Afmærkning – Thomas Rud

Påbud om at tænke sig om

Håndbog om Påbudstavler, 2017 i vejregelserien om Færdselsregulering

Det er svært at blive imponeret over de danske vejregler, når de eksempler, der finder vej til siderne, ikke er kvalitetssikrede. Ovenstående figur er fundet i håndbogen om Påbudstavler i vejregelserien om Færdselsregulering. Skitsen findes i afsnittet om D15 Påbudt passage.

Hvis du ikke allerede er helt på linje med, hvorfor skitsen fortjener et opslag her på siden i serien om gennemgang af fejl i vejreglerne, så læs med her.

Først og fremmest er det min holdning at det må være sådan, at vejreglernes eksempler viser gode eksempler til efterfølgelse. Dermed sagt at en ung ingeniør til enhver tid kan læse vejreglerne og finde konkrete og korrekte eksempler på, hvordan afmærkning og skiltning ser ud, hvis det laves efter afmærkningsbekendtgørelsen. Det er med til at højne kvaliteten og rigtigheden af den skiltning, der opsættes ude i virkeligheden i kommunerne på kommunernes veje og ikke skal laves om og dermed lede til brug af pengene to gange. Hvis eksemplet overfor blev kopieret i 1:1, så vil der være en række problemstillinger i virkeligheden.

Vedr. D15, så bør denne tavle suppleres med N42 kantafmærkningsplade, hvor påbuddet er gældende på en primærvej med tilladt hastighed over 60 km/t. Især hvis der ikke er vejbelysning i krydset. Derfor vil du som trafikant typisk se D15 tavler på kantstensafgrænsede helleanlæg i åbent land, selvom kantstensafgrænsede helleanlæg ikke ligefrem anbefales i åbent land pga. faren for påkørsel og efterfølgende risiko for trafikulykke. Nuvel. Lad det ligge. Men bemærk venligst, at der står ‘bør suppleres med N42’. Dette bør skal vi anvende senere.

På skitsen ovenfor er der anvendt N42,3 på det første helleanlæg, der vender mod indkomne bilister fra højre side, men ikke på det næste helleanlæg, der tilmed er mere kriminelt, fordi det indsnævrer køresporet mellem kant og midt. Jeg er udmærket klar over, at D15 nummer to i kørselsretningen henvender sig til indsvingende trafikanter og denne er vinklet 20 grader (selvom dette ikke fremgår andet steds end i teksten), men for eksemplets skyld, så er der grus i maskineriet på denne anbefaling. Alt andet lige må hastigheden være over 60 km/t både ved den første og ved den anden D15 tavle.

I selvsamme håndbog er det noteret (og nu citerer jeg):

Sekundærheller afmærkes normalt kun med P11 Hellefyr.

Jeg ved godt, at der står ‘Evt’ på skitsen, men hvis normalen er hellefyr uden D15, så skulle da pokker være i, at skitsen viser det modsatte og i tekst blot forklarer, at for øget synlighed eller lang sekundærhelle, så kan der suppleres med D15.

I figurteksten til skitsen, står der i håndbogen følgende:

Placering af D 15 i krydsområde. Er der gennemgang i hellen bør N 42,3 undværes, så fodgængere ikke skjules bag tavlen.

Dvs. at er der et støttepunkt for fodgængere og cyklister i hellen så bør N42,3 undværes, så fodgængere ikke skjules bag tavlen.

Det er nu vi skal bruge førnævnte ‘bør’ og tillægge det nye ‘bør’ i denne figurtekst. For hvilket ‘bør’ gælder på veje med en hastighed på over 60 km/t på primærvejen og et kantstensafgrænset helleanlæg, der er udformet som støttepunkt. Jeg vil klart sige af N42,3 tavlen undværes, men vejreglerne angiver ingen prioritering mellem disse ‘bør’er’ og derfor kan der opstå tvivl.

Lidt generelt kan der også siges om skitsens kvalitet, inden jeg vil lade jer læsere tage stilling.

For krydset vil aldrig dimensioneres som det vidste, hvor venstresving fra den nordlige sekundærvej vil have umådelig svær ved kunne lade sig gøre for tunge køretøjer og hvor den ene venstresvingsbane på primærvejen er væsentligt smallere end den anden, hvilket gør hele disponeringen af krydset henved umulig. Og så er der kørebaneafmærkningen, hvor noget så simpelt som skraveringen af spærrefladen ikke er korrekt udført mellem ligeudbane og venstresvingsspor på primærvejen. Ligeledes vises linjedimensioner ikke som det gøres i virkeligheden.

Afleverer en rådgiver sådan en skitse til en kommune eller gud forbyde det til Vejdirektoratet, så har man som rådgiver sjældent en stor stjerne der mere. Og så kan det findes i de danske vejregler. Jamen dog.

Nå, kære læsere. Er dette noget værre fluekn****ri eller skal vi til at tale med store bogstaver til dem, der godkender de danske vejregler og sender dem ud til almenheden? Kommentarfeltet er åbent for konstruktive svar på dette spørgsmål.

Humørsvingninger

Cyklister er generelt kendt som trafikanter, der bevæger sig rundt som vinden nu blæser, skider måske højt og flot på færdselsregler, kører på fortov, henover busstoppesteder, ind foran fodgængere uden større hensyntagen og så ellers bliver kaldt for trafikkens rockere. Det rummer vel basalt det man hører, når vinden blæser, regnen falder og pensionisterne mødes i snapseklubben. Det kan give anledning til ganske store humørsvingninger blandt især bilister, og det er ikke et ukendt fænomen, at det er her vejvreden starter.

Derfor er det også superambitiøst, at man begynder at afmærke deciderede venstresvingsbaner for cyklister, som man har gjort i det østlige Aalborg. Er det ikke lidt en rød klud i hovedet på cyklisterne, at de nu skal til at bruge sælige baner til venstresving og ligefrem holde tilbage, hvis der kommer modkørende. Måske, men det er da et forsøg værd, og også et forsøg på at signalere, at der lige præcis her er dårlige oversigtsforhold, og at det vil være smart liiiige at tænke sig om og orientere sig inden svingning.

Anbefalingen om svingbaner findes ikke i nogen vejregel, så dette er et nyt forsøg på at efterligne afmærkningen som vi kender fra vejene og biltrafikken i en form for aptering til cykelstien. Er det en god idé?

Hvad synes du? Kommentarfeltet er til for at blive brugt.

R.I.P. Chris Anker

For nogle uger siden mistede vi den forhenværende professionelle cykelrytter Chris Anker Sørensen i en tragisk ulykke i Belgien. Myndighederne har frikendt sig selv og chaufføren af den varebil, der påkørte Chris Anker. Dermed tillægges skylden ham selv, hvor tragisk det end måtte være. Dette indlæg skal ikke tillægge nogen en skyld, men jeg vil gerne kommentere på det jeg ser ud fra de billeder, som har været bragt af ulykkesstedet i diverse danske medier.

De to billeder her viser krydset henholdsvis set cirka fra bilistens synsvinkel og fra cyklisternes synsvinkel. Det mit øje fanger er følgende:

Hvordan kan det være, at man i Belgien må afmærke det vi i Danmark kalder et cykelfelt (S21) på tværs af en kørebane, hvor cyklisterne har vigepligt. I Danmark vil denne afmærkning være i modstrid med afmærkningsbekendtgørelsens (BEK nr. 1633) §190.
hvordan kan det være, at man i Belgien må opsætte en tavle for bilister, der svare til en E17 bare med en cyklist på. E17 er afmærkningen af et fodgængerfelt og viser, at bilisten har vigepligt, fordi der er afmærket et fodgængerfelt på tværs af kørebanen. Det er der naturligvis ikke her, men i stedet afmærket et cykelfelt.
Hvordan kan det være, at der ikke er opsat en stibom på tværs af cykelstien. Det er en helt naturlig foranstaltning i Danmark, når en sti i eget tracé skal passere en kørebane uden for kryds.
Så er det hele sagen om vigepligtsmarkeringen er synlig nok for cyklisten, men det bliver en subjektiv vurdering herfra og derfor ligegyldig.

Her gik jeg og troede, at vi i Europa var så kloge, at vi havde fælles internationale regler på sådanne nogle forhold som færdselsregler, færdselstavler og kørebaneafmærkning og i det hele taget trafiksikkerhedsforanstaltninger. Men det har vi jo så åbenbart ikke. Faktisk er de hermed dokumenteret, så godt som vidt forskellige på dette område.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over denne udformning eller om Chris Anker ikke var eller var bekendt med belgiske afmærkningsregler kontra de danske, men jeg finder det skræmmende, at der kan være fuldstændigt modrettede regler i to lignende europæiske lande, der rigtig meget gerne vil fremme cyklismen.

Så alle jer derude, der vil hoppe på cyklen rundt omkring i Europa. Se jer for. Uopmærksomhed på egen sikkerhed i trafikken, kan koste jer livet.

R.I.P. Chris Anker Sørensen. Æret være dit minde.

Ulovligheder

Lad os atter påføre de runde Onkel Anders nørdebriller og kigge dybt i afmærkningsbekendtgørelsen med Far for at fire på, at jeg atter kommer til at fremstå som en sur, dum og måske bedrevidende ingeniør. Væn jer til det, for jeg rammer nok rigtigt i mindst halvdelen af tilfældende.

Lad os sætte til Søs og se på sagerne.

Således bekendtgøres det i vores alle sammens “bibel”: Afmærkningsbekendtgørelsen (nr. 1632) i tillægget nr. 1055 af 2018, §56 (uddrag):

T 33 Parkeringsbås

Parkeringsbåse afmærkes med smalle ubrudte kantlinjer eller markeres med væsentligt afvigende belægning. Mod kørebanen kan dog anvendes bred kantlinje. Ved parkering i afmærkede parkeringsbåse skal køretøjet parkeres inden for båsen…

I et område, der specielt er udlagt til parkering, og hvor færdsel primært foregår med henblik på parkering (parkeringsplads), og hvor der er afmærket parkeringsbåse, må parkering ikke finde sted uden for en bås…

Olé!

En parkeringsbås er dermed som anført, afmærket med smal kantlinje. Parkeringsbåsen er defineret som arealet indenfor kantlinjerne. Kantlinjerne må ikke regnes med i p-båsen. Vi må derfor som parkanter på en parkeringsplads med afmærkede smalle kantlinjer finde os i, at det med denne paragraf i hånden er ulovligt at parkere på kantlinjen med hjulet og naturligvis også udover kantlinjen. Dvs. udenfor båsen. Samme regler må alt andet end også gælde for kantlinjen i forkant og bagkant af p-båsen. Der står jo at køretøjet ved parkering skal være at finde inden for kantlinjerne. Når en parkeringsbås ikke er lukket med kantlinje, gælder det at båsen er defineret ud for enderne af kantlinjerne mellem båsene – som hvis man trak en sytråd eller snubletråd mellem kantlinjeenderne. Ellers ville en ikke-lukket p-bås i princippet være uendelige lang. Og det er jo noget vås.

En p-bås har jf. håndbogen Anlæg for parkering og standsning dimensionen 2,5 x 5 m som anbefalet mål. En Lille Per-sonbil vil således ikke have nogen som helst problemer med at parkere indenfor båsen. Vejdirektoratets typekøretøj er 1,85 m bred og 4,8 m lang. Typekøretøjet er således heller ikke nogen stor blå elefant på hjul og vil også kunne parkere fornuftigt indenfor båsen med nogenlunde plads til at holde sig fra kantlinjerne, åbne døre, stige ud, gå rundt om bilen, anvende fortovet til og fra køretøjet ligesom alle de andre parkanter, der nu har forladt deres køretøj og skal til at blande sig med de øvrige fodgængere. Fodgængere, der måske er ankommet til byen i bil eller på cykel eller måske i bus, fordi de er blinde eller svagsynede.

Måske ligger parkeringsanlægget med 90 graders p-båse eller en anden vinkling op ad et fortovsareal, hvor der måske/måske ikke er etableret en ledelinje, som de blinde kan følge, fordi det er deres chance for at finde rundt i byen på gangarealerne.

Når alt dette er sagt og udpenslet, hvorfor ser vi så denne situation så hyppigt.

Køretøjet her holder jo med al synlighed ind over kantstenen, der er p-båsens afgrænsning i bagkant. Ind over en måske taktil ledelinje for synshandicappede (selvom den ikke er taktil her på billedet). Jf. føromtalte paragraf er det jo ulovligt at holde udenfor p-båsen. Dette bør alt andet end medføre en præ-Mie i forruden på bilen til betaling for forkert parkering? Eller hvad?

Denne situation er absolut ikke ualmindelig at støde på, og giver bare en masse gener på gangarealer, der ligger i bagkant af vinklede parkeringsbåse hhv. 90, 75, 60, 45 og 30 grader. Især smalle gangarealer. Skal parkeringsvagter og politi ikke til at være mere på mærkerne, så denne uartighed fjernes fra parkanters adfærd?

Hvad mener I derude? Er jeg helt ude i sneen, på landet, på japansk eller til søs, eller er jeg på toppen, med fuld musik i solen og nu i højt humør?

Gi’ aldrig op, men hvis I er på hjemmebane her og i stor stil har styr på dette emne, så send mig en kommentar med på vejen, så jeg må gå tilbage til naturen eller i byen, måske på vild ferie og finde på nye narrestreger.

Rystelser i grundvolden

“The world is changed. I feel it in the water. I feel it in the earth. I smell it in the air. Much that once was is lost; for none now live who remember it. It began with the forging of the great ~~rings~~ cykelfelt: three were given to ~~the Elves~~ Vejdirektoratet, immortal, wisest and fairest of all beings. Seven to ~~the Dwarf Lords~~Amterne; great miners and craftsman of the mountain halls. And nine, nine ~~rings~~ cykelfelter were gifted to the race of ~~men~~ Kommuner, who above all else desire power. For within these ~~rings~~ cykelfelter was bound the strength and will to govern ~~each race~~ cyklisters liv og førlighed. But they were all of them deceived, for another ~~ring~~ regel om cykelfelter was made: in the land of ~~Mordor~~ Vejdirektoratet, in the fires of ~~Mount Doom~~København, the dark ~~lord~~ ~~Sauron~~Vejregelgruppen for afmærkning forged, in secret, a master ~~ring~~ regel for brug af cykelfelter to control all others. And into this ~~ring~~regel også kaldet afmærkningsbekendtgørelsen, he Vejregelgruppen poured his cruelty, his malice, and his will to dominate all life.”

Redigeret citat fra The Lord of the Rings

Ja ja. Jeg kunne ikke lade være. Det er jo ikke hver dag, at man bliver rystet i sin grundvold. Men det er jeg blevet. Ikke bare for at blive underkendt i en trafiksikkerhedsrevision, men for begrundelsen og svaret.

Det hele tager udgangspunkt i denne lille lækre afmærkning: S21 Cykelfelt. I afmærkningsbekendtgørelsen kan læses følgende:

§ 190. S 21 må ikke etableres for cyklister og førere af lille knallert, som har ubetinget vigepligt eller højre vigepligt.
Stk. 2. Cykelfelt skal afmærkes med bred punkteret linje. Som minimum skal cykelfeltets venstre begrænsning afmærkes frem til adskillelsen mellem færdselsretningerne på den tværgående vej. Linjen kan dog udelades, hvis cykelfeltet afmærkes med blå farve, og feltet føres helt gennem krydset.
Stk. 3. V 21 Cykelsymbol skal altid afmærkes i feltet.
Stk. 4. Hvis belægningen på en sti bliver ført igennem et kryds, skal der afmærkes et cykelfelt med bred punkteret linje og cykelsymbol.

De danske vejmyndigheder bruger i et væk denne gode trafiksikkerhedsforanstaltning i deres signalregulerede kryds. Efter mange år er det blevet en standard, en velintegreret del af afmærkningen i et signalreguleret kryds. Tilmed en afmærkning som selv vejfolk og nogle gange arkitekter husker at få indarbejdet i deres tegningsmateriale. Fantastisk. Et virkeligt godt eksempel på en velintegreret personlighed. En del af den selvforklarende vej.

MEN… Noget har været undervejs. Nogle forsmåede græsrodsbevægelser har tilsyneladende og uden varsel set sig mere end almindeligt sure på denne velintegrerede afmærkning. Under påskud af at være en så velkendt og integreret del af afmærkningen, at den har mistet sin identitet, sin styrke, sit virke, skal der findes en undskyldning for at smide S21-afmærkningen ud med vejvandet, ned i nærmeste nedløbsbrønd, filtreret til ukendelighed i diverse vandrensningskar og ud af danskernes bevidsthed, når det kommer anonymt og pletfrit tilbage med drikkevandet. Ondskaben er groet op gennem asfalten i Nordjylland, hvor den nu sætter sit præg på dagsordenen.

Jeg henleder opmærksomheden på §190 stk. 1. Cykelfeltet må ikke afmærkes, hvor der er ubetinget vigepligt eller højre vigepligt.

Dette er naturligvis en helt igennem god regel, men hvis man så kombinerer denne regel med §61 stk. 2 punkt 7, hvor der står:

§61
Stk. 2. Tavle B 11 skal altid opstilles i følgende tilfælde:
7) Ved signalregulerede kryds, hvis der afmærkes for ubetinget vigepligt. Vigelinje anvendes ikke ved signalregulerede kryds.

Tja… Så har man et problem – ifølge myndigheder i det nordjyske.

Problemet består ifølge myndighederne i det nordjyske i, at hvis nu signalet ikke fungerer, så skal bilisterne køre på vigepligtsreguleringen i krydset.

Konklusionen er derfor, at hvis et signalreguleret kryds ikke er suppleret med B11 Ubetinget vigepligt, og signalet skulle svigte, så gælder reglen om højre vigepligt – og som I kan huske fra §190 stk. 1, så må S21 Cykelfelt ikke anvendes i den situation – ved højre vigepligt.

Er der afmærket B11 Ubetinget vigepligt som supplement til signalreguleringen på sekundærvejen og signalet skulle svigte, så må S21 Cykelfelt ikke afmærkes på tværs af primærvejens krydsben. Altså ud fra sekundærvejens cykelstier.

Illustration af den forbudte afmærkning.

Ak. Det står jo sort på hvidt.

Der står dog også i §204 at:

§ 204. Trafiksignaler skal altid være i drift.

SÅ! Nu vil jeg gerne høre fra jer. Er det ok, at en regel som denne med et snuptag kan fjerne en god trafiksikkerhedsforanstaltning for cyklister i signalregulerede kryds i de ultra korte perioder, hvor en signalregulering skulle være ude af drift, eller bør der findes en skriftlig løsning på at kunne fastholde afmærkningen af cykelfeltet i langt størstedelen af den tid, hvor signalreguleringen er i funktion.

Ja, jeg er rystet af, at voksne ansvarlige mennesker (læs myndigheder) kan henholde sig til en bekendtgørelse, en paragraf og fjerne en væsentlig del af trafiksikkerheden for cyklister i signalregulerede kryds og i konceptet om den selvforklarende vej. Ordet er frit, og der er fri lejlighed til at ryste på hovedet, klaske sig på panden, gå ud for dig selv og råbe skældsord ind i et håndklæde. F*** hvor er det tosset.

Når midlertidig bliver permanent

Vejprojekter, der ombygger eksisterende vej og har interimsforanstaltninger, hvor vejforløbet forlægges midlertidig, ender af og til med at ligge hen i måneder eller år med slidt og præget belægning efter ombygningen. Den midlertidige afmærkning ses eller føles fortsat, hvor affræsningen af afmærkningen har skåret dybe furer i asfalten/ slidlaget.

Inden man får set sig om, er den midlertidige tilstand blevet permanent.

Info til billedet
Mariendalsmøllemotorvejen ved Aalborg har ligget sådan her hen i laaaang tid. Arret, ridset og misvisende.

Som oftest har den slidte belægning ikke den store betydning i dagslys. Enkelte steder kan affræsningerne dog være så dybe, at det påvirker kørslen, men det hører til sjældenhederne. Affræsninger af gammel længdeafmærkning kan dog være særlig tydelig i lygtelys i tusmørke og mørke eller i regnvejr og mørke, hvor regnvand kan lægge sig i affræsningen og give genskin, der til forveksling ligner længdeafmærkning.

Dette medfører en visuel optisk ledning af trafikanter, der dermed potentielt kan blive misinformeret om vejens videre forløb.

Det er et problem for trafiksikkerheden, hvilket også håndbogen om Trafiksikkerhedsprincipper behandler og beskriver således:

Manglende, nedslidt eller fejlagtig afmærkning er i bedste fald virkningsløs, i værste fald vildledende og farlig. Synligheden af afmærkning bør både tjekkes i dagslys og mørke.
Kilde: Håndbogen Trafiksikkerhedsprincipper, 2017

Info til billedet
Brokhøjvej i Brædstrup, hvor vejen tidligere har kurvet den modsatte vej, hvilket stadig er synligt i den gamle afmærkning af midterlinje. Google Street View.

I andre tilfælde kan reparationer af affræsninger være udført, men begrænset til hvor skaden i belægningen er sket. Det vil sige en forstærkning af det visuelle indtryk af et forlagt kørespor. Dette efterlader ligeledes en kørebanebelægning, der er uensartet og som under de “forkerte” omstændigheder kan give anledning til forkert optisk ledning, hvilket kan føre til trafikulykker.

Netop besigtigelse i mørke og hvis muligt i regnvejr og mørke er en væsentlig del af vurderingen under og efter etablering af et vejanlæg eller et ombygningsprojekt på en eksisterende vej.

Ved gennemførelse af trafiksikkerhedsrevision på trin 4 Ibrugtagning og trin 5 Overvågning er det mit råd, at der nødvendigvis skal gennemføres besigtigelse i mørke som supplement til besigtigelsen i dagslys. Og at besigtigelsen i mørke naturligvis ligger efter besigtigelse i dagslys, da man i dagslys får en idé om, hvad der skal have særlig fokus. Alt andet vil være en mangelfuld gennemgang.

Det må være en selvfølge, at entreprenøren, der udfører arbejdet, returnerer det omkringliggende kørebaneareal tilbage til sit normale udseende. Dvs. om nødvendigt får udlagt nyt slidlag på strækninger, der har været berørt af ombygning eller udvidelser. Det vil også være en selvfølge at udlægning af ny belægning, der har en anden farvenuance end den gamle belægning, udlægges med en vinkelret afgrænsning i køresporet, således at den nye belægning ikke giver forkert optisk ledning.

Info til billedet
Vinkelret afslutning af ny belægning efter ombygning med en lille afmærknings”fejl”.

Tidens tand gnaver i de gode intentioner

Nye trafiksikkerhedsprojekter og -initiativer med den fysiske indretning og afmærkning af kryds og veje skyder fra tid til anden op rundt omkring på de danske veje. Dels som følge af den gode trafiksikkerhedsindsats i de danske kommuner og hos Vejdirektoratet, og dels pga. udvidelser af vejnettet, af trafikbelastede kryds eller som en del af nye asfaltbelægninger mv.

Afmærkningen står efterfølgende flot hvid på den mørke asfalt. I hvert fald i en periode. Det kan være fodgængerfelter, cykelfelter, cykelsymboler, cykelbaner, spærreflader, smallere kørespor og nyeste skud på stammen er cykelbokse. Nogle initiativer er etableret for trafiksikkerhedens skyld.

Men tidens tand slider på de gode trafiksikkerhedsforanstaltninger og de gode intentioner, og effekten af afmærkningen forsvinder måske ligeledes. I hvert fald står lokaliteter med slidt afmærkning fragmenteret hen og giver nogle udefinerede arealer, hvor trafikanterne kan komme i tvivl om, hvad kørebanen forsøger at fortælle om, hvordan den bruges.

Jo mere afmærkning, der bruges, des større må vedligeholdelsesarbejdet være for at opretholde trafiksikkerheden.

Genafmærkning med jævne mellemrum især på svingarealer i kryds er i mine øjne et must, for at fastholde de trafiksikkerhedsinitiativer, der bygger på afmærkning. Desværre er det ofte en nedprioriteret sikkerhedsforanstaltning, når der skal udarbejdes handlingsplaner for trafiksikkerhed, skoleveje, cykelstier mv. Opgaven hører jo under driften.

Er det et problem for trafiksikkerheden, at vi øger mængden af trafiksikkerhedsindsatser med afmærkning og ikke fysiske anlæg?

Mig bekendt indgår afmærkningens synlighed og stand (eller måske korrekthed) ikke af Politiets afrapportering i forbindelse med trafikulykker. Måske kan netop afmærkningen eller mangel på samme være en væsentlig ulykkesfaktor, når trafiksikkerhedsplanlæggeren skal vurdere mulige løsningsforslag.

Bør billeddokumentation af en ulykkeslokalitet være obligatorisk i forbindelse med stedfæstelsen af trafikulykker? Og ligge som tilgængeligt materiale som en del af grundrapporten?

Hvis der er nogle derude, der har erfaringer i denne retning, så sig endelig frem.