstrengt forhold til, når andre træder lidt for hårdt på politiske emner og bruger kønsdebatten til at udvide den horisont, som vi alle er udstyret med, men som er meget individuel og særdeles forskellig. Du skal heller ikke læse videre, hvis du ikke bryder dig om en gang tissemand/bryst-snak. Læs ikke videre, men lev i skøn uvidenhed om dette forsøg på at rumme nogle af de tanker jeg har med kønsdebatten i trafikken. Hvis du læser videre, er der lejlighed til fri fortolkning af, hvad jeg mener og mener sådan underliggende. Jeg specificerer det ikke nærmere, men forsøger at holde mig oprigtigt objektiv i denne subjektive fremstilling.

Herfra bliver det barnligt og ukønt –> Nu er det sagt.

I disse MeToo og hen-tider skal man passe grumme meget på med ikke at træde nogen over tæer, og i øvrigt udvise varsomhed med at gøre grin eller på anden vis latterliggøre initiativet med at sikre ligestilling mellem køn, give plads til religionsforskelle, ikke opildne til sexisme og da slet ikke udføre den og meget andet i den boldgade. Det er der ingen tvivl om og det er dermed slet ikke målet med dette blogindlæg. Det er blot en gang ingeniørhumor, når det er værst. Kald det værkstedshumor her på siden. Husk på, at du selv er gået herind på semiprivatområde og må holde duften i bageriet ud indtil du går igen.

Jeg har forsøgt her at give ti bud på, hvad man bør være opmærksom på omkring vejene for ikke at støde nogen med de navne vi har døbt nogle forskellige elementer i trafikplanlægningen og gjort ud af designet på enkelte færdselstavler. Se om du giver mig ret i, at vi må ud og finpudse lidt hist og her.

Nummer 1: Burkaen

C19-tavlen (Indkørsel forbudt) kaldes enkelte steder for burka-tavle. Det er jo ikke pænt at gøre grin på den måde. Skulle vi omdøbe den til ninja-tavlen. Det er lydløst og farligt – især hvis man ikke følger den.

Nummer 2: Pas på mig

Den gamle Pas på mig-tavle afbilleder jo en pige. Hvad med drengene? Er det lige meget? Jeg kender til tavlen Pas på os. Burde den ikke prioriteres i stedet?

Eller er den også for kønsopdelt og sexistisk, fordi de holder i hånd?

Nummer 3: B11

Ja. Det bliver lidt barnligt nu. Men vi har jo en trekant og en stang, så…

Skal vi blot til at anvende B13 Stop-tavlen i stedet? Hvad så med hajtænderne? Åh, stakkels haj. Hvad med at vende tavlen om og kalde det en advarsel om vigepligt.

Nummer 4: Tissemand og bryster

Vi kan lige så godt tage den, når vi er i det barnlige humør.

Ujævn vej og vejkurve til højre forude. Den findes også til venstre, så nogle af jer ikke skal føle jer mærkelige. Og så er der naturligvis også de helt skæve A42. Den skal du nok ikke fortælle nogen om.

Og så lukker vi ned for det kapitel.

Nummer 5: Slikkepinden N42,3

Denne tavle går under navnet slikkepinden – og prøv at hør! Det er ikke mig, der giver dig de billeder du har nu. Det er dig selv. Jeg forsøger bare at fortælle, at nogle i branchen kalder den for slikkepinden. Men det er da noget mærkeligt noget at kalde en tavle for slikkepinden. Er det ikke?

Det er en kantafmærkningsplade.

Nummer 6: Hvem har ret til et handicap?

Denne tavle er vel det bedste bud på en forfordeling ud fra en tilstand eller noget vi ikke kan gøre for, vi har i trafikken i dag. Du kan kun parkere her (altså hvis den er kombineret med E33), hvis du kører i kørestol. Ikke hvis du er gammel eller dårligt gående. Er rollatorbruger. Ikke hvis du er besværet af barnevogn eller urolige børn. Ikke er midlertidigt færdselshandicappet. Næh. Du skal stige ud af bilen med hjul under, ellers ses der skævt til dig.

Nummer 7: Hellefyr

Det er jo flot, at den ene halvdel af os, har fået opkaldt en stander efter os, og da det så gik op for navngiverne, at det måske var en smule kønsdiskriminerende, så satte de blot et pigenavn på. Det må opveje, synes argumentet at være. Men er det ok at kalde Helle for en fyr?

I afmærkningsbekendtgørelsen hedder den også et Færdselsfyr. Hvad med ‘gul påbudsstander med lys eller refleks’? Så er vi helt ude af de kønsdominerende benævnelser.

Nummer 8: De andre heller

Jamen Helle har meget på samvittigheden. Der er sideHelle, deleHelle, midterHelle, støtteHelle, advarselsHelle, markeringsHelle, punktHelle osv. Kan vi måske fordele byrden lidt? Eller er det ok at tillægge ét navn, så stor navngivningskredit?

Areal kan vel i alle tilfælde erstatte Helle.

Nummer 9: Der er også fyrene

Lydfyret er måske et meget godt bud på, at det er forsøgt at dele sol og vind lige. Han vil gerne røres ved, pådutte, give lyd, så han viser retningen og kan for det meste også trykkes på maven, hvis man ønsker at blive prioriteret. Han tillægges stor værdi i nogle kredse fx dem der ikke kan se ham. Sådan er fyre… åbenbart.

Der er mange muligheder for at råde bod på den tidligere navngivning her. Signalboks, Lyd- og trykkasse/cylinder, Fodgængertryk med lyd osv.

Nummer 10: Rød mand/grøn mand

Og det er måske det gode eksempel i dette her lettere latterlige blogindlæg. Her forsøges der jo med forskellige udformninger af fodgængersignaler, ikke at hænge fast i de gamle kønsmønstre, men i stedet give plads til at fortælle en god historie i stedet. Vi kender Aarhus og Roskildes Viking og Odenses H. C. Andersen. Eller er løsningen som et Fynsk robotfirma gjorde. Sætte robotter op. Skal vi ha mere af det?

Eller…

Der er sådan set frit spil til at kommentere på dette blogindlæg. Jeg ved, at jeg har kastet mig ud i nogle tanker, der for nogle er et vigtigt samtaleemne og et emne med mange holdninger, der spænder vidt både i faglighed og i livssynopfattelse. Lad mig slå helt fast, som et sidste amen, at jeg ikke ønsker at støde nogen med dette blogindlæg. Er du stødt, så skriv i kommentarfeltet: Øv. Ikke mere. Fordi så er der nemlig ikke andre, der har den modsatte holdning, der bliver stødt over, at du er stødt. Og så videre. Hold din kommentar pæn. Tak.

Må le-regel

Jeg må dog le!
Over mig selv, måske.
Nej, fordi
Jeg kom forbi
En tyk og tung vejregel
Som var svær og sær men uden fejl
Jeg skulle ej bruge Braille
Til at forstå den måleregel
Nu får I den her for Prins Knud
Så I kan få rettet tingene ud.

Jeg er ingen digter, men jeg må indrømme at det er ganske sjovt lige at skrive sine ord ned på vers. Undskyld for at være belastende.

Jeg må dog indrømme, at jeg er belastet af mange andre ting i denne verden. Fx at køre rundt i det danske land og holde øje med alle de alt for smalle svingbaner, der lige kan klemmes ind på pladsen under snævre forhold. For det er jo bedre, at der er en svingbane end slet ingen. Eller er det?

Først til det vigtigste. Hvor bred skal en svingbane egentlig være? Den skal i hvert fald være minimum 2,75 meter mellem linjer, som beskrevet i håndbogen om Længdeafmærkning, hvor denne figur er præsenteret.

I afmærkningsbekendtgørelsen nr. 1633 er følgende skrevet i §164 stk. 2:

Afstanden mellem to linjer eller mellem en linje og kantsten, der begrænser samme vognbane, skal være mindst 2,75 m, medmindre den kørende trafik afvikles med meget lav hastighed (10-20 km/h ), og der forekommer meget få store køretøjer. Breddekravet gælder heller ikke ved vejarbejde, hvor en smal vognbane er afmærket med C 41 Køretøjsbredde.
BEK nr. 1633 §164 stk. 2.

Det er dermed slet ikke så svært at forstå. En svingbane skal være mindst 2,75 meter. Så er der lige den gummiparagraf indført, at man kan gå ned til 2,50 meter, hvis der er meget få store køretøjer OG trafikken afvikles med meget lav hastighed. Det sker stort set kun i meget meget meget små gader, måske bygader, hvor lastbiler alligevel ikke kan finde ind. Så derfor husk nu blot på, at der skal være 2,75 meter uberørt asfalt at køre på.

Grunden til, at jeg her alligevel vil bringe lidt klarhed over denne helt igennem forståelige regel er, at jeg ofte oplever, at der er tvivl om netop målereglen eller den regel, at køresporsbredde mellem linjer skal være mindst 2,75 meter. Jeg tror tvivlen har noget at gøre med figuren ovenfor. Her vises med en målepind ude til højre, at svingbanen inkluderer kantlinjen til ligeudsporet, og således tror de, der er i bekneb for plads, at de så kan inkludere kantlinjen i svingbanens bredde. Men det, min fine ven, er forkert. Grunden til at svingbanen er defineret anderledes end minimumsbredden er, at der jo ikke vil være en bred kantlinje, hvis der ikke var svingbane. Derfor er kantlinjen inddraget i svingbanebredden, så denne indarbejdes i det samlede breddeudlæg, når du går igang med at måle ud.

Det betyder de facto, at hver gang du skal supplere et kryds med en svingbane, så skal du have mindst 3,05 meter til din rådighed. Sådan som tommelfingerregel.

Jeg indledte også med at sige noget om, hvorvidt det ikke bare var vigtigere, at der var en svingbane frem for ingen. Og her kan jeg komme på en række risicis ved at have en for smal svingbane, hvor det måske vil være en fordel ikke at have en.

Ved højresvingsbaner vil en højresvingende bil med stor sandsynlighed tage oversigten for udkørende bag vigelinjen. Det kan give anledning til sidekollisioner
Brede køretøjer vil fylde mere og også ud over kantlinjen, hvorefter de bremser ned og gør klar til svingning. Det kan betyde risiko for bagendekollisioner, trængninger eller at ligeudkørende må korrigere til venstre, hvor der kan ske en masse andet såsom trængninger, påkørsler af biler eller kantsten, hvorved herredømmet mistes.
den svingende kan påkøre kantsten eller komme for tæt på cyklister eller andre lette trafikanter i siden af vejen.
Svingende busser eller lastbiler kan med deres store bagender og rage mere ind over ligeudsporet, hvilket igen kan komme overraskende for de ligeudkørende, der jo er i fart og allerede videre.

Det skal så lidt til, når der sker noget uventet, så som en for smal svingbane. Så derfor. Lav dem nu brede nok eller måske skulle du undersøge konsekvenserne ved at undvære dem?

Gruk med det løse

Jeg har tænkt mig her i tredjeåret for min blog, at sætte et par Heins-pæle op. Mest af alt for, at du som læser kan se, hvor jeg befinder mig i mylderet af gode råd og sjove indfald, viser på vers og taleksercits, underfundige overskrifter og konkrete bekymrede miner. Lad mig starte med en klassiker:

Den, som kun
tar spøg for spøg
og alvor
kun alvorligt,
han og hun
har faktisk fattet
begge dele
dårligt
_{[Piet Hein – Den som kun]}

Så derfor bør du til enhver tid meget gerne blande både alvor og spøg, så kommer du faktisk tættere på at kunne læse mine ord uden omsvøb.

Men det er dog sådan, at:

Når en digter blir forelsket
i sit eget digts facade,
i de sorte stregers leg
på papirets hvide flade,
i dets legemlige kunstværk
med det kling og klang og flitter…
…så dør der en digter
… og opstår en konditor.
_{[Piet Hein – Digterens genopstandelse]}

Jeg har ingen intentioner om at være en konditor, så der er naturligvis både substans, indhold og holdninger i de skrevne ord. Tag dem gerne sådan.

Jeg skriver ofte om, hvordan trafikantadfærd er et af verdens mange katastrofer. Men jeg har jo reelt ikke en kinamand chance for at råbe nogen som helst op med det synspunkt. Ligesom alle de andre nok heller ikke har, sådan set i det brede perspektiv.

Sikke de andre
dog maser sig på!
At det er spildt,
kan de ikke forstå.
Hvis man fik dét
til at dæmre for dem –
sikke man selv så
ku mase sig frem!
_{[Piet Hein – Tanke i trængsel (psyko-socialt gruk)]}

Den kan også omskrives til noget mere trafikalt relevant.

Folk trafikerer med en egen
brutalitet på fælles vej.
De styrer fa’me midt ad vejen,
skønt de kan se, at dær kør jeg.
_{[Piet Hein – Som folk dog kør (trafikkulturel iagttagelse)]}

Man er vel sig selv nærmest, når alt kommer til alt? Og udvikling skal komme fra masserne.

Mensker skal passe
i samfundets skuffer.
Samfundet kræver det,
ingen-ved-hvoffer.
Listeligt lempes man,
lirium larium,
ned i et rum
i et stort skuffedarium
_{[Piet Hein – Vore hverdags jeg’er]}

Her vil jeg gerne være garant for at forny mit fags arketyper. Slå bunden og siderne ud på vores lille lukkede kasse.

I den modsatte grøft finder vi individualisten.

Hvad rager det dén,
som er sikker på sit,
at resten af verden
er ude af trit.
_{[Piet Hein – Trit (huskevers for den sidste individualist)]}

At appellere
til fornuften
er verdens største
slag i luften.
_{[Piet Hein – Verdens største (misantropisk gruk)]}

Tja. Det var et par velmene udslåede arme i forhold til, hvor meget bloggen her batter. Men måske har den en plads et sted derude. Måske som alle de andre gode råd.

Vi er det led
i vor udviklings lænke,
som har fået den tvangstanke,
at vi kan tænke.
_{[Piet Hein – Epigram]}

Og så er der lige den om jeg tør give min mening til kende, når nu jeg skriver til ingen og samtidig alle. I er der, men er vel tavse vidner til ordene.

Tanker skal tænkes
af den som tør,
undren skal ingen
spare på.
Og det er en tåbe
som ikke spør
om mer end ti vise
kan svare på.
_{[Piet Hein – Gamle sandheder vendes]}

Nu kan jeg så stolt forkynde, at jeg måske har svaret på trafikplanlægningens mange problemer.

Tæv uforknyt løs
på problemerne – men
vær forberedt på,
at de tæver igen.
_{[Piet Hein – Om problemer]}

Eller…

I følgende grundsætning
mener nu jeg
at ha løst
alverdens problemer:
Man skal følge
den gyldne mellemvej –
selv når den går
til extremer.
_{[Piet Hein – Leveregel]}

Jeg kan dog kun prale med, at mange af mine iagttagelser har rod i virkeligheden og stammer fra mine mange ture rundt i det danske land samt fra egne erfaringer.

Visdom er
den egenskab –
at inderst i sin sjæl
vide alt
om menneskers dårskab –
fra sig sæl.
_{[Piet Hein – Visdom (ønskedrøm)]}

Til det kan jeg kun svare for mig selv, men…

De store snedigheder, som
vi går og spreder videnom,
vil næppe kunne håbe på
at stå for eftertidens dom.

Men eftertidens hjerte bør
til gengæld smelte hen som smør
ved tanken om den dumhed, vi
engang imellem ikke gør.
_{[Piet Hein – Den virkelige bedrift (Global- og individual-psykologisk tanke)]}

Fordi…

At vide
hvad man ikke véd,
er dog en slags
alvidenhed.
_{[Piet Hein – Alvidenhed (folisofem)]}

Det kan nemlig kun blive bedre, hvis vi undrer os, og får svar.

Der findes een visdommens vej –
det er den,
som bør være let
at erindre:
dum dig
og dum dig
og dum dig igen,
men mindre
og mindre
og mindre.
_{[Piet Hein – Visdommens vej]}

Med disse Heins-pæle kan jeg kun slutte med følgende vise ord:

Enhver,
som kan gribe
en pen og slå klatter,
har ret
til at kræve
at kaldes forfatter

Men dét
der er forskellen
mellem forfatterne,
det står på det tomme
papir mellem klatterne.
_{[Piet Hein – At fatte og at forfatte (litterært gruk)]}

Læs min blog som du vil, men vid,
i hver sætning og hver overskrift
at der er lagt hjerne, hjerte og flid
Det har alt sammen fået et finurligt pift.

Derfor bør du, læser,
lede efter tanken.
Forstå, fordreje, forblænde, se hvor vinden blæser.
Fylde op i videnbanken.
_{[Thomas Rud – Videnbanken]}

Samt

Bidrag til almenheden.
Vær nu ikke beskeden.
Læg blot en kommentar.
Du stemples ikke som proletar.

Det er høj klasse
at dele en masse
viden som du kender,
og som hos dig hænder

Jeg lover at tænke og svare,
så længe du kan min holdning klare,
og ej blive sur og ked
når denne blogger og ordsmed,

tager dine forklaringer under kniv.
Dessekterer, behandler og gemmer i sit arkiv.
Det er nemlig så rart,
ikke at være alene. Det er da klart.

God læselyst derude!
Nu er det tid for mig at finde min pude.
Så jeg kan spare op
til nye emner på bloggen, non-stop.
_{[Thomas Rud – Læg blot en kommentar]}

Agurketider

Det er sommer og jeg er nok på ferie et sted i Danmark eller Europa, hvor vindene nu en gang blæser hen. Jeg har derfor forberedt lidt grøntsager, mineralvand og letsaltede rodfrugter til jer, der følger bloggen.

Jeg faldt over en artikel i en nordjysk avis med følgende indhold (gengivet i 1:1 – dog anonymiseret for personnavne):

Når bilisterne kører mod Hobro, har de den seneste tid kunnet se en meget fremtrædende tekst på en skråning, hvor der står VOLSTRUP GOLF. Men indehaveren af golfanlægget modtog for et par uger siden påbuddet om at fjerne reklamen på golfbanen i sin e-boks, da Vejdirektoratet havde vurderet, at reklamen var ulovlig.
– Vi modtog meddelelsen om, at der ikke måtte opsættes plakater, afbildninger, fritstående skilte og lysreklamer eller andre anordninger eller reklameøjemed, siger indehaveren af Volstrup Golf.
Jeg håber dog ikke, det kommer så langt. Jeg mener, at man som offentlig myndighed til en start må være villige til at indgå i en dialog. [Indehaver, Volstrup Golf].
Indehaveren forstår ikke, hvorfor det er så slemt.
– Det er ikke en reklame for et stjerneskud til 89 kroner. Det er trods alt navnet på vores golfklub, siger indehaveren.
Han har også direkte henvendt sig til Vejdirektoratet og opfordret til dialog.
– Jeg har spurgt, hvis ikke man kan gøre sådan her, hvordan kan det så lade sig gøre, siger indehaveren.
Vejdirektoratet: ”Vi vil ikke have sydeuropæiske tilstande”
Hos Vejdirektoratet, som har bedt Volstrup Golf om at fjerne det tydelige navn i græsset, begrunder man påbuddet med ønsket om ikke at få sydlandske tilstande i det sydlige Himmerland.
– Det er klart, at vi skal sætte grænsen et sted, for ellers risikerer vi, at der kommer tilstande som på de sydeuropæiske landeveje, og det ønsker vi ikke, siger en afdelingsleder fra Vejdirektoratet.
På spørgsmålet om, hvorvidt Vejdirektoratet er villige til at indgå i dialog er afdelingslederen positiv.
– Vi er meget villige, og vi mener også, at der har været en dialog, men den har selvfølgelig foregået gennem e-boks, så derfor har den nok virket langsom for golfklubben, siger afdelingslederen fra Vejdirektoratet.
Ifølge påbuddet skulle teksten på golfbanen være fjernet i fredags, ellers ville indehaveren, risikere at blive anmeldt til politiet.
– Jeg håber dog ikke, det kommer så langt. Jeg mener, at man som offentlig myndighed til en start må være villige til at indgå i en dialog, siger indehaveren.
Nordjyske Stifttidende (dog redigeret i forhold til personnavne)

Info til billedet
Det famøse “skilt”, der vækker Vejdirektoratets vrede. [Nordjyske Stifttidende]

Der er flere ting ved denne situation, som jeg finder værd at lægge op på min blog.

Først og fremmest er det jo tydeligt for enhver, at sceneriet her ved golfbanen er fortryllende. Vejen kurver, græsset er grønt, der ligger en rødstensvilla med hvide sprosvinduer i siden af vejen og vindmøllerne drejer på bakketoppen, effektivt, energivenligt og dansk. Det er da idyllisk.

I det lidt mere trafikfaglige hjørne, så er der vist ret høje rabatkanter i kurven (>5 cm), der kan vidne om dårlige vedligeholdelse af vejen og evt. give anledning til trafikulykker ligesom kurvens radius heller ikke i mine øjne er suppleret godt nok med kurveafmærkning, selvom kantpælene, da yder en vis form for vejledning i kurveforløbet. Det kan diskuteres om der er stopsigt ved 80 km/t pga. beplantningen i indersiden af kurven, men det bliver en vurderingssag.

Hvad værre er, så er vejens forløb frem mod kurven i lige linje understreget visuelt med beplantningen i baggrunden. Beplantningen står henover bakketoppen og kan derfor i tusmørke, dvs. aftenlys og mørke fremstå som en tydelig kant, der visuelt kan fungere som en optisk ledning af trafikanterne på vejen. Når der så samtidig står flotte vindmøller i baggrunden som tager opmærksomheden fra bilisterne, kan denne kombination give anledning til, at bilister overser kurven og enten kører af vejen eller opdager kurven for sent og dermed kommer over i modsatte kørespor. Det giver selvsagt stor risiko for trafikulykker i kurven enten som eneulykker ved afkørsel til venstre eller frontalulykker. Lige sådanne to ulykketyper som vi på landsplan forsøger at komme til livs.

Javist, så er der afmærket et stednavn i græsset, der kun vil have en gavnlig effekt på hastigheden dvs. bilister vil sænke farten for at se det flotte mesterværk.

Jeg deltog en gang i et seminar på universitetet, hvor en gut fra Vejdirektoratet afholdt oplæg om projekteringen af motorvejen ved Skanderborg. Det var et godt oplæg og ja, det er længe siden. Vejdirektoratet var så glade for linjeføringen, da de havde formået at føre motorvejen direkte mod Skanderborg Kirke som et smukt pejlemærke i horisonten. Herefter smøg motorvejen sig i respektafstand højre om kirken og fortsatte i det uvisse. Dengang var Vejdirektoratet glade og lykkelige for, at de havde formået at placere et stykke infrastruktur sådan, at bilister kunne nyde omgivelserne og se smukke landskaber.

Jeg hopper tilbage til Volstrup Golfs græsplæne. For er dette ikke samme metode? Er dette ikke netop oplevelsen af landskabet. Er der forskel på en kirke og en golfbane eller i hvert fald kunst i græsset? Når teksten nu er så kort.

Jeg synes jo at det er noget pjat, at Vejdirektoratet gerne må, når de selv projekterer, men når en indehaver af en golfbane bruger den nærliggende infrastruktur til at promovere beliggenheden af sin golfbane på smuk og kreativ vis, så bliver det forbudt med nogle stive regler i en bekendtgørelse. Sydlandske tilstande: næppe. I så fald burde Vejdirektoratet også få fjernet de mange skilte i 20 meters højde for IKEA, Bauhaus, Rosengårdscentret og de rullende reklamesøjler fra de store indfaldsveje i de store byer. I min verden er dette netop en besynderlig rigid tankegang, som jo desværre nok har direkte forbindelse til mine elskede vejregler.

Hvad med denne løsning:

Vejdirektoratet får styr på vejens vedligehold dvs. rabatsanering og laver en bedre kurveafmærkning i ydersiden af kurven foruden med retningspile også fx med et beplantningsbælte uden for vejens sikkerhedszone som vist i blogindlægget “Grøn omstilling“. Det kunne tilmed være beplantning (med en mindre stammetykkelse end 10 cm), der rager godt op, tager udsigten til både den kreative græskunst men også den uheldige optiske ledning – beplantningskanten i horisonten. De flotte vindmøller skal nok vise sig bag sådan en beplantning alligevel. Hermed er Vejdirektoratet fri for at fremstå rigide i deres beslutninger, fri for at involvere Politiet og kan gøre noget, der er til gavn for trafiksikkerheden.

Det er da godt fundet på i disse agurketider…

Hvad siger bloggens læsere til forslaget?

Grøn omstilling

Optisk betoning eller blot systematisk vildledning

Den grønne omstilling! Hvor tids store udfordring. Et udtryk, der har fået vind i sejlene, politikerne til at kredse som gribbe, virksomheder til at omstille produkter og produktion, verden til at svede, økonomien til at sejle og den ganske verdensbefolkning (sådan cirka) til at blive bange på ny. Og det med overordentlig god grund.

Men hvad er egentlig en grøn omstilling? Joh. Det er den danske betegnelse for alle de tiltag rundt om i verden – fra såvel det offentliges, erhvervslivets og fra privat side – som har til formål at afværge, begrænse eller udskyde følgerne af den globale opvarmning.

Omstillingen drejer sig hovedsagelig om at nedbringe den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, hvilket bl.a. er en gas som CO2. Dette gøres i vid udstrækning i transportfaget dels ved at udfase brugen af fossile brændstoffer og i stedet basere energiforsyningen på vedvarende energi, og dels ved at fjerne kuldioxid og andre drivhusgasser fra atmosfæren, fx ved skovrejsning. Men grøn omstilling omfatter også ændringer i adfærd mht. forbrug, fx mere genbrug eller mere skånsom produktion, samt en ændret indstilling til vækst, foruden en masse andet bl.a. om tilpassede beskatningsregler og sådan nogle ting som en trafikplanlægger ikke skal, bør eller kan vide nok om til at forsyne en blog med fornuftigt indhold.

Men jeg har dog undersøgt lidt til dette formål og fundet frem til at det overordnede succeskriterie for grøn omstilling regnes som en global temperaturstigning på maksimalt 2° C. Det er vedtaget af et stort antal lande, hvis ikke dem alle sammen. En verdensomspændende vellykket grøn omstilling vil nedsætte risikoen væsentligt for, at den globale opvarmning kommer til at ødelægge menneskenes livsbetingelser på jordkloden. Den grønne omstilling anses af mange for at være det 21. århundredes største udfordring for menneskeheden. Uha. Og så er den nu at finde på denne blog, hvor alt ellers bliver kritiseret og ødelagt – efter enkeltindividers holdning.

Da kuldioxid eller CO2 ikke nedbrydes naturligt i atmosfæren, behøves handling. Dette vil jeg gerne bidrage til, så vi ikke fremover oplever at vor tids høje koncentrationer vil medføre langvarige og uoprettelige forandringer af klimaet. Vi må gøre noget! Arten og omfanget af de politiske tiltag, som gennem de næste få år eller årtier gennemføres inden for grøn omstilling, vil derfor få vidtrækkende betydning for Jordens klima de næste tusind til titusind år. Jeg melder mig i koret.

Vi gør sgu noget, der også er til gavn for trafiksikkerheden!

Fordi vi har brug for beplantning i trafikken. Vi har brug for, at vejingeniøren ikke kun tænker sort asfalt og flere og mere vej, men også går den modsatte vej og indtænker nødvendigheden af asfalt. Om den er nødvendig. Men også en blanding af, hvad beplantning kan gøre for trafikken, når vejen så endelig står og der er behov.

Hidtil har vi fjernet beplantningen skånselsløst og i vildskab fra sikkerhedszonen, så vi opnår den tilgivende vej. Sikkerhedszonen er sat på formel som beskrevet i indlægget Crossfit -del 1 og vejmyndighederne har nu ryddet rub og stub i denne zone, ud fra hvad vi ved om, hvor galt det kan gå, hvis en bil kører af vejen og torpederer et træ. Men kan vi dog ikke finde en middelvej, så der bliver mere grønt og frodigt langs vejene til glæde for den grønne omstilling, skovrejsningen og dermed miljøet og trafiksikkerheden.

Her kommer derfor nogle bud, der ligger i tråd med anbefalingen om skovrejsning i diskursen om grøn omstilling.

Beplantning og rundkørsler

Beplantning i midterøen af rundkørsler har hidtil været så godt som et no go pga. den øgede risiko for påkørsel og alvorlig tilskadekomst. Jeg har skrevet lidt om det i blogindlægget Årets tåbe 2020, og det står jeg stadig inde for. Men måske kan der findes en lempeligere vej ud fra denne præmis:

Det vil sige at den helt centrale midterø i store rundkørsler faktisk kan eller måske endda bør indholde beplantning så som semistore træer. Der kan altid plantes træer med en stammediameter under 10 cm.

Hermed begrønnes græsarealet, der sikres synliggørelse af rundkørslen og træerne kan suge en masse CO2 ud af luften.

Kryds i åbent land

Kryds i åbent land er traditionelt og potentielt farligere end andre steder i trafikken. Især firevejskryds er noget rod derude, hvor kragerne er vendt. Det kan der være mange årsager til og mange særlige årsager til, men en af årsagerne til nogle ulykker kan tilskrives, at krydset ikke er synligt i god tid og dermed reagerer bilisten for sent ved eventuelt at neddrosle hastigheden.

Det kan omvendt også være herude, at der er så gode sigtforhold at sidevejstrafikanter orienterer sig ad primærvejen før de holder ved vigelinjen for at kunne foretage en rullende start. Det kan, når uheldet er ude, betyde at de overser en trafikant tæt på krydset og kører ud foran vedkommende.

Her er løsningen i begge tilfælde punktbeplantning. Beplantning, så krydset synliggøres på den vidt åbne mark og beplantning, der hæmmer oversigten fra cirka 15 meter før vigelinjen . Dette er også beskrevet før nemlig i blogindlægget Crossfit del 1 under Burpees.

Dette eksempel på et F-kryds må ikke bruges direkte til udformning , men kun anvendes principielt vedr. beplantningen. Krydset kan eventuelt overses fra sidevejen, hvis der ikke foretages andet end som vist i eksemplet. Vær derfor ekstra påpasselig med denne udformning.

Kanalisering og fartdæmpere

Beplantning kan bidrage til at et særlige vejforløb herunder en særlige hastighedsgrænse visualiseres for bilisten, sådan helt uden at sætte en tavle op eller ja (undskyld Rådet for Sikker Trafik) uden endnu en vejplakat med et budskab, der er glemt om lidt. Plakaterne er ikke unødvendige, bevares.

Igen får vi helt naturlig og miljøvenlig hjælp fra beplantningen. Træer kan opsættes så uheldig optisk vildledning fjernes. Beplantning kan bidrage til at understøtte kurver eller sågar en kanalisering og dermed køresporsforsætning. Beplantning kan også effektivt samles i en gruppe omkring en fartdæmper og på denne vis understøtte tilstedeværelsen af et bump eller en hævet flade. Bilisten kommer til at se en fortætning i vejbilledet, der understøtter det der foregår på asfalten foran bilen.

Se mere om udformning af stibomme herunder belysning andet sted på bloggen.

Lukning af vejrum

Oftest anvender vejingeniøren spærrebom O45 eller tilsvarende til at vise trafikanten, at vejen er lukket for enden. Der kan anvendes O42 retningspil for enden af en sidevej med en primærvej på overlæggeren, hvis dette skønnes nødvendigt for at bilister ikke overser krydset. Dette fx efter en længere lige strækning eller umiddelbart efter et skarpt sving og derefter T-krydset. Ellers kan der anvendes pilvejvisningstavler til at give samme effekt og refleksion i lygtelys, så bilisten opfatter vejen som lukket eller med kursændring i et T-kryds.

Men vejingeniøren tænker måske ikke nærmere over den baggrund som baggrundsafmærkningen står foran. Den kan ændre sig alt efter vejr og vind og solindfald.

Her må jeg supplere, at beplantning som baggrundsafmærkning er en fortrinlig løsning. Så er vejingeniøren og bilisten nemlig sikker på, at baggrunden ikke ændrer sig mere end, hvad årstiden tillader.

Korridorfølelse

Fartdæmpning af veje er typisk forbundet med bump, hævede flader, køresporsforsætning og lignende, men en del af fartdæmpningen og indtrykket af fart er faktisk forbundet med omgivelserne. Jeg forstår godt, at dette ikke nødvendigvis er soleklart på nethinden, da håndbog om fartdæmpere ikke indeholder stort meget mere om beplantning som fartdæmper end en halv til hel sides penge. Viden om visuelle fartdæmpere er åbenbart på trods ikke blevet sønderlig bedre end for 40 år siden. Og det måske med god grund, da beplantning langs vejen jo ofte anses som en trafiksikkerhedsrisiko. Men det er nok mere af princip end af egentlig erfaring i mange henseender.

En korridorfølelse fx på en indfaldsvej til bymæssig bebyggelse kan bidrage til at bilisten opfatter ændringen af omgivelserne og nudges til at sænke farten.

Byporte

Som i ovenstående illustration kan korridoren føre hen til en byzonetavle, hvor beplantning kan bidrage til visuelt at understøtte overgangen fra land til by – og i princippet omvendt.

Foruden strategisk placering af beplantningen som en visuel fartdæmper kan træerne suppleres med buske og virke støjdæmpende for de nærliggende husstande.

Lad mig her på kanten af den grønne omstilling konkludere, at meget kan gøres for at bringe træet tilbage i trafikplanlægningen. Vær stadig opmærksom på om træet udgør en trafiksikkerhedsrisiko dvs. gerne med en stammediamter under 10 cm og en placering uden for sikkerhedszonen, men måske er ikke alle steder lige farlige at færdes med et træ i rabatten som nabo til vejen.

Nu har jeg bevæget mig på kanten af tvetydige anbefalinger længe nok, så hermed gives ordet frit til at skyde på min idé om gentænkning af beplantningsplanlægningen langs veje. Hvad mener du? Kan vi hjælpe den grønne omstilling på vej med disse anbefalinger?